www.wikidata.da-dk.nina.az

Kirsten Munk 6 juli 1598 19 april 1658 Christian 4 s hustru til venstre hånd 1615 1628 Datter af statholder i Norge Ludv

Kirsten Munk

Kirsten Munk (6. juli 1598 – 19. april 1658). Christian 4.'s hustru "til venstre hånd" (1615 – 1628). Datter af statholder i Norge Ludvig Munk til Nørlund og Ellen Marsvin. Senere rygter forbandt hende med Ellen Marsvins skriver Otte Knudsen, senere borgmester i Odense.

Kirsten Munk
Kirsten Munk
Personlig information
Født Kirsten Munk
6. juli 1598(1598-07-06)
Nørlund
Død 19. april 1658 (59 år)
Boller
Gravsted Sankt Knuds Kirke
Forældre Ludvig Ludvigsen Munk og Ellen Jørgensdatter Marsvin
Ægtefælle Christian 4. af Danmark og Norge (g. 1615)
Børn Anna Cathrine (1618)
Sophie Elisabeth (1619)
Leonora Christina (1621)
Valdemar Christian (1622)
Elisabeth Augusta (1623)
Frederik Christian (1625)
Christiane (1626)
Hedevig (1626)
Maria Cathrine (1628)
Dorothea Elisabeth (1629)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

I 1615 forelskede kongen sig voldsomt og tilsyneladende livsvarigt i hende. Helt uigengældt. En række kærlighedsbreve er bevaret, udelukkende fra hans hånd, og moderen måtte puffe datteren ind i ægteskabet. I 1627 udnævnte kongen hende til grevinde af Holsten, men teknisk set blev de to adrig gift, og Kirsten følgelig ikke dronning. Hun blev heller aldrig en officiel del af hoffets liv. Hun og børnene var kongens elskede privatliv. Men børnene blev overdraget til Kirstens mor, Ellen Marsvin, til opdragelse, officielt for at lette Kirstens liv og arbejde. Det medførte en fremmedgørelse mellem hende og børnene, som resulterede i fjendskab fra Kirstens side, som kongen kritiserede hende for.

Kirsten var hverken fugl eller fisk, hverken dronning eller frille. Hverken synlig eller selvstændig aktør, om end rygtet sagde, at det rigsrådet fik kongen til om dagen, det talte hun kongen fra om natten. Egentlig var hun mest nyttig for sin mor, der udvidede sine indtægter og besiddelser.

Under krigen i Tyskland opsøgte Kirsten kongen, der havde været ude for en alvorlig ride- og styrtulykke. Her mødte hun rhingreve Otto Ludvig af Salm. De to indledte en først hemmelig, senere ekstremt synlig affære. Kongen forsøgte forsoning, men ville også af med det han så som eneste årsag til miseren, nemlig rhingreven, der på sin side blev bange for følgerne.

På sin side planlagde Kirsten en flugt med samme rhingreve, og forsøgte at få kongen til at tage en medicin, som skulle "fratage ham lysten til kvinder". Hun havde omsyet kongens tøj til sin elsker og skjulte absolut ikke forholdets karakter. Tværtimod. De elskede for åbne vinduer på Kronborg standsede vognen i en skov og gik ind i tykningen og kom tilbage med tøjet i uorden. Tilmed parodierede hun den traditionelle brudeseng under ophold på Dalum. Provokation efter provokation skulle åbenbart fremkalde en reaktion.

Kirsten Munk fødte sit sidste barn, Dorothea Elisabeth, som kongen ikke mente, han kunne være far til, i 1629. Flere opgør fulgte og kongen bad hende forlade hoffet. Det tog hun i 1630 så bogstaveligt at hun forlod Frederiksborg alene, uden at tage afsked med nogen, i fiskemesterens vogn. Hun måtte overtage Boller ved Horsens, som hendes mor først havde ribbet for alt af værdi. Den nyankomne Kirsten Munk skrev desperat til biskoppen i Aarhus om han kunne hjælpe hende med noget af at det, hun manglede.

Efter Kirstens flugt til Jylland så hun og kongen aldrig mere hinanden.

Kirstens mor Ellen Marsvin hjalp ivrigt kongen ind i et nyt samliv, med Vibeke Kruse. Vibeke havde både tjent under Ellen Marsvin og Kirsten Munk, en ung kvinde fra en ambitiøs borgerfamilie i Krempe i Holsten. Meningen var, at den dobbelte utroskab skulle ophæve sig selv. Det skete ikke. Bruddet var endeligt og blev markeret. Ellen Marsvin forsøgte at fastholde den positive dialog med sin nu ex-svigersøn, men også den blev brudt og hun frataget sine kongelige len.

