www.wikidata.da-dk.nina.az
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika Dets ti provinser og tre territorier straekker sig fra Atlanterhavet i ost og til Stillehavet i vest Nord for Canada ligger Nordpolen og Arktiske hav Landet har to landegraenser En mod USA i syd og nordvest Alaska med en samlet laengde pa 8 891 km den laengste i verden mellem to lande og en anden mod Gronland og saledes Kongeriget Danmark Hans O med en laengde pa 1 2 km Arealmaessigt er Canada med 9 98 millioner km verdens naeststorste land Hovedstaden er Ottawa og de tre storste byomrader er Toronto Montreal og Vancouver CanadaFlag VabenskjoldMotto A Mari Usque Ad Mare Latin Fra hav til hav Nationalmelodi O Canada Kongesang God Save the King HovedstadOttawa45 24 N 75 40 V 45 400 N 75 667 V 45 400 75 667Storste byTorontoOfficielle sprogEngelsk og franskEtnicitet72 9 europaeiske canadiere17 7 asiater4 9 aboriginale3 1 afrikanere1 3 latinamerikanere0 2 oceaniere 1 DemonymCanadierRegeringsformFoderal parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki 2 MonarkCharles 3 af Storbritannien GeneralguvernorMary Simon PremierministerJustin TrudeauLovgivende forsamlingParlamentet OverhusSenatet UnderhusHouse of CommonsOprettelse Canadiske Konfoderation1 juli 1867 Statute of Westminster11 december 1931 Canada Act17 april 1982Areal Total9 984 670 km2 nr 2 Vand 8 92 891 163 km Befolkning Anslaet 202038 005 238 3 nr 38 Folketaelling 201635 151 728 4 Taethed3 92 km2 nr 228 BNP KKP Anslaet 2020 Total1 917 bia USD 5 nr 16 Pr indbygger51 144 USD 5 nr 21 BNP nominelt Anslaet 2020 Total1 812 bia USD 5 nr 10 Pr indbygger47 931 USD 5 nr 17 Gini 2017 33 7 6 medium HDI 2018 0 922 7 meget hoj nr 8 ValutaCanadiske dollar a href ISO 4217 html title ISO 4217 CAD a TidszoneUTC 3 5 til 8 SommertidUTC 2 5 til 7Datoformatdd mm aaaa mm dd aaaa og aaaa mm dd CE Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil CDNLuftfartojs registreringskodeCFInternetdomaene caTelefonkode 1ISO 3166 kodeCA CAN 124Indianere indvandrede som de forste til det nuvaerende Canada for omkring 12 000 ar siden Inuitterne kom derefter for omkring 5000 ar siden De europaeiske nordboere sejlede til ostkysten af Canada i 1000 tallet Sent i 1400 tallet kom europaeerne for alvor til ostkysten og begyndte kolonisering omkring 1600 Det var overvejende franskmaend og englaendere der ankom I den tid bredte betegnelsen Canada sig et navn der oprindelig var et irokesisk stednavn Efter en raekke vaebnede konflikter mellem briterne og franskmaendene afstod sidstnaevnte deres kolonier i 1763 I 1867 blev tre britiske kolonier slaet sammen i forbundsstaten Canada og efterhanden fulgte storre omrader Dette skete samtidig med at landet blev mere og mere uafhaengigt af Storbritannien Canada er et konstitutionelt monarki efter Westminster modellen med den britiske regent som statsoverhoved Landet har parlamentarisme som styreform og premierministeren er regeringsleder Canada er officielt tosproget man taler engelsk i det meste af landet men i provinserne Quebec og dele af New Brunswick Ontario og Manitoba er hovedsproget fransk Landet er medlem af Commonwealth of Nations og La Francophonie Landet rangerer blandt de hojeste i verden pa en raekke omrader som aben og gennemsigtig regeringsforelse borgerrettigheder livskvalitet okonomisk frihed og uddannelse Det er et af verdens mest etnisk sammensatte og multikulturelle lande med omfattende indvandring fra en lang raekke omrader i verden Canadas langvarige og komplicerede forhold til USA har haft stor indflydelse pa landets okonomi og kultur Som i land har landet det syttendestorste BNP pr indbygger i verden og ligger nummer 13 pa Human Development Index Landet har den tiendestorste okonomi forst og fremmest som folge af dets omfattende maengder af rastoffer samt veludviklet handelssamarbejde Canada er medlem af en raekke internationale organisationer som FN NATO G20 United States Mexico Canada Agreement samt APEC Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 2 1 Oprindelige folkeslag 2 2 Europaeisk kolonisation 2 3 Konfoderation og ekspansion 2 4 Begyndelsen af det 20 arhundrede 2 5 Efterkrigstiden 3 Geografi 3 1 Geologi 3 1 1 Hydrogeografi 3 1 2 Farvande 3 1 3 Oer 3 1 4 Bjerge 3 1 5 Rastoffer 3 2 Klima 3 3 Plantevaekst 3 4 Dyreliv 3 5 Miljo 4 Demografi 4 1 Etnicitet 4 2 Sprog 4 3 Religion 4 4 Urbanisering 4 5 Befolkningstilvaekst 4 6 Ind og udvandring 4 7 Analfabetisme 4 8 Kriminalitet 5 Okonomi 5 1 Pengevaesen 5 2 Landbrug og skovbrug 5 3 Fiskeri 5 4 Rastofudvinding 5 5 Fremstillingsvirksomhed 5 6 Handel 5 7 Turisme 5 8 Udenrigshandel 5 9 Statsfinanser 6 Infrastruktur 6 1 Veje og biltrafik 6 2 Jernbaner 6 3 Skibstrafik 6 4 Flytrafik 6 5 Kommunikation og medier 6 6 Energiforsyning 7 Kultur 7 1 Nationale symboler 7 2 Museer 7 3 Litteratur 7 4 Musik og dans 7 5 Billedkunst 7 6 Teater 7 7 Film 7 8 Arkitektur 7 9 Mad og drikke 7 10 Kalender og maerkedage 7 11 Sport 8 Politik 8 1 Rigsstyrelse 8 2 Retsvaesen og politi 9 Udenrigspolitik og militaer 10 Administrativ inddeling 11 Referencer 12 Litteratur 13 Eksterne kilder henvisningerEtymologi RedigerNavnet Canada kommer fra det St Lawrence irokesiske ord kanata som betyder landsby eller bosaettelse 8 9 I 1535 anvendte oprindelige beboere i omradet omkring det nutidige Quebec ordet til at vise den opdagelsesrejsende Jacques Cartier til landsbyen Stadacona 9 Cartier brugte senere ordet Canada til ikke blot at referere til denne landsby men til hele det omrade der var underlagt Donnacota hovding over Stadacona 9 Omkring 1545 var omradet i europaeiske boger og pa europaeiske kort begyndt at optraede som Canada I 1600 og begyndelsen af 1700 tallet betegnede Canada den del af Ny Frankrig som la langs Saint Lawrence floden 10 I 1791 blev omradet til to britiske kolonier henholdsvis Nedre Canada og Ovre Canada tilsammen betegnet Canadaerne indtil de blev forenet som den britiske Canada provins i 1842 11 Ved dannelsen af konfoderationen i 1867 blev Canada den juridiske betegnelse for den nye nation og ordet Dominion blev givet som dens betegnelse 12 Efterhanden som Canada haevdede sin selvstaendighed fra Storbritannien brugte den foderale regering i hojere og hojere grad bare Canada pa statslige dokumenter og traktater en forandring der fik betydning for skiftet af betegnelsen for nationaldagen fra Dominion Day til Canada Day i 1982 13 Historie Rediger Uddybende artikel Canadas historie Oprindelige folkeslag Rediger Canadas oprindelige folkeslag omfatter indianere First Nations og inuitter 14 mens metiser er et blandingsfolk der stammer fra det 18 arhundrede hvor europaeere giftede sig med indianere og inuitter 14 Arkaeologiske studier og genetiske undersogelser peger i retning af at der fandtes mennesker i det nordlige af nutidens Yukon omkring 13 000 12 000 f v t og i det sydlige Ontario omkring 7 500 f v t 15 16 Disse forste bosaettere ankom til Canada over Bering landbroen 17 De palaeo indianske arkaeologiske udgravninger ved Old Crow Flat og Bluefish Caves er to af de aeldste steder hvor man har kendskab til at mennesker har boet i Canada 18 Om disse oprindelige canadiske samfund ved man at de var permanent bosatte pa stedet kendte til landbrug havde komplekse sociale strukturer og netvaerk af handel 19 20 Nogle af disse kulturer var bukket under for europaeiske opdagelsesrejsende ankom i slutningen af det 15 og begyndelsen af det 16 arhundrede og man kender derfor kun til dem gennem arkaeologiske udgravninger 21 Det anslas at der levede et sted mellem 200 000 22 og 2 millioner 23 af de oprindelige folkeslag da europaeerne begyndte at bosaette sig i omradet omkring 1500 Royal Commission of Aboriginal Peoples mener at tallet nok var omkring 500 000 24 En konsekvens af den europaeiske kolonisation var at de oprindelige folk i stort omfang blev ofre for europaeernes medbragte infektiose sygdomme som influenza maeslinger og kopper som de ikke var modstandsdygtige over for og det betod at en nedgang i befolkningen pa fyrre til firs procent i de forste arhundreder efter europaeernes ankomst 22 25 Skont det ikke skete uden konflikter var de forste relationer mellem de europaeiske canadiere og de oprindelige folk relativt fredelige 26 Den britiske krone og de oprindelige folks forbindelser indledtes under den europaeiske kolonisation idet forbindelsen til inuitterne dog overvejende var mere beskeden i den periode 27 Fra slutningen af det 18 arhundrede opfordrede de europaeiske canadiere de oprindelige folk til at assimilere sig i det europaeisk canadiske samfund 28 Disse bestraebelser naede et klimaks i slutningen af det 19 og begyndelsen af det 20 arhundrede med tvungen integration og flytning af storre befolkningsgrupper 29 Europaeisk kolonisation Rediger Det forste forsog pa en kolonisering af Canada og dermed kontakter mellem de indfodte og europaeerne fandt sted omkring ar 1000 da nordiske vikinger slog sig ned nogle fa ar ved L Anse aux Meadows pa Newfoundland 30 Derpa skulle der ga yderligere 500 ar for der igen kom europaeere til det canadiske omrade Den forste opdagelsesrejsende pa det tidspunkt var den italienske sofarer John Cabot der i 1497 udforskede Canadas atlanterhavskyst for England 31 Efter ham kom baskiske og portugisiske sofolk som anlagde udposter ved atlanterhavskysten til brug under hvalfangst og fiskerisaesonerne i begyndelsen af det 16 arhundrede 32 I 1534 drog den franske opdagelsesrejsende Jacques Cartier op ad Saint Lawrence floden for at udforske omradet og 24 juli samme ar satte han et 10 m hojt kors der bar inskriptionen Laenge leve kongen af Frankrig og tog derved territoriet i besiddelse pa vegne af den franske kong Frans 1 33 I 1583 udrabte Humphrey Gilbert med befojelse af dronning Elizabeth 1 af England St John s pa Newfoundland som den forste engelske koloni i Nordamerika 34 Tadoussac blev som den forste franske handelsstation anlagt i 1599 og den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain anlagde de forste permanente bebyggelser i Port Royal 1605 og Quebec 1608 35 Fransk canadiere bosatte sig i stort tal omkring Saint Lawrence Ny Frankrig samt i omradet kaldet Acadia omkring Port Royal laengere ostpa Samtidig udforskede pelshandlere og katolske missionaerer omraderne omkring de store soer Hudsonbugten og hele omradet omkring Mississippifloden fra dets udspring til Louisiana 36 I midten af det 17 arhundrede brod baeverkrigene ud mellem to grupperinger af oprindelige folk der blev stottet af henholdsvis englaenderne og hollaenderne pa den ene side og franskmaendene pa den anden Krigen drejede sig om kontrollen over den lukrative pelshandel 37 Koloniseringen af Canada kom i stor udstraekning til at blive bestemt af de storpolitiske forhold i Europa hvor England der bed sig fast med kolonier som Cupids og Ferryland pa Newfoundland 38 og Frankrig stod i et modsaetningsforhold De to nationer stod saledes pa hver side i en nordamerikansk serie pa fire sakaldte fransk indianske krige i perioden 1688 1763 hvoraf den sidste af de fire afspejlede den europaeiske syvarskrig 39 Fredsaftalerne efter krigene i Europa medforte at England efterhanden overtog store dele af Canada forst Nova Scotia og senere store dele af Ny Frankrig 40 Ved en kongelig proklamation af 1763 dannede englaenderne provinsen Quebec af de omrader som var blevet overtaget ved fredsaftalerne og snart efter blev Cape Breton oerne som franskmaendene havde beholdt annekteret af englaenderne 13 Kolonien St John s Island blev etableret af englaenderne pa nutidens Prince Edward Island i 1769 41 For at undga konflikt i Quebec vedtog det britiske parlament Quebec loven i 1774 hvorved Quebec territoriet blev udvidet sa det omfattede de store soer og Ohio dalen 42 Loven garanterede sprog og religionsfrihed samt anerkendte fransk civilret i omradet Dette oprorte befolkningen i de 13 oprindelige kolonier laengere mod syd og var med til at anspore den antibritiske stemning i arene forud for udbruddet af den amerikanske revolution i 1775 13 Parisaftalen 1783 anerkendte den amerikanske uafhaengighed og gav de nyligt tilfojede territorier syd for men ikke nord for de Store Soer til det nye USA 43 Et stort antal loyalister engelsktalende kolonister som onskede at forblive tro mod det engelske overherredomme sogte ophold i Canada efter den amerikanske uafhaengighed i 1783 Det forte til en reorganisering sa New Brunswick blev udskilt fra Nova Scotia for at give plads til loyalistiske bosaettelser i Maritim regionen For at imodekomme de engelsktalende loyalister i Quebec opdelte Konstitutionsloven 1791 denne provins i det fransktalende Nedre Canada forloberen for Quebec og det engelsktalende Ovre Canada forloberen for Ontario og gav hvert af disse sin egen folkevalgte lovgivende forsamling 44 De to Canadaer udgjorde frontlinjen i den britisk amerikanske krig 1812 Efter denne krig begyndte en omfattende immigration til Canada fra Storbritannien og Irland omkring 1815 23 I perioden 1825 1846 ankom 626 628 europaeiske immigranter til canadiske havne 45 Blandt immigranterne var irere der flygtede fra den store hungersnod samt gaelisktalende skotter der var fordrevet under de sakaldte Highland Clearances 46 Infektionssygdomme kostede mellem 25 og 33 procent af de europaeiske immigranter til Canada for 1891 livet 22 Onsket om politiske reformer resulterede i de mislykkede canadiske opror 1837 Durham rapporten anbefalede efterfolgende en styreform efter Westminster modellen og optagelsen af fransk canadierne i den engelske kultur 13 Unionsloven 1840 samlede de to Canadaer i det faelles Provinsen Canada og etablerede Westminster modellen i alle de britiske nordamerikanske provinser fra 1849 47 Indgaelsen af Oregontraktaten mellem Storbritannien og USA i 1846 afsluttede Oregon graensestriden og udvidede graensen mod vest langs den 49 nordlige breddekreds Dette banede vejen for britiske kolonier pa oen Vancouver 1849 og British Columbia 1858 48 Konfoderation og ekspansion Rediger Efter flere konferencer om en forfatning erklaeredes en Canadisk Konfoderation