www.wikidata.da-dk.nina.az

Québec fransk engelsk Quebec er en provins i det østlige Canada med 8 2 millioner indbyggere som hovedsagelig er franskt

Québec

Québec (fransk: Québec, engelsk: Quebec) er en provins i det østlige Canada med 8,2 millioner indbyggere, som hovedsagelig er fransktalende. Québec er den eneste provins i Canada, hvor fransk er det eneste regionale officielle sprog. Québec er den næstmest folkerige provins i Canada, efter Ontario. Det meste af befolkningen er bosat ved Saint Lawrence-floden, især mellem Montreal og Ville de Québec.

Québec
Provins
Våben
Officielt navn: Québec
Motto: Je me souviens
Land  Canada
Officielt sprog Fransk
Hovedstad Québec
Største by Montreal
Areal 1.542.056 km²
Indbyggertal 8.239.910 (2015)
 - tæthed 5,63
Grundlagt nr. 1, 1867
Premierminister Philippe Couillard
Québec
Québec
Hjemmeside: www.bonjourquebec.com

Længe har provinsens naturlige ressourcer været fundamentet i Québecs økonomi, men efterhånden har vidensøkonomien fået en stor rolle: Eksempelvis flyindustri, informations- og kommunikationsindustri og medicinalindustri. Provinsen har den næststørste økonomi i Canada, kun overgået af Ontario.

Etymologi

Navnet Québec kommer fra det indianske ord "kébec", som betyder "hvor floden bliver smallere". Navnet refererede oprindeligt kun til området omkring Québec City, hvor Saint Lawrence-floden snævrer ind. Tidlige variationer i navnet inkluderer Québecq (1601) og Kébec (1609). Den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain, som grundlagde den franske koloni Ny Frankrig, valgte navnet Québec i 1608. Provinsen bliver nogle gange refereret til som "La Belle Provence" (Den smukke provins).

Geografi

Québec ligger i det østlige Canada. Provinsen optager næsten tre gange så meget plads som Texas eller Frankrig, men de fleste områder er tyndtbefolkede. Den største by er Montréal, mens hovedstaden er Québec. Arealet er på cirka 1.667.441 km2 og er således den største af de Canadas 10 provinser. Geografien varierer meget fra område til område på grund af den enorme størrelse. Jordtyper og afstand til havet har stor betydning for både flora og fauna i de enkelte områder: Især i den nordlige del med det vidtstrakte, bakkede og sørige grundfjeldsområde det canadiske skjold.

Québec er mod vest omgivet af Ontario, Hudsonbugten og Jamesbugten. Mod nord af Hudson Strait og Ungavabugten. Mod øst af Saint Lawrence-bugten samt provinserne Newfoundland and Labrador og New Brunswick. Mod syd grænser Québec op mod de amerikanske delstater Maine, New Hampshire, New York og Vermont. Desuden deler Québec grænser på havet med Nunavut, Prince Edward Island og Nova Scotia.

Topografi

Québecs højeste punkt ligger i 1.652 meters højde og hedder Mont d'Iberville (engelsk: Mount Caubvick). Det ligger på grænsen til Newfoundland and Labrador i den nordøstlige del af Québec.

Topografisk kort over Québec.

Den mest befolkede region er Saint Lawrence-lavlandet omkring floden af samme navn i den sydligste del af provinsen. Området er lavtliggende og fladt, på nær et bakket område i nærheden af Montréal kaldet Collines Montérégiennes. Området opstod som en sprækkedal for omkring 100 år siden og oplever sjældne, men kraftige, jordskælv. Den nyeste del af undergrunden er dannet for 14.000 år siden under den seneste istid, der i Nordamerika er kendt som Wisconsin. Kombinationen af en rig og frugtbar jord og Québecs relativt varme vejr gør dalen til provinsens mest frugtbare landbrugsområde. De store løvfældende skove i dette område producerer hvert forår det meste af Canadas ahornsirup.

Mere end 95 % af Québecs areal ligger på det canadiske skjold. Det er generelt et relativt fladt landskab, dog med mindre bjergkæder såsom Laurentides i det sydlige del, Monts Otish i den centrale del af Québec og Monts Torngat ved Ungavabugten. Topografisk er skjoldet formet efter gletsjerne under den seneste istid med store aflejringer af sand, kampesten og grus. Det canadiske skjold har et komplekst hydrologisk system med over en million søer, floder og mindre vandløb. Området er rigt på naturressourcer, der danner baggrund for skovbrug, minedrift og vandkraftværker.