Forholdet til rhingreven begyndte sandsynligvis i 1628, og Mortensaften samme år lukkede og spærrede Kirsten Munk sin sovekammerdør for kongen. Episoden er kendt fra hans senere anklageskrifter mod hende, ligesom han fik sat en sten op med datoen for begivenheden ved Frederiksborg Slot, hvor han i 1628 havde fået opført et stendige om den firkant, der i dag udgør Store Dyrehave. Han skrev bittert: "Om hun ikke dansede, legte Jul og gjorde sig lystig med Rhingreven, medens Vi laa for Fjenden og blev skudt i Armen."

Kirsten Munk havde forbud mod at se sine børn med kongen, men som de voksede til brød de forbuddet. Det var i deres interesse at opnå anerkendelse som ægtefødte kongebørn,

Kongen opgav i princippet aldrig at få Kirsten Munk tilbage, og blev ved med at skrive til hende med anklager og forklaringer. Vi ejer ikke hendes breve, kun hans, men en del af dem er svar på hendes anklager. Bl.a. fortalte hun ham, at hun havde fået alt for mange børn på alt for kort tid.

Kongen havde hurtigt fundet sig til rette i samlivet med Vibeke Kruse. Alt hvad han kunne gøre var at skrive til hende - og med jævne mellemrum fængsle hende. Det skete i 1635 og 1647, hvor hun kortvarigt sad indespærret i Horsens, på Stjernholm.

Kirsten Munk kom til København efter kongens død. Hendes sympati var hos børnene, hvis succes hun opmuntrede. Så ivrigt at hun støttede sin svigersøn Corfitz Ulfeldts anslag mod Danmark. Derfor fratog kong Frederik 3. hende i 1657 grevindetitlen. Det skete sent. Hun døde året efter i april på Holckenhavn, dengang Ellensborg, syd for Nyborg, og blev begravet i Odense under stor pragtudfoldelse, fordi Ulfeldt og den svenske hær da stadig opholdt sig i byen. Graven kendes ikke i dag.

Børn Rediger

De tolv børn, hun fik med Christian 4.:

Noter Rediger

  1. "Kirsten Munk (1598 - 1658)". kvinfo.dk. 2015. Hentet 2015-06-12.
  2. "Historie - Store Dyrehave". naturstyrelsen. 2015. Hentet 2015-06-12.
  3. Den nordiske verden 1 (s. 45), Gyldendal 1992, ISBN 87-01-79030-7

