www.wikidata.da-dk.nina.az

Laks Salmo salar er en anadrom fiskeart der starter sit liv i vandløb ferskvand hvor den lever af insekter indtil smolti

Laks

Laks (Salmo salar) er en anadrom fiskeart, der starter sit liv i vandløb (ferskvand), hvor den lever af insekter indtil smoltificeringsprocessen starter. Her ændrer laksens anatomi sig, og forbereder sig til et liv i saltvand, hvor den opholder sig indtil den bliver kønsmoden og skal gyde. Her trækker laksen op i det samme vandløb som den klækkedes i. Med laks kan også menes slægten Salmo, der omfatter knap 50 arter, heriblandt ørred (Salmo trutta). Endvidere findes forskellige laksearter i slægten stillehavslaks.

Laks opdrættes intensivt i akvakulturer i mange dele af verden. Blandt lystfiskere er laksen et værdsat bytte.

Udseende Rediger

Laks er en sølvskinnende slank fisk. Den ligner en ørred, men har en slankere halerod, færre pletter under sidelinjen, ligesom gællegitterstavene på den forreste gællebue er stavformede, og ikke knudeformede som hos ørreden. Laksen ændrer udseende forud for gydningen. Sølvfarven forsvinder, og gydedragen er markant mørkere. Hannen udvikler en tydelig kæbekrog, og kroppen får et rødligt skær med sorte, røde, rødbrune og orange pletter.

Laksen vejer normalt 1-15 kilo. I sjældne tilfælde kan den veje over 20 kilo.

I 1928 blev der fundet en død laks i Skjern Å på 150 centimeter. Det er den næstlængste laks, der nogensinde er set i verden. Det var en stærkt farvet fisk, som havde stået mange måneder i åen. Ved fundet vejede den 22 kilo. Som blank opgangslaks vil den, vurderet ud fra den imponerende længde, have kunnet veje over 30 kilo!

Levevis Rediger

Laks er en anadrom fisk. Det vil sige, at den vandrer fra havet til ferskvand for at gyde. Laksen vender normalt tilbage til det vandløb, hvor den er klækket. Det har vist sig at være laksens evne til at huske lugten af det vandløb, hvor den levede som ung, der gør den i stand til at vende tilbage. Derfor er laksene i de enkelte vandløb tilnærmelsesvis genetisk isolerede, fordi en laks fra et vandløb sjældent parrer sig med en fra et andet. Der findes derfor forskellige stammer af laks, der gennem tiden har tilpasset sig til de specifikke forhold i de enkelte vandløb.

Når en laks vandrer op i en elv eller å, kan den møde forhindringer som vandfald, men den er i stand til at springe op af vandet for på den måde at forcere forhindringen. I nogle tilfælde kan laksen springe op til tre meter op af vandet og endda svømme videre nogle meter op ad vandstrålen.

Udbredelse Rediger

Der lever laks på begge sider af Atlanterhavet. På det europæiske kontinent er laksen udbredt fra Portugal i syd til Hvidehavet i nord. Der findes laks i op mod 100 elve på Island og i en enkelt elv i Sydgrønland. I det nordøstlige Nordamerika findes laksens sydgrænse ved New York.

Tidligere var laksen udbredt i mange europæiske floder, og man fiskede mængder af laks i Seinen, Loire og Rhinen. Men laksen forsvandt gradvist under industrialiseringen i det 1800-tallet, hvor forurening og udretning og uddybning af vandløbene ødelagde de fysiske forhold. Samtidig betød anlæg af dæmninger ved vandkraftværker, at laksen blev forhindret i at vandre til og fra gydepladser højere oppe i vandløbene. I havet betød overfiskeri med drivgarn, at mange betande blev fisket i bund. I de seneste årtier har man forsøgt, via naturgenopretningprojekter og bygning af fisketrapper ved vandkraftværker, at hjælpe bestandene, og der er aftalt begrænsninger på fiskeriet. Således er laksebestanden i for eksempel Skjern Å vendt kraftigt tilbage.

I Danmark findes fire bestande af vildlaks, nemlig i Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å. I de tre sidstnævnte opretholdes bestanden helt eller delvist gennem udsætninger. Da disse bestande har oplevet fremgang i de seneste år, og da hjælpearbejdet sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden, vurderes arten i den danske rødliste til at være Ikke truet (LC).