med vedtagelsn af en forfatningslov nu kaldet Constitution Act 1867 i det britiske parlament den 1 juli 1867 I forste omgang bestod konfoderatioen af de fire provinser Ontario Quebec Nova Scotia og New Brunswick 49 Canada gjorde sig til herre over Rupert s Land og Nordvest territoriet og gav disse det samlede navn Northwest Territories et betydeligt storre omrade end nu men klager fra metiserne forte til Red River opstanden og dannelsen af Manitoba provinsen i juli 1870 50 British Columbia og Vancouver Island gik ind i konfoderationen i 1871 og Prince Edward Island gjorde det samme i 1873 51 Det canadiske parlament vedtog i 1878 en lov der etablerede en national politik om hoje toldafgifter til at beskytte den spirende canadiske industriproduktion 52 Med henblik pa at skabe en vej mod den vestlige del af kontinentet besluttede parlamentet ligeledes at give okonomisk stotte til etableringen af tre transkontinentale jernbanelinjer og derved gore de store praerieomrader lettere tilgaengelige for bosaettelse og endelig skabte man et beredent politi North West Mounted Police til at gore konfoderationens myndighed gaeldende i Northwest Territories 53 Da guldfeberen i Klondike opstod i dette omrade oprettede parlamentet Yukon territoriet Omkring arhundredskiftet stottede regeringen europaeiske immigranter til at bosaette sig pa praerien og Alberta og Saskatchewan blev provinser i 1905 51 Begyndelsen af det 20 arhundrede Rediger Idet Storbritannien fortsat kontrollerede Canadas udenrigspolitik under konfoderationen bragte briternes krigserklaering automatisk Canada ind i 1 verdenskrig 54 Frivillige canadiere blev sendt til vestfronten og blev en del af det canadiske armekorps der spillede en afgorende rolle i slaget ved Vimy hojdedraget og andre betydelige kamphandlinger under krigen 55 Af de omkring 625 000 canadiere der gjorde tjeneste under 1 verdenskrig omkom cirka 60 000 mens 172 000 blev saret 56 I 1917 udbrod en vaernepligtskrise affodt af at koalitionsregeringen foreslog at stotte militaerets faldende mandskabstal ved at indfore vaernepligt hvilket blev modtaget med heftige indvendinger og i pasken dette ar ogsa med optojer og odelaeggelser fra isaer de fransktalende i Quebec Den kulturkloft der blev gravet med dette forslag satte sig spor langt op i arhundredet 57 Efter krigens afslutning tiltog Canada sig storre og storre selvstaendighed fra Storbritannien hvilket blandt andet kom til udtryk ved at landet blev medlem af Folkeforbundet uafhaengigt af Storbritannien 58 og Westminster statutten 1931 stadfaestede landets selvstaendighed 59 Depressionen i begyndelsen 1930 erne ramte Canada hardt 60 Kort efter briternes krigserklaering mod Nazityskland tilsluttede Canada sig denne pa foranledning af den liberale premierminister William Lyon Mackenzie King 61 og de forste canadiske haerenheder ankom til Storbritannien i december 1939 62 De canadiske tropper spillede markante roller i flere af 2 verdenskrigs vigtige slag herunder nederlaget ved Dieppe 63 de allieredes invasion af Italien 64 D dag 65 operation Overlord 66 og slaget ved Schelde I alt kostede krigsdeltagelsen Canada mere end 42 000 omkomne samt over 54 000 sarede 67 Det hollandske kongehus fik asyl i Canada under krigen mens landet var besat og hollaenderne har anerkendt den store indsats som canadierne gjorde for at sikre befrielsen af Nederlandene fra Nazityskland 68 Canadas okonomi nod rigtig godt af krigen idet man i industrien fremstillede krigsmateriel til Storbritannien Kina og Sovjetunionen foruden landet selv 69 Ved krigens afslutning stod Canada internationalt set fint pa bade det okonomiske og militaere omrade 70 Efterkrigstiden Rediger Newfoundland havde i det meste af forste halvdel af det 20 arhundrede vaeret britisk dominion og havde under krisen i 1930 erne opgivet sit selvstyre for at blive britisk kronkoloni Efter afslutningen pa 2 verdenskrig blussede diskussionen op om omradets tilhorsforhold og efter to taette folkeafstemninger valgte Newfoundland at blive optaget som en provins i Canada i 1949 71 Canadas okonomiske fremgang fortsatte efter krigen og dette forte sammen med resultaterne opnaet af de forskellige liberale regeringer der ledede landet i denne periode til fremkomsten af en ny canadisk selvforstaelse hvilket blev stadfaestet med valget i 1965 af det nuvaerende flag med ahorn motivet 72 implementeringen af officiel tosprogethed engelsk og fransk i 1969 73 samt indforelsen af officiel multikulturalisme i 1971 74 Sociale demokratiske programmer blev indfort sasom sygesikring pensionssystem og studielan selv om nogle af provinserne saerligt Quebec og Alberta protesterede og opfattede programmerne som indgreb i deres selvbestemmelsesret 75 Endelig resulterede en raekke grundlovskonferencer i 1982 i en endegyldig adskillelse af canadisk lovgivning fra den britiske idet det britiske parlament indtil da formelt set var den eneste instans der kunne aendre canadisk lovgivning Processen resulterede ogsa i vedtagelsen af Canadian Charter of Rights and Freedoms 76 I 1999 blev det store omrade mod nordvest Nunavut Canadas tredje territorium efter forhandlinger med centralregeringen 77 I mellemtiden undergik Quebec i 1960 erne gennemgribende sociale og okonomiske forandringer kendt som den stille revolution Ikke desto mindre var der flere bevaegelser der sogte at opna selvstaendighed for provinsen fra 1970 og fremad og der blev afholdt en folkeafstemning om sporgsmalet i 1980 der dog ikke forte til selvstaendighed En senere tilsvarende afstemning i 1995 gav kun marginalt flertal til at forblive en provins i landet For en gang for alle at fa afgjort om denne type losrivelsesforsog kunne anerkendes blev det generelle sporgsmal bragt for landets hojesteret der afgjorde at det var grundlovsstridigt hvis en provins ensidigt sogte losrivelse Efterfolgende blev der i parlamentet vedtaget en Clarity Act som beskrev rammebetingelser for hvordan forhandlinger om en eventuel losrivelse skulle finde sted fremover 78 Foruden problemerne omkring en mulig losrivelse af Quebec blev Canada ramt af en raekke alvorlige haendelser i lobet af 1980 erne og 1990 erne Blandt disse var eksplosionen af Air India Flight 182 i 1985 som er det mest omfattende massemord i canadisk historie idet eksplosionen blev udlost af en bombe anbragt af militante sikher 79 Andre alvorlige haendelser var Ecole Polytechnique massakren i 1989 en universitetsnedskydning af kvindelige studerende 80 Oka krisen i 1990 mellem en mohawk landsby og regeringen om et stykke land 81 den forste i en serie af stridigheder mellem oprindelige folkegrupper og myndighederne 82 Canada deltog i Golfkrigen i 1990 som del af de USA ledede styrker og var aktiv i en raekke fredsbevarende operationer i 1990 erne heriblandt UNPROFOR i det tidligere Jugoslavien 83 Canada sendte tropper til Afghanistan men afslog at deltage i den USA ledede invasion af Irak i 2003 84 I 2009 blev Canada ramt af den verdensomspaendende okonomiske krise men er siden kommet sig over den igen 85 Canadiske styrker deltog i det NATO ledede indgreb i borgerkrigen i Libyen 2011 86 og blev ogsa involveret i bekaempelsen af Islamisk Stat i Mellemosten i midten af 2010 erne 87 Geografi Rediger Uddybende artikel Canadas geografi Canada udgor storstedelen af det nordamerikanske kontinent og deler landegraense med USA mod syd samt nordvest Alaska Graensen mod USA er den laengste sammenhaengende graense mellem to lande i verden med en laengde pa 6 416 km inklusiv graensen mod Alaska er Canadas samlede graense 8 890 km lang 88 Ud over disse landegraenser ligger Canada ud til Stillehavet mod vest Atlanterhavet mod ost samt Ishavet mod nord 89 I naerheden af Canadas nordostlige kyst ligger Gronland Naesten 90 af canadierne bor mindre end 160 km fra graensen til USA 89 Arealmaessigt inklusiv vandomrader er Canada verdens naeststorste land efter Rusland med et areal pa 9 984 670 km Hvis man fraregner vandomraderne er landet verdens fjerdestorste idet arealet af ferskvandssoer og vandlob er det storste for noget land i verden over 890 000 km 90 Canadas samlede kystlinje angives forskelligt til 243 042 eller 202 080 km alt efter kilde 88 89 Det er den laengste kystlinje for noget land i verden Siden 1925 har Canada gjort krav pa den del af Arktis der ligger mellem 60 og 141 vest men dette krav er ikke universelt anerkendt Canada huser verdens nordligste permanente bosted CFS Alert der ligger pa nordspidsen af Ellesmere Island 817 km fra Nordpolen pa 82 5 N Storstedelen af det canadiske arktiske omrade er daekket af is og permafrost Landet er ca 5500 km fra vest til ost og ca 4600 km fra nord til syd Geologi Rediger Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geologi der normalt opdeles i otte landskabstyper Appalacherne er en bjergkaede der straekker sig fra Newfoundland og Labrador og de ovrige atlantiske provinser New Brunswick Prince Edward Island Nova Scotia samt det ostlige Quebec til graensen mod USA hvor bjergkaeden fortsaetter sydpa til Kentucky og Tennessee Bjergkaeden er centrum i et landskab der i ovrigt er kendetegnet af blode bakker gennemskaret af bjergfloder De hojeste bjerge i kaeden er Mont Jacques Cartier 1 268 m og Mount Carleton 817 m De store soer og Saint Lawrence lavlandet er et overvejende fladt omrade der ud over soerne oprindeligt var praeget af blandet skov som dog nu i stor udstraekning er forsvundet for at gore plads til mennesket forst og fremmest europaeerne og deres landbrug Med til omradet horer ogsa Saint Lawrence bugten der er en af verdens storste aestuarier Det Canadiske Skjold er et omrade omkring Hudsonbugten der i stort omfang har klippegrund Her findes store soer og floder hvor der produceres betydelige maengder el fra vandkraft Til omradet horer ogsa de lavtliggende vadomrader der ligger ud til bugten Det Canadiske Skjold huser kun i mindre grad landbrug og i sa fald med ekstensiv jordbrug I stedet er omradet praeget af store naletraesskove og undergrunden er rig pa mineraler som kobber diamanter og smaragder Canadas indre sletter omfatter blandt andet den canadiske praerie i Alberta det sydlige Saskatchewan og det sydvestlige Manitoba Der er dog ogsa bakkede omrader og pa sletterne finder man landbrug saerligt med en omfattende hvededyrkning Cordilleraen udgores af omradet fra Rocky Mountains til Stillehavet Det omfatter den forrevne hojderyg i bjergkaeden mod ost frugtbare dale mellem bjergryggene mod syd gletsjere mod nord og et kystomrade med mange sma og store oer mest markant Vancouver Island Omradet er rigt pa vandlob Laengst mod vest finder man en raekke vulkaner idet dette omrade horer med i Ildringen om Stillehavet Der er i dette omrade omkring 200 relativt unge vulkaner Vulkaner finder man ogsa i det Canadiske Skjold og i det nordligste af landet Mange af disse vulkaner er aktive i geologisk forstand hvilket vil sige at de har vaeret i udbrud inden for de seneste 10 000 ar men der er ikke eksempler pa udbrud der har givet mennesker problemer i de seneste par hundrede ar Canadisk Arktis er en faellesbetegnelse for de allernordligste dele af landet der er praeget af permafrost med tundra nord for traegraensen Formelt set er der tale om de nordligste dele af Cordilleraen og det Canadiske Skjold herunder det Arktiske Lavland Hydrogeografi Rediger Oversigt over afvandingen af de forskellige dele af Canada Canada er i stor udstraekning daekket af vand idet 891 163 km 8 af landet er ferskvand i form af floder og soer 91 88 Canada rummer omkring 25 af verdens vadomrader foruden soer og floder ogsa kystomrader aestuarier flodsenge samt marsk og sumpomrader 91 Landet har desuden det tredjestorste gletsjerareal efter Gronland og Antarktis Efter at landet var udsat for en omfattende isdaekning i mellemistiden er der flere millioner soer i landet 91 af de soer der udelukkende ligger i Canada er mere end 31 000 af disse mellem 3 og 100 km og 563 er storre end 100 km 91 Disse tal omfatter ikke soerne der ligger pa graensen til USA Af verdens ti storste soer ligger fire helt eller delvis i Canada Nr 2 Lake Superior 82 414 km nr 4 Lake Huron 59 596 km nr 8 Great Bear Lake 31 328 km 88 og nr 10 Great Slave Lake 28 568 km Lake Erie Lake Winnipeg og Lake Ontario ligger lige uden for topti over de storste soer og der er en stribe flere soer i landet blandt de 50 storste i verden 92 Canadas to laengste floder er Saint Lawrence og Mackenzie River pa henholdsvis 1 197 og 1 738 km med bifloder henholdsvis 3 058 og 4 241 km Mackenzie har udlob i Arktiske hav og afvander en stor del af det nordvestlige Canada mens Saint Lawrence der afvander de store soer lober ud i Saint Lawrence bugten og dermed Atlanterhavet De tolv laengste floder i landet er alle over 1 000 km lange 93 Floderne har haft stor historisk betydning for Canada idet de i arhundreder udgjorde de nemmeste transportveje og dermed gjorde europaeernes ekspansion mulig Blandt de vigtige af floderne i denne henseende var Red River som kom til at vaere skueplads for Red River opgoret i 1869 mellem nybyggerne og den nydannede canadiske stat 93 Som det ses af kortet ved siden af lober vandet fra det store land ud flere forskellige steder Vandet fra den vestlige del af landet New Brunswick Prince Edward Island Nova Scotia store dele af Quebec og en stor del af det sydlige Ontario lober ud i Atlanterhavet fra en stor del af det centrale af landet resten af Quebec og Ontario Manitoba det meste af Saskatchewan det sydlige Alberta det sydvestlige Nunavut og den sydlige del af Baffin Island lober ud i Hudsonbugten vand fra omradet vest for Canadian Rockies en stor del af British Columbia og Yukon lober ud i Stillehavet Vandet fra de nordlige omrader af British Columbia Manitoba Alberta samt storstedelen af Northwest Territories og Nunavut samt ostdelen af Yukon lober ud i det Arktiske hav mens vandet fra det sydligste af Alberta via Mississippi Missouri floderne lober ud i den Mexicanske Golf 94 Farvande Rediger Kort med tydelige angivelser af farvandene Med landets placering er der