I den sydligste del af Québec ligger en del af den mere end 2.000 kilometer lange bjergkæde Appalacherne, som strækker sig fra Newfoundland and Labrador til Alabama. Delen i Québec er næsten 800 kilometer lang, og de højeste tinder er omtrent 1.000 meter høje.

Hydrografi

Fossen Chute à Michel ved Ashuapmushan-floden.

Québec har en af verdens største ferskvandsreserver, og ferskvand dækker cirka 12 % af provinsens areal.Provinsen har mere end en halv million søer, heraf 30 med et overfladeareal på mere end 250 km2, samt 4.500 floder. Den største vandmængde i Québec, bortset fra havene, er Caniapiscau Reservoir, der opstod i forbindelse med James Bay-projektet. Lake Mistassini er den største naturlige sø i provinsen.

Saint Lawrence-floden har nogle af verdens største indlandshavne, såsom Montréal, Trois-Rivières og Ville de Québec. Floden giver adgang til Atlanterhavet og det indre af Nordamerika. Siden 1959 har Saint Lawrence Seaway været den primære forbindelse mellem Atlanterhavet og De Store Søer. Nordøst for Ville de Québec breder Saint Lawrence-floden sig ud og danner verdens største mundingsområde (æstuarium), som er hjemsted for mange arter af hvaler, fugle og fisk. Floden udmunder i Saint Lawrence-bugten. Her ligger et væld af fiskerlandsbyer og mindre havne, i regionerne Bas-Saint-Laurent, Côte-Nord og Gaspésie.

Klima

Québec har tre primære klimazoner. Det sydlige og vestlige Québec, hvor størstedelen af befolkningen bor, har fugtigt kontinentalklima (Köppens klimaklassifikation:Dfb) med fire meget forskellige årstider med varme og fugtige vintre og snerige, kolde vintre. Klimaet er primært påvirket af vejret fra det centrale Canada, der bevæger sig østpå, og vejret i det nordlige USA, der bevæger sig nordpå. Der er meget nedbør året rundt, og de fleste områder modtager mere end 1.000 millimeter nedbør og ofte mere end tre meter sne om året. Om sommeren er der ofte farligt vejr i form af tornadoer og kraftigt tordenvejr. Det centrale Québec har som regel et subpolarklima (Köppen:Dfc). Vintrene er lange, kolde og snerige, mens somrene er varme, men korte. Der er også mindre nedbør end i den sydlige del af provinsen.

Det nordlige Québec har polarklima (Köppen: ET) med ekstremt kolde vintre og korte og ikke særligt varme somre. Den primære indflydelse i området stammer fra de kolde, arktiske havstrømme, eksempelvis Labradorstrømmen, der fører koldt vand ned fra Nunavut og Grønland. Grønland ligger ikke mere end 500 kilometer væk fra den nordligste del af provinsen.

De fire årstider i Québec er forår, sommer, efterår og vinter. Der er afhængigt af årstiden store forskelle på dagslys, temperatur og nedbør. I de nordligste dele af provinsen kan man opleve nordlys.

Historie

Ny Frankrig

Hovedartikel: Ny Frankrig.

Inden europæerne begyndte koloniseringen af Nordamerika levede her algonkin-indianere, irokesere og inuitter.

Den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain ankommer til det, der senere skulle blive til Ville de Québec.

Omkring 1522-1523 overtalte den italienske opdagelsesrejsende Giovanni da Verrazzano Frans 1. af Frankrig til at finansiere en ekspedition, der skulle finde den vestlige søvej til Kina. I 1534 plantede Jacques Cartier det franske flag ved udmundingen af Saint Lawrence-floden. Men det var ingen let sag for Frankrig at kolonisere området omkring floden. Først i 1608 grundlagde Samuel de Champlain den første større by i regionen, Ville de Québec som en permanent handelspost. Den altdominerende handelsvare var pels fra bæver, bjørn og andre dyr, som blev fanget i fælder. Indianere byttede deres skind til luksusvarer fra Europa, såsom metal, geværer, tøj og alkohol.

Opdagelsesrejsende og katolske missionærer udforskede de følgende årtier området i kanoer og kortlagde store dele af det sydlige Québec. Der opstod handelsposter ved De Store Søer, Hudsonbugten og Saskatchewan River. I 1663 blev hele provinsen erklæret kongens ejendom af Ludvig 14. af Frankrig.