Forplantning Rediger

Laks gyder i vandløb af passende størrelse og med dybder på 0,5-2 meter. Der skal være frisk til rivende strøm med en bund af grus og sten. Desuden skal vandet være rent og iltrigt. Æggene gydes i en gydegrube (en hulning), som laksehunnen graver i vandløbsbunden. Samtidig med at hunnen gyder æggene, gyder hannen sæden, og befrugtningen finder sted i vandfasen. Herefter dækker hunnen æggene med grus og sten, så de befrugtede æg ligger 10-50 centimeter nede i vandløbsbunden. En laksehun gyder 2.500 til 10.000 æg alt efter størrelse. Gydningen finder sted om efteråret eller vinteren, alt efter hvilken laksestamme der er tale om. Hen på foråret klækker æggene.

Den nyklækkede lakselarve har på bugen en stor blommesæk. Blommesækken er en slags madpakke, som lakselarven lever af de første uger efter klækning. Når blommesækken er ved at være opbrugt, begynder lakselarverne at bevæge sig op gennem gruset, og når vandtemperaturen er omkring 8 °C, dukker lakseynglen frem af gydebanken.

Opvækst i ferskvand og smoltifikation Rediger

Efter at have forladt gydebanken, finder lakseynglen et passende sted i vandløbet, hvor der er skjul og gode muligheder for at finde føde. Lakseynglen er territoriehævdende og vil forsøge at bortjage artsfæller, der kommer inden for synsvidde. Derfor spredes lakseynglen fra en gydebanke over store områder i vandløbet, hvor der er egnede opvækstpladser. I det første stykke tid lever lakseynglen af vandlopper og små insektlarver. Senere består føden af større insektlarver, krebsdyr og mindre fisk. Alt efter stamme og opvækstvilkår lever lakseynglen 1-6 år i vandløbet, før den vandrer ud i havet. Før nedvandringen til havet, der typisk foregår fra april til juni, gennemgår laksen en del fysiologiske, morfologiske og adfærdsmæssige forandringer, den såkaldte smoltifikation. Når disse forandringer er indtruffet, kaldes den unge laks for en smolt, og den er nu klar til livet i havet. De morfologiske forandringer består i, at laksen, fra at være godt camoufleret til livet nær vandløbsbunden, bliver slank og sølvblank, og skællene bliver løse. Dermed er den bedre camoufleret, når den påbegynder sin nye livsfase i havet. Fysiologisk bliver laksen i stand til at osmoregulere i saltvand. Det vil sige, at den som smolt kan udskille overskydende salt fra kroppen. Adfærdsmæssigt skifter laksen levevis fra at være bundlevende til at søge op i vandsøjlen, og fra at være territorial til at være en stimefisk. Alle disse forandringer er hormonelt styrede og sættes i gang allerede om efteråret, før den egentlige smoltifikation. Tidspunktet for nedvandringen mod havet styres af vandtemperatur og daglængde. Når de rette forhold er til stede, samles laksesmoltene i stimer og lader sig mere eller mindre passivt drive med strømmen mod havet. De svømmer dog også aktivt. For at undgå rovfisk og fiskeædende fugle foregår nedvandringen primært om natten.

Opvækst i havet Rediger

I havet forbliver laksen i stimer og fortsætter vandringen mod ædepladser i Nordatlanten. Disse ædepladser er tilsyneladende afhængige af forekomsten af egnede fødedyr som rejer, sild og tobis. Især områder omkring Færøerne, Island og Grønland tiltrækker laks på ædevandring. Laks fra vandløb, der udmunder i Østersøen, forbliver i Østersøen og kaldes for baltiske laks eller Østersø-laks. Efter 1-4 år i havet begynder laksens vandring tilbage til det vandløb, den forlod som smolt. Det er delvist uvist, hvordan laksen er i stand til at finde tilbage til det specifikke vandløb, men jordens magnetfelt, havstrømme og laksens lugte- og smagssans er tilsyneladende de vigtigste faktorer. På et tidspunkt under vandringen tilbage mod 'barndomsvandløbet' stopper laksen med at tage føde til sig.