adskillige farvande der graenser op til Canada Mod vest ligger Stillehavet hvis bugt laengst mod nord kaldes Alaskagolfen Mod ost ligger Atlanterhavet der ud for Labrador halvoen kaldes Labradorhavet og laengere mod nord i omradet mellem Canada og Gronland hedder Davisstraedet og Baffinbugten Mod nord ligger Nordlige Ishav hvor den nederste del mod Alaska og Yukon kaldes Beauforthavet Med de mange oer mod nordost er der ogsa en raekke indre farvande forst og fremmest Hudsonbugten Hudsonstraedet Foxe Basin og Gulf of Boothia Verdens storste forskel i tidevand findes i Fundy bugten ved Nova Scotia her er der i gennemsnit 16 1 m forskel mellem hojeste og laveste vandstand 88 Oer Rediger Canada er rig pa oer af alle storrelser og befolkningsstorrelser Samlet set er der registreret 52 455 oer 88 Den storste o er Baffin Island der er en del af Nunavut og ligger ud til Baffinbugten denne o er pa 507 451 km 95 verdens femtestorste o men er blot beboet af ca 9 500 mennesker Den naeststorste er Kitlineq pa 217 291 km Northwest Territory Nunavut fulgt af Ellesmere Island pa 196 236 km Nunavut og Newfoundland pa 108 860 Newfoundland og Labrador Af de store oer rummer Newfoundland den naeststorste befolkning pa 485 066 mens den mest befolkede er den noget mindre Vancouver Island British Columbia med 638 213 beboere De to folgende oer befolkningsmaessigt er Cape Breton Island Nova Scotia med 140 893 og Prince Edward Island Prince Edward Island med 135 294 indbyggere Isaer i de nordlige farvande findes en lang raekke storre oer der alle er mere eller mindre ubeboede ikke mindst blandt Dronning Elizabeth oerne den storste af disse er Devon Island pa 55 247 km verdens storste ubeboede o 96 Bjerge Rediger Canadas hojeste bjerg Mount Logan her set fra sydost Storstedelen af bjergene i Canada ligger i de vestlige provinser British Columbia Alberta og Yukon distriktet De storste bjergkaeder udgor en stor del af det nordligste af Cordilleraen Det drejer sig om Canadian Rockies mod ost og Coast Mountains op langs vestkysten Sidstnaevnte kaede omfatter ogsa Saint Elias Mountains i Yukon hvor nogle af landets storste bjerge befinder sig herunder den hojeste Mount Logan pa 5 959 m 88 I Canadian Rockies er det hojeste punkt Mount Robson pa 3 954 m Laengere inde i landet i Yukon ligger ogsa Mackenzie Mountains og Cassiar Mountains hvis hojeste punkter er over 2 500 m I den ostlige del af landet finder man de nordligste dele af Appalacherne Her er dog tale om noget mindre bjerge end mod vest idet det hojeste bjerg i den canadiske del af Appalacherne er Mont Jacques Cartier i det ostlige Quebec pa 1 268 m Her finder man ogsa de Laurentinske Bjerge med Mont Raoul Blanchard som hojeste punkt med 1 166 m Mest afsides og laengst mod nord pa oerne der ligger ud til Gronland finder man i Nunavut den Arktiske Cordillera hvor den meget afsides liggende Barbeau Peak er det hojeste punkt med sine 2 616 m det ligger pa Ellesmere Island sa langt mod nord som naesten pa 82 nordlige breddekreds Der er flere relativt hoje bjerge i disse ode omrader af landet Rastoffer Rediger Canada er rigt pa mineraler og har store uudnyttede forekomster af metaller som jern nikkel kobber zink guld bly molybdaen og uran Der er i de seneste ar i den arktiske del af landet opdaget store koncentrationer af diamanter hvilket har gjort Canada til en af verdens storste producenter heraf 97 Kul olie og naturgas findes ligeledes i store maengder og mens kul har vaeret brudt lang tid tilbage i historien er isaer olieboring forst siden midten af det 20 arhundrede blevet en betydelig industri Efter Canadas beslutning om at opfatte tjaeresand som almindelig olie har landet nu verdens tredjestorste kendte oliereserver 98 Klima Rediger Oversigt over klimazonerne i Canada Med sin store udstraekning er det naturligt at Canada har mange forskellige klimazoner De mest dominerende er koldtempereret klima subpolarklima samt polarklima I de Canadiske Rockies er der enkelte omrader med tort klima og i det mest sydvestlige af landet finder man et lille omrade med varmtempereret klima Inden for det polare klima er der udelukkende tale om tundra Koppen type ET hvor vintrene er meget kolde mens somrene er ret kolige og torre 99 Inden for det subpolare omrade er der fortsat tale om kolde vintre mens der her er ganske meget nedbor i store perioder af aret Koppen type Dfc Langs en stor del af graensen mod USA og nordpa er der koldtempereret klima med ganske store temperaturforskelle i lobet af aret ganske varmt om sommeren og frost om vinteren samt en jaevn fordeling af nedbor over aret Koppen type Dfb I Rockies er der tort klima med evig sne og sjaeldent temperaturer over frysepunktet de lidt lavere egne med hojere temperaturer Koppen type Dsb Dsc mens der laengst mod sydvest er et lille omrade taet pa kysten med kystklima hvor vintrene er milde somrene er varme og der falder en moderat maengde nedbor Koppen type Cfb Herunder folger eksempler pa vejret fra hver af de fem zoner Iqaluit Polarklima ET Klimaoversigt forklaring JFMAMJJASOND 20 23 31 19 23 32 19 18 28 28 9 19 29 1 8 33 7 1 52 12 4 70 11 4 55 5 0 33 1 6 27 8 16 20 17 26Gennemsnitlige max og min temperaturer i CNedborsmaengde i mmKilde Iqaluit A weather gc ca Hentet 2016 07 23 Whitehorse Subpolar Dfc Klimaoversigt forklaring JFMAMJJASOND 18 11 19 12 8 18 10 1 12 7 7 5 16 14 1 32 19 6 38 21 8 36 19 7 33 12 2 23 4 3 20 6 13 16 9 17Gennemsnitlige max og min temperaturer i CNedborsmaengde i mmKilde Whitehorse A weather gc ca Hentet 2016 07 23 Ottawa Koldtempereret Dfb Klimaoversigt forklaring JFMAMJJASOND 63 6 15 50 3 13 58 2 7 71 11 2 87 19 8 93 24 13 84 27 16 84 25 15 93 21 10 86 13 4 83 6 2 70 2 9Gennemsnitlige max og min temperaturer i CNedborsmaengde i mmKilde Ottawa CDA weather gc ca Hentet 2016 07 23 Hedley Lavere Rockies Dsc Klimaoversigt forklaring JFMAMJJASOND 33 0 6 19 4 5 21 11 1 26 16 2 44 21 6 50 24 10 41 28 12 40 28 12 28 23 7 27 16 2 35 5 2 33 0 6Gennemsnitlige max og min temperaturer i CNedborsmaengde i mmKilde Hedley weather gc ca Hentet 2016 07 23 Vancouver Kystklima Cfb Klimaoversigt forklaring JFMAMJJASOND 168 7 1 105 8 2 114 10 3 89 13 6 65 17 9 54 20 12 36 22 14 37 22 14 51 19 11 121 14 7 189 9 4 162 6 1Gennemsnitlige max og min temperaturer i CNedborsmaengde i mmKilde Vancouver Int l A weather gc ca Hentet 2016 07 23 Plantevaekst Rediger Store dele af Canada er daekket af skov Af traebevoksningen er cirka 55 naletraeer saerligt af slaegterne gran fyr og aedelgran Blandt vigtige i skovbrugserhvervet er hvidgran engelmannsgran sortgran balsamgran og klitfyr foruden sitkagran douglasfyr og kaempethuja Blandt lovtraeer er isaer poppel arter birk og sukkerahorn 100 sidstnaevnte er et af Canadas bedst kendte symboler ahornbladet har vaeret i det nationale flag siden 1965 Med sin geografiske diversitet er der store forskelle pa plantevaeksten i landet og derfor kan der her blot naevnes nogle fa eksempler Alene i Ontario er der registreret over 2 700 forskellige blomsterplanter 101 Blandt disse har storblomstret treblad Trillium grandiflorum en saerlig tilknytning som et symbol for provinsen 102 I alt er der cirka 4000 karplanter i hele landet Blandt de meget udbredte i omrader med naleskov er linnaeaen bispekaben det canadiske honsebaer og arter af slaegten Rhododendron Andre steder finder man liljer blandt andet praerieliljen forskellige arter af stenbraek og ranunkler I bjergene finder man fx katost blaerespiraea 103 Pa de store praerieomrader finder man mange graesarter fx svingel hejre og lucerne 104 Dyreliv Rediger Der er registreret over 70 000 dyrearter i Canada Af disse vides over 600 at vaere mindst moderat truede 105 De arktiske farvande giver fode til hvaler hvalrosser saeler og isbjorne Omkring 16 000 af et estimeret samlet antal pa 20 25 000 isbjorne lever pa canadisk omrade 106 I tundraen lever moskusokser rensdyr polarulve polarraeve sneharer og lemminger samt lejlighedsvis ogsa jaerve mange traekfugle tilbringer sommeren her blandt andet alke aender mager terner og andre havfugle Skovene mod nord udgor ideelle levesteder for rensdyr og elge losser sorte og brune bjorne Imidlertid svinder bestanden af rensdyr ind pa grund af den ogede industialisering og storre udbredelse af rekreative vinteraktiviteter isaer forstyrrelser forarsaget af motoriserede slaeder Betydningen af jagt er i sammenligning hermed mindre 107 Fem milliarder fugle ankommer hvert ar til naleskovene Derfor begyndte Canada sammen med USA i 1917 at oprette beskyttede omrader for traekfuglene Nu om stunder findes der 92 sadanne omrader med en samlet storrelse pa omkring 110 000 km 108 Blandt de mest talrige fugle er kardinaler amerikanske sangere hvidhovede havorne og spottedrosler foruden den sjaeldne marmordvaergalk der kun kan overleve i gamle skove Baevere bisamrotter marer og mink er fortsat grundlag for en efterhanden mindre betydende pelshandel Laengere mod syd finder man wapitier mens der i de mere taetbefolkede omrader isaer findes mindre pattedyr som gra egern jordegern vaesel og oddere Pa praerierne lever der mindre dyr som praerieharer taskegofere skovhons som granhjerpe samt storre dyr som bisoner og gaffelbukke I de vestlige bjerge findes tykhornsfar og snegeder I den storste nationalpark Wood Buffalo National Park i Alberta og Nordvestterritoriet findes talrige af de truede arter Blandt andet har trompetertranen her det eneste yngleomrade i verden 109 I parken findes ogsa en bestand pa omkring 6 000 bisoner I flere af soomraderne er der i sommermanederne sa voldsomme maengder af stik og kvaegmyg at mennesker frarades at faerdes der Sukkerahornen hvis blade er blandt Canadas mest kendte symboler Storblomstret treblad symbol for Ontario Graesarten Thinopyrum intermedium er meget udbredt pa praerien Isbjorn i Manitoba Wapiti i Alberta Den sjaeldne trompetertrane Miljo Rediger Luftforurening og den deraf folgende syreregn pavirker soerne og anretter skader pa skovene 110 Smeltning af metaller kulvarmevaerker og udstodning fra koretojer pavirker land og skovbrugets produktivitet Havvandet bliver forurenet som folge af aktiviteter i landbrug industri minedrift og skovbrug 110 Den globale opvarmning og polernes gradvise smeltning vil med stor sandsynlighed fa stor betydning for miljoet herunder risiko for tab af isbjornene 111 Ogsa udforskningen og efterfolgende udvinding af rastoffer samt etableringen af en alternativ sejlrute til Panamakanalen gennem Nordvestpassagen I de senere ar er udvindingen af olie fra tjaeresand blevet en vigtig okonomisk branche i Canada Imidlertid er der flere miljomaessige problemer med denne udvinding Ifolge Greenpeace bruges der 349 millioner m vand arligt ved udvindingen af det canadiske tjaeresand hvilket svarer til det dobbelte af forbruget i en by som Calgary 112 Kun omkring 10 af dette vand kan renses og genbruges mens resten opmagasineres i enorme damme 113 Ogsa udledningen af kuldioxid er et problem idet der ved udvindingen af tjaeresand udledes 20 mere kuldioxid ved produktionen af en tonde olie som ved produktion af olie pa konventionel vis ifolge det Internationale Energiagentur IEA 114 Endelig bruges store landomrader til opmagasinering af affaldsprodukter i form af muldjord muskeg sand ler og grus Det giver naesten 2 5 tons af disse affaldsprodukter at producere en tonde olie 115 Ved udvindingen af tjaeresand i Alberta den suveraent storste udvinding i landet er der odelagt et omrade pa 904 km 116 Demografi Rediger Uddybende artikel Canadas demografi Canadas befolkningstal mellem 1961 og 2010 Den 1200 km lange sakaldte Quebec Windsor korridor er den del af Canada med den storste befolkningstaethed og med den kraftigste industrialisering 117 Ved folketaellingen i 2016 havde Canada et indbyggertal pa 35 151 728 hvilket er en stigning pa omkring 5 siden seneste folketaelling i 2011 118 4 Mellem 1990 og 2008 steg befolkningstallet med 5 6 millioner svarende til et stigning pa 20 4 119 Hovedarsagen til stigningen er indvandring og kun i mindre grad naturlig tilvaekst 120 Etnicitet Rediger Ved folketaellingen i 2006 opgav 31 8 af befolkningen at de var af canadisk afstamning De folgende grupper i befolkningsandel var af engelsk 20 8 fransk 15 6 skotsk 14 9 irsk 13 8 tysk 10 0 italiensk 4 6 kinesisk 4 3 First Nations 4 0 ukrainsk 3 8 og hollandsk 3 3 afstamning Andelen med dansk afstamning var pa 0 6 Det skal bemaerkes at det var muligt at angive flere afstamninger 121 Sprog Rediger I 1969 blev det vedtaget at Canadas to officielle sprog pa statsligt plan er engelsk og fransk 122 Pa provinsniveau er dette imidlertid ikke tilfaeldet Kun New Brunswick er officielt tosproget mens Quebecs officielle sprog er fransk idet det dog i provinsens konstitution kraeves at al lovgivning udarbejdes pa bade fransk og engelsk 123 I arbejdsmaessig sammenhaeng bruges overvejende engelsk 78 3 mens fransk bruges noget mindre 21 7 124 Dette aendrer sig en del nar man ser pa hvilke sprog der tales i hjemmene Her er engelsk fortsat storst men andelen er 67 1 mens fransk bruges i nogenlunde samme omfang med 21 5 Forskellen kommer af at 11 4 taler andre sprog i hjemmet end de to officielle De mest udbredte af disse sprog er kinesisk herunder kantonesisk og mandarin 3 2 punjabi 1 3 spansk 1 2 tysk 1 2 italiensk 1 1 arabisk 1 0 og tagalog 1 0 125 Blandt de oprindelige folk findes der mere end 65 sprog og dialekter fordelt pa 11 sproggrupper 126 Af disse er cree inuktitut og ojibway de eneste der tales af tilstraekkelig store grupper til at de kan overleve pa laengere sigt 127 Flere af de oprindelige folks sprog er officielle i Nordvest territoriet 128 og i Nunavut er inuktitut et af de tre officielle sprog og det mest udbredte 129 Religion Rediger Canada er et religionsmaessigt varieret land Der er ikke nogen officiel statskirke og regeringen gar officielt ind for religios pluralisme 130 Religionsfrihed er indskrevet i grundloven og tillader befolkningen at forsamle sig og dyrke deres religion uden begraensninger eller forstyrrelser 131 Traditionelt er kristendommen