www.wikidata.da-dk.nina.az

Tidszone En tidszone er et geografisk område på Jorden med samme zonetid klokkeslæt Begrebet blev indført ved internatio

Tidszone

En tidszone er et geografisk område på Jorden med samme zonetid (klokkeslæt). Begrebet blev indført ved internationale konventioner.

Tidszonernes verdenskort.

Det hyppigst benyttede tidszonesystem er UTC (næsten det samme som Greenwich Mean Time), hvor nulpunktet er nulmeridianen, der går igennem Greenwich i England. Herfra går der 24 tidszoner ud med 15 graders mellemrum. Hver zone repræsenterer en time. Når klokken er 6.00 i 0-meridianen, så er klokken i Danmark 7.00, da Danmark ligger i tidszonen lige før, og da solen står op i øst, når den Danmark en time før den når England.

Selvom der er 24 matematiske tidszoner, så er det reelle antal op imod 36, da nogle lande regner med både halve og kvarte timer.

På den modsatte side af Jorden i forhold til Greenwich går datolinjen. Det er altså her, nytåret indtræder først på året.

Baggrund

Før indførsel af tidszonerne brugte man lokal tid, hvor solens placering på himlen afgjorde, hvad klokken var: Når solen stod i stik syd, var klokken 12 – på dét sted.

Det system kunne man ikke leve med, da jernbanerne kom frem. Deres køreplaner – som også fastlagde, hvor togene skulle krydse hinanden – var lagt med minuttal og kunne ikke styres, hvis man på hver station skulle stille klokken til en ny tid. Man måtte altså have en fælles jernbanetid, helst for et helt land.

Med en fælles tid kunne man ikke længere i den enkelte by selv finde ud af, hvad klokken var, ved at se på solen. Men transportmidlernes udvikling i 1800-tallet var ledsaget af kommunikationsmidlernes udvikling: Den elektriske telegraf kunne praktisk taget uden forsinkelse sende signaler til hele landet om, hvad klokken var på det sted, hvis lokaltid var blevet den gældende fællestid.

Danmark og tidszonesystemet

Uddybende artikel: Dansk normaltid
Det geografiske knudepunkt ved Slusegård

Fællestiden startede på nationalt plan. I Danmark vedtog man i 1858 at anvende Københavns lokaltid som jernbanetid, men først 22 år senere blev det en nationaltid for alle.

For trafik og kommunikation over landegrænserne var det stadig upraktisk, at hvert land havde sit eget tidssystem. Så i 1884 samledes 25 lande til Prime Meridian Conference i Washington, som udviklede det nuværende tidszonesystem.

Danmark vedtog i 1893 at tiltræde det internationale tidszonesystem fra 1. januar 1894.

Danmarks tidscentrum var nu ikke længere København, men Bornholm. De eneste danske byer, der gennemskæres af meridianen 15° Ø, er Østermarie og Pedersker. Ved Slusegård syd for Pedersker – 200 m fra Bornholms sydkyst – er meridianen markeret med en sten, der samtidig viser meridianens skæring med den 55. breddegrad, altså et geografisk knudepunkt eller konfluenspunkt. De steder står solen altså stadig i syd kl. 12, men kun den del af året, hvor der er normaltid – kl. 13, når der er sommertid.

Militære tidszoner

Militæret i flere lande har indført sit eget system til angivelse af tidszoner. Systemet går tilbage til Nathaniel Bowditch's American Practical Navigator fra 1802.

Tidszonerne er de normale 24 (25) tidszoner (der er ikke taget højde for tidszoner, der er forskudt 30 minutter), Greenwich-tid (UTC/GMT) betegnes ved bogstavet Z, dansk normaltid betegnes med bogstavet A lige som tidszonen for de øvrige lande med centraleuropæisk tid (CET), østeuropæisk standardtid (EET) med bogstavet B osv. Dansk sommertid betegnes med bogstavet B. Tidszoner vest for London betegnes med bogstaver Y, X osv.

Bogstavet kommer dermed til at angive, hvor mange timer, der skal lægges til eller trækkes fra for at få UTC, snarere end den egentlige geografiske tidszone, idet sommertid dækkes af et ændret bogstav. De tidszoner, der er forskudt med 30 minutter, kan angives med et bogstav og en stjerne, som f.eks. C*, der bruges i Iran.

Bogstavet J, der kunne forveksles med I, overspringes, derved når man ned på 25 bogstaver til de 25 heltallige tidsforskelle (der vil være en ekstra zone ved datolinjen). Bogstavet angives lige efter klokkeslættet, halv tre om eftermiddagen i Danmark om vinteren vil da blive 1430A. Bogstavet nævnes ved det fonetiske ICAO-alfabet, altså her som ”alpha” (faktisk afviger stavningen lidt fra ICAOs, der ville skrive ”alfa”). Tidsforskellen kan betegnes som alpha-tid.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:
tidszone

