Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i en fordeling, ofte anvendt overfor en formue- eller indkomstfordeling. Koefficienten er et tal mellem 0 og 1. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini-koefficienten 0.
Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være. Koefficientens maksimale størrelse er 1, som angiver den situation, hvor én person tjener hele indkomsten i økonomien. Gini-koefficienten er således et samlet udtryk for indkomstulighed i et samfund, målt som andel af den maksimalt mulige ulighed. Man kan også sige, at koefficienten måler afvigelsen fra en helt lige indkomstfordeling i et land. Ofte omregnes koefficienten til et indeks (forholdstal), hvor en Gini-koefficient på 1 svarer til 100, dvs. man multiplicerer koefficienten med 100. Også dette tal benævnes Gini-koefficienten, men kan også kaldes Gini-indekset. Det kan fortolkes som procentandele af en situation med maksimal ulighed.
Gini-koefficienten er opkaldt efter den italienske statistiker Corrado Gini, der publicerede sin idé i artiklen Variabilità e mutabilità i 1912.
I mange vestlige lande, bl.a. Danmark, har Gini-koefficienten for indkomst været stigende i de sidste årtier, svarende til, at indkomsterne er blevet mere ulige fordelt.
Beregning af Gini-koefficienten Rediger
Koefficienten beregnes ved først at opstille individer efter indkomst, begyndende med de fattigste. I et koordinatsystem kan dette plottes ind som procent af befolkningen overfor procent af den samlede indkomst. I en hypotetisk fuldstændig lige indkomstfordeling vil 10 % af befolkningen tegne sig for nøjagtig 10 % af den samlede indkomst, 20 % af befolkningen for 20 % af den samlede indkomst og så fremdeles (hvorved der fås en ret linje med hældningskoefficient 1). Arealet mellem kurven for den faktiske indkomstfordeling (kaldet Lorenz-kurven efter den amerikanske økonom Max Otto Lorenz) og kurven for den fuldstændig lige fordeling beregnes, og dette areal divideres med arealet for den fuldstændig lige fordeling (som er 1/2). Herved fås Gini-koefficienten.
Alternative ulighedsmål Rediger
Gini-koefficienten kan være svær at fortolke. Blandt andet siger en ændring i koefficienten fra et år til et andet ikke noget om, hvor i fordelingen forholdene har ændret sig: Om det f.eks. har været blandt de fattigste, de rigeste eller midt i fordelingen. Derfor anvender man i nogle sammenhænge alternative ulighedsmål som eksempelvis Palmaforholdet, P90/10-forholdet, S80/20-forholdet eller den maksimale udjævningsprocent.
Danske opgørelser af Gini-koefficienten Rediger
En række institutioner offentliggør regelmæssigt beregninger af Gini-koefficienten med hensyn til indkomst for den danske befolkning. Det gælder således Danmarks Statistik (årligt, bl.a. på Statistikbanken), Økonomi- og Indenrigsministeriet (således i den årlige publikation Fordeling og incitamenter), De Økonomiske Råd (normalt hvert femte år i et kapitel om indkomstfordelingen) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (typisk i den årlige publikation Fordeling og Levevilkår). Lejlighedsvis opgøres også Gini-koefficienter for formuefordelingen i Danmark.
Gini-koefficienten for den danske indkomstfordeling har generelt været stigende siden 1980'erne, svarende til, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Danmarks Statistik beregner således, at Gini-koefficienten er steget fra 22,1 i 1987 til 29,3 i 2017, en stigning på ca. 33 pct.
Gini-koefficienten i EU-landene Rediger
EU's statistiske organisation Eurostat offentliggør hvert år Gini-indekset for den disponible indkomst for medlemslandene. I tabellen er vist rangordningen for 2016. Danmark var i 2001 det mest lige land blandt de undersøgte medlemslande med en Gini-koefficient på 22, men befandt sig i 2016 på en niendeplads blandt de 28 medlemmer med en Gini-koefficient på 27,7. Gennemsnittet for hele EU var 30,3.