Vandring mod gydesteder Rediger

De voksne laks vandrer op i vandløbet fra februar til oktober og kan derfor forud for gydningen opholde sig i vandløbet i flere måneder uden at tage føde til sig. Tilbage i vandløbet skifter laksen atter udseende. Hunnen bliver gråbrun til sort, mens hannen antager brune og rød-orange farvenuancer og udvikler en karakteristisk kæbekrog. Desuden indlejres skællene i et kraftigt slimlag. Under selve gydningen har den voksne laksehan ofte travlt med at jage rivaler væk. Denne adfærd udnyttes ofte af små, tidligt kønsmodne hanner, der endnu ikke har været i havet. De kaldes populært for 'snigrere': De sniger sig til at befrugte en vis andel af hunnens æg. Efter gydningen vil de voksne laks efter en tid begynde vandringen tilbage mod havet. Men de fleste er så afkræftede efter det lange ophold i vandløbet uden føde og efter gydningens strabadser, at de omkommer, inden de når havet, hvor de kan genvinde deres energireserver. Det er derfor meget få laks, der gyder mere end én gang.

Vänernlaks Rediger

Vänern har laks kendt som vänernlaks. De lever hele deres liv i ferskvand. De yngler i tilstødende vandløb til Vänern og bruger søen som deres 'hav'. Der findes to undergrupper af vänernlaks. Den ene undergruppe, gullspånglaksen, er opkaldt efter den østlige elv Gullspångsälven. Den anden er klarälvlaksen, som hovedsagelig yngler i Klarälven. Man mener, at laksen har udviklet sig i Vänern gennem 9.000 år.

Akvakultur Rediger

Laks opdrættes stort set med de samme metoder som opdræt af ørreder. Æg og sæd stryges af gydenmodne fisk og blandes omhyggeligt. De befrugtede æg klækkes i klæknings-beholdere eller sliptanke med rindende ferskvand. De unge laks opdrættes med tørfoder i tanke eller damme til den alder, hvor de konverterer til livet i saltvand. Herefter opdrættes fiskene normalt i netbure i fjorde eller ud for kysten, indtil de er store nok til at sælges. Norge er den største producent af opdrættede laks, efterfulgt af Chile. Færøerne er også en stor producent af opdrættet laks, og knap halvdelen af Færøernes eksport i værdi kommer fra opdrættet laks.

Lakseopdræt er kontroversielt. Lakselus-problematikken er én grund. I burene i havet, hvor laksene opdrættes, opstår ideelle betingelser for en snylter kaldet lakselus. De kan opformeres i store mængder og sprede sig til vildfisk, som vandrer forbi. Dette er særligt et problem for smolten, altså de unge laks, som vandrer ud i havet om foråret. Hvis der sætter sig flere end cirka 10 lakselus på en laksesmolt, vil den gå til. Lakselus bider sig fast i fiskens hud, og såret åbner for infektioner, ligesom fisken svækkes af parasitterne, der fortærer dens blod og væv.

En anden grund til kritik af lakseopdræt er, at opdrættede laks fra tid til anden bryder ud af netburene. Det kan ske som følge af stormvejr, angreb af sæl, ligesom der har været eksempler på opdrættere, som intentionelt har ladet syge fisk slippe fri.

Når burlaks i titusindvis pludselig slipper fri i naturen, kan det forrykke balancen. De vandrer op i vandløbene, hvor de dels kan ødelægge de befrugtede æg, som allerede er gydt af åens eller elvens hjemmehørende vilde laks. Dels kan de ved at parre sig med vildlaks bidrage til en 'udtynding' af de vilde laksebestandes genetiske særpræg.

Føde for mennesker Rediger

Laks er en af de mest værdsatte spisefisk. Det orange- til mørkerøde kød er rigt på omega-3-fedtsyrer. Det kan spises råt, kogt, stegt og røget.

Indtil 1800-tallet blev laks ikke betragtet som en delikatesse, da den var rigelig, billig og tilgængelig. Der findes beretninger om, at ansatte på gårde protesterede til arbejdsgiveren over, at der alt for ofte blev serveret laks, og at man visse steder vedtog love, der regulerede andelen af laks i kosten. De fleste af disse beretninger kan afvises som vandrehistorier - laks har til alle tider været en værdifuld fisk, som der var god afsætning for. Siden starten af 1900-tallet ændrede situationen sig på grund af overfiskning, vandforurening og opbygning af kanaler og vandkraftværker, der gjorde det sværere eller forhindrede opgangen til gydepladserne.

