www.wikidata.da-dk.nina.az

Frihandel betegner ambitionen om en handelspolitik uden begrænsninger på handel mellem forskellige lande hverken toldres

Frihandel

Frihandel betegner ambitionen om en handelspolitik uden begrænsninger på handel mellem forskellige lande, hverken toldrestriktioner, kvoter eller støtteordninger. Lande, som ønsker at opbygge eller beskytte en industri eller sektor, vil ofte begrænse import eller støtte produktionen. Dette defineres ofte som protektionisme. Dertil kommer andre mere historiske handelsrestriktioner så som købstadsrettigheder og handelspriveliger, hvor alene dele af samfundet var tilladt at handle. Teorien er at hvis man har frihandel, vil markedet lade prisen afspejle udbud og efterspørgsel, og produktionen vil finde sted der hvor produktionsforholdene er bedst for den enkelte vare. Dette betegnes også den komparative fordel, som Adam Smith nævnte i sin bog The Wealth of Nations i 1776 og videreudviklet af David Ricardo i hans 1817 bog On the Principles of Political Economy and Taxation.

Kort over verdens frihandelsområder
Kort over verdens toldunioner

Begrebet frihandel blev primært udviklet i England, som en reaktion mod merkantilismen, der opstod, da landet var førende i industrialiseringen. Ricardos analyserede importforbuddet for korn til England i slutningen af 1700-tallet, som han mente var til stor skade for industrien og dermed også for økonomiens totale vækstkraft. Årsagen var et behov for import af fødevarer kombineret med et ønske om at afsætte engelske varer i Europa.

Blandt nationaløkonomer har der siden har været konsensus om at hindringer for handel altid er dårligt for alle indblandede økonomier på et teoretisk og ideelt plan. Men så længe begrænsningerne på handel tjener ens egne interesser, eller skabet et monopol eller et duopol til fordel for ens selv er de fleste lande villige til at acceptere begrænsninger på frihandel. En forklaring kan også findes med public choice-teorien om at gevinsterne ved frihandel er små og spredt ud på mange aktører, mens de sektorer, der tjener på begrænsingerne er få, bedre organiserede og har mulighed for at påvirke den politiske proce til fordel for demselv

Den teoretiske fordel ved frihandel, som angivet af Ricardo er, at det enkelte lande kan producere de varer, det har lavest mulige omkostninger med at producere. Således øger frihandelen effektiviteten og skaber en arbejdsdeling mellem landene. Ulempen er, at konjunkturudsving let spreder sig fra land til land samt at de enkelte landes regeringer har begrænsede muligheder for at kontrollere landets økonomiske udvikling. Samtidig vil frihandel kunne accelerere den indkomstmæssige ulighed i de forskellige lande.

Særligt i tiden op mod 1. verdenskrig vandt frihandlen frem, mens selve krigen afstedkom et sammenbrud for systemet. Der blev dog gjort forsøg på at genetablere det i 1920'erne, men som følge af den økonomiske krise fra 1929, blev der indført hindringer for den frie handel i from af reguleringer af udenrigshandlen. Også efter 2. verdenskrig var der i de fleste lande reguleringer af udenrigshandlen, men i efterkrigsårene blev der gennemført flere tiltag for at genetablere frihandlen. Den internationale økonomiske organisation OECD forpligtede sine medlemslande til at fjerne handelsbarriererne.

