www.wikidata.da-dk.nina.az

Bruxelles Denne artikel omhandler Bryssel som byområde Opslagsordet har også en anden betydning se kommune eller Bryssel

Bruxelles

Bruxelles eller Bryssel (nederlandsk: Brussel; fransk: Bruxelles; tysk: Brüssel) indeholder Belgiens hovedstad, Bruxelles-Ville. Bruxelles er sæde for NATO og mange af EU-institutionerne, inklusive Kommissionen og det ene af Europa-Parlamentets to mødesteder. Bruxelles har 1.218.255(2020) indbyggere.

Bruxelles
Bruxelles, Brussele, Brussel, Brussel, Brussel, Brusselle
Bruxelles' byvåben Bruxelles' byflag
Overblik
Land  Belgien
Borgmester Rudi Vervoort
Region Hovedstadsområdet Bruxelles/Brussel
Grundlagt 979[kilde mangler]
Telefonkode 02
Demografi
Indbyggere 1.218.255 (2020)
 - Areal 161 km²
 - Befolkningstæthed 7.549 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+1
Højde m.o.h. 13 m, 23 m
Hjemmeside be.brussels
Oversigtskort
Bruxelles
Bruxelles' beliggenhed i Belgien 50°50′48″N 4°21′09″Ø / 50.8467°N 4.3525°Ø / 50.8467; 4.3525Koordinater: 50°50′48″N 4°21′09″Ø / 50.8467°N 4.3525°Ø / 50.8467; 4.3525

Administration

Bruxelles udgør en selvstændig region (fransk Région Bruxelles-Capitale, nederlandsk Brussels Hoofdstedelijk Gewest) der udgør et samlet byområde med godt én million indbyggere. Regionen består af 19 kommuner, hvor selve kommunen Bruxelles (Ville de Bruxelles, Stad Brussel) udgør den inderste del med 145.000 indbyggere (2006). Ifølge den belgiske forfatnings § 194 er det byen Bruxelles (dvs. kommunen, ikke regionen) der er hovedstad.

Regionen Bruxelles ligger som en enklave omsluttet af regionen Flandern og tilhører hverken Vallonien eller Flandern, men har siden 1989 været et tredje administrativt område med eget parlament og egen regering.

Antallet af kommuner i hele agglomerationen kommer op på mellem 31 og 41 kommuner i alt, inklusive dele af fire provinser, herunder provinserne Vlaams-Brabant med 65 kommuner og Brabant Wallon med 27 kommuner, afhængig af definition, hvis man vil tælle forstadskommuner med, som bl.a. har kollektiv trafik for pendlere til og fra centralkommunerne indenfor regionen.

Sprog

Både fransk og nederlandsk er officielle sprog i regionen Bryssel, men flertallet har fransk som modersmål, og fransk dominerer i det offentlige liv.

En undersøgelse fra 2006 viste at fransk tales som familiesprog af 77 %, nederlandsk af 16 %, mens 27 % taler et fremmed sprog. Byen har et stort antal udlændinge, dels indvandrere fra især Nordafrika og Tyrkiet, dels medarbejdere og lobbyister ved EU og andre internationale institutioner og firmaer.

Oprindeligt var Bryssel en flamsktalende by, og ved Belgiens løsrivelse fra det nuværende Holland i 1830 talte kun 10-15 % af borgerne fransk, mens fransk var adelens og det højere borgerskabs sprog. I 1800-tallet havde kun de højere samfundslag stemmeret, og flamsk havde ingen status som kultursprog, i skolen eller i administration. Inden for de følgende generationer blev byen forfransket, men indtil omkring 1950 var de flamsktalende i flertal. Da byen bredte sig ud i 1900-tallet blev mange kommuner indlemmet i Bruxelles-provinsen, så snart de tiårlige folketællinger viste et fransktalende flertal.

I dag har borgerne krav på at blive mødt med enten fransk eller flamsk af myndighederne, fx på sygehusene, men i praksis fungerer den offentlige service primært på fransk. I bybilledet ses både gadenavne og reklamer på begge sprog. Selv om Bryssel er overvejende fransktalende, spiller den en rolle som handels- og arbejdsby for folk fra Flandern. Bryssel er desuden hovedstad for den Flamske Region, selv om byen ikke selv ligger i den.