Syvårskrigen

I 1756 kæmpede Storbritannien og Frankrig mod hinanden over hele verden i Syvårskrigen. I 1758 angreb Storbritannien Ny Frankrig og erobrede det franske fort ved Louisbourg. Den 13. september 1759 vandt briterne over franskmændene i Slaget ved Abrahams sletter. Ved Freden i Paris (1763) overgav Frankrig alle sine nordamerikanske besiddelser til Storbritannien, med undtagelse af de små øer Saint-Pierre og Miquelon ved Newfoundlands kyst, som den dag i dag hører til Frankrig. Samme år omdøbte briterne provinsen til Quebec. I 1867 blev Canada officielt til et land, dog delvist styret af Storbritannien. Ontario og Québec var de to første provinser, og efterhånden fulgte de andre med.

Kampen for suverænitet

Siden 1960 har der i Québec været en løbende debat om, hvilken rolle den fransktalende provins skal spille i det overvejende engelsktalende Canada. Debatten hander især om at sikre provinsen større suverænitet.

I 1970'erne og 80'erne opstod der gnidninger med de øvrige canadiske provinser om det franske sprogs status. Da Canadas forfatning i 1982 blev ændret, nægtede Québec at ratificere den. Parti Québecois (dansk: Det Quebecske Parti) har afholdt folkeafstemninger om løsrivelse fra Canada i 1980 og 1995. Begge gange blev resultatet et nej, den sidste afstemning dog med en meget snæver margin. Analyser af afstemningerne viser, at der i den fransktalende del af befolkningen i begge tilfælde var flertal for løsrivelse. I 2006 vedtog House of Commons of Canada en symbolsk erklæring, der gjorde "Québecois a nation within a united Canada." Canada er således i dag en multinational stat.

Referencer

  1. (fransk). Arkiveret fra originalen 11. december 2006. Hentet 14. juni 2009.
  2. Statistics Canada. "Focus on Geography Series, 2011 census". Hentet 2014-12-12.
  3. CBC News. "Looking back at 40 years of French as Quebec's official language". Hentet 2014-12-12.
  4. Statistics Canada. "Population by year, by province and territory". Hentet 2014-12-12.
  5. Industry Canada. (PDF) (engelsk). Arkiveret fra originalen den 11. juni 2008. Hentet 2014-12-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  6. Online Etymology Dictionary. ""Quebec - Etymology". Hentet 2014-12-12.
  7. Bonjourquebec.com. . Arkiveret fra originalen 13. december 2014. Hentet 2014-12-12.
  8. (fransk). Arkiveret fra originalen 15. maj 2012. Hentet 2012-04-27.
  9. Encyclopædia Britannica. . Arkiveret fra originalen 19. juni 2013. Hentet 2014-12-11.
  10. Peakbagger.com. "Mont D'Iberville". Hentet 2014-12-11.
  11. The Canadian Encyclopedia. . Arkiveret fra originalen 26. oktober 2007. Hentet 2014-12-11.
  12. McGill University. . Arkiveret fra originalen 6. juli 2011. Hentet 2014-12-11.
  13. Ministère du Développement durable. "L'eau. La vie. L'avenir" (PDF) (fransk). Hentet 2014-12-13.
  14. Great Canadian Parks. . Arkiveret fra originalen 11. juli 2011. Hentet 2014-12-15.
  15. John Abott College. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 30. september 2011. Hentet 2014-12-15.
  16. climat-québec. . Arkiveret fra originalen 27. august 2011. Hentet 2014-12-15.
  17. Climat-Québec. . Arkiveret fra originalen 27. august 2011. Hentet 2014-12-15.
  18. Frederick Webb Hodge. Handbook of American Indians North of Mexico.
  19. (fransk). Arkiveret fra originalen 8. april 2012. Hentet 2012-04-28.
  20. Berkley Center for Religion, Peace & World Affairs. (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. december 2014. Hentet 2014-12-10.
  21. Parliament of Canada. . Arkiveret fra originalen 30. november 2007. Hentet 2014-12-10.

