www.wikidata.da-dk.nina.az

Værnepligt er en stats udskrivning af arbejdskraft til landets militær I dag har mange lande værnepligt men mange andre

Værnepligt

Værnepligt er en stats udskrivning af arbejdskraft til landets militær. I dag har mange lande værnepligt, men mange andre lande har afskaffet den og satser på et rent professionelt forsvar.

     Ingen hær      Ingen værnepligt (forsvar af frivillige/professionel hær)      Aktiv værnepligt, men under 20% af en årgang er tvunget til at tjene      Stadig værnepligt, men under afvikling      Aktiv værnepligt      Ingen information

I visse lande har der været dødsstraf eller anden straf for at undvige værnepligten, og borgerrettighedsgrupper i forskellige lande har kritiseret værnepligten for at være rent slaveri.

Værnepligt kendes fra den franske revolution, da der i 1793 blev indført almen værnepligt for at forsvare fædrelandet. Napoleon oprettede sin Grande Armée, og afhang for sine erobringer helt af en sådan tilgang på rekrutter som kun værnepligten åbner for. Efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815 blev der stille omkring systemet; men fra 1870'erne blev værnepligt almindeligt. Det sidste land i Europa var Storbritannien i 1916. Under anden verdenskrig hvilede hele krigsførselen på den alment accepterede forudsætning,at staten havde myndighed til at udskrive alle borgere til krigstjeneste. I Storbritannien var der kvindelig værnepligt. Sovjetunionen havde hele hærafdelinger bestående af kvinder.

Værnepligt i Danmark

Lov om almindelig Værnepligt for Kongeriget Danmark fra 1849, på Nationalmuseet.

Forløberen for den moderne værnepligt og et stående landehærsberedskab var det gamle ledingssystem, kendt fra vikingetiden, hvor herreder (hærreder) og lægder stillede med folk: Én våbenfør (i stand til at føre våben) karl for hver 10 gårde til kongens tjeneste. Dette overgik senere til en landmilits oprettet af Frederik 4. i 1701 i forbindelse med Store Nordiske Krig. Hver fjerde fæstegård skulle stille en soldat, og de blev udvalgt af godsejeren. Tjenesten blev ofte betragtet som en straf, da den fratog karlene deres fritid. Den militære træning foregik om søndagen efter kirketid, som regel ledet af tysktalende officerer, og var særdeles forhadt. Blandt andet blev ulydighed straffet med træhesten. Landmilitsen blev ophævet i en kort periode omkring 1730, men genindført med stavnsbåndet i 1733.

Almindelig værnepligt blev indført i Danmark som et resultat af stavnsbåndets ophævelse, men stadig kun for landbefolkningen. I købstæderne blev værnepligt først indført i 1848, hvor også det særlige danske lodtrækningssystem blev indført, og i hele landet ved lov af 12. februar 1849.

Grundloven fastsætter i §81 følgende:

"Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver".

I Danmark anses alle mænd mellem 18-60 år,[kilde mangler] der besidder normal fysisk og mental tilstand, som våbenføre. Værnepligt er i dag ikke udelukkende militærtjeneste, men kan aftjenes som en af følgende i henhold til Værnepligtslovens §2:

  1. Tjeneste i Forsvaret.
  2. Tjeneste i redningsberedskabet.
  3. Bistandsarbejde i udviklingslande.
  4. Civilt arbejde efter den særlige lovgivning herom.

Kritik

I flere år har der været diskussion omkring nedlæggelsen af værnepligtsordningen, men indtil videre har den bestået, dog er antallet af værnepligtige og forløbet blevet beskåret kraftigt med tiden. Med forsvarsforliget 2013-2017 nedsættes antallet af årligt indkaldte værnepligtige fra 5.000 til 4.200 der aftjener i gennemsnit 4 måneder., hvorimod de 24.400 værnepligtige i 1969 aftjente mindst 18 måneders værnepligt.