I 2004 publicerede Ronald A. Hites og David Carpenter et studie af mængden af miljøgifte i opdrættede laks. Resultaterne blev publiceret i tidsskriftet Science og vakte international opsigt.

Fiskeri Rediger

Laksen er udsat for et udbredt fiskeri. Den tages i havet i ruser og bundgarn under sine vandringerne langs kysterne. I Østersøen tages den med flydende langliner, kaldet lakselænker, eller med drivgarn. I ferskvand fanges laksen under opgangen med faststående garn og fælder.

Den totale globale fangst var i 1999 over 4.200 tons. Lande med størst fiskeri var Finland (914 tons) og Irland (511 tons).

Lystfiskeri efter laks har en lang historie. I mere end 200 år er der blevet fisket laks med stang og line i Storbritannien og Irland. Lystfiskere fra den britiske overklasse udbredte sporten, da de udforskede mulighederne for at fiske laks, overalt hvor det kunne lade sig gøre. I Norge, Sverige, Island og Frankrig samt i Nordamerika findes vidnesbyrd og flere steder fiske-lodges fra 'lord-perioden', hvor britiske gentlemen drog ud i verden for at fiske laks.

Se også Rediger

Kilder/Henvisninger Rediger

  1. World Conservation Monitoring Centre 1996. Salmo salar. The IUCN Red List of Threatened Species
  2. ^ Carl, H. og Møller, P.R. (2019), "Fisk", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
  3. ^ Hans Hvass, Danmarks Dyreverden, bind 4, Fisk, side 72-77. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
  4. hagstova.fo - Útflutningurin øktur bæði í nøgd og virði
  5. Christoph Drösser: Stimmt's?: Arme-Leute-Essen. In: zeit.de. 17. august 2006, hentet 8. december 2014
  6. De forbannede lakseforskerne
  7. www.fao.org. Species Fact Sheets. Salmo salar
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Laks Salmo salar er en anadrom fiskeart der starter sit liv i vandlob ferskvand hvor den lever af insekter indtil smoltificeringsprocessen starter Her aendrer laksens anatomi sig og forbereder sig til et liv i saltvand hvor den opholder sig indtil den bliver konsmoden og skal gyde Her traekker laksen op i det samme vandlob som den klaekkedes i Med laks kan ogsa menes slaegten Salmo der omfatter knap 50 arter heriblandt orred Salmo trutta Endvidere findes forskellige laksearter i slaegten stillehavslaks LaksBevaringsstatusIkke truet IUCN 2 3 1 Ikke truet DKRL 2 Videnskabelig klassifikationRigeAnimaliaRaekkeChordataKlasseActinopterygiiOrdenSalmoniformesFamilieSalmonidaeUnderfamilieSalmoninaeSlaegtSalmoArtS salarVidenskabeligt artsnavnSalmo salarLinnaeus 1758KortUdbredelsen af atlantisk laksHjaelp til laesning af taksobokseLaks opdraettes intensivt i akvakulturer i mange dele af verden Blandt lystfiskere er laksen et vaerdsat bytte Indholdsfortegnelse 1 Udseende 2 Levevis 3 Udbredelse 3 1 Forplantning 3 2 Opvaekst i ferskvand og smoltifikation 3 3 Opvaekst i havet 3 4 Vandring mod gydesteder 4 Vanernlaks 5 Akvakultur 6 Fode for mennesker 7 Fiskeri 8 Se ogsa 9 Kilder HenvisningerUdseende RedigerLaks er en solvskinnende slank fisk Den ligner en orred men har en slankere halerod faerre pletter under sidelinjen ligesom gaellegitterstavene pa den forreste gaellebue er stavformede og ikke knudeformede som hos orreden Laksen aendrer udseende forud for gydningen Solvfarven forsvinder og gydedragen er markant morkere Hannen udvikler en tydelig kaebekrog og kroppen far et rodligt skaer med sorte rode rodbrune og orange pletter Laksen vejer normalt 1 15 kilo I sjaeldne tilfaelde kan den veje over 20 kilo I 1928 blev der fundet en dod laks i Skjern A pa 150 centimeter Det er den naestlaengste laks der nogensinde er set i verden Det var en staerkt farvet fisk som havde staet mange maneder i aen Ved fundet vejede den 22 kilo Som blank opgangslaks vil den vurderet ud fra den imponerende laengde have kunnet veje over 30 kilo Levevis RedigerLaks er en anadrom fisk Det vil sige at den vandrer fra havet til ferskvand for at gyde Laksen vender normalt tilbage til det