| Placering | Land | Gini-indeks | Undersøgelsesår |
|---|---|---|---|
| 1 | Slovakiet | 24,3 | 2016 |
| 2 | Slovenien | 24,4 | 2016 |
| 3 | Tjekkiet | 25,1 | 2016 |
| 4 | Finland | 25,4 | 2016 |
| 5 | Belgien | 26,3 | 2016 |
| 6 | Holland | 26,9 | 2016 |
| 7 | Østrig | 27,2 | 2016 |
| 8 | Sverige | 27,6 | 2016 |
| 9 | Danmark | 27,7 | 2016 |
| 10 | Ungarn | 28,2 | 2016 |
| 11 | Malta | 28,5 | 2016 |
| 12 | Frankrig | 29,3 | 2016 |
| 13 | Tyskland | 29,5 | 2016 |
| 14 | Irland | 29,5 | 2016 |
| 15 | Polen | 29,8 | 2016 |
| 16 | Kroatien | 29,8 | 2016 |
| 17 | Luxembourg | 31,0 | 2016 |
| 18 | Storbritannien | 31,5 | 2016 |
| 19 | Cypern | 32,1 | 2016 |
| 20 | Estland | 32,7 | 2016 |
| 21 | Italien | 33,1 | 2016 |
| 22 | Portugal | 33,9 | 2016 |
| 23 | Grækenland | 34,3 | 2016 |
| 24 | Spanien | 34,5 | 2016 |
| 25 | Letland | 34,5 | 2016 |
| 26 | Rumænien | 34,7 | 2016 |
| 27 | Litauen | 37,0 | 2016 |
| 28 | Bulgarien | 37,7 | 2016 |
International sammenligning 2010-2017 Rediger
rød = høj, grøn = lav ulighed
FN's udviklingsorganisation UNDP offentliggør årligt oversigter over indkomstfordelingen i de fleste af verdens lande (hvor data stammer fra Verdensbanken). I en 2018-udgivelse med data fra perioden 2010-2017 var verdens fem mest lige lande med den laveste Gini-koefficient Aserbajdsjan (16,6), Ukraine (25,0), Slovenien (25,4), Island (25,6) og Tjekkiet (25,9). I denne opgørelse optrådte Danmark på en femtendeplads med en koefficient på 28,2.
International sammenligning 1989-2002 Rediger
I nedenstående tabel er kilden FN-publikationen "Human Development Report" for 2005, hvor data fra de enkelte lande stammer fra perioden 1989-2002. I denne opgørelse havde Danmark den laveste Gini-koefficient af alle de rapporterede lande.
| Placering | Land | Gini-indeks | Rigeste 10% over fattigste 10% | Rigeste 20% over fattigste 20% | Undersøgelsesår |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Danmark | 24,7 | 8,1 | 4,3 | 1997 |
| 2 | Japan | 24,9 | 4,5 | 3,4 | 1993 |
| 3 | Sverige | 25 | 6,2 | 4 | 2000 |
| 4 | Belgien | 25 | 7,8 | 4,5 | 1996 |
| 5 | Tjekkiet | 25,4 | 5,2 | 3,5 | 1996 |
| 6 | Norge | 25,8 | 6,1 | 3,9 | 2000 |
| 7 | Slovakiet | 25,8 | 6,7 | 4 | 1996 |
| 8 | Bosnien og Hercegovina | 26,2 | 5,4 | 3,8 | 2001 |
| 9 | Usbekistan | 26,8 | 6,1 | 4 | 2000 |
| 10 | Finland | 26,9 | 5,6 | 3,8 | 2000 |
| 14 | Tyskland | 28,3 | 6,9 | 4,3 | 2000 |
| 20 | Etiopien | 30 | 6,6 | 4,3 | 1999 |
| 21 | Rumænien | 30,3 | 8,1 | 5,2 | 2002 |
| 25 | Rusland | 31 | 7,1 | 4,8 | 2002 |
| 34 | Frankrig | 32,7 | 9,1 | 5,6 | 1995 |
| 46 | Australien | 35,2 | 12,5 | 7 | 1994 |
| 51 | Storbritannien | 36 | 13,8 | 7,2 | 1999 |
| 52 | Italien | 36 | 11,6 | 6,5 | 2000 |
| 53 | New Zealand | 36,2 | 12,5 | 6,8 | 1997 |
| 54 | Jordan | 36,4 | 9,1 | 5,9 | 1997 |
| 74 | USA | 40,8 | 15,9 | 8,4 | 2000 |
| 89 | Folkerepublikken Kina | 44,7 | 18,4 | 10,7 | 2001 |
| 106 | Argentina | 52,2 | 39,1 | 18,1 | 2001 |
| 121 | Sierra Leone | 62,9 | 87,2 | 57,6 | 1989 |
| 122 | Botswana | 63 | 77,6 | 31,5 | 1993 |
| 123 | Lesotho | 63,2 | 105 | 44,2 | 1995 |
| 124 | Namibia | 70,7 | 128,8 | 56,1 | 1993 |
Se også Rediger
Kilder Rediger
- ^ . Arkiveret fra originalen 25. november 2018. Hentet 5. december 2018.
- Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for Indkomststatistik 2017. Besøgt 5. december 2018.
- Fordeling og incitamenter 2018. Økonomi- og Indenrigsministeriet, dateret 3. september 2018.
- De Økonomiske Råd: Indkomst- og formuefordeling. Kapitel V i vismandsrapporten Dansk Økonomi, efterår 2016. Dateret 26. september 2016.
- Den stigende polarisering rammer børnene. Fordeling og Levevilkår 2018. Dateret 15. maj 2018.
- Statistikbanken, tabel IFOR41: Ulighedsmål målt på ækvivaleret disponibel indkomst efter ulighedsmål og kommune. Hentet 5. december 2018.
- ^ Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income. Seneste opdatering dateret 20. november 2018. Hentet 5. december 2018.
- Human Development Report 2005.