Referencer

  1. Lov om Tidens Bestemmelse
  2. . Arkiveret fra originalen 24. november 2012. Hentet 11. september 2012.

Eksterne kilder/henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En tidszone er et geografisk omrade pa Jorden med samme zonetid klokkeslaet Begrebet blev indfort ved internationale konventioner Tidszonernes verdenskort Det hyppigst benyttede tidszonesystem er UTC naesten det samme som Greenwich Mean Time hvor nulpunktet er nulmeridianen der gar igennem Greenwich i England Herfra gar der 24 tidszoner ud med 15 graders mellemrum Hver zone repraesenterer en time Nar klokken er 6 00 i 0 meridianen sa er klokken i Danmark 7 00 da Danmark ligger i tidszonen lige for og da solen star op i ost nar den Danmark en time for den nar England Selvom der er 24 matematiske tidszoner sa er det reelle antal op imod 36 da nogle lande regner med bade halve og kvarte timer Pa den modsatte side af Jorden i forhold til Greenwich gar datolinjen Det er altsa her nytaret indtraeder forst pa aret Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Danmark og tidszonesystemet 3 Militaere tidszoner 4 Se ogsa 5 Referencer 6 Eksterne kilder henvisningerBaggrund RedigerFor indforsel af tidszonerne brugte man lokal tid hvor solens placering pa himlen afgjorde hvad klokken var Nar solen stod i stik syd var klokken 12 pa det sted Det system kunne man ikke leve med da jernbanerne kom frem Deres koreplaner som ogsa fastlagde hvor togene skulle krydse hinanden var lagt med minuttal og kunne ikke styres hvis man pa hver station skulle stille klokken til en ny tid Man matte altsa have en faelles jernbanetid helst for et helt land Med en faelles tid kunne man ikke laengere i den enkelte by selv finde ud af hvad klokken var ved at se pa solen Men transportmidlernes udvikling i 1800 tallet var ledsaget af kommunikationsmidlernes udvikling Den elektriske telegraf kunne praktisk taget uden forsinkelse sende signaler til hele landet om hvad klokken var pa det sted hvis lokaltid var blevet den gaeldende faellestid Danmark og tidszonesystemet Rediger Uddybende artikel Dansk normaltid Det geografiske knudepunkt ved SlusegardFaellestiden startede pa nationalt plan I Danmark vedtog man i 1858 at anvende Kobenhavns lokaltid som jernbanetid men forst 22 ar senere blev det en nationaltid for alle For trafik og kommunikation over landegraenserne var det stadig upraktisk at hvert land havde sit eget tidssystem Sa i 1884 samledes 25 lande til Prime Meridian Conference i Washington som udviklede det nuvaerende tidszonesystem Danmark vedtog i 1893 at tiltraede det internationale tidszonesystem 1 fra 1 januar 1894 Danmarks tidscentrum var nu ikke laengere Kobenhavn men Bornholm De eneste danske byer der gennemskaeres af meridianen 15 O er Ostermarie og Pedersker Ved Slusegard syd for Pedersker 200 m fra Bornholms sydkyst er meridianen markeret med en sten der samtidig viser meridianens skaering med den 55 breddegrad altsa et geografisk knudepunkt eller konfluenspunkt 2 De steder star solen altsa stadig i syd kl 12 men kun den del af aret hvor der er normaltid kl 13 nar der er sommertid Militaere tidszoner RedigerMilitaeret i flere lande har indfort sit eget system til angivelse af tidszoner Systemet gar tilbage til Nathaniel Bowditch s American Practical Navigator fra 1802 Tidszonerne er de normale 24 25 tidszoner der er ikke taget hojde for tidszoner der er forskudt 30 minutter Greenwich tid UTC GMT betegnes ved bogstavet Z dansk normaltid betegnes med bogstavet A lige som tidszonen for de ovrige lande med centraleuropaeisk tid CET osteuropaeisk standardtid EET med bogstavet B osv Dansk sommertid betegnes med bogstavet B Tidszoner vest for London betegnes med bogstaver Y X osv Bogstavet kommer dermed til at angive hvor mange timer der skal laegges til eller traekkes fra for at fa UTC snarere end den egentlige geografiske tidszone idet sommertid daekkes af et aendret bogstav De tidszoner der er forskudt med 30 minutter kan angives med et bogstav og en stjerne som f eks C der bruges i Iran Bogstavet J der kunne forveksles med I overspringes derved nar man ned pa 25 bogstaver til de 25 heltallige tidsforskelle der vil vaere en ekstra zone ved datolinjen Bogstavet angives lige efter klokkeslaettet halv tre om eftermiddagen i Danmark om vinteren vil da blive 1430A Bogstavet naevnes ved det fonetiske ICAO alfabet altsa her som alpha faktisk afviger stavningen lidt fra ICAOs der ville skrive alfa Tidsforskellen kan betegnes som alpha tid Se ogsa Rediger Se Wiktionarys definition pa ordet tidszoneAntarktis Arktis Nordpolen Sydpolen AEkvator Meridian VendekredsReferencer Rediger Lov om Tidens Bestemmelse NaturBornholm Arkiveret fra originalen 24 november 2012 Hentet 11 september 2012 Eksterne kilder henvisninger RedigerJacob Westergaard Madsen Aakirkeby Mean Time Museumsposten 2003 1 Post amp Tele Museum Danmark Arkiveret 13 august 2007 hos Wayback Machine god forklaring men med den fejlagtige opfattelse at meridianen 15 O gar gennem Aakirkeby den gar 5 km ost for byen Flash Tidszonernes verdenskort Verdensur Arkiveret 24 september 2020 hos Wayback Machine Vejviser Time Sun amp Moon Data Arkiveret 3 december 2003 hos Wayback Machine Time Zones Converter Get past current and future local times world wide Arkiveret 3 december 2010 hos Wayback Machine The World Clock Time Zones Current local time in Copenhagen New Web Site Puts Atomic Time on Your Computer Arkiveret 17 august 2003 hos Wayback Machine UTC time Arkiveret 21 oktober 2014 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Tidszone amp oldid 11128884