den dominerende religion men efterhanden spiller religionen en mindre og mindre rolle isaer for personer med en kristen baggrund og Canada er efterhanden at betragte som et primaert sekulaert samfund 132 Storstedelen af canadierne mener ikke at religion har nogen saerlig betydning i dagligdagen 133 men tror dog fortsat pa Gud 134 Ifolge folketaellingen i 2011 opfattede 67 3 af befolkningen sig som kristne 38 7 idenficerede sig som katolikker mens storstedelen af de resterende 28 6 kristne betegnede sig som protestanter Af de ikke kristne religioner var islam 3 2 hinduisme 1 5 sikhisme 1 4 buddhisme 1 1 og jodedom 1 0 de mest udbredte Samtidig betegnede 23 9 sig som ikke religiose en stigning fra 16 5 pa et arti 135 Urbanisering Rediger Storsteparten af befolkningen omkring 80 lever i byer Af disse 80 bor knap to tredjedele i den sakaldte Quebec Windsor korridor vist pa kortet ovenfor mens resten bor i regionen kaldet Lower Mainland der daekker Vancouver metropolomrade i British Columbia samt i Calgary Edmonton korridoren en 400 km langt smalt omrade fra nord til syd i Alberta med byerne Calgary og Edmonton 136 De tyve storste byomrader i Canada efter befolkningstal Folketaellingen 2016 Byomrade Provins Befokningstal Byomrade Provins BefolkningstalToronto Ontario 5 928 040 London Ontario 494 069Montreal Quebec 4 098 927 St Catharines Niagara Ontario 406 074Vancouver British Columbia 2 463 431 Halifax Nova Scotia 403 390Calgary Alberta 1 392 609 Oshawa Ontario 379 848Ottawa Gatineau Ontario Quebec 1 323 783 Victoria British Columbia 367 770Edmonton Alberta 1 321 426 Windsor Ontario 329 144Quebec Quebec 0 800 296 Saskatoon Saskatchewan 295 095Winnipeg Manitoba 0 778 489 Regina Saskatchewan 236 481Hamilton Ontario 0 747 545 Sherbrooke Quebec 212 105Kitchener Cambridge Waterloo Ontario 0 523 894 St John s Newfoundland and Labrador 205 955 Befolkningstilvaekst Rediger Befolkningspyramide for 2013 Fodselsraten la i 2013 pa 1 59 per kvinde Dette tal har vaeret faldende og var i 2009 pa 1 67 Der er store regionale forskelle idet raten i Nunavut i 2013 var pa 3 04 mens den i British Columbia var pa 1 41 137 En anden made at regne fodselsraten pa er ved at se pa antal fodsler per 1000 indbyggere og denne var i 2016 10 5 Dodsraten var pa 7 3 per 1000 indbyggere hvilket under hensyntagen til ind og udvandring giver en estimeret befolkningstilvaekst i 2016 pa 0 74 138 139 Den forventede levealder ved fodslen var i 2016 pa 81 9 ar fordelt pa 79 2 ar for maend og 84 6 ar for kvinder 138 Fordelingen mellem konnene aendrer sig gennem livet idet der fodes 1 06 drenge for hver pige Denne forskel skifter sa der i aldersgruppen over 65 ar er 0 8 maend for hver kvinde 138 Ind og udvandring Rediger Canada har en af de hojeste immigrationsandele i verden relativt til indbyggertallet 140 hvilket forst og fremmest skyldes den okonomiske politik og i mindre grad familiesammenforing 141 142 Den canadiske befolkning og de store politiske partier star bag det nuvaerende immigrationsniveau 141 143 144 I 2010 ankom et rekordstort antal pa 280 636 immigranter til Canada 145 Den canadiske regering forventede mellem 280 000 og 305 000 nye permanente beboere i 2016 146 et antal der var pa niveau med arene forinden 147 Nye immigranter bosaetter sig mest i de store byomrader som Toronto Montreal og Vancouver 148 Canada modtager ogsa et stort antal flygtninge 149 sa stort at det udgor over 10 af den arlige globale genhusning af flygtninge 150 Analfabetisme Rediger Canada har generelt en veluddannet befolkning og 99 af den voksne befolkning kan laese og skrive 151 Kriminalitet Rediger Kriminaliteten i Canada er gennem de seneste par artier faldet betragteligt I 1962 hvor man begyndte systematisk at registrere antallet af forbrydelser havde man lidt under 3 000 tilfaelde per 100 000 indbyggere Dette tal steg nogenlunde jaevnt til det i 1992 toppede med lidt over 10 000 tilfaelde per 100 000 indbyggere men siden er kriminaliteten faldet sa tallet i 2013 cirka var halveret i forhold til 1992 Faldet skyldes isaer at berigelseskriminaliteten er faldet men ogsa vold og andre former for kriminalitet er faldet 152 Ser man pa antallet af drab er det set over ovennaevnte periode aendret fra 1 3 per 100 000 indbyggere i 1962 over 3 0 i midten af 1970 erne til det igen i 2013 var naet ned pa 1 3 per 100 000 indbyggere Til gengaeld var antallet af drabsforsog der i 1962 var pa under 0 5 per 100 000 indbyggere i 2013 pa 1 8 efter at have toppet i begyndelsen af 1980 erne og i begyndelsen af 1990 erne med cirka 3 7 per 100 000 indbyggere 152 Okonomi Rediger Uddybende artikel Canadas okonomi Canada har den 10 storste nominel eller 16 storste okonomi i verden 5 Landet er en af de mest velstaende i verden og medlem af OECD og G8 Canadas okonomiske og finansielle velfaerd styres fra Bank of Canada der er underlagt landets finansministerium Canada er et moderne i land og den storste sektor er den tertiaere sektor men grundet en stor olie mine og tommerindustri har Canada ogsa en relativ stor primaer sektor Canada har relativ meget velfaerd efter nordamerikansk malestok og skatten samt den sociale understottelse er noget hojere end i USA Canadas vigtigste handelspartner er USA men mens Canadas eksport til USA udgor 20 procent af Canadas BNP udgor USA s eksport til Canada blot 3 af USA s BNP Canada har et underskud pa betalingsbalancen men det er ikke naer sa stort som fx det amerikanske Pengevaesen Rediger Canadas valuta er den canadiske dollar CAD 1 CAD 100 cent Der bruges monter pa 5 10 25 og sjaeldent 50 cent samt 1 og 2 dollars og sedler findes med vaerdierne 5 10 20 50 og sjaeldent 100 dollars Sedlerne udstedes af Bank of Canada 153 Den canadiske dollar er den femtemest anvendte reservevaluta og udgor 2 af verdens samlede reserver De fire reservevalutaer der er storre end CAD er den amerikanske dollar euroen det britiske pund og yennen 154 Landbrug og skovbrug Rediger Blot syv procent af Canadas areal er opdyrket 155 svarende til omkring 70 millioner ha og pa dette areal dyrkes kun afgroder fra flerarige afgroder pa godt 7 000 ha 156 I 1996 var der 15 4 millioner ha graes i landet 157 Kunstvanding er ikke specielt udbredt idet blot lidt over en halv million hektar blev kunstigt vandet i 2010 Kunstvanding finder fortrinsvis sted i British Columbia Alberta og Ontario 158 Landbrugsomraderne i Canada findes fortrinsvis i praerieprovinserne de sydvestlige provinserne omradet om Saint Lawrence floden samt atlantprovinserne De fem storste landbrugssektorer 159 Sektor Procentandel af indtjeningen Primaermarkedkorn og planteolie hvede durum havre rug byg horfro raps sojabonner ris og majs 34 hjemmemarked og eksportkod kvaeg oksekod svinekod kalvekod og lammekod 24 hjemmemarked og eksportmaelkeprodukter 12 hjemmemarkedfrugter og grontsager 9 hjemmemarkedfjerkrae og aeg 8 hjemmemarkedLandet er et af verdens storste producenter af landbrugsprodukter isaer hvede og andre kornsorter 160 Canada eksporterer store maengder landbrugsprodukter til isaer USA og en raekke asiatiske lande Som for alle andre hojtudviklede lande i verden er betydningen af landbrug i Canada reduceret kraftigt i lobet af det 20 arhundrede bade hvad angar antal beskaeftigede og andel af BNP I lighed med flere andre hojtudviklede lande modtager den canadiske landbrugsproduktion betydelige subsidier fra staten Canada har samtidig vaeret fortaler for at reducere sadanne subsidier gennem arbejdet i WTO Belobet givet i statsstotte har varieret i arenes lob i perioden 1981 2009 toppede stotten i 1987 hvor der blev givet over 5 milliarder CAD mens det la lavest i perioden i midten af 1990 erne med omkring 1 milliard I midten af 2000 erne steg stotten igen til omkring 3 milliarder men i slutningen af perioden naede den igen ned pa lidt over 1 milliard 161 Skovbrug er en vigtig brik i den canadiske okonomi Med 42 af landet daekket af skov rummer landet 10 af verdens samlede skovomrader fortrinsvis bevokset med gran poppel og fyrretraeer Natural Resources Canada og Canadian Forest Service kontrollerer skovene og skovbruget i landet i samarbejde med en raekke institutioner der repraesenterer regeringen videnskabsfolk og talrige andre interessenter I det 18 og 19 arhundrede foregik der en voldsom afskovning men denne er blevrt bremset med moderne styringsredskaber og i nutiden er det mindre end 1 af skovene der berores af hugst hvert ar Skovbruget er basis for tre hovedomrader Traehugsten tommerfremstilling samt fremstilling af papir og papirmasse Canada er verdens naeststorste eksportor af traevarer og havde i 2013 det hojeste overskud pa handel med traevarer blandt de forende traehandlende nationer I 2013 bidrog den med 19 8 milliarder CAD 1 25 af Canadas BNP 162 Fiskeri Rediger Traditionelt har fiskeri vaeret et af Canadas vigtigste erhverv men faldende fiskebestande har presset erhvervet Gigantiske torskebestande ud for de store Newfoundlandbanker tiltrak helt tilbage til det 16 arhundrede fiskere fra flere europaeiske lande 163 I vore dage er disse fiskebestande naesten udtomte og beskyttelsen af de truede fisk er blevet en vigtig opgave for atlantprovinserne Tilsvarende er tunfiskene pa vestkysten staerkt faldende 164 De knap sa truede laks der dog ogsa falder i maengde giver dog fortsat anledning til et omfattende fiskeri Canada gor krav pa 22 km havterritorium ud for sine kyster tilstodende omrader ud til 44 km en eksklusiv okonomisk zone pa 370 km og en kontinentalsokkel tilsvarende pa 370 km eller indtil kanten af soklen 165 Pa trods af truslerne mod fiskeriet eksporterede Canada i 2016 fisk og fiskeprodukter for det hidtil hojeste belob pa 6 6 milliarder CAD De arter der bidrog mest til i okonomisk forstand var hummer atlantlaks arktiske krabber og rejer 166 Omkring 72 000 mennesker i landet er beskaeftiget inden for fiskeri og forarbejdning heraf 166 Rastofudvinding Rediger Canada er et af fa hojt udviklede nationer der eksporterer mere energi end det importerer 167 Vaerdien af denne forskel var i 2015 pa 55 1 milliarder CAD 168 Ved Canadas atlantkyst findes der store maengder af naturgas og i tjaeresandet i Athabasca samt andre steder i landet findes der sa store reserver af raolie og naturgas at Canadas andel af de samlede reserver i verden er pa 13 hvilket er den tredjehojeste andel efter Venezuela og Saudi Arabien 98 Minedrift bidrager markant til Canadas eksport De fem okonomisk vigtigste mineraler er guld 17 7 mia jern og stal 12 1 mia aluminium 8 8 mia kul koks 6 1 mia og kalium og lignende 5 8 mia alle tallene er i canadiske dollars og fra 2013 169 Minedrift og de direkte afledede brancher beskaeftigede i 2013 380 000 mennesker 170 Vaerdien af eksporten fra rastofudvindingen bidrog i 2013 med 19 6 af vaerdien af alle de varer som Canada eksporterede 170 Udfordringerne for branchen i den naere fremtid omfatter ifolge The Mining Association of Canada undersogelser for at finde flere udvindingssteder idet det skonnes at der kan findes nye udvindingssteder der er op imod 160 milliarder vaerd inden for et tiar den globale okonomi der ogsa pavirker den canadiske rastofudvinding konkurrencedygtigheden der pavirkes af blandt andet beskatningen lovgivningen blandt andet inden for miljoomradet infrastrukturen der har behov for investeringer samt behovet for arbejdskraft idet det skonnes at der inden for det naeste tiar vil vaere behov for en forogelse af beskaeftigede i branchen pa op imod 121 000 mennesker 171 Fremstillingsvirksomhed Rediger Som det har vaeret tilfaeldet i de fleste andre hojt udviklede lande i verden er industrien i Canada gaet tilbage i okonomisk betydning i anden halvdel af det 20 arhundrede I arene lige efter anden verdenskrig toppede industriens bidrag med 29 af BNP mens den i 2005 var pa 15 6 172 Sammenlignet med andre hojt udviklede lande slap Canada forholdsvis billigt fra den generelle nedgang inden for industrien fra 1960 erne og frem 173 Branchen blev imidlertid saerlig hardt ramt af finanskrisen 2007 2009 og i 2010 var industriens andel af BNP gaet ned til 13 Blandt de industrivirksomheder der findes i landet er lokale fabrikker for alle de store amerikanske og japanske bilfirmaer samt en raekke reservedelsfabrikker som Magna International omsaetning pa 36 4 milliarder USD i 2016 174 I det centrale Canada produceres der nu om stunder flere biler end der gor i nabostaten i USA Michigan som er hjertet af den amerikanske bilindustri Generelt er mange af de canadiske industrifabrikker filialer af amerikanske firmaer men der findes ogsa store lokale virksomheder som producenten af transportmidler Bombardier der i 2016 havde en omsaetning pa 16 3 milliarder USD 175 Handel Rediger Bilsalg er det storste segment inden for detailhandelen i Canada I februar 2017 bidrog det med 12 5 milliarder CAD lidt over en fjerdedel af den samlede detailhandel pa 47 7 milliarder Dagligvarehandelen bidrog med 10 0 milliarder varehuse med 5 4 milliarder mens benzinstationerne solgte for 5 0 milliarder salg inden for helse og sundhed bidrog med 3 9 milliarder byggemarkeder og planteskoler med 2 9 milliarder og beklaedning med 2 8 milliarder 176 Indenrigshandelen i Canada udgor 10 82 af BNP ligeligt fordelt mellem engros og detailhandel Turisme Rediger Turismen har stigende okonomisk betydning for Canada I 2015 udgjorde turismens direkte andel af BNP 1 2 mens den samlede andel direkte og indirekte udgjorde 4 5 177 2 6 af arbejdsstyrken var beskaeftiget direkte inden for turisme mens 6 0 var beskaeftiget direkte og indirekte i turismen 177 I 2015 besogte 27 5 millioner udlaendinge Canada Der var klart flest 22 1 millioner fra nabolandet USA Efter et dyk i besogene fra USA pa grund af den lave US dollarkurs er tallet igen stigende 20 3 millioner i 2014 2 5 millioner besog var fra Europa med flest fra Storbritannien Frankrig og Tyskland 1 8 millioner kom fra Asien med flest fra Kina Japan Indien og Sydkorea mens den sidste million kom fra resten af verden isaer fra Australien og Mexico 178 I de senere ar er valutakurserne ogsa skyld