Visse områder med ens vilkår har undertiden etableret toldunioner, hvor told og andre reguleringer ikke eksisterer indenfor unionen, men hvor der opkræves en fælles toldsats over for landene udenfor unionen. I Europa har der inden EF og EU været EFTA, som Danmark deltog i fremtil indtræden i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1973. EF etablerede et indre marked uden restriktioner eller forskelsbehandling på handle med varer i dette tilfælde mellem medlemslandene. Da der er stærke interesser for at bevare beskyttelse af nationale sektorer, derfor er det et kontinuerligt arbejde på at sikre at der ikke der disproportionale restriktioner på handlen mellem EU's medlemslande for at beskytte andre formål. Frihandelsområder og toldunioner kritiseres ofte af frihandelstilhængerne, fordi de bremser handlen mellem området og omverdenen. Frihandel kritiseres på den anden side af modstanderne for at drive løn og arbejdsvilkår ned og ikke at lægge tilstrækkelig vægt på f.eks. beskyttelse af miljø.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Frihandel betegner ambitionen om en handelspolitik uden begraensninger pa handel mellem forskellige lande hverken toldrestriktioner kvoter eller stotteordninger Lande som onsker at opbygge eller beskytte en industri eller sektor vil ofte begraense import eller stotte produktionen Dette defineres ofte som protektionisme Dertil kommer andre mere historiske handelsrestriktioner sa som kobstadsrettigheder og handelspriveliger hvor alene dele af samfundet var tilladt at handle Teorien er at hvis man har frihandel vil markedet lade prisen afspejle udbud og eftersporgsel og produktionen vil finde sted der hvor produktionsforholdene er bedst for den enkelte vare Dette betegnes ogsa den komparative fordel som Adam Smith naevnte i sin bog The Wealth of Nations i 1776 og videreudviklet af David Ricardo i hans 1817 bog On the Principles of Political Economy and Taxation Kort over verdens frihandelsomraderKort over verdens toldunionerBegrebet frihandel blev primaert udviklet i England som en reaktion mod merkantilismen der opstod da landet var forende i industrialiseringen Ricardos analyserede importforbuddet for korn til England i slutningen af 1700 tallet som han mente var til stor skade for industrien og dermed ogsa for okonomiens totale vaekstkraft Arsagen var et behov for import af fodevarer kombineret med et onske om at afsaette engelske varer i Europa Blandt nationalokonomer har der siden har vaeret konsensus om at hindringer for handel altid er darligt for alle indblandede okonomier pa et teoretisk og ideelt plan Men sa laenge begraensningerne pa handel tjener ens egne interesser eller skabet et monopol eller et duopol til fordel for ens selv er de fleste lande villige til at acceptere begraensninger pa frihandel En forklaring kan ogsa findes med public choice teorien om at gevinsterne ved frihandel er sma og spredt ud pa mange aktorer mens de sektorer der tjener pa begraensingerne er fa bedre organiserede og har mulighed for at pavirke den politiske proce til fordel for demselvDen teoretiske fordel ved frihandel som angivet af Ricardo er at det enkelte lande kan producere de varer det har lavest mulige omkostninger med at producere Saledes oger frihandelen effektiviteten og skaber en arbejdsdeling mellem landene Ulempen er at konjunkturudsving let spreder sig fra land til land samt at de enkelte landes regeringer har begraensede muligheder for at kontrollere landets okonomiske udvikling Samtidig vil frihandel kunne accelerere den indkomstmaessige ulighed i de forskellige lande Saerligt i tiden op mod 1 verdenskrig vandt frihandlen frem mens selve krigen afstedkom et sammenbrud for systemet Der blev dog gjort forsog pa at genetablere det i 1920 erne men som folge af den okonomiske krise fra 1929 blev der indfort hindringer for den frie handel i from af reguleringer af udenrigshandlen Ogsa efter 2 verdenskrig var der i de fleste lande reguleringer af udenrigshandlen men i efterkrigsarene blev der gennemfort flere tiltag for at genetablere frihandlen Den internationale okonomiske organisation OECD forpligtede sine medlemslande til at fjerne handelsbarriererne Visse omrader med ens vilkar har undertiden etableret toldunioner hvor told og andre reguleringer ikke eksisterer indenfor unionen men hvor der opkraeves en faelles toldsats over for landene udenfor unionen I Europa har der inden EF og EU vaeret EFTA som Danmark deltog i fremtil indtraeden i Det Europaeiske Okonomiske Faellesskab i 1973 EF etablerede et indre marked uden restriktioner eller forskelsbehandling pa handle med varer i dette tilfaelde mellem medlemslandene Da der er staerke interesser for at bevare beskyttelse af nationale sektorer derfor er det et kontinuerligt arbejde pa at sikre at der ikke der disproportionale restriktioner pa handlen mellem EU s medlemslande for at beskytte andre formal Frihandelsomrader og toldunioner kritiseres ofte af frihandelstilhaengerne fordi de bremser handlen mellem omradet og omverdenen Frihandel kritiseres pa den anden side af modstanderne for at drive lon og arbejdsvilkar ned og ikke at laegge tilstraekkelig vaegt pa f eks beskyttelse af miljo Eksterne henvisninger RedigerArtikel om frihandel Arkiveret 13 oktober 2007 hos Wayback Machine pa Leksikon org Hentet fra https da wikipedia org w index php title Frihandel amp oldid 10638625