vandlob hvor den er klaekket Det har vist sig at vaere laksens evne til at huske lugten af det vandlob hvor den levede som ung der gor den i stand til at vende tilbage 3 Derfor er laksene i de enkelte vandlob tilnaermelsesvis genetisk isolerede fordi en laks fra et vandlob sjaeldent parrer sig med en fra et andet Der findes derfor forskellige stammer af laks der gennem tiden har tilpasset sig til de specifikke forhold i de enkelte vandlob Nar en laks vandrer op i en elv eller a kan den mode forhindringer som vandfald men den er i stand til at springe op af vandet for pa den made at forcere forhindringen I nogle tilfaelde kan laksen springe op til tre meter op af vandet og endda svomme videre nogle meter op ad vandstralen Udbredelse RedigerDer lever laks pa begge sider af Atlanterhavet Pa det europaeiske kontinent er laksen udbredt fra Portugal i syd til Hvidehavet i nord Der findes laks i op mod 100 elve pa Island og i en enkelt elv i Sydgronland I det nordostlige Nordamerika findes laksens sydgraense ved New York 3 Tidligere var laksen udbredt i mange europaeiske floder og man fiskede maengder af laks i Seinen Loire og Rhinen Men laksen forsvandt gradvist under industrialiseringen i det 1800 tallet hvor forurening og udretning og uddybning af vandlobene odelagde de fysiske forhold Samtidig betod anlaeg af daemninger ved vandkraftvaerker at laksen blev forhindret i at vandre til og fra gydepladser hojere oppe i vandlobene I havet betod overfiskeri med drivgarn at mange betande blev fisket i bund I de seneste artier har man forsogt via naturgenopretningprojekter og bygning af fisketrapper ved vandkraftvaerker at hjaelpe bestandene og der er aftalt begraensninger pa fiskeriet Saledes er laksebestanden i for eksempel Skjern A vendt kraftigt tilbage I Danmark findes fire bestande af vildlaks nemlig i Stora Skjern A Varde A og Ribe A I de tre sidstnaevnte opretholdes bestanden helt eller delvist gennem udsaetninger Da disse bestande har oplevet fremgang i de seneste ar og da hjaelpearbejdet sandsynligvis vil fortsaette i fremtiden vurderes arten i den danske rodliste til at vaere Ikke truet LC 2 Forplantning Rediger Laks gyder i vandlob af passende storrelse og med dybder pa 0 5 2 meter Der skal vaere frisk til rivende strom med en bund af grus og sten Desuden skal vandet vaere rent og iltrigt AEggene gydes i en gydegrube en hulning som laksehunnen graver i vandlobsbunden Samtidig med at hunnen gyder aeggene gyder hannen saeden og befrugtningen finder sted i vandfasen Herefter daekker hunnen aeggene med grus og sten sa de befrugtede aeg ligger 10 50 centimeter nede i vandlobsbunden En laksehun gyder 2 500 til 10 000 aeg alt efter storrelse Gydningen finder sted om efteraret eller vinteren alt efter hvilken laksestamme der er tale om Hen pa foraret klaekker aeggene Den nyklaekkede lakselarve har pa bugen en stor blommesaek Blommesaekken er en slags madpakke som lakselarven lever af de forste uger efter klaekning Nar blommesaekken er ved at vaere opbrugt begynder lakselarverne at bevaege sig op gennem gruset og nar vandtemperaturen er omkring 8 C dukker lakseynglen frem af gydebanken Opvaekst i ferskvand og smoltifikation Rediger Efter at have forladt gydebanken finder lakseynglen et passende sted i vandlobet hvor der er skjul og gode muligheder for at finde fode Lakseynglen er territoriehaevdende og vil forsoge at bortjage artsfaeller der kommer inden for synsvidde Derfor spredes lakseynglen fra en gydebanke over store omrader i vandlobet hvor der er egnede opvaekstpladser I det forste stykke tid lever lakseynglen af vandlopper og sma insektlarver Senere bestar foden af storre insektlarver krebsdyr og mindre fisk Alt efter stamme og opvaekstvilkar lever lakseynglen 1 6 ar i vandlobet for den vandrer ud i havet For nedvandringen til havet der typisk foregar fra april til juni gennemgar laksen en del fysiologiske morfologiske og adfaerdsmaessige forandringer den sakaldte