i at mange flere canadiere holder ferie i hjemlandet frem for at rejse udenlands isaer til USA 179 Turisterne er isaer interesseret i den storslaede og varierede natur i landet men ogsa de store byer med deres kulturtilbud traekker folk til Et af de omrader der i de seneste ar er steget i betydning er kasinospil Provinserne gik ind pa dette omrade i 1990 erne og kasinoerne er alle offentligt ejede De fleste af kasinoerne ligger taet pa graensen til USA og isaer taet pa de store amerikanske byer 180 Kasinoerne er ret populaere blandt de lokale beslutningstagere der opfatter dem som en stor gevinst for turismen 181 Udenrigshandel Rediger Canada er en handelspraeget nation hvor vaerdien af den internationale handel udgor mere end to tredjedele af landets BNP en af de hojeste andele blandt G7 landene efter den suveraene topscorer Tyskland 182 En ret stor del af denne handel gar via frihandelsaftaler Den vigtigste af disse aftaler er den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA som er vigtig pa grund af den store handel med USA 183 For nylig er landet Canada indgaet i to potentielt store frihandelsaftaler nemlig CETA med EU og Trans Pacific Partnership med en raekke lande omkring Stillehavet 184 I slutningen af 2014 naede Canadas udenrigshandel en vaerdi pa 1 billion CAD for forste gang Handlen er nogenlunde ligeligt fordelt mellem eksport og import og den samlede vaerdi er fastholdt de folgende to ar idet der dog har vaeret en svag tendens til underskud pa handelsbalancen 185 Canadas storste handelspartnere 2016 185 Land omrade Eksport fra Canada Import til Canada Over underskudUSA 392 3 359 9 32 4EU specielt Storbritannien og Tyskland 41 9 52 3 10 4Kina 22 4 37 6 15 2Mexico 8 9 18 9 10 0Japan 11 0 11 8 0 8Alle tal er i milliarder CAD De folgende pa listen er Sydkorea Hongkong og Brasilien Statsfinanser Rediger Ifolge OECD havde Canada i 2010 en statsgaeld pa 36 1 af BNP hvilket er et af de laveste i verden 186 Infrastruktur RedigerVeje og biltrafik Rediger Med sit store areal har Canada et enormt vejnet med 900 000 km vej heraf cirka 38 000 km i form af nationale landeveje og motorveje organiseret som National Highway System 187 Af landevejene udgor de 8 000 km Trans Canada Highway der udgor de vigtigste straekninger der passerer alle ti provinser i ost vestlig retning i den sydlige del af landet Der er indregistreret cirka 22 4 millioner personbiler i landet pr 2016 188 Et Canadian Pacific godstog pa vej ostpa over Stoney Creek Bridge Jernbaner Rediger Canada har et stort og veludviklet jernbanenet pa 48 000 km 189 som nu om stunder isaer fragter gods De storste operatorer er den offentligt ejede Canadian National Railway CN og den private Canadian Pacific Railway CP begge med vaegt pa godstransport samt den statsejede VIA Rail der star for intercity passagertransport 95 af indtaegten fra jernbanetransporten stammer fra godstransport 190 I 2009 rejste 4 5 millioner mennesker med intercitytog pa de 12 000 km hvor passagertogene korer 190 Skibstrafik Rediger Der er en raekke storre havne i Canada Havnen i Vancouver er den mest travle med en omsaetning i 2011 pa 107 6 Mt millioner ton i varer isaer i containere Andre store havne ligger i Saint John 31 5 Mt Quebec 29 0 Mt Montreal 27 9 Mt og Sept Iles 25 8 Mt 191 Flytrafik Rediger Reguleringen af flytrafik i Canada foretages af Transport Canada mens Nav Canada har ansvaret for al civil flytransport i landet Transport Canada ejer alle lufthavne i hovedstaeder for nationen provinserne og territorierne samt storstedelen af de ovrige lufthavne med 200 000 eller flere passagerer om aret det sakaldte National Airports System bestaende af 26 lufthavne hvoraf de fleste er leaset ud pa langtidskontrakter til eksterne operatorer primaert lokale myndigheder 192 De fire lufthavne med flest passagerer er Toronto Pearson International Airport 44 3 millioner rejsende 193 Vancouver International Airport 22 3 millioner 194 Montreal Pierre Elliott Trudeau International Airport 16 6 millioner 195 og Calgary International Airport 15 7 millioner 196 alle tallene er fra 2016 Det nationale luftfartselskab i landet er Air Canada med hubs i de fire store lufthavne Selskabet har over 390 fly 197 og opererer pa cirka 350 destinationer nationalt og internationalt 198 Kommunikation og medier Rediger Canada har en veludviklet mediesektor hvor medierne som udgangspunkt er privatdrevet og baseret pa abonnement og eller reklamer Imidlertid er bade tv og trykte medier afhaengige af offentlig stotte med love og reguleringer inden for omradet for at forblive profitable 199 Der udgives en lang raekke aviser i Canada De aviser der har flest abonnementer dagligt antal trykt og digitalt i 2015 er 200 Aviser med flest abonnementer Avis Omrade Sprog AbonnenttalThe Globe and Mail Landsdaekkende Engelsk 336 487Toronto Star Ontario Engelsk 318 763La Presse Quebec Fransk 289 933Le Journal de Montreal Quebec Fransk 232 332Metro Toronto Ontario Engelsk 204 840Canadian Broadcasting Corporation er det statslige radio og tv selskab der sender pa bade engelsk og fransk Derudover findes en fransk og tre engelsksprogede kommercielle landsdaekkende tv selskaber samt en raekke regionale selskaber primaert kommercielle Markedet er presset af amerikanske selskaber og den canadiske regering har lovgivet om at radio og tv udbydere skal sikre at en vis procentdel af deres udsendelser bestar af canadisk indhold dvs udsendelser der helt eller delevist er produceret skrevet praesenteret af personer fra Canada eller med canadiske medvirkende 201 Det nationale postvaesen i Canada er Canada Post grundlagt i 1867 Selskabet har services inden for tre kategorier Transaktionspost breve pakkepost og personrettet reklameudsendelse Pa telekommunikationsomradet sidder de fem selskaber Bell Canada Quebecor Rogers TELUS og Shaw pa over 80 af markedet 2014 Der tilbydes nethastighed pa minimum 5 Mbps til 96 af landets befolkning I Canada har fastnettelefoner i mange ar vaeret meget udbredt men tendensen er at antallet af den type forbindelser falder Stort set alle har en forbindelse 99 3 men antallet af husholdninger uden fastnetforbindelser er stigende i de senere ar 2015 var saledes forste ar hvor dette antal oversteg antallet af husholdninger med kun fastnetforbindelse ligesom andelen af husholdninger der havde en fastnetforbindelse 78 9 for forste gang blev overhalet af andelen med mobilforbindelse 84 9 Der er en ganske stor regional forskel pa dette omrade idet der i Alberta var 90 1 med mobilforbindelser mens der i Quebec var 78 4 202 Energiforsyning Rediger Canada har adgang til alle de vigtigste energikilder Olie og gas kul vandkraft biomasse geotermisk energi sol vind hav og atomenergi Landet er verdens naeststorste uranproducent 203 den tredjestorste vandkraftproducent 204 den fjerdestorste producent af naturgas og den femtestorste af raolie 205 Kun Rusland Kina USA og Saudi Arabien producerer mere energi end Canada 206 Landet var med til at grundlaegge det Internationale Energiagentur IEA i 1974 207 Canada har den hojeste energiforsyning per indbygger blandt IEA medlemmerne 207 Energiforbruget i husholdningerne er domineret af el og naturgas suppleret med biomasse og olie til fyring Det samlede forbrug var i 2016 pa 1570 PJ petajoule Industrien herunder udvinding af olie og naturgas forbrugte samme ar 5 739 PJ mens benzinforbruget til persontransport var pa lidt mere end 1 400 PJ Det samlede energiforbrug var i 2016 pa 13 314 PJ hvilket forventes at stige til 14 170 PJ i 2040 208 Kultur Rediger Uddybende artikel Canadisk kultur Canadisk kultur er under indflydelse af landets mange forskellige nationaliteter samt af forfatningen der soger at fremme et retfaerdigt samfund 209 210 Canada har sat fokus pa lighed og inklusion for alle dets indbyggere 211 Landet bliver ofte fremhaevet som et sted hvor det er lykkedes at fa mange forskellige kulturer til at leve sammen i multikulturalisme 212 hvilket er blevet et centralt kendetegn for canadisk identitet 213 214 Quebec har en meget staerk kulturel identitet der ofte regnes for anderledes end den ellers fremherskende engelsk canadiske kultur 215 Men som helhed er Canada i hvert fald i teorien en kulturel mosaik en samling af regionale etniske subkulturer der star i modsaetning til den smeltedigel der fx kendetegner New York i USA 216 Historisk set har Canada vaeret influeret af britisk fransk og de oprindelige folks kulturer og traditioner Med deres sprog kunst og musik har de oprindelige folk fortsat betydning for den canadiske identitet 217 I lobet af det 20 arhundrede har canadiere med afrikansk asiatisk og caribisk baggrund givet nye bidrag til den canadiske identitet og kultur 218 Den canadiske humor er en integreret del af den canadiske identitet og afspejlet i folklore litteratur musik billedkunst og medier De centrale elementer i den canadiske humor er satire parodi og ironi 219 Mange canadiske komikere har opnaet international succes gennem amerikansk tv og filmindustri og er blandt de mest kendte i verden 220 Canada har en veludviklet mediesektor men det kulturelle output saerligt i engelsksprogede film tv shows og blade overskygges ofte af materiale importeret fra USA 221 Som folge heraf understottes bevaringen af den saerligt canadiske kultur af statslige programmer lovgivning og institutioner som det statslige canadiske tv selskab CBC National Film Board of Canada og Canadian Radio television and Telecommunications Commission 222 Nationale symboler Rediger Moderbaeveren pa det canadiske parlaments Fredstarn 223 De fem blomster pa skjoldet repraesenterer etniciteter Tudorrosen englaendere fransk lilje franskmaend tidsel skotter hvidklover irere og porre walisere Canadas nationale symboler tager udgangspunkt i landets natur historie og oprindelige befolkning Brugen af ahornbladet som symbol pa Canada har rodder tilbage til begyndelsen af 1700 tallet Ahornbladet findes pa landets nuvaerende og tidligere flag og pa vabenskjoldet 224 Vabenskjoldet er opbygget pa basis af det britiske kongehus vabenskjold med franske og saerligt canadiske elementer der er tilfojet eller erstatter elementer herfra 225 Canadas storsegl er regeringens segl anvendt ved statslige forhold blandt andet love kommissioner og proklamationer af dronningens repraesentanter ved udpegelse af ministre guvernorlojtnanter senatorer og dommere 226 227 Andre markante symboler er baeveren canadagasen islommen kronen det beredne politi 224 og i nyere tid tillige totempaelen og inuksukken 228 De canadisk monter bruger flere af disse symboler islommen pa 1 monten vabenskjoldet pa 50 monten og baeveren pa 5 monten 229 1 monten der udgik i 2013 havde billede af ahornbladet 230 Dronningens portraet ses pa 20 sedlen samt pa bagsiden af alle monterne 229 Canada var i mange ar uden nationalflag og brugte det britiske koffardiflag med Canadas skjold i det rode felt I begyndelsen af 1960 erne ogedes interessen for at fa et eget nationalflag Resultatet blev nationalflaget med ahornbladet der blev indfort af parlamentet i 1965 231 Museer Rediger Seks canadiske museer betegnes som nationale museer Canadisk Historisk Museum i Gatineau Canadisk Naturhistorisk Museum Ottawa Canadas Nationalgalleri Ottawa Canadas Videnskabs og Teknologimuseum Ottawa Canadisk Museum for Immigration pa Pier 21 Halifax og Canadisk Menneskerettighedsmuseum Winnipeg Disse museer er statsdrevne og styres efter en lov fra 1990 232 Litteratur Rediger Litteraturen i Canada opdeles ofte i henholdsvis engelsk og fransksproget litteratur som har rodder i henholdsvis britisk og fransk litteratur 233 I den historiske canadiske litteratur finder man i grove traek fire temaer natur nybyggerliv Canadas placering i verden og kaserne mentalitet der samler de tre ovrige 234 I 1990 erne blev canadisk litteratur regnet for noget at det bedste i verden 235 Den canadiske etniske og kulturelle mangfoldighed afspejles i litteraturen og mange af de fremtraedende moderne forfattere fokuserer pa etniske forhold 235 Nogle af de markante navne i canadisk litteratur er Robertson Davies Mordecai Richler Gabrielle Roy Alice Munro den srilankansk fodte Michael Ondaatje Yann Martel og Margaret Atwood 236 237 Munro blev i 2013 den forste canadier der modtog Nobelprisen i litteratur Blandt de mest kendte canadiske boger er bornebogen Anne fra Gronnebakken af L M Montgomery og Tjenerindens fortaelling af Margaret Atwood 238 Musik og dans Rediger Som med litteraturen er ogsa den canadiske musik inspireret af de forskellige etniciteter og deres kulturelle baggrunde 239 Indflydelsen fra oprindelige folk samt fra britiske irske og franske indvandrere kan ses i den canadiske musikalske historie 240 Efterhanden er indflydelsen fra USA ogsa blevet markant pa grund af naboskabet og migration mellem landene 241 Canadas musikindustri er nu om dage verdens sjettestorste og har skabt mange internationalt velkendte navne Den musikalske infrastruktur i landet omfatter forsamlingshuse musiksale musikskoler og konservatorier kulturhuse pladeselskaber radiostationer og musik tv kanaler 242 243 Juno Award er musikindustriens arlige fejring af den nationale musik og har vaeret uddelt siden 1970 De oprindelige folk har hver isaer musikalske traditioner Reciteringer er vidt udbredt og der blev brugt forskellige instrumenter blandt andet rasleinstrumenter lavet af fx dyrehorn eller graeskar trommer og horninstrumenter Musikken var taet knyttet til dans i stammerne 244 245 I 1600 tallet var det isaer de franske indvandrere der praegede den nye musik der kom fra Europa De medbragte de europaeiske instrumenter og musiktradition Det forste bal i Ny Frankrig man kender til blev afholdt i 1661 246 Den musik der blev skabt i disse ar blev sjaeldent skrevet ned men fort fra generation til generation via mundtlig overlevering Nedskrevet musik ankom fortrinsvis fra Europa Efter 1760 erne begyndte der at blive afholdt koncerter mere regelmaessigt Der fandtes et koncerthus i Quebec i 1764 og inden det folgende arhundredskifte var der etableret