Ifølge et regnskab fra Henrik Jedig Jørgensen fra Institut for Militære Studier, kunne forsvaret spare en kvart milliard om året, hvis værnepligten afskaffes, da 75% af de indkaldte forlader militæret efter aftjent værnepligt. Frivillige "giver et forsvar, der kan noget mere", konkluderer Henrik Jørgensen, da det er mere "fleksibelt" og "omstillingsparat". Tidligere chef for Jægerkorpset, oberstløjtnant Poul Dahl, mener at militære operationer skal findes op den "internationale scene" via en professionel hær.[kilde mangler] Tidligere officer Jakob Engel-Schmidt anser værnepligten som "ambivalent" og et tegn på angst for "forandring". Uddannelsen er "tæt ved ubrugelig" og "stærkt kønsdiskriminerende". Militæret får også uden tvang nok soldater med divers baggrund. En bibeholdelse i "tvang" er et angreb på den danske borgers "frihed".

Gallup-meningsmåling viser, at to ud af tre danskere er imod værnepligten.

Værnepligtsforløb i Danmark

Værnepligtige fra Livgardens vagtkompagni.

Førend man bliver indkaldt til tjeneste, møder man op til Forsvarets Dag (tidligere session). Her bliver ens fysiske og psykiske formåen vurderet til egnet, begrænset egnet eller uegnet. Godt 50 % af årgangen bliver normalt erklæret egnet. Der er ikke brug for alle egnede, så spørgsmålet om hvem der indkaldes afgøres ved lodtrækning. De værnepligtiges rettigheder varetages af Værnepligtsrådet, som er ansat af Forsvarsministeriet. Rådet består af tidligere værnepligtige talsmænd. Rådet har en hjemmeside med råd og vejledning til de værnepligtige for at undgå overgreb og magtmisbrug.

Tjenestesteder

Tjenestested kan frit vælges, dog med forbehold for manglende plads på det ønskede tidspunkt. Værnepligtens længde kan variere alt efter tjenestested:

Referencer

  1. . Arkiveret fra originalen 22. august 2018. Hentet 5. april 2017.
  2. "Military conscription to stop completely from 2018".
  3. "Turkey: How Conscription Reform Will Change the Military".
  4. "Kazakh Military Draft To End By 2016".
  5. unhcr.org: Ethiopia: Updated information on evasion of military conscription
  6. antiwar.com: Conscription is Slavery - by Ron Paul
  7. Hans Fredrik Dahl: Krigen som aldri tar slutt (s. 56), forlaget Aschehoug, Oslo 2017. ISBN 978-82-03-29679-6
  8. Jens Ulf Jørgensen: træhest i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174809
  9. Folketinget. "Danmarks Riges Grundlov, Kapitel 8, § 81". Hentet 26. maj 2019.
  10. Værnepligtsloven
  11. politiken.dk: Danmark får færre værnepligtige (Webside ikke længere tilgængelig)
  12. Conscription in Scandinavia During the Last Quarter Century: Developments and Arguments - by Henning Sorensen
  13. Afskaf den håbløse værnepligt - eller få kvinderne med; Politiken, den 9. oktober 2013 klokken 09.20
  14. Forsvarsminister om værnepligt; Politiko, Torsdag den 08. september 2011, klokken 17.42
  15. Udfaldet af sessionerne 1997- 2. halvår 2010
  16. Bekendtgørelse af værnepligtsloven §20 i værnepligtsloven
  17. vaernepligtsraadet.dk
  18. ^ . Arkiveret fra originalen 14. december 2017. Hentet 30. januar 2013.
  19. ^ . Arkiveret fra originalen 14. december 2017. Hentet 30. januar 2013.
  20. . Arkiveret fra originalen 23. december 2012. Hentet 2. februar 2013.
  21. . Arkiveret fra originalen 14. december 2017. Hentet 30. januar 2013.