Litteratur Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Kirsten Munk 6 juli 1598 19 april 1658 Christian 4 s hustru til venstre hand 1615 1628 Datter af statholder i Norge Ludvig Munk til Norlund og Ellen Marsvin Senere rygter forbandt hende med Ellen Marsvins skriver Otte Knudsen senere borgmester i Odense Kirsten MunkKirsten MunkPersonlig informationFodtKirsten Munk6 juli 1598 1598 07 06 NorlundDod19 april 1658 59 ar BollerGravstedSankt Knuds KirkeForaeldreLudvig Ludvigsen Munk og Ellen Jorgensdatter MarsvinAEgtefaelleChristian 4 af Danmark og Norge g 1615 BornAnna Cathrine 1618 Sophie Elisabeth 1619 Leonora Christina 1621 Valdemar Christian 1622 Elisabeth Augusta 1623 Frederik Christian 1625 Christiane 1626 Hedevig 1626 Maria Cathrine 1628 Dorothea Elisabeth 1629 Information med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata I 1615 forelskede kongen sig voldsomt og tilsyneladende livsvarigt i hende Helt uigengaeldt En raekke kaerlighedsbreve er bevaret udelukkende fra hans hand og moderen matte puffe datteren ind i aegteskabet I 1627 udnaevnte kongen hende til grevinde af Holsten men teknisk set blev de to adrig gift og Kirsten folgelig ikke dronning Hun blev heller aldrig en officiel del af hoffets liv Hun og bornene var kongens elskede privatliv Men bornene blev overdraget til Kirstens mor Ellen Marsvin til opdragelse officielt for at lette Kirstens liv og arbejde Det medforte en fremmedgorelse mellem hende og bornene som resulterede i fjendskab fra Kirstens side som kongen kritiserede hende for Kirsten var hverken fugl eller fisk hverken dronning eller frille Hverken synlig eller selvstaendig aktor om end rygtet sagde at det rigsradet fik kongen til om dagen det talte hun kongen fra om natten Egentlig var hun mest nyttig for sin mor der udvidede sine indtaegter og besiddelser Under krigen i Tyskland opsogte Kirsten kongen der havde vaeret ude for en alvorlig ride og styrtulykke Her modte hun rhingreve Otto Ludvig af Salm De to indledte en forst hemmelig senere ekstremt synlig affaere Kongen forsogte forsoning men ville ogsa af med det han sa som eneste arsag til miseren nemlig rhingreven der pa sin side blev bange for folgerne Pa sin side planlagde Kirsten en flugt med samme rhingreve og forsogte at fa kongen til at tage en medicin som skulle fratage ham lysten til kvinder Hun havde omsyet kongens toj til sin elsker og skjulte absolut ikke forholdets karakter Tvaertimod De elskede for abne vinduer pa Kronborg standsede vognen i en skov og gik ind i tykningen og kom tilbage med tojet i uorden Tilmed parodierede hun den traditionelle brudeseng under ophold pa Dalum Provokation efter provokation skulle abenbart fremkalde en reaktion Kirsten Munk fodte sit sidste barn Dorothea Elisabeth som kongen ikke mente han kunne vaere far til i 1629 Flere opgor fulgte og kongen bad hende forlade hoffet Det tog hun i 1630 sa bogstaveligt at hun forlod Frederiksborg alene uden at tage afsked med nogen i fiskemesterens vogn Hun matte overtage Boller ved Horsens som hendes mor forst havde ribbet for alt af vaerdi Den nyankomne Kirsten Munk skrev desperat til biskoppen i Aarhus om han kunne hjaelpe hende med noget af at det hun manglede Efter Kirstens flugt til Jylland sa hun og kongen aldrig mere hinanden Kirstens mor Ellen Marsvin hjalp ivrigt kongen ind i et nyt samliv med Vibeke Kruse Vibeke havde bade tjent under Ellen Marsvin og Kirsten Munk en ung kvinde fra en ambitios borgerfamilie i Krempe i Holsten Meningen var at den dobbelte utroskab skulle ophaeve sig selv Det skete ikke Bruddet var endeligt og blev markeret Ellen Marsvin forsogte at fastholde den positive dialog med sin nu ex svigerson men ogsa den blev brudt og hun frataget sine kongelige len Forholdet til rhingreven begyndte sandsynligvis i 1628 og Mortensaften samme ar lukkede og spaerrede Kirsten Munk sin sovekammerdor for kongen Episoden er kendt fra hans senere anklageskrifter mod hende ligesom han fik sat en sten op med datoen for begivenheden ved Frederiksborg Slot 1 hvor han i 1628 havde faet opfort et stendige om den firkant der i dag udgor Store Dyrehave 2 Han skrev bittert Om hun ikke dansede legte Jul og gjorde sig lystig med Rhingreven medens Vi laa for Fjenden og blev skudt i Armen 3 Kirsten Munk havde forbud mod at se sine born med kongen men som de voksede til brod de forbuddet Det var i deres interesse at opna anerkendelse som aegtefodte kongeborn Kongen opgav i princippet aldrig at fa Kirsten Munk tilbage og blev ved med at skrive til hende med anklager og forklaringer Vi ejer ikke hendes breve kun hans men en del af dem er svar pa hendes anklager Bl a fortalte hun ham at hun havde faet alt for mange born pa alt for kort tid Kongen havde hurtigt fundet sig til rette i samlivet med Vibeke Kruse Alt hvad han kunne gore var at skrive til hende og med jaevne mellemrum faengsle hende Det skete i 1635 og 1647 hvor hun kortvarigt sad indespaerret i Horsens pa Stjernholm Kirsten Munk kom til Kobenhavn efter kongens dod Hendes sympati var hos bornene hvis succes hun opmuntrede Sa ivrigt at hun stottede sin svigerson Corfitz Ulfeldts anslag mod Danmark Derfor fratog kong Frederik 3 hende i 1657 grevindetitlen Det skete sent Hun dode aret efter i april pa Holckenhavn dengang Ellensborg syd for Nyborg og blev begravet i Odense under stor pragtudfoldelse fordi Ulfeldt og den svenske haer da stadig opholdt sig i byen Graven kendes ikke i dag Indholdsfortegnelse 1 Born 2 Noter 3 Litteratur 4 Eksterne henvisningerBorn RedigerDe tolv born hun fik med Christian 4 Anne Cathrine Christiansdatter 1618 gm Frants Rantzau Sophie Elisabeth Christiansdatter 1619 gm Christian von Pentz Leonora Christina Christiansdatter 1621 gm Corfitz Ulfeldt Valdemar Christian 1622 Elisabeth Augusta Christiansdatter 1623 gm Hans Lindenov Frederik Christian 1625 Christiane Christiansdatter 1626 gm Hannibal Sehested Hedevig Christiansdatter 1626 gm Ebbe Ulfeldt Marie Cathrine Christiansdatter 1628 Dodfodt Dodfodt Dorothea Elisabeth Christiansdatter 1629Noter Rediger Kirsten Munk 1598 1658 kvinfo dk 2015 Hentet 2015 06 12 Historie Store Dyrehave naturstyrelsen 2015 Hentet 2015 06 12 Den nordiske verden 1 s 45 Gyldendal 1992 ISBN 87 01 79030 7Litteratur RedigerJ A Fridericia Kirstine Munk Dansk Biografisk Lexikon 1 udgave bind XI s 525 531 Langhoff Koch Louise 2021 Kongernes kvinder dronninger elskerinder friller og maitresser i den danske kongeraekke fra Christian 1 til i dag Muusmanns forlag ISBN 9788794155564 Kirsten Munk i Dansk Kvindebiografisk Leksikon pa Lex dk tidl Kvinfo dkEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kirsten Munk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kirsten Munk amp oldid 11512425