en opera i landet 247 Joseph Quesnel komponerede omkring 1800 de to forste canadiske operaer 248 Den brede befolknings musik var i stor udstraekning baseret pa violinspil og der var violinspillere pa mange vaertshuse 249 Begyndelsen af 1800 tallet gav et storre udbud af lokalt skrevet canadisk musik ikke mindst i form af dansemusik som valse kvadriller polkaer og galopper 242 Den irske digter Thomas Moore skrev under et besog i landet digtet A Canadian Boat Song der hurtigt blev sat til musik og blev meget populaert 247 Som britisk koloni delte Canada nationalsangen God Save the King med Storbritannien men i slutningen af 1800 tallet blev O Canada skrevet og den blev snart populaer ikke mindst da den i 1906 blev oversat til engelsk fra den franske original I 1939 blev den de facto nationalsang inden den i 1980 blev officiel nationalsang 250 I 1900 tallet blev pavirkningen fra nabolandet mod syd tydeligere med udbredelsen af grammofonen og radioen Nye musikformer som jazzen blev snart populaer 251 Den forste store bigband orkesterleder i landet var Guy Lombardo med sin gruppe The Royal Canadians der fra midten af 1920 erne ogsa opnaede international succes 252 Det forste canadiske rock and roll navn var Paul Anka der i 1958 slog internationalt igennem med sin sang Diana 253 I 1960 erne og 1970 erne slog navne som Neil Young Leonard Cohen og Joni Mitchell igennem via den amerikanske musikscene 254 Senere store internationale navne omfatter bandet Rush sangeren Alanis Morissette Celine Dion Avril Lavigne Michael Buble Justin Bieber og The Weeknd Indenfor den klassiske musik var strygekvartetten Orford String Quartet i en periode Canadas forende kvartet og ogsa et kendt internationalt klassisk musiknavn Billedkunst Rediger The Jack Pine af Tom Thomson 1917 Blandt de mest markante billedkunstnere i Canada er Tom Thomson Emily Carr og Group of Seven 255 alle aktive i begyndelsen af 1900 tallet Disse malere skabte ofte vaerker med udgangspunkt i den canadiske natur 256 I nyere tid er navne som Jean Paul Riopelle og Harold Town nogle af de mere kendte abstrakte kunstnere mens Michael Snow blandt andet har arbejdet med multimedier I nyere tid har kunst af oprindelige folk i landet faet mere opmaerksomhed og bliver givet som gaver til besogende fra udlandet i officielle anliggender 257 Teater Rediger Canada har haft et levende teatermiljo siden slutningen af 1800 tallet 258 I alle de storre byer findes faste teatre bade aeldre og mere moderne Saledes ligger i Toronto verdens tredjestorste engelsksprogede teateromrade med dusinvis af scener 259 heriblandt Massey Hall fra 1894 Royal Alexandra Hall fra 1907 og den nyrenoverede Sony Centre for the Performing Arts fra 1960 Der afholdes ogsa en raekke teaterfestivaler isaer i sommermanederne Blandt disse kan naevnes Stratford Festival i Stratford Ontario som siden 1953 har tiltrukket mange gaester samt kendte teaternavne fra en raekke lande 260 Det moderne teaterliv i landet afspejler i stor udstraekning regionale og kulturelle identiteter 261 Film Rediger Det canadiske filmmiljo har i hoj grad levet i et samspil med miljoerne der findes i nabolandet mod syd Saledes var en lang raekke canadiere en del af Hollywoods spaede barndom 262 og i tiden senere er der fulgt en raekke canadiere i deres fodspor og har bidraget til den amerikanske filmindustri ofte er der ikke skelnet tydeligt mellem om der var tale om amerikanere eller canadiere 263 Der er dog ogsa vokset en stor filmindustri op i Canada og her er skabt en raekke kendte film instruktorer og skuespillere 264 Blandt instruktorerne skiller folk som Atom Egoyan The Sweet Hereafter David Cronenburg Fluen Nogen frokost Crash og A History of Violence Denys Arcand Barbarernes invasion og Denis Villeneuve Sicario Blade Runner 2049 sig saerligt ud Den nok mest succesfulde canadiske instruktor er James Cameron Titanic Aliens det endelige opgorog Avatar som har vaeret nomineret til og har vundet en raekke Oscars og andre prestigefyldte priser Blandt de mest kendte canadiske skuespillere kan naevnes Mary Pickford Christopher Plummer Donald Sutherland Michael J Fox Jim Carrey Keanu Reeves Ryan Gosling Rachel McAdams og Ryan Reynolds der alle har haft stor international succes Arkitektur Rediger Arkitekturen i Canada kan historisk opdeles i den del der horer til den oprindelige befolkning og den del der er knyttet til de europaeiske indvandrere De oprindelige folk havde varierede traditioner der bade afhang af de naturmaessige forhold og de enkelte folkeslags levevis De nomadiske folk har i sagens natur ikke afsat mange varige arkitektoniske spor idet de levede i skiftende bosaettelser Wigwammer og tipier kendes saledes fra flere af disse folkeslag mens de mere bofaste stammer opforte lang og grubehuse samt huse opfort af planker Desuden kendes igloer fremstillet af sne fra folkeslagene der levede hojt mod nord hvor trae er et sjaeldent materiale 265 Franske indvandrere var de forste til at bosaette sig i det nuvaerende Canada De bragte byggestilen med fra deres hjemland hvilket isaer kom til udtryk i forsvarsvaerker og kirker Men ogsa beboelseshuse trak pa de europaeiske rodder idet naturen i det nye land dog var anderledes nok til at der snart udviklede sig en fransk canadisk stil 266 Mad og drikke Rediger Det canadiske kokken varierer regionalt meget Den tidligere canadiske premierminister Joe Clark er blevet citeret for udtalelsen Canada har et kokken af kokkener Ikke en gryderet men et tag selv bord 267 Der er taet sammenhaeng mellem maden i Canada og resten af Nordamerika men der findes ogsa retter der er specielle for og kun kan fas i landet Blandt kandidaterne til en canadisk nationalret er poutine 268 og butter tarts 269 Andre populaere retter i Canada er bannock et stegt brod med rodder hos de oprindelige folk 270 tourtiere fra Quebec 271 og cocktailen caesar 272 Canada er desuden oprindelsesstedet for og verdens storste producent af ahornsirup 273 Kalender og maerkedage Rediger Som de fleste andre lande i verden folger Canada den gregorianske kalender der blev indfort i 1752 274 Landet har folgende officielle fridage 275 Nytarsdag 1 januar Langfredag 2 paskedag tre dage efter langfredag Victoria dag efter dronning Victoria fejres mandag i den uge hvor hendes fodselsdag 24 maj var Canada Day 1 juli landets nationaldag Labour Day forste mandag i september Thanksgiving anden mandag i oktober Vabenstilstandsdagen 11 november henviser til 1 verdenskrig Juledag 25 december Boxing Day 26 december Dertil kommer regionale fridage 276 Sport Rediger Organiseret sport i Canada har rodder tilbage til 1770 erne 277 Landet har to officielle nationalsportsgrene Ishockey vinter og lacrosse sommer 278 Derudover dyrkes en lang raekke sportsgrene pa professionelt og amatorniveau Golf fodbold baseball volleyball basketball alpin skisport cykelsport svomning og badminton 279 Pa det professionelle plan deler Canada liga i flere sportsgrene med USA Det gaelder for ishockey National Hockey League basketball National Basketball Associaton fodbold Major League Soccer og baseball Major League Baseball Andre populaere sportsgrene er canadisk fodbold og curling 280 Canada har deltaget i stort set samtlige olympiske lege siden debuten i 1900 Landet har vaeret vaert ved en raekke store internationale sportsbegivenheder som sommer OL 1976 samt vinter OL 1988 og 2010 VM i basketball 1994 og VM i fodbold for kvinder 2015 Blandt de storste sportsnavne fra Canada er formel 1 korerne Gilles og Jacques Villeneuve far og son sidstnaevnte blev verdensmester i 1997 golfspilleren Mike Weir curlingspilleren Jennifer Jones ridebanespringeren Ian Millar deltog i ti olympiske lege rekord for alle sportsgrene 281 cykelrytter og speedskateren Clara Hughes eneste idraetsudover der har vundet flere medaljer ved bade sommer og vinter OL henholdvis to og fire 282 Politik Rediger Uddybende artikel Canadas politik Rigsstyrelse Rediger Canada er en forbundsstat med 10 provinser og tre territorier samt et centralt statsapparat Landet er et konstitutionelt monarki og statsoverhovedet er dronning Elizabeth II som ogsa fungerer som statsoverhoved for 15 andre nationer i Commonwealth of Nations 283 Hun repraesenteres af Canadas generalguvernor fra 2017 Julie Payette samt af lokale guvernorer i de enkelte provinser og territorier til sammen tager guvernorerne sig af de fleste af de formelle kongelige opgaver i Canada 283 Magten er i Canada tredelt og bestar af en lovgivende en udovende og en dommende magt Formelt set star dronningen som en samlende enhed for hele magten 283 men i praksis udgores den lovgivende magt af parlamentet den udovende magt af regeringen og statsapparatet og den dommende magt af domstolene I Canada har man demokratisk parlamentarisme og parlamentet bestar formelt set af monarken via generalguvernoren senatet og underhuset Senatet bestar af 105 medlemmer der udpeges regionalt af generalguvernoren pa premierministerens anbefaling 284 mens underhuset har 338 medlemmer der vaelges direkte af folket i enkeltmandskredse som det ogsa kendes fra Storbritannien Begge kamre skal godkende lovforslag men i praksis er det yderst sjaeldent at senatet forkaster forslag vedtaget i underhuset Senatorerne kan beholde deres pladser til de fylder 75 ar 284 Der afholdes valg til underhuset senest fire ar efter det seneste valg 283 men der kan afholdes valg i utide hvis regeringen far et mistillidsvotum i parlamentet 285 Den udovende magt ligger formelt set hos regeringen under ledelse af premierministeren pr 2020 Justin Trudeau Den udovende magt er en del af den lovgivende magt idet regeringen udpeges af parlamentet pa samme made som man kender det fra Danmark Ministrene er ogsa indvalgt i underhuset De to magttyper er dermed reelt ikke adskilt men parlamentarismen sikrer at den udovende magt i praksis fungerer uafhaengig af den lovgivende magt 286 I det nuvaerende 2020 Underhus har De Liberale 156 pladser det Konservative Folkeparti 121 pladser Bloc Quebecois 32 pladser det Nye Demokratiske Parti 24 pladser De Gronne 3 pladser og losgaengere 2 pladser 287 Ved siden af den centrale regering har hver provins og territorium ogsa regeringer og den centrale regering har blandt andet til opgave at koordinere regeringsudovelserne i provinserne og territorierne 286 Blandt de opgaver der udfores af den centrale regering er ledelsen af det canadiske militaer og opretholdelsen af udenrigspolitiske relationer Den dommende magt er ligeledes opdelt i foderale og lokale domstole 286 Domstolene har magt til at prove love der vedtages i parlamentet eller lokalt for at sikre at de overholder den canadiske grundlov 286 Men derudover fungerer de ved at sikre at lovene overholdes i befolkningen Domstolene er fuldstaendig uafhaengige af den lovgivende og den udovende magt 286 Provinserne styres med etkammersystemer og fungerer pa nogenlunde samme made som Underhuset 288 De tre territorier har ligeledes lovgivende forsamlinger men de er ikke som provinsernes suveraene og har faerre grundlovsmaessige forpligtelser end provinserne 289 Canadas grundlov er en af de aeldste i verden idet forste udgave Constitution Act stammer fra 1867 Den seneste udgave er fra 1982 Dertil kommer forskellige tillaeg der er blevet vedtaget siden den forste udgave 290 foruden uskrevne konventioner I 1982 udgaven findes ogsa Canadian Charter of Rights and Freedom der garanterer befolkningen basale rettigheder og friheder som under normale omstaendigheder ikke kan fratages med andre love 291 Retsvaesen og politi Rediger Canadas retsvaesen spiller en vigtig rolle i at tolke lovene og har magt til at underkende love fra Parlamentet hvis de strider mod grundloven Hojesteret er det overste niveau i retsvaesenet og tager de endegyldige beslutninger hvis det er nodvendigt Formand for hojesteret har siden 2017 vaeret Richard Wagner 292 Hojesterets ni medlemmer udpeges af generalguvernoren efter anbefaling fra premierministeren og justitsministeren Alle dommere pa de hojere retsinstanser og ved appelretterne udpeges efter konsultation med retsnaevn der er uafhaengige af regeringen Den foderale regering udpeger dommere til de hojere retsinstanser for provinserne og territorierne 293 Sikringen af at lovene overholdes er officielt provinsernes ansvar og gennemfores i praksis af provinsernes og kommunernes politikorps 294 Det er dog sadan at i de fleste landdistrikter og i nogle bymaessige omrader er politiopgaverne overladt til Canadas Ridende Politi Indian Act forskellige aftaler samt retspraksis er fremkommet for at maegle i samspillet mellem europaeerne og de oprindelige folk 295 Heriblandt kan naevnes de 11 sakaldte Nummererede aftaler der blev indgaet mellem de oprindelige folk og den regerende monark i perioden 1871 1921 296 Det canadiske statsrad Privy Council har pligt til at konsultere og tage hensyn til Canadas oprindelige folk duty to consult and accommodate nar der overvejes beslutninger eller handlinger der er omfattet af disse traktater fx ved rastofudvinding Rollen af aftalerne og de rettigheder de giver blev stadfaestet i sektion 35 i Constitution Act fra 1982 295 Rettighederne kan omfatte levering af services som sundhedstilbud og skattefritagelse 297 Udenrigspolitik og militaer RedigerCanada betragtes internationalt som en mellemmagt der i stor udstraekning soger multilaterale losninger pa internationale konflikter og problemer 298 Canadas freds og sikkerhedsbevarende udenrigspolitik fores ud i livet via deltagelse i en raekke internationale koalitioner og organisationer styret fra en raekke statslige institutioner 299 Canadas deltagelse i fredsbevarende aktioner i 1900 tallet har haft stor betydning for landets globale anseelse 300 301 Den canadiske regerings politik pa omradet for international hjaelp sigter mod opfyldelsen af FN s 2015 mal idet der ogsa tages hojde for at yde hjaelp i forbindelse med humanitaere kriser i udlandet 302 Canada var en af FN s grundlaeggere og er medlem af WTO G20 og OECD 298 Landet er desuden medlem af forskellige