Den flamske dialekt i Bryssel kaldes Brussels, og er en brabantsk dialekt med mange franske ord og udtryk. Bl.a. Tintin er blevet oversat til brysselsk. Den franske dialekt (Bruxellois, Brusseleer, Brusselair) er ikke vallonsk, men en variant af det franske rigssprog med flamsk (og vallonsk) indflydelse. Den er bl.a. brugt i sange af Jacques Brel, der kom fra Bruxelles og opfattede sig som en flamsk sanger med fransk sprog.

Det traditionelle danske navn for byen er Bryssel, som sandsynligvis ikke er overtaget direkte fra nederlandsk, men via det tyske navn Brüssel.

Historie

Bruxelles er tidligst nævnt som Bruocsella, hvilket kommer af oldnederlandsk bruoc (moderne nederlandsk broek, mose) og sella (bebyggelse).

Byen blev grundlagt omkring 979 på den lille ø Saint-Géry/Sint-Gorik i floden Senne/Zenne, hvor Karl, søn af Ludvig IV byggede et lille fort. Resten af området, som Bruxelles er bygget på i dag, var mose.

Byen blev i senmiddelalderen hovedstad for hertugdømmet Brabant og fra 1400-tallet residensby for de burgundiske hertuger, der samlede Nederlandene og forsøgte at forene de nederlandske provinser med deres stamland Burgund. Under burgunderne konkurrerede hoffet i Bruxelles direkte med det franske hof i Paris hvad kunst og kultur angik (flamsk polyfoni, flamske tæpper, flamsk maleri).

Under Karl V blev byen hovedstad for hele Nederlandene, men Karls søn Filip II bekæmpede de mange calvinister, hvilket førte til en regulær borgerkrig, hvoefter Filip sendte sin hær. To vigtige adelsmænd, greverne Egmont og Hoorn, blev halshugget på Grand-Place/Grote Markt. Hændelsen gjorde imidlertid kun ondt værre, så splittelsen af Nederlandene i et nordligt, selvstændigt område med religionsfrihed og et sydligt, katolsk og besat område, ikke kunne undgås.

I 1695 belejrede solkongen Ludvig 14. af Frankrig byen og skød ca. 4.000 huse i grus. Genopbygningen gav plads til de mange flotte huse, som den dag i dag kan ses på Grand Place. Torvet står på UNESCO's Verdensarvsliste.

Bruxelles forblev under spansk-habsburgsk, senere østrigsk-habsburgsk herredømme, indtil 1794, da franske revolutionstropper besatte de østrigske Nederlande og indlemmede området i Frankrig. De franske troppers endegyldige nederlag under deres kejser Napoleon blev afgjort få kilometer fra byen i Waterloo.

I 1813 genforenedes de sydlige og nordlige Nederlande i Kongeriget Nederlandene, og både Amsterdam og Bruxelles var hovedstad. Bruxelles blev et af stederne hvor borgerskabets modstand mod det "hollandske" styre spirede frem. Efter opførelsen af operaen Den stumme fra Portici i 1830 udbrød der spontane optøjer i byen, som førte til revolution. De sydlige Nederlande blev uafhængige under navnet Belgien. Bruxelles blev landets hovedstad og residensby for den nye konge Leopold I.

Byens gamle bymur blev revet ned, og gav plads til Kleine Ring/Petite Ceinture, ringgaden som omkranser den historiske bykerne. Floden Senne/Zenne, som går midt igennem byen, blev under Leopold II overdækket, og hele kvarterer blev sløjfet til fordel for monumentale byggerier.

Både under 1. og 2. verdenskrig blev Bruxelles erklæret "åben by", og der fandt ingen kamphandlinger sted.

Fra 1960'erne og frem kom mange indvandrere fra primært de tidligere franske kolonier i Nordafrika til byen. Samtidig flyttede en del af den fransktalende middelklasse ud til de flamske landkommuner, hvilket førte til en lokal opblussen af sprogstriden, som stadig er meget aktuel i omegnskommunerne.

Seværdigheder

Manneken Pis, koloreret billede fra omkring 1900

Referencer

  1. ^ statbel.fgov.be (fra Wikidata).
  2. Rudi Janssens: , brusselsstudies.be, 2008. Da fransk forekommer i kombination med andre sprog, er facit over 100 procent.