Eksterne henvisninger

Se også

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Vaernepligt er en stats udskrivning af arbejdskraft til landets militaer I dag har mange lande vaernepligt men mange andre lande har afskaffet den og satser pa et rent professionelt forsvar Ingen haer Ingen vaernepligt forsvar af frivillige professionel haer Aktiv vaernepligt men under 20 af en argang er tvunget til at tjene Stadig vaernepligt men under afvikling 1 2 3 4 Aktiv vaernepligt Ingen informationI visse lande har der vaeret dodsstraf eller anden straf for at undvige vaernepligten 5 og borgerrettighedsgrupper i forskellige lande har kritiseret vaernepligten for at vaere rent slaveri 6 Vaernepligt kendes fra den franske revolution da der i 1793 blev indfort almen vaernepligt for at forsvare faedrelandet Napoleon oprettede sin Grande Armee og afhang for sine erobringer helt af en sadan tilgang pa rekrutter som kun vaernepligten abner for Efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815 blev der stille omkring systemet men fra 1870 erne blev vaernepligt almindeligt Det sidste land i Europa var Storbritannien i 1916 Under anden verdenskrig hvilede hele krigsforselen pa den alment accepterede forudsaetning at staten havde myndighed til at udskrive alle borgere til krigstjeneste I Storbritannien var der kvindelig vaernepligt Sovjetunionen havde hele haerafdelinger bestaende af kvinder 7 Indholdsfortegnelse 1 Vaernepligt i Danmark 1 1 Kritik 1 2 Vaernepligtsforlob i Danmark 1 3 Tjenestesteder 2 Referencer 3 Eksterne henvisninger 4 Se ogsaVaernepligt i Danmark Rediger Lov om almindelig Vaernepligt for Kongeriget Danmark fra 1849 pa Nationalmuseet Forloberen for den moderne vaernepligt og et staende landehaersberedskab var det gamle ledingssystem kendt fra vikingetiden hvor herreder haerreder og laegder stillede med folk En vabenfor i stand til at fore vaben karl for hver 10 garde til kongens tjeneste Dette overgik senere til en landmilits oprettet af Frederik 4 i 1701 i forbindelse med Store Nordiske Krig Hver fjerde faestegard skulle stille en soldat og de blev udvalgt af godsejeren Tjenesten blev ofte betragtet som en straf da den fratog karlene deres fritid Den militaere traening foregik om sondagen efter kirketid som regel ledet af tysktalende officerer og var saerdeles forhadt Blandt andet blev ulydighed straffet med traehesten 8 Landmilitsen blev ophaevet i en kort periode omkring 1730 men genindfort med stavnsbandet i 1733 Almindelig vaernepligt blev indfort i Danmark som et resultat af stavnsbandets ophaevelse men stadig kun for landbefolkningen I kobstaederne blev vaernepligt forst indfort i 1848 hvor ogsa det saerlige danske lodtraekningssystem blev indfort og i hele landet ved lov af 12 februar 1849 Grundloven fastsaetter i 81 folgende 9 Enhver vabenfor mand er forpligtet til med sin person at bidrage til faedrelandets forsvar efter de naermere bestemmelser som loven foreskriver I Danmark anses alle maend mellem 18 60 ar kilde mangler der besidder normal fysisk og mental tilstand som vabenfore Vaernepligt er i dag ikke udelukkende militaertjeneste men kan aftjenes som en af folgende i henhold til Vaernepligtslovens 10 2 Tjeneste i Forsvaret Tjeneste i redningsberedskabet Bistandsarbejde i udviklingslande Civilt arbejde efter den saerlige lovgivning herom Kritik Rediger I flere ar har der vaeret diskussion omkring nedlaeggelsen af vaernepligtsordningen men indtil videre har den bestaet dog er antallet af vaernepligtige og forlobet blevet beskaret kraftigt med tiden Med forsvarsforliget 2013 2017 nedsaettes antallet af arligt indkaldte vaernepligtige fra 5 000 til 4 200 der aftjener i gennemsnit 4 maneder 11 hvorimod de 24 400 vaernepligtige i 1969 aftjente mindst 18 maneders vaernepligt 12 Ifolge et regnskab fra Henrik Jedig Jorgensen fra Institut for Militaere Studier kunne forsvaret spare en kvart milliard om aret hvis vaernepligten afskaffes da 75 af de indkaldte forlader militaeret efter aftjent vaernepligt Frivillige giver et forsvar der kan noget mere konkluderer Henrik Jorgensen da det er mere fleksibelt og omstillingsparat Tidligere chef for Jaegerkorpset oberstlojtnant Poul Dahl mener at militaere operationer skal findes op den internationale scene