andre internationale og regionale organisationer og fora pa okonomiske og kulturelle omrader 303 Canada tilsluttede sig FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder i 1976 304 Landet gik med i Organisationen af Amerikanske Stater i 1990 og var vaert for denne organisations generalforsamling i 2000 samt dens tredje topmode i 2001 305 Endvidere soger Canada at forbedre bandene til landene i Stillehavsregionen via medlemskab af APEC Graensen mellem Canada og USA er verdens laengste ubevogtede graense og de to nationer samarbejder om militaere operationer og ovelser USA er desuden den suveraent storste handelspartner for Canada bade pa eksport og importsiden med henholdsvis 75 4 og 50 7 af landets samlede udenrigshandel pr 2019 306 Trods det taette band til USA opretholder Canada en selvstaendig udenrigspolitik manifesteret blandt andet i helt normale forbindelser med Cuba samt afvisningen af en officiel deltagelse i invasionen af Irak 2003 307 Canada har historiske band til Storbritannien og Frankrig og andre tidligere kolonier til de to lande som vedligeholdes gennem medlemskab af Commonwealth of Nations og La Francophonie Desuden har nationen et saerligt positivt forhold til Nederlandene til dels som folge af Canadas bidrag til Nederlandenes befrielse under anden verdenskrig 68 Canadas naere forbindelse til Storbritannien forte til landets medvirken pa den britiske haers side i Anden Boerkrig forste og anden verdenskrig 308 Derefter har Canada vaeret fortaler for multilateralisme og arbejdet for at lose internationale problemer i samarbejde med andre nationer 309 310 Under den kolde krig ydede Canada et betydeligt bidrag til FN styrkerne i Koreakrigen og etablerede sammen med USA North American Aerospace Defense Command for at forsvare sig mod potentielle luftangreb fra Sovjetunionen 311 Under Suez krigen i 1956 lykkedes det for den senere premierminister Lester B Pearson at daempe spaendingerne ved at foresla indsaettelsen af FN s fredsbevarende styrker hvilket han i 1957 modtog Nobels fredspris for 312 Da dette var den forste FN fredsbevarende operation bliver Pearson ofte krediteret som ophavsmand til begrebet 313 Canada har siden da deltaget i over 50 fredsbevarende aktioner heriblandt alle FN ledede frem til 1989 314 og har efterfolgende bidraget med styrker til internationale missioner i Rwanda det tidligere Jugoslavien og andre steder Canadas involvering i andre lande har indimellem fort til kontroverser blandt andet i Somalia i 1993 315 I 2001 sendte Canada tropper til Afghanistan som en del af en USA ledet stabiliseringszone og den FN autoriserde NATO ledede International Security Assistance Force 316 I 2007 bekendtgjorde Canada sammen med Italien Storbritannien Norge og Rusland deres faelles forpligtelser til at bruge 1 5 milliarder pa at hjaelpe med at udvikle vacciner til udviklingslande og opfordrede andre lande til at tilslutte sig 317 I august 2007 blev Canadas territorialkrav i Arktis udfordret af en russisk undervandsbadsekspedition til Nordpolen Canada har regnet denne region som vaerende suveraent territorium siden 1925 318 Canada har ikke vaernepligt men har en professionel militaerstyrke bestaende af cirka 71 500 personer som aktive og 30 000 i reserve 319 I 2011 blev det canadiske militaer opdelt i tre selvstaendige vaern efter at man siden 1968 havde haft enhedsvaernet Canadian Armed Forces Forces Armees Canadiennes Disse vaern er haeren Canadian Army Armee canadienne fladen Royal Canadian Navy Marine royale canadienne og luftvabnet Royal Canadian Air Force Aviation royale canadienne Kystvagten Canadian Coast Guard Garde cotiere canadienne er ikke et militaert vaern og horer under fiskeriministeriet Nationens samlede militaere udgifter var i 2019 pa 22 2 milliarder US dollars hvilket svarer til 1 3 af BNP 320 I 2016 lagde regeringen sig under mottoet Strong Secure Engaged fast pa en forogelse af forsvarsbudgettet over det naeste arti med 70 321 Administrativ inddeling Rediger Uddybende artikel Canadas provinser og territorier Kort over Canada Canada er en foderation bestaende af ti provinser og tre territorier Disse bliver ofte samlet i fire regioner Vestcanada Centralcanada Atlantisk Canada og Nordcanada 322 Provinserne har mere selvstyre end territorierne for eksempel pa omrader som sundhedsvaesen uddannelse og velfaerd 323 I faellesskab har provinserne storre skatteindtaegter end staten hvilket er temmelig usaedvanligt pa verdensplan Staten udsteder nationale forordninger som provinserne indordner sig under for eksempel Canada Health Act den nationale sygesikring Provinserne kan unddrage sig sadanne forordninger men det sker yderst sjaeldent Sociale udbetalinger til sikring af minimumsindkomster udbetales af staten hvilket er med til at sikre storre lighed mellem de rigeste og de fattigste provinser og territorier 324 Den storste forskel mellem canadiske provinser og territorier er at provinser er bemyndiget efter grundloven fra 1867 mens territoriernes bemyndigelse er udstedt af den canadiske regering 325 Skift i magtforholdet mellem staten og provinserne kan kun ske ved aendring af grundloven constitutional amendments mens noget tilsvarende for territorierne kan vedtages direkte i parlamentet eller af regeringen 326 ProvinserneVabenskjold Provins Forkortelse Hovedstad Storste by Tidspunkt foroptagelse i foderationen 327 Befolkningpr 3 kvartal 2020 328 Areal km2 329 Officieltsprog 330 Land Vand I alt Ontario ON Toronto 1 juli 1867 14 734 014 917 741 158 654 1 076 395 Engelsk Quebec QC Quebec City Montreal 1 juli 1867 8 574 571 1 356 128 185 928 1 542 056 Fransk Nova Scotia NS Halifax 1 juli 1867 979 351 53 338 1 946 55 284 Engelsk New Brunswick NB Fredericton Moncton 1 juli 1867 781 476 71 450 1 458 72 908 Engelsk Manitoba MB Winnipeg 15 juli 1870 1 379 263 553 556 94 241 647 797 Engelsk British Columbia BC Victoria Vancouver 20 juli 1871 5 147 712 925 186 19 549 944 735 Engelsk Prince Edward Island PE Charlottetown 1 juli 1873 159 625 5 660 0 5 660 Engelsk Saskatchewan SK Regina Saskatoon 1 september 1905 1 178 681 591 670 59 366 651 036 Engelsk Alberta AB Edmonton Calgary 1 september 1905 4 421 876 642 317 19 531 661 848 Engelsk Newfoundland og Labrador NL St John s 31 marts 1949 522 103 373 872 31 340 405 212 EngelskSamlet for provinserne 7007378786720000000 37 878 672 7006549091800000000 5 490 918 7005572013000000000 572 013 7006606293100000000 6 062 931 TerritorierneCanadas territorier Vabenskjold Territorium Forkortelse Hovedstad ogstorste by Tidspunkt for optagelse i konfoderationen Befolkningstal 2 kvartal 2020 Areal km2 329 SprogLand Vand I alt Nordvestterritoriet NT Yellowknife 15 juli 1870 45 161 1 183 085 163 021 1 346 106 Dene Suline cree engelsk fransk gwich in inuinnaqtun inuktitut inuvialuktun slavey Tlįchǫ 331 Yukon YT Whitehorse 13 juni 1898 42 052 474 391 8 052 482 443 Engelsk fransk 332 Nunavut NU Iqaluit 1 april 1999 39 353 1 936 113 157 077 2 093 190 Inuinnaqtun inuktitut engelsk fransk 333 Territorierne i alt 7005126566000000000 126 566 7006359358900000000 3 593 589 7005328150000000000 328 150 7006392173900000000 3 921 739 Referencer Rediger Ethnic Origin 2016 Census Statistics Canada Hentet 7 oktober 2020 Queen and Canada The Royal Household Hentet 2009 10 19 Population estimates quarterly Statistics Canada Hentet 7 oktober 2020 a b Population and Dwelling Count Highlight Tables 2016 Census Statistics Canada 6 februar 2017 Hentet 6 april 2017 a b c d e Report for Selected Countries and Subjects Canada International Monetary Fund Hentet 7 oktober 2020 Income Inequality OECD Hentet 7 oktober 2020 2019 Human Development Index Ranking FN Arkiveret fra originalen 30 april 2020 Hentet 7 oktober 2020 Sherill Peter T 1991 Canada I Olson James S Shadle Robert red Historical Dictionary of European Imperialism Greenwood Publishing Group s 109 ISBN 978 0 313 26257 9 Hentet 2015 03 31 a b c Rayburn Alan 2001 Naming Canada Stories about Canadian Place Names University of Toronto Press s 13 22 ISBN 978 0 8020 8293 0 Hentet 2015 03 31 Magocsi Paul R red 1999 Peopling Encyclopedia of Canada s People University of Toronto Press s 1048 ISBN 978 0 8020 2938 6 Hentet 2015 03 31 An Act to Re write the Provinces of Upper and Lower Canada and for the Government of Canada J C Fisher amp W Kimble 1840 07 23 s 20 Hentet 2015 03 31 O Toole Roger 2009 Dominion of the Gods Religious continuity and change in a Canadian context I Hvithamar Annika Warburg Margit Jacobsen Brian A red Holy nations and global identities civil religion nationalism and globalisation Brill s 137 ISBN 978 90 04 17828 1 a b c d Buckner Phillip red 2009 Canada and the British Empire Oxford University Press s 37 40 56 59 114 124 125 ISBN 978 0 19 927164 1 a b Bell Catherine 2012 Ownership and trade of aboriginal cultural heritage in Canada I Graber C B Kuprecht K Lai J C red International Trade in Indigenous Cultural Heritage Legal and Policy Issues Edward Elgar Publishing s 366 ISBN 978 0 85793 831 2 Cordell L S Lightfoot K McManamon F Milner G red 2009 Archaeology of Arctic and Subarctic Canada Archaeology in America An Encyclopedia Vol 4 ABC CLIO s 3 ISBN 978 0 313 02189 3 Hentet 2015 04 08 Anderson David G 2012 9 Pleistocene Settlement in the East I Pauketat Timothy R red The Oxford Handbook of North American Archaeology Oxford University Press s 96 ISBN 978 0 19 538011 8 Dillehay Thomas D 2008 The Settlement of the Americas Basic Books s 61 ISBN 978 0 7867 2543 4 Herz Norman Garrison Ervan G 1997 Geological Methods for Archaeology Oxford University Press s 125 ISBN 978 0 19 802511 5 Hentet 2015 04 08 Hayes Derek 2008 Canada An Illustrated History Douglas amp Mcintyre s 7 13 ISBN 978 1 55365 259 5 Macklem Patrick 2001 Indigenous Difference and Constitution of Canada University of Toronto Press s 170 ISBN 978 0 8020 4195 1 Hentet 2015 04 08 Sonneborn Liz 2007 Chronology of American Indian History Infobase Publishing s 2 12 ISBN 978 0 8160 6770 1 a b c Northcott Herbert C Wilson Donna M 2008 Dying and Death in Canada University of Toronto Press s 25 27 ISBN 978 1 55111 873 4 Hentet 2015 04 08 a b Thornton Russell Population history of Native North Americans I Haines M R Steckel R H red A population history of North America Cambridge University Press s 13 380 ISBN 978 0 521 49666 7 O Donnell C Vivian 2008 Native Populations of Canada I Bailey G A Sturtevant W C red Handbook of North American Indians Vol 2 Government Printing Office s 285 ISBN 978 0 16 080388 8 True Peters Stephanie Smallpox in the New World Marshall Cavendish s 39 ISBN 978 0 7614 1637 1 Hentet 2015 04 08 Preston David L 2009 The Texture of Contact European and Indian Settler Communities on the Frontiers of Iroquoia 1667 1783 University of Nebraska Press s 43 44 ISBN 978 0 8032 2549 7 Hentet 2015 04 08 Tanner Adrian 1999 3 Innu Inuit Warfare Innu Culture Memorial University of Newfoundland Arkiveret fra originalen 23 august 2011 Hentet 2015 04 08 Chamberlin J Edward 1997 Culture and Anarchy in Indian Country I Asch Michael red Aboriginal and Treaty Rights in Canada UBC Press s 28 ISBN 978 0 7748 0581 0 Hentet 2015 04 08 Kirmayer L J Tate C L Simpson C 2009 The Mental Health of Aboriginal Peoples in Canada I Kirmayer L J Valaskakis G G red Healing Traditions The Mental Health of Aboriginal Peoples in Canada UBC Press s 9 ISBN 978 0 7748 5863 2 Hentet 2015 04 08 Reeves Arthur Middleton 2009 The Norse Discovery of America BiblioLife s 82 ISBN 978 0 559 05400 6 Cabot s Voyage of 1497 Memorial University of Newfoundland 1997 Hentet 2015 04 09 Hornsby Stephen J 2005 British Atlantic American frontier spaces of power in early modern British America University Press of New England s 14 18 19 22 23 ISBN 978 1 58465 427 8 Cartier Jacques 1993 The Voyages of Jacques Cartier University of Toronto Press s 26 ISBN 978 0 8020 6000 6 Hentet 2015 04 09 Rose George A 2007 Cod The Ecological History of the North Atlantic Fisheries Breakwater Books s 209 ISBN 978 1 55081 225 1 Hentet 2015 04 09 Kelley Ninette Trebilcock Michael J 2010 The Making of the Mosaic A History of Canadian Immigration Policy University of Toronto Press s 27 ISBN 978 0 8020 9536 7 Hentet 2015 04 09 LaMar Howard Roberts 1977 The Reader s Encyclopedia of the American West University of Michigan s 355 ISBN 978 0 690 00008 5 Tucker S Arnold J A Wiener R red 2011 The Encyclopedia of North American Indian Wars 1607 1890 A Political Social and Military History ABC CLIO s 394 ISBN 978 1 85109 697 8 Hentet 2015 04 09 Buckner Phillip A Reid John G 1994 The Atlantic Region to Confederation A History University of Toronto Press s 55 56 ISBN 978 0 8020 6977 1 Hentet 2015 04 09 Nolan Cathal J 2008 Wars of the Age of Louis XIV 1650 1715 ABC CLIO s 160 ISBN 978 0 313 33046 9 Hentet 2015 04 09 Allaire Gratien maj 2007 From Nouvelle France to Francophonie canadienne a historical survey International Journal of the Sociology of Language 2007 185 25 52 doi 10 1515 IJSL 2007 024 Hicks Bruce M marts 2010 Use of Non Traditional Evidence A Case Study Using Heraldry to Examine Competing Theories for Canada s Confederation British Journal of Canadian Studies 23 1 87 117 doi 10 3828 bjcs 2010 5 Nellis Eric 2010 An Empire of Regions A Brief History of Colonial British America University of Toronto Press s 331 ISBN 978 1 4426 0403 2 Hentet 2015 04 09 Leahy Todd Wilson Raymond 2009 The A to Z of Native American Movements Scarecrow Press s 49 ISBN 978 0 8108 6892 2 Hentet 2015 04 15 McNairn Jeffrey L 2000 The Capacity to Judge University of Toronto Press s 24 ISBN 978 0 8020 4360 3 Hentet 2015 04 15 Immigration History of Canada Marianopolis College 2004 Arkiveret fra originalen 2007 12 16 Hentet 2015 04 15 Gallagher John A 1936 The Irish Emigration of 1847 and Its Canadian Consequences CCHA Arkiveret fra originalen 7 juli 2014 Hentet 2015 04 15 Romney Paul 1989 From Constitutionalism to Legalism Trial by Jury Responsible Government and the Rule of Law in the Canadian Political Culture Law and History Review University of Illionois Press 7 1 