Eksterne henvisninger


Spire
Denne artikel om belgisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Denne artikel omhandler Bryssel som byomrade Opslagsordet har ogsa en anden betydning se Bruxelles kommune Bruxelles eller Bryssel nederlandsk Brussel fransk Bruxelles tysk Brussel indeholder Belgiens hovedstad Bruxelles Ville Bruxelles er saede for NATO og mange af EU institutionerne inklusive Kommissionen og det ene af Europa Parlamentets to modesteder Bruxelles har 1 218 255 2020 1 indbyggere BruxellesBruxelles Brussele Brussel Brussel Brussel BrusselleBruxelles byvaben Bruxelles byflagOverblikLand BelgienBorgmesterRudi VervoortRegionHovedstadsomradet Bruxelles BrusselGrundlagt979 kilde mangler Telefonkode02DemografiIndbyggere1 218 255 2020 1 Areal161 km Befolkningstaethed7 549 pr km AndetTidszoneUTC 1Hojde m o h 13 m 23 mHjemmesidebe brusselsOversigtskortBruxellesBruxelles beliggenhed i Belgien 50 50 48 N 4 21 09 O 50 8467 N 4 3525 O 50 8467 4 3525 Koordinater 50 50 48 N 4 21 09 O 50 8467 N 4 3525 O 50 8467 4 3525 Indholdsfortegnelse 1 Administration 2 Sprog 3 Historie 4 Sevaerdigheder 5 Referencer 6 Eksterne henvisningerAdministration RedigerBruxelles udgor en selvstaendig region fransk Region Bruxelles Capitale nederlandsk Brussels Hoofdstedelijk Gewest der udgor et samlet byomrade med godt en million indbyggere Regionen bestar af 19 kommuner hvor selve kommunen Bruxelles Ville de Bruxelles Stad Brussel udgor den inderste del med 145 000 indbyggere 2006 Ifolge den belgiske forfatnings 194 er det byen Bruxelles dvs kommunen ikke regionen der er hovedstad Regionen Bruxelles ligger som en enklave omsluttet af regionen Flandern og tilhorer hverken Vallonien eller Flandern men har siden 1989 vaeret et tredje administrativt omrade med eget parlament og egen regering Antallet af kommuner i hele agglomerationen kommer op pa mellem 31 og 41 kommuner i alt inklusive dele af fire provinser herunder provinserne Vlaams Brabant med 65 kommuner og Brabant Wallon med 27 kommuner afhaengig af definition hvis man vil taelle forstadskommuner med som bl a har kollektiv trafik for pendlere til og fra centralkommunerne indenfor regionen Sprog RedigerBade fransk og nederlandsk er officielle sprog i regionen Bryssel men flertallet har fransk som modersmal og fransk dominerer i det offentlige liv En undersogelse fra 2006 viste at fransk tales som familiesprog af 77 nederlandsk af 16 mens 27 taler et fremmed sprog 2 Byen har et stort antal udlaendinge dels indvandrere fra isaer Nordafrika og Tyrkiet dels medarbejdere og lobbyister ved EU og andre internationale institutioner og firmaer Oprindeligt var Bryssel en flamsktalende by og ved Belgiens losrivelse fra det nuvaerende Holland i 1830 talte kun 10 15 af borgerne fransk mens fransk var adelens og det hojere borgerskabs sprog I 1800 tallet havde kun de hojere samfundslag stemmeret og flamsk havde ingen status som kultursprog i skolen eller i administration Inden for de folgende generationer blev byen forfransket men indtil omkring 1950 var de flamsktalende i flertal Da byen bredte sig ud i 1900 tallet blev mange kommuner indlemmet i Bruxelles provinsen sa snart de tiarlige folketaellinger viste et fransktalende flertal I dag har borgerne krav pa at blive modt med enten fransk eller flamsk af myndighederne fx pa sygehusene men i praksis fungerer den offentlige service primaert pa fransk I bybilledet ses bade gadenavne og reklamer pa begge sprog Selv om Bryssel er overvejende fransktalende spiller den en rolle som handels og arbejdsby for folk fra Flandern Bryssel er desuden hovedstad for den Flamske Region selv om byen ikke selv ligger i den Den flamske dialekt i Bryssel kaldes Brussels og er en brabantsk dialekt med mange franske ord og udtryk Bl a Tintin er blevet oversat til brysselsk Den franske dialekt Bruxellois Brusseleer Brusselair er ikke vallonsk men en variant af det franske rigssprog med flamsk og vallonsk indflydelse Den er bl a brugt i sange af Jacques Brel der kom fra Bruxelles og opfattede sig som en flamsk sanger med fransk sprog Det traditionelle danske navn for byen er Bryssel som sandsynligvis ikke er