smoltifikation Nar disse forandringer er indtruffet kaldes den unge laks for en smolt og den er nu klar til livet i havet De morfologiske forandringer bestar i at laksen fra at vaere godt camoufleret til livet naer vandlobsbunden bliver slank og solvblank og skaellene bliver lose Dermed er den bedre camoufleret nar den pabegynder sin nye livsfase i havet Fysiologisk bliver laksen i stand til at osmoregulere i saltvand Det vil sige at den som smolt kan udskille overskydende salt fra kroppen Adfaerdsmaessigt skifter laksen levevis fra at vaere bundlevende til at soge op i vandsojlen og fra at vaere territorial til at vaere en stimefisk Alle disse forandringer er hormonelt styrede og saettes i gang allerede om efteraret for den egentlige smoltifikation Tidspunktet for nedvandringen mod havet styres af vandtemperatur og daglaengde Nar de rette forhold er til stede samles laksesmoltene i stimer og lader sig mere eller mindre passivt drive med strommen mod havet De svommer dog ogsa aktivt For at undga rovfisk og fiskeaedende fugle foregar nedvandringen primaert om natten Opvaekst i havet Rediger I havet forbliver laksen i stimer og fortsaetter vandringen mod aedepladser i Nordatlanten Disse aedepladser er tilsyneladende afhaengige af forekomsten af egnede fodedyr som rejer sild og tobis Isaer omrader omkring Faeroerne Island og Gronland tiltraekker laks pa aedevandring Laks fra vandlob der udmunder i Ostersoen forbliver i Ostersoen og kaldes for baltiske laks eller Osterso laks Efter 1 4 ar i havet begynder laksens vandring tilbage til det vandlob den forlod som smolt Det er delvist uvist hvordan laksen er i stand til at finde tilbage til det specifikke vandlob men jordens magnetfelt havstromme og laksens lugte og smagssans er tilsyneladende de vigtigste faktorer Pa et tidspunkt under vandringen tilbage mod barndomsvandlobet stopper laksen med at tage fode til sig Vandring mod gydesteder Rediger De voksne laks vandrer op i vandlobet fra februar til oktober og kan derfor forud for gydningen opholde sig i vandlobet i flere maneder uden at tage fode til sig Tilbage i vandlobet skifter laksen atter udseende Hunnen bliver grabrun til sort mens hannen antager brune og rod orange farvenuancer og udvikler en karakteristisk kaebekrog Desuden indlejres skaellene i et kraftigt slimlag Under selve gydningen har den voksne laksehan ofte travlt med at jage rivaler vaek Denne adfaerd udnyttes ofte af sma tidligt konsmodne hanner der endnu ikke har vaeret i havet De kaldes populaert for snigrere De sniger sig til at befrugte en vis andel af hunnens aeg Efter gydningen vil de voksne laks efter en tid begynde vandringen tilbage mod havet Men de fleste er sa afkraeftede efter det lange ophold i vandlobet uden fode og efter gydningens strabadser at de omkommer inden de nar havet hvor de kan genvinde deres energireserver Det er derfor meget fa laks der gyder mere end en gang Vanernlaks RedigerVanern har laks kendt som vanernlaks De lever hele deres liv i ferskvand De yngler i tilstodende vandlob til Vanern og bruger soen som deres hav Der findes to undergrupper af vanernlaks Den ene undergruppe gullspanglaksen er opkaldt efter den ostlige elv Gullspangsalven Den anden er klaralvlaksen som hovedsagelig yngler i Klaralven Man mener at laksen har udviklet sig i Vanern gennem 9 000 ar Akvakultur RedigerLaks opdraettes stort set med de samme metoder som opdraet af orreder AEg og saed stryges af gydenmodne fisk og blandes omhyggeligt De befrugtede aeg klaekkes i klaeknings beholdere eller sliptanke med rindende ferskvand De unge laks opdraettes med torfoder i tanke eller damme til den alder hvor de konverterer til livet i saltvand Herefter opdraettes fiskene normalt i netbure i fjorde eller ud for kysten indtil de er store nok til at saelges Norge er den storste producent af opdraettede laks efterfulgt af Chile Faeroerne er ogsa en stor producent af opdraettet laks og knap halvdelen af