Eksterne henvisninger


Koordinater: 52°N 72°V / 52°N 72°V / 52; -72

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Quebec fransk Quebec engelsk Quebec er en provins i det ostlige Canada med 8 2 millioner indbyggere som hovedsagelig er fransktalende 2 Quebec er den eneste provins i Canada hvor fransk er det eneste regionale officielle sprog 3 Quebec er den naestmest folkerige provins i Canada efter Ontario 4 Det meste af befolkningen er bosat ved Saint Lawrence floden isaer mellem Montreal og Ville de Quebec QuebecProvinsVabenOfficielt navn QuebecMotto Je me souviensLand CanadaOfficielt sprog Fransk 1 Hovedstad QuebecStorste by MontrealAreal 1 542 056 km Indbyggertal 8 239 910 2015 taethed 5 63Grundlagt nr 1 1867Premierminister Philippe CouillardQuebec QuebecHjemmeside www bonjourquebec comLaenge har provinsens naturlige ressourcer vaeret fundamentet i Quebecs okonomi men efterhanden har vidensokonomien faet en stor rolle Eksempelvis flyindustri informations og kommunikationsindustri og medicinalindustri Provinsen har den naeststorste okonomi i Canada kun overgaet af Ontario 5 Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Geografi 2 1 Topografi 2 2 Hydrografi 2 3 Klima 3 Historie 3 1 Ny Frankrig 3 2 Syvarskrigen 3 3 Kampen for suveraenitet 4 Referencer 5 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerNavnet Quebec kommer fra det indianske ord kebec som betyder hvor floden bliver smallere 6 Navnet refererede oprindeligt kun til omradet omkring Quebec City hvor Saint Lawrence floden snaevrer ind Tidlige variationer i navnet inkluderer Quebecq 1601 og Kebec 1609 Den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain som grundlagde den franske koloni Ny Frankrig valgte navnet Quebec i 1608 Provinsen bliver nogle gange refereret til som La Belle Provence Den smukke provins Geografi RedigerQuebec ligger i det ostlige Canada Provinsen optager naesten tre gange sa meget plads som Texas eller Frankrig men de fleste omrader er tyndtbefolkede 7 Den storste by er Montreal mens hovedstaden er Quebec Arealet er pa cirka 1 667 441 km2 8 og er saledes den storste af de Canadas 10 provinser Geografien varierer meget fra omrade til omrade pa grund af den enorme storrelse Jordtyper og afstand til havet har stor betydning for bade flora og fauna i de enkelte omrader Isaer i den nordlige del med det vidtstrakte bakkede og sorige grundfjeldsomrade det canadiske skjold 9 Quebec er mod vest omgivet af Ontario Hudsonbugten og Jamesbugten Mod nord af Hudson Strait og Ungavabugten Mod ost af Saint Lawrence bugten samt provinserne Newfoundland and Labrador og New Brunswick Mod syd graenser Quebec op mod de amerikanske delstater Maine New Hampshire New York og Vermont Desuden deler Quebec graenser pa havet med Nunavut Prince Edward Island og Nova Scotia Topografi Rediger Quebecs hojeste punkt ligger i 1 652 meters hojde og hedder Mont d Iberville engelsk Mount Caubvick Det ligger pa graensen til Newfoundland and Labrador i den nordostlige del af Quebec 10 Topografisk kort over Quebec Den mest befolkede region er Saint Lawrence lavlandet omkring floden af samme navn i den sydligste del af provinsen Omradet er lavtliggende og fladt pa naer et bakket omrade i naerheden af Montreal kaldet Collines Monteregiennes Omradet opstod som en spraekkedal for omkring 100 ar siden og oplever sjaeldne men kraftige jordskaelv 11 Den nyeste del af undergrunden er dannet for 14 000 ar siden under den seneste istid der i Nordamerika er kendt som Wisconsin Kombinationen af en rig og frugtbar jord og Quebecs relativt varme vejr gor dalen til provinsens mest frugtbare landbrugsomrade De store lovfaeldende skove i dette omrade producerer hvert forar det meste af Canadas ahornsirup Mere end 95 af Quebecs areal ligger pa det canadiske skjold 12 Det er generelt et relativt fladt landskab dog med mindre bjergkaeder sasom Laurentides i det sydlige del Monts Otish i den centrale del af Quebec og Monts Torngat ved Ungavabugten Topografisk er skjoldet formet efter gletsjerne under den seneste istid