via en professionel haer kilde mangler Tidligere officer Jakob Engel Schmidt anser vaernepligten som ambivalent og et tegn pa angst for forandring Uddannelsen er taet ved ubrugelig og staerkt konsdiskriminerende Militaeret far ogsa uden tvang nok soldater med divers baggrund En bibeholdelse i tvang er et angreb pa den danske borgers frihed 13 Gallup meningsmaling viser at to ud af tre danskere er imod vaernepligten 14 Vaernepligtsforlob i Danmark Rediger Vaernepligtige fra Livgardens vagtkompagni Forend man bliver indkaldt til tjeneste moder man op til Forsvarets Dag tidligere session Her bliver ens fysiske og psykiske formaen vurderet til egnet begraenset egnet eller uegnet Godt 50 af argangen bliver normalt erklaeret egnet 15 Der er ikke brug for alle egnede sa sporgsmalet om hvem der indkaldes afgores ved lodtraekning 16 De vaernepligtiges rettigheder varetages af Vaernepligtsradet som er ansat af Forsvarsministeriet Radet bestar af tidligere vaernepligtige talsmaend Radet har en hjemmeside med rad og vejledning til de vaernepligtige for at undga overgreb og magtmisbrug 17 Tjenestesteder Rediger Tjenestested kan frit vaelges dog med forbehold for manglende plads pa det onskede tidspunkt Vaernepligtens laengde kan variere alt efter tjenestested 12 maneder 18 Gardehusarregimentets hesteeskadron Slagelse 9 maneder 19 20 Beredskabsstyrelsens basisuddannelse i Allinge Haderslev Herning Naestved og Thisted Kongeskibet Dannebrog Frederikshavn 8 maneder 18 Den Kongelige Livgarde Hovelte 4 maneder 18 Haerens basisuddannelse Danske Artilleriregiment Telegrafregimentet Slesvigske Fodregiment Jydske Dragonregiment Traenregimentet Ingeniorregimentet Gardehusarregimentet og Efterretningsregimentet Sovaernets basisuddannelse Frederikshavn inklusiv op til 6 uger til sos 19 Flyvevabnets basisuddannelse Karup 21 4 12 maneder Militaernaegtertjeneste almennyttigt arbejde Bistandsarbejde i udviklingslande i samarbejde med bl a Mellemfolkeligt Samvirke Referencer Rediger Ukraine removes last conscripts from war zone Arkiveret fra originalen 22 august 2018 Hentet 5 april 2017 Military conscription to stop completely from 2018 Turkey How Conscription Reform Will Change the Military Kazakh Military Draft To End By 2016 unhcr org Ethiopia Updated information on evasion of military conscription antiwar com Conscription is Slavery by Ron Paul Hans Fredrik Dahl Krigen som aldri tar slutt s 56 forlaget Aschehoug Oslo 2017 ISBN 978 82 03 29679 6 Jens Ulf Jorgensen traehest i Den Store Danske Gyldendal Hentet 29 februar 2020 fra http denstoredanske dk index php sideId 174809 Folketinget Danmarks Riges Grundlov Kapitel 8 81 Hentet 26 maj 2019 Vaernepligtsloven politiken dk Danmark far faerre vaernepligtige Webside ikke laengere tilgaengelig Conscription in Scandinavia During the Last Quarter Century Developments and Arguments by Henning Sorensen Afskaf den hablose vaernepligt eller fa kvinderne med Politiken den 9 oktober 2013 klokken 09 20 Forsvarsminister om vaernepligt Politiko Torsdag den 08 september 2011 klokken 17 42 Udfaldet af sessionerne 1997 2 halvar 2010 Bekendtgorelse af vaernepligtsloven 20 i vaernepligtsloven vaernepligtsraadet dk a b c Haerens basisuddannelse Arkiveret fra originalen 14 december 2017 Hentet 30 januar 2013 a b Sovaernets basisuddannelse Arkiveret fra originalen 14 december 2017 Hentet 30 januar 2013 brs dk Forlaengelse af vaernepligt styrker beredskabet Arkiveret fra originalen 23 december 2012 Hentet 2 februar 2013 Flyvevabnets basisuddannelse Arkiveret fra originalen 14 december 2017 Hentet 30 januar 2013 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vaernepligt Forsvarets Vaernepligt amp Rekruttering Arkiveret 24 april 2003 hos Wayback Machine Beredskabsstyrelsen Historisk gennemgang af forsvarsordningerne i Danmark ved Det danske fredsakademi Henrik Horstboll Historisk Opslagsbog Bekendtgorelse af vaernepligtsloven Bekendtgorelse af lov om vaernepligtens opfyldelse ved civilt arbejde Hvad nu hvis vi afskaffer vaernepligten Rapport fra Dansk Institut for Militaere Studier Oktober 2008 Webside ikke laengere tilgaengelig Se ogsa RedigerCivil vaernepligt Militaernaegter Hentet fra https da wikipedia org w index php title Vaernepligt amp oldid 11508191