overtaget direkte fra nederlandsk men via det tyske navn Brussel Historie RedigerBruxelles er tidligst naevnt som Bruocsella hvilket kommer af oldnederlandsk bruoc moderne nederlandsk broek mose og sella bebyggelse Byen blev grundlagt omkring 979 pa den lille o Saint Gery Sint Gorik i floden Senne Zenne hvor Karl son af Ludvig IV byggede et lille fort Resten af omradet som Bruxelles er bygget pa i dag var mose Byen blev i senmiddelalderen hovedstad for hertugdommet Brabant og fra 1400 tallet residensby for de burgundiske hertuger der samlede Nederlandene og forsogte at forene de nederlandske provinser med deres stamland Burgund Under burgunderne konkurrerede hoffet i Bruxelles direkte med det franske hof i Paris hvad kunst og kultur angik flamsk polyfoni flamske taepper flamsk maleri Under Karl V blev byen hovedstad for hele Nederlandene men Karls son Filip II bekaempede de mange calvinister hvilket forte til en regulaer borgerkrig hvoefter Filip sendte sin haer To vigtige adelsmaend greverne Egmont og Hoorn blev halshugget pa Grand Place Grote Markt Haendelsen gjorde imidlertid kun ondt vaerre sa splittelsen af Nederlandene i et nordligt selvstaendigt omrade med religionsfrihed og et sydligt katolsk og besat omrade ikke kunne undgas I 1695 belejrede solkongen Ludvig 14 af Frankrig byen og skod ca 4 000 huse i grus Genopbygningen gav plads til de mange flotte huse som den dag i dag kan ses pa Grand Place Torvet star pa UNESCO s Verdensarvsliste Bruxelles forblev under spansk habsburgsk senere ostrigsk habsburgsk herredomme indtil 1794 da franske revolutionstropper besatte de ostrigske Nederlande og indlemmede omradet i Frankrig De franske troppers endegyldige nederlag under deres kejser Napoleon blev afgjort fa kilometer fra byen i Waterloo I 1813 genforenedes de sydlige og nordlige Nederlande i Kongeriget Nederlandene og bade Amsterdam og Bruxelles var hovedstad Bruxelles blev et af stederne hvor borgerskabets modstand mod det hollandske styre spirede frem Efter opforelsen af operaen Den stumme fra Portici i 1830 udbrod der spontane optojer i byen som forte til revolution De sydlige Nederlande blev uafhaengige under navnet Belgien Bruxelles blev landets hovedstad og residensby for den nye konge Leopold I Byens gamle bymur blev revet ned og gav plads til Kleine Ring Petite Ceinture ringgaden som omkranser den historiske bykerne Floden Senne Zenne som gar midt igennem byen blev under Leopold II overdaekket og hele kvarterer blev slojfet til fordel for monumentale byggerier Bade under 1 og 2 verdenskrig blev Bruxelles erklaeret aben by og der fandt ingen kamphandlinger sted Fra 1960 erne og frem kom mange indvandrere fra primaert de tidligere franske kolonier i Nordafrika til byen Samtidig flyttede en del af den fransktalende middelklasse ud til de flamske landkommuner hvilket forte til en lokal opblussen af sprogstriden som stadig er meget aktuel i omegnskommunerne Sevaerdigheder Rediger Manneken Pis koloreret billede fra omkring 1900Grand Place Grote Markt Den gotiske domkirke Saint Michel Sint Michiel opkaldt efter byens skytsengel Mikael Manneken Pis den kendte fontaene Jeanneke Pis kvindeligt modstykke til Manneken Pis Hortamuseet museum for en af jugendstilens skabere Musikinstrumentmuseet der ligger i gamle bygning Old England Atomium en godt 100 meter hoj stalkonstruktion som forestiller et jernmolekyle Det belgiske tegneseriecenter Bryggerimuseet pa Grand Place Grote Markt med bl a med oltypen geuze som angivelig kun kan spontangaere pa Bruxelles egnen Delirium Cafe olbar med mere end 2000 typer olReferencer Rediger a b statbel fgov be fra Wikidata Rudi Janssens Taalgebruik in Brussel en de plaats van het Nederlands Enkele recente bevindingen brusselsstudies be 2008 Da fransk forekommer i kombination med andre sprog er facit over 100 procent Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bruxelles Regionens officielle hjemmeside Welcome to Brussels Byens officielle hjemmeside Interaktivt historisk bykort Fotos af Bruxelles SpireDenne artikel om belgisk geografi er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Bruxelles amp oldid 11474623