med store aflejringer af sand kampesten og grus Det canadiske skjold har et komplekst hydrologisk system med over en million soer floder og mindre vandlob Omradet er rigt pa naturressourcer der danner baggrund for skovbrug minedrift og vandkraftvaerker I den sydligste del af Quebec ligger en del af den mere end 2 000 kilometer lange bjergkaede Appalacherne som straekker sig fra Newfoundland and Labrador til Alabama Delen i Quebec er naesten 800 kilometer lang og de hojeste tinder er omtrent 1 000 meter hoje Hydrografi Rediger Fossen Chute a Michel ved Ashuapmushan floden Quebec har en af verdens storste ferskvandsreserver og ferskvand daekker cirka 12 af provinsens areal 13 Provinsen har mere end en halv million soer heraf 30 med et overfladeareal pa mere end 250 km2 samt 4 500 floder Den storste vandmaengde i Quebec bortset fra havene er Caniapiscau Reservoir der opstod i forbindelse med James Bay projektet Lake Mistassini er den storste naturlige so i provinsen Saint Lawrence floden har nogle af verdens storste indlandshavne sasom Montreal Trois Rivieres og Ville de Quebec Floden giver adgang til Atlanterhavet og det indre af Nordamerika Siden 1959 har Saint Lawrence Seaway vaeret den primaere forbindelse mellem Atlanterhavet og De Store Soer Nordost for Ville de Quebec breder Saint Lawrence floden sig ud og danner verdens storste mundingsomrade aestuarium som er hjemsted for mange arter af hvaler fugle og fisk 14 Floden udmunder i Saint Lawrence bugten Her ligger et vaeld af fiskerlandsbyer og mindre havne i regionerne Bas Saint Laurent Cote Nord og Gaspesie Klima Rediger Quebec har tre primaere klimazoner Det sydlige og vestlige Quebec hvor storstedelen af befolkningen bor har fugtigt kontinentalklima Koppens klimaklassifikation Dfb med fire meget forskellige arstider med varme og fugtige vintre og snerige kolde vintre 15 Klimaet er primaert pavirket af vejret fra det centrale Canada der bevaeger sig ostpa og vejret i det nordlige USA der bevaeger sig nordpa Der er meget nedbor aret rundt og de fleste omrader modtager mere end 1 000 millimeter nedbor og ofte mere end tre meter sne om aret 16 Om sommeren er der ofte farligt vejr i form af tornadoer og kraftigt tordenvejr 17 Det centrale Quebec har som regel et subpolarklima Koppen Dfc Vintrene er lange kolde og snerige mens somrene er varme men korte Der er ogsa mindre nedbor end i den sydlige del af provinsen Det nordlige Quebec har polarklima Koppen ET med ekstremt kolde vintre og korte og ikke saerligt varme somre Den primaere indflydelse i omradet stammer fra de kolde arktiske havstromme eksempelvis Labradorstrommen der forer koldt vand ned fra Nunavut og Gronland Gronland ligger ikke mere end 500 kilometer vaek fra den nordligste del af provinsen De fire arstider i Quebec er forar sommer efterar og vinter Der er afhaengigt af arstiden store forskelle pa dagslys temperatur og nedbor I de nordligste dele af provinsen kan man opleve nordlys Historie RedigerNy Frankrig Rediger Hovedartikel Ny Frankrig Inden europaeerne begyndte koloniseringen af Nordamerika levede her algonkin indianere irokesere og inuitter 18 Den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain ankommer til det der senere skulle blive til Ville de Quebec Omkring 1522 1523 overtalte den italienske opdagelsesrejsende Giovanni da Verrazzano Frans 1 af Frankrig til at finansiere en ekspedition der skulle finde den vestlige sovej til Kina I 1534 plantede Jacques Cartier det franske flag ved udmundingen af Saint Lawrence floden Men det var ingen let sag for Frankrig at kolonisere omradet omkring floden Forst i 1608 grundlagde Samuel de Champlain den forste storre by i regionen Ville de Quebec som en permanent handelspost Den altdominerende handelsvare var pels fra baever bjorn og andre dyr som blev fanget i faelder Indianere byttede deres skind til luksusvarer fra Europa sasom metal gevaerer toj og alkohol Opdagelsesrejsende og katolske missionaerer udforskede de folgende artier omradet i kanoer og kortlagde store dele af det sydlige Quebec