Faeroernes eksport i vaerdi kommer fra opdraettet laks 4 Lakseopdraet er kontroversielt Lakselus problematikken er en grund I burene i havet hvor laksene opdraettes opstar ideelle betingelser for en snylter kaldet lakselus De kan opformeres i store maengder og sprede sig til vildfisk som vandrer forbi Dette er saerligt et problem for smolten altsa de unge laks som vandrer ud i havet om foraret Hvis der saetter sig flere end cirka 10 lakselus pa en laksesmolt vil den ga til Lakselus bider sig fast i fiskens hud og saret abner for infektioner ligesom fisken svaekkes af parasitterne der fortaerer dens blod og vaev En anden grund til kritik af lakseopdraet er at opdraettede laks fra tid til anden bryder ud af netburene Det kan ske som folge af stormvejr angreb af sael ligesom der har vaeret eksempler pa opdraettere som intentionelt har ladet syge fisk slippe fri Nar burlaks i titusindvis pludselig slipper fri i naturen kan det forrykke balancen De vandrer op i vandlobene hvor de dels kan odelaegge de befrugtede aeg som allerede er gydt af aens eller elvens hjemmehorende vilde laks Dels kan de ved at parre sig med vildlaks bidrage til en udtynding af de vilde laksebestandes genetiske saerpraeg Fode for mennesker RedigerLaks er en af de mest vaerdsatte spisefisk Det orange til morkerode kod er rigt pa omega 3 fedtsyrer Det kan spises rat kogt stegt og roget Indtil 1800 tallet blev laks ikke betragtet som en delikatesse da den var rigelig billig og tilgaengelig Der findes beretninger om at ansatte pa garde protesterede til arbejdsgiveren over at der alt for ofte blev serveret laks og at man visse steder vedtog love der regulerede andelen af laks i kosten 5 De fleste af disse beretninger kan afvises som vandrehistorier laks har til alle tider vaeret en vaerdifuld fisk som der var god afsaetning for Siden starten af 1900 tallet aendrede situationen sig pa grund af overfiskning vandforurening og opbygning af kanaler og vandkraftvaerker der gjorde det svaerere eller forhindrede opgangen til gydepladserne I 2004 publicerede Ronald A Hites og David Carpenter et studie af maengden af miljogifte i opdraettede laks Resultaterne blev publiceret i tidsskriftet Science og vakte international opsigt 6 Fiskeri RedigerLaksen er udsat for et udbredt fiskeri Den tages i havet i ruser og bundgarn under sine vandringerne langs kysterne I Ostersoen tages den med flydende langliner kaldet lakselaenker eller med drivgarn I ferskvand fanges laksen under opgangen med faststaende garn og faelder 3 Den totale globale fangst var i 1999 over 4 200 tons Lande med storst fiskeri var Finland 914 tons og Irland 511 tons 7 Lystfiskeri efter laks har en lang historie I mere end 200 ar er der blevet fisket laks med stang og line i Storbritannien og Irland Lystfiskere fra den britiske overklasse udbredte sporten da de udforskede mulighederne for at fiske laks overalt hvor det kunne lade sig gore I Norge Sverige Island og Frankrig samt i Nordamerika findes vidnesbyrd og flere steder fiske lodges fra lord perioden hvor britiske gentlemen drog ud i verden for at fiske laks Se ogsa RedigerStillehavslaks Lakseslaegten Kilder Henvisninger Rediger World Conservation Monitoring Centre 1996 Salmo salar The IUCN Red List of Threatened Species a b Carl H og Moller P R 2019 Fisk i Moeslund J E m fl red Den danske Rodliste 2019 Aarhus Universitet DCE Nationalt Center for Miljo og Energi a b c Hans Hvass Danmarks Dyreverden bind 4 Fisk side 72 77 2 udgave Rosenkilde og Bagger 1978 ISBN 87 423 0076 2 hagstova fo Utflutningurin oktur baedi i nogd og virdi Christoph Drosser Stimmt s Arme Leute Essen In zeit de 17 august 2006 hentet 8 december 2014 De forbannede lakseforskerne www fao org Species Fact Sheets Salmo salar www fiskepleje dk Fiskebiologi Laks C V Otterstrom 1881 1962 Danmarks Fauna Fisk II Blodfinnefisk G E C Gads Forlag Kobenhavn 1914 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Laks amp oldid 11419764