128 doi 10 2307 743779 Evenden L J Turbeville D E 1992 The Pacific Coast Borderland and Frontier I Janelle D G red Geographical snapshots of North America Guilford Press s 52 ISBN 978 0 89862 030 6 Barlow Max 2001 Disintegration Tendencies in Canada I Dijkink G Knippenberg H red The Territorial Factor Political Geography in a Globalising World Vossiuspers UvA s 226 ISBN 978 90 5629 188 4 Bumsted J M 2006 02 07 Red River Rebellion Historica Canada Hentet 2015 05 19 a b Building a Nation Canadian Geographic Arkiveret fra originalen 3 marts 2006 Hentet 2015 05 19 Brown R C 2006 02 07 National Policy Historica Canada Arkiveret fra originalen 29 maj 2018 Hentet 2015 05 19 Cook Terry The Canadian West An Archival Odyssey through the Records of the Department of the Interior Collections Canada Hentet 2013 05 19 Tennyson Brian D 2014 Canada s Great War 1914 1918 Scarecrow Press s 4 ISBN 978 0 8108 8860 9 Hentet 2015 05 21 Morton 2009 s 144 Granatstein J L 2004 Canada s Army University of Toronto Press s 144 ISBN 978 0 8020 8696 9 Hentet 2015 05 21 Scott Marian 2014 07 25 Quebec s conscription crisis divided French and English Canada Montreal Gazette ww1 canada com Arkiveret fra originalen 9 oktober 2020 Hentet 2015 05 21 Veatch Richard 2006 02 07 League of Nations Historica Canada Hentet 2015 05 21 Hillmer Norman 2006 02 07 Statute of Westminster Historica Canada Hentet 2015 05 21 Bryce Robert B 1986 Maturing in Hard Times Canada s Department of Finance during the Great Depression McGill Queen s Press s 41 ISBN 978 0 7735 0555 1 Hentet 2015 06 05 Canada goes to war warmuseum ca Hentet 2015 06 05 Canada at Britain s side warmuseum ca Hentet 2015 06 05 Disaster at Dieppe warmuseum ca Hentet 2015 06 05 The Italian campaign warmuseum ca Hentet 2015 06 05 Canada at D day warmuseum ca Hentet 2015 06 05 The Normandy campaign warmuseum ca Hentet 2015 06 05 Counting the cost warmuseum ca Hentet 2015 06 05 a b Goddard Lance 2005 Canada and the Liberation of the Netherlands Dundum Press s 225 232 ISBN 978 1 55002 547 7 Morton 2009 s 183 Bothwell Robert 2007 Alliance and illusion Canada and the world 1945 1984 UBC Press s 11 31 ISBN 978 0 7748 1368 6 Boyer J Patrick 1996 Direct Democracy in Canada The History and Future of Referendums Dundum Press s 119 ISBN 978 1 4597 1884 5 Hentet 2015 06 19 Mackey Eva 2002 The house of difference cultural politics and national identity in Canada University of Toronto Press s 57 ISBN 978 0 8020 8481 1 Landry Rodrigue Forgues Eric maj 2007 Official language minorities in Canada an introduction International Journal of the Sociology of Language 2007 185 1 9 doi 10 1515 IJSL 2007 022 Esses V M Gardner R C juli 1996 Multiculturalism in Canada Context and current status Canadian Journal of Behavioural Science 28 3 145 152 doi 10 1037 h0084934 Sarrouh Elissar 2002 01 22 Social Policies in Canada A Model for Development PDF Social Policy Series No 1 FN s 14 16 22 37 Arkiveret fra originalen PDF 1 februar 2010 Hentet 2015 06 19 Bickerton James Gagnon Alain red 2004 Canadian Politics 4 udgave Broadview Press s 250 254 344 347 ISBN 978 1 55111 595 5 Legare Andre 2008 Canada s Experiment with Aboriginal Self Determination in Nunavut From Vision to Illusion International Journal on Minority and Group Rights 15 2 3 335 367 doi 10 1167 157181108X332659 Sorens J december 2004 Globalization secessionism and autonomy Electoral Studies 23 4 727 752 doi 10 1016 j electstud 2003 10 003 Terms of Reference Commission of Inquiry into the Investigation of the Bombing of Air India Flight 182 2006 06 21 Arkiveret fra originalen 2008 06 22 Hentet 2015 06 21 Sourour Teresa 1991 05 10 Report of Coroner s Investigation PDF diarmani com Hentet 2015 06 21 The Oka Crisis histori ca Hentet 2015 06 21 Roach Kent 2003 September 11 Consequences for Canada McGill Queen s University Press s 15 59 61 194 ISBN 978 0 7735 2584 9 UNPROFOR The Royal Canadian Dragoons Arkiveret fra originalen 14 januar 2013 Hentet 2015 06 21 Jockel Joseph T Sokolsky Joel B 2008 Canada and the war in Afghanistan NATO s odd man out steps forward Journal of Transatlantic Studies 6 1 100 115 doi 10 1080 14794010801917212 Whittington Les 2014 12 03 Canadian economy showing signs of wider recovery Stephen Poloz says Toronto Star Hentet 2015 06 21 Canada s military contribution in Libya CBC 2011 10 20 Hentet 2015 06 21 Canada exchanges fire with Islamic State in Iraq BBC 2015 01 19 Hentet 2015 06 21 a b c d e f g Geography Statistics Canada Hentet 19 april 2017 a b c Geography Canada The World Fact Book CIA Arkiveret fra originalen 30 april 2019 Hentet 2016 01 06 Battram Robert A 2010 Canada in Crisis An Agenda for Survival of the Nation Trafford Publishing s 1 ISBN 978 1 4269 3393 6 Hentet 2016 01 06 a b c d Sproule Jones Mark Johns Carolyn Heinmiller B Timothy 2008 Canadian Water Politics Conflicts and Institutions McGill Queen s Press s 23 26 Hentet 2016 06 20 Large Lakes of the World infoplease com Hentet 2016 06 20 a b Rivers Environment and Climate Change Canada 2013 07 22 Hentet 2016 06 20 Drainage basins canadiangeographic ca Arkiveret fra originalen 23 april 2016 Hentet 2016 06 20 Sea Islands The Atlas of Canada Arkiveret fra originalen 2013 01 22 Hentet 2016 06 21 Haughton Mars Project NASA 2013 02 06 Hentet 2016 06 21 Diamond Mines in Canada geology com Hentet 2016 06 24 a b The World s Largest Oil Reserves By Country WorldAtlas com Hentet 27 april 2017 The climate of Canada whatstheweatherlike org Hentet 2016 07 23 Canadas skove og skovbrug trae dk Hentet 2016 07 27 Wildflowers of Ontario natureconservnacy ca Arkiveret fra originalen 28 oktober 2017 Hentet 2016 07 27 National native and popular flowers of Canada theflowerexpert com Arkiveret fra originalen 6 april 2019 Hentet 2016 07 27 Haber Erich 2015 04 03 Wildflowers thecanadianencyclopedia ca Hentet 2016 07 27 Wark D B Gabruch L K Penner C Hamilton R J Koblun T G Revegetation with Native Grasses in the Northern Great Plains PDF albertpcf ca s 7 8 Caring for Canada s Biodiversity biodivcanada ca juni 2009 s 14 Arkiveret fra originalen PDF 7 august 2018 Hentet 5 april 2017 Conservation of Polar Bears in Canada Environment and Climate Change Canada Hentet 5 april 2017 Festa Bianchet M Ray J C Boutin S Cote S D Gunn A maj 2011 Conservation of caribou Rangifer tarandus in Canada an uncertain future Canadian Journal of Zoology 89 5 419 434 Migratory Bird Sanctuaries Environment and Climate Change Canada Hentet 5 april 2017 Caring for Canada s Biodiversity biodivcanada ca juni 2009 s 6 Arkiveret fra originalen PDF 7 august 2018 Hentet 5 april 2017 a b Boyd David R 2011 Unnatural Law Rethinking Canadian Environmental Law and Policy UBC Press s 67 69 ISBN 978 0 7748 4063 7 Hentet 6 april 2017 Polar Bear Committee on the Status of Endangered Wildlife in Canada 31 marts 2017 Arkiveret fra originalen 12 marts 2017 Hentet 6 april 2017 Threats Water depletion Greenpeace Canada 1 april 2008 Arkiveret fra originalen 2012 03 04 Hentet 19 april 2017 Canada s Oil Sands Opportunities amd Challenges to 2015 An update PDF National Energy Board juni 2006 s 38 Hentet 19 april 2017 Strahan David 8 december 2009 Who s afraid of the tar sands davidstrahan com Hentet 19 april 2017 Mosher Dave 24 januar 2017 At the end of Trump s revived Keystone XL pipeline there s a scene you must see to believe businessinsider com Hentet 19 april 2017 Land Reclamation canadasoilsands ca Arkiveret fra originalen 9 maj 2017 Hentet 19 april 2017 McMurry Peter H Shepherd Marjorie F Vickery James S 2004 Particulate Matter Science for Policy Makers A NARSTO Assessment Cambridge University Press s 391 ISBN 978 0 521 84287 7 Arkiveret fra originalen 12 april 2016 Toronto Montreal Vancouver now home to one third of Canadians census CTV News 8 februar 2017 Hentet 6 april 2017 Trends Residential energy use and GHG emissions Natural Resources Canada 27 maj 2011 Hentet 6 april 2017 Edmonston Barry Fong Eric red 2011 The Changing Canadian Population McGill Queen s Press s 181 ISBN 978 0 7735 3793 4 Hentet 6 april 2017 Ethnic origins 2006 counts for Canada provinces and territories Statistics Canada 6 oktober 2010 Arkiveret fra originalen 11 december 2020 Hentet 19 april 2017 Archived 40 Years of the Official Languages Act Canadas regering 9 september 2009 Arkiveret fra originalen 15 marts 2016 Hentet 20 april 2017 Charter of the French Language LegisQuebec 1 december 2016 Hentet 20 april 2017 Language Used Most Often at Work Statistics Canada 17 juli 2014 Hentet 20 april 2017 Detailed Language Spoken Most Often at Home Statistics Canada 17 juli 2014 Hentet 20 april 2017 Aboriginal languages Statistics Canada 4 marts 2004 Hentet 20 april 2017 Dickason Olive Patricia 1992 Canada s First Nations University of Oklahoma Press s 419 ISBN 978 0 8061 2439 1 Fettes Mark Norton Ruth 2001 Voices of Winter Aboriginal Languages and Public Policy in Canada I Castellano M B Lynne L Lahache L red Aboriginal education fulfilling the promise UBC Press s 39 ISBN 978 0 7748 0783 8 Russell Peter H 2005 Indigenous Self Determination Is Canada as Good as it Gets I Hocking Barbara red Unfinished Constitutional Business Rethinking Indigenous Self determination Aboriginal Studies Press s 180 ISBN 978 0 85575 466 2 Moon Richard J red 2008 Law and Religious Pluralism in Canada UBC Press s 1 4 ISBN 978 0 7748 1497 3 Hentet 20 april 2017 Scott Jamie S red 2012 The Religions of Canadians University of Toronto Press s 345 ISBN 978 1 4426 0516 9 Hentet 20 april 2017 Bowen Kurt 2004 Christians in a Secular World The Canadian Experience McGill Queen s Press s 174 ISBN 978 0 7735 7194 5 Hentet 20 april 2017 Punnett Betty Jane 2015 International Perspectives on Organizational Behavior and Human Resource Management Routledge s 116 ISBN 978 1 317 46745 8 Hentet 20 april 2017 Haskell David M Through a Lens Darkly How the News Media Perceive and Portray Evangelicals Clements Publishing Group s 50 ISBN 978 1 894667 92 0 Hentet 20 april 2017 2011 National Household Survey Immigration place of birth citizenship ethnic origin visible minorities language and religion Statistics Canada 8 maj 2013 Hentet 20 april 2017 Urban rural population as a proportion of total population Canada provinces territories and health regions 2001 Statistics Canada Hentet 20 april 2017 Births and total fertility rate by province and territory Statistics Canada 26 oktober 2016 Hentet 20 april 2017 a b c Canada The World Fact Book cia gov Arkiveret fra originalen 30 april 2019 Hentet 21 april 2017 United nations Demographic Yearbooks Zimmermann Karla 2008 Canada 10 udgave Lonely Planet Publications s 51 ISBN 978 1 74104 571 0 Hentet 6 april 2017 a b Hollifield James Martin Philip Orrenius Pia 2014 Controlling Immigration A Global Perspective 3 udgave Stanford University Press s 11 ISBN 978 0 8047 8627 0 Hentet 6 april 2017 Beaujot Roderic P Kerr Donald W red 2007 The Changing Face of Canada Canadian Scholars Press s 178 ISBN 978 1 55130 322 2 Hentet 6 april 2017 Freeman Gary P Hansen Randall Leal David L red 2013 Immigration and Public Opinion in Liberal Democracies Routledge s 8 ISBN 978 1 136 21161 4 Hentet 6 april 2017 Rahim Abdur 2014 Canadian Immigration and South Asian Immigrants Xlibris Corporation s 191 ISBN 978 1 4990 5874 1 Hentet 6 april 2017 Canada welcomes highest number of legal immigrants in 50 years while taking action to maintain the integrity of canada s immigration system Canadas regering 13 februar 2011 Hentet 6 april 2017 Notice Supplementary Information 2016 Immigration Levels Plan Canadas regering 8 marts 2016 Hentet 6 april 2017 Immigration overview 2015 Permanent and temporary residents Immigration Refugees and Citizenship Canada 20 januar 2017 Hentet 6 april 2017 Grubel Herbert G red 2009 The Effects of Mass Immigration on Canadian Living Standards and Society The Fraser Institute s 5 ISBN 978 0 88975 246 7 Hentet 6 april 2017 Government of Canada Announces 2011 Immigration Plan muslimobserver com 11 november 2010 Hentet 6 april 2017 Simmons Alan 2010 Immigration and Canada Global and Transnational Perspectives Canadian Scholars Press s 92 ISBN 978 1 55130 362 8 Hentet 6 april 2017 Literacy indexmundi com Hentet 21 april 2017 a b Canada s crime rate Two decades of decline Statistics Canada 3 marts 2017 Hentet 21 april 2017 Currency bankofcanada ca Hentet 21 april 2017 Currency Composition of Official Foreign Exchange Reserves IMF 31 marts 2017 Hentet 21 april 2017 Agricultural land of land area The World Bank 2015 Hentet 2016 06 23 Permanent Crops Area by Country ChartsBin com Hentet 2016 06 23 Hein Treena marts 2013 Productive permanent pasture agannex com Arkiveret fra originalen 13 juni 2016 Hentet 2016 06 23 Agricultural water use in Canada Statistics Canada 2015 11 27 Hentet 2016 06 23 Canadian Federation of Agriculture 2007 CFA Canadian Federation of Agriculture Commodities Arkiveret fra originalen 10 april 2007 Hentet 6 april 2007 Dakers Sonya Frechette Jean Dennis september 1998 The relative position of Canada in the World grain market gc da Hentet 21 april 2017 Milke Mark juni 2014 Government Subsidies in Canada A 684 billion Price Tag PDF fraserinstitute org s 9 Hentet 24 april 2017 Overview of Canada s forest industry Natural Resources Canada Hentet 24 april 2017 The International Fishery of the 16th Century Heritage Newfoundland amp Labrador Hentet 2016 06 23 Sustainability group seeks new restrictions to protect Pacific tuna Undercurrent News 2015 11 26 Hentet 2016 06 23 Canada s Ocean Estate Canadas regering 2016 02 04 Arkiveret fra originalen den 14 juli 2016 Hentet 2016 06 23 b cite web b CS1 vedligeholdelse BOT original url status ukendt link a b Facts on Canadian Fisheries Fisheries and Oceans Canada 17 marts 2017 Hentet 24 april 2017 Brown Charles E 2002 World energy resources Springer s 323 378 389 ISBN 978 3 540 42634 9 Market Snapshot Value of Canada s net energy exports declined by over one third in 2015 National Energy Board 1 juni 2016 Hentet 27 april 2017 Marshall 2014 s 75 a b Marshall 2014 s 6 a