Der opstod handelsposter ved De Store Soer Hudsonbugten og Saskatchewan River I 1663 blev hele provinsen erklaeret kongens ejendom af Ludvig 14 af Frankrig Syvarskrigen Rediger I 1756 kaempede Storbritannien og Frankrig mod hinanden over hele verden i Syvarskrigen I 1758 angreb Storbritannien Ny Frankrig og erobrede det franske fort ved Louisbourg Den 13 september 1759 vandt briterne over franskmaendene i Slaget ved Abrahams sletter Ved Freden i Paris 1763 overgav Frankrig alle sine nordamerikanske besiddelser til Storbritannien med undtagelse af de sma oer Saint Pierre og Miquelon ved Newfoundlands kyst som den dag i dag horer til Frankrig Samme ar omdobte briterne provinsen til Quebec I 1867 blev Canada officielt til et land dog delvist styret af Storbritannien Ontario og Quebec var de to forste provinser og efterhanden fulgte de andre med Kampen for suveraenitet Rediger Siden 1960 har der i Quebec vaeret en lobende debat om hvilken rolle den fransktalende provins skal spille i det overvejende engelsktalende Canada Debatten hander isaer om at sikre provinsen storre suveraenitet I 1970 erne og 80 erne opstod der gnidninger med de ovrige canadiske provinser om det franske sprogs status Da Canadas forfatning i 1982 blev aendret naegtede Quebec at ratificere den 19 Parti Quebecois dansk Det Quebecske Parti har afholdt folkeafstemninger om losrivelse fra Canada i 1980 og 1995 Begge gange blev resultatet et nej den sidste afstemning dog med en meget snaever margin 20 Analyser af afstemningerne viser at der i den fransktalende del af befolkningen i begge tilfaelde var flertal for losrivelse I 2006 vedtog House of Commons of Canada en symbolsk erklaering der gjorde Quebecois a nation within a united Canada 21 Canada er saledes i dag en multinational stat Referencer Rediger Le statut de la langue francaise fransk Arkiveret fra originalen 11 december 2006 Hentet 14 juni 2009 Statistics Canada Focus on Geography Series 2011 census Hentet 2014 12 12 CBC News Looking back at 40 years of French as Quebec s official language Hentet 2014 12 12 Statistics Canada Population by year by province and territory Hentet 2014 12 12 Industry Canada Regional Economics PDF engelsk Arkiveret fra originalen den 11 juni 2008 Hentet 2014 12 10 b cite web b CS1 vedligeholdelse BOT original url status ukendt link Online Etymology Dictionary Quebec Etymology Hentet 2014 12 12 Bonjourquebec com Quebec in a nutshell Arkiveret fra originalen 13 december 2014 Hentet 2014 12 12 Artikel om Quebecs geografi fransk Arkiveret fra originalen 15 maj 2012 Hentet 2012 04 27 Encyclopaedia Britannica Canadian Shield Arkiveret fra originalen 19 juni 2013 Hentet 2014 12 11 Peakbagger com Mont D Iberville Hentet 2014 12 11 The Canadian Encyclopedia St Lawrence Lowland Arkiveret fra originalen 26 oktober 2007 Hentet 2014 12 11 McGill University Natural History of Quebec Arkiveret fra originalen 6 juli 2011 Hentet 2014 12 11 Ministere du Developpement durable L eau La vie L avenir PDF fransk Hentet 2014 12 13 Great Canadian Parks Saguenay St Lawrence National Park Arkiveret fra originalen 11 juli 2011 Hentet 2014 12 15 John Abott College World s climate Regions PDF Arkiveret fra originalen PDF 30 september 2011 Hentet 2014 12 15 climat quebec Normales en tableau Quebec Arkiveret fra originalen 27 august 2011 Hentet 2014 12 15 Climat Quebec Tornades Arkiveret fra originalen 27 august 2011 Hentet 2014 12 15 Frederick Webb Hodge Handbook of American Indians North of Mexico Artikel om problemerne i forbindelse med forhandlingerne om forfatningen i 1982 fransk Arkiveret fra originalen 8 april 2012 Hentet 2012 04 28 Berkley Center for Religion Peace amp World Affairs Canada engelsk Arkiveret fra originalen 10 december 2014 Hentet 2014 12 10 Parliament of Canada Official Report The Quebecois Arkiveret fra originalen 30 november 2007 Hentet 2014 12 10 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Quebec Koordinater 52 N 72 V 52 N 72 V 52 72 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Quebec amp oldid 11508847