www.wikidata.da-dk.nina.az

Etnicitet er den del af menneskers identitet der gør dem til medlemmer af et kulturelt fællesskab i form af en etnisk gr

Etnicitet

Etnicitet er den del af menneskers identitet, der gør dem til medlemmer af et kulturelt fællesskab i form af en etnisk gruppe, der forstår sig selv eller forstås af andre som en gruppe pga. kulturarv som sprog, madvaner, klædedragt og andre kulturtraditioner, eller biologisk afstamning Etniske grupper ser ofte deres etniske tilhørsforhold som en slags slægtskab, og kan have en forestilling om et fælles ophav som kan være både mytologisk og historisk. Etnicitet kan også være knyttet til karakteristika som hudfarve, ansigtstræk eller kropsmodifikationer som piercinger eller tatoveringer, der forstås som et fysisk udtryk for et historisk slægtskab. Etnicitet kan også være en politisk identitet, hvor gruppens medlemmer søger at varetage deres fælles interesser overfor andre etniske grupper. Fælles for etnicitet som aspekt af identitet er, at etnicitet er et subjektivt oplevet fænomen (en følelse af at høre til en gruppe), som opstår i samvær med andre mennesker, som man ser sig som henholdsvis anderledes end eller samhørig med. Etniske identiteter opstår altså i mødet mellem grupper som afgrænser sig fra hinanden ved at skærpe de træk, som de selv anser for at være bærende for deres egen etnicitet. Etniske forskelle har gennem historien ofte været relateret til konflikter og krige. Etniske forskelle kan også opstå som en konsekvens af konflikterne.

Ordet er afledt af græsk ethnikos 'vedrørende folk', afledt af ethnos 'folk'.

Forskellige antropologiske opfattelser

  • Antropologer har gennem tiden forstået etnicitet på forskellige måder: Primordialistiske forståelser af begrebet anser etnicitet som et universelt og uforanderligt historisk faktum: Alle mennesker fødes ind i et eksisterende etnisk fællesskab, som ikke kan ændres, og hvor tilhørsforhold i princippet ikke kan forhandles.
  • Derimod ser instrumentalismen etnicitet som et aspekt af identitet, der kan tillægges særlig betydning, hvor det er særligt relevant, eller ignoreres, hvor det ikke er.
  • En essentialistisk forståelse ser identitet som et iboende, medfødt træk, der for eksempel videregives igennem blodet eller generne.
  • Heroverfor står en konstruktivistisk forståelse, der ser identitet som noget, der kun opstår i relationen mellem mennesker, så man ikke har en etnicitet, før man konfronteres med den måde, andre opfatter ens kulturelle identitet på.


Politisk nationalisme bygger typisk på primordialistiske eller essentialistiske etnicitetsforståelser, der anser etnicitet som et naturgivet fællesskab, der derfor også er den naturlige politiske enhed.

Egenforståelse eller påtvunget stempel

Etnicitet er en persons subjektive opfattelse af sin egen kulturelle identitet, men denne identitet skabes i møde og samvær med andre, hvorfor det ikke står enhver frit for at vælge sine etniske tilhørsforhold.

Hvis man lever i en kultur hvor andre hele tiden fortæller en at ens etnicitet er vigtig, så lærer man at de andre ser etnicitet som en vigtig forskel, og bygger sin etniske identitet op ud fra den forestilling. Hvis man samtidig fysisk ligner majoriteten og taler dansk uden accent, er ens identitet ikke synlig. I de tilfælde kan man selv vælge om man vil tale om sin etnicitet. Men hvis man er synlig minoritet, vil man ofte blive spurgt om sin etnicitet.

— Iben Jensen. 2013. Grundbog i kulturforståelse. Samfundslitteratur. s. 58

Indbyggede fordomme i etnografiske beskrivelser

Sådanne klassificerende træk behøver ikke at være udskillende eller rigtige. Der kan være tale om udviklede fordomme (om sig selv eller andre). De problemer, der knytter sig hertil, gør sig gældende i etnografiske beskrivelser af "fremmede" folkeslag, idet beskriveren fortolker det iagttagne eller oplevede i lyset af sine egne fordomme. Det gør sig blandt andet gældende i de "klassiske" grækeres og romeres fremstillinger af mellem- og nordeuropæiske folkeslag, hvis livsform, udseende og opførsel tolkedes i lyset af forfatternes egne fordomme, herunder elementer af xenofobi. Et dobbelt fordomsfilter lægges ind, når en senere tids etnografer bruger antikke græske og romerske kilder til at danne sig indtryk af keltere og germaner.

Ydre og indre egenskaber

Oplevelsen af, at nogen (en selv og andre) er af samme etniske slags, kan bygge på et eller flere aspekter:

  1. Etnisk racialiserede kropstegn (f.eks. hudfarve, hårfarve, ansigtstræk etc.),
  2. sprog/modersmål (urdu, grønlandsk, swahili, fransk etc.),
  3. historie og skæbnefællesskab (f.eks. fælles erfaringer om undertrykkelse, migration, diaspora m.m.),
  4. samfundsmæssig position (f.eks. minoritets- eller majoritetsstatus),
  5. religion,
  6. kultur og vaner,
  7. værdier,
  8. rettigheder (f.eks. statsborgerskab, stemmeret, ret til sociale ydelser, ret til uddannelse og modersmålsundervisning).

Medvirkende til samlingen og udskillelsen er en lang række personale aspekter som de tegn, der sættes ved brug af relationer (vennekreds, omgangskreds), væremåde (opførsel), interesser, værdier og holdninger (f.eks. syn på børneopdragelse, køn, arbejde, religion eller skolegang).

Markeringen af etnisk tilhørsforhold kan ske gennem materielle ting som f.eks. tøj og tilbehør. Eksempelvis kan burka, sari, kalot og kors opfattes som symboler og bruges til bevidst at markere forskelle i etnisk tilhørsforhold.[kilde mangler]

Stereotyper

En hollandsk gravering af forskellige nationer fra 1700-tallet viser indbyggerne i Asien, Amerika og Afrika som vilde. Nederst vises en englænder, en hollænder, en tysker og en franskmand.

Etniciteten hviler således på et indslag af fordomme, stereotype opfattelser dels af sig selv (autostereotyper), dels af andre hvorfra de adskiller sig (heterostereotyper). Etnicitet som social kategori udtrykker oplevelsen af forskelle mellem grupper af mennesker og oplevelsen af identitet og tilhør baseret på disse forskelle. I kraft af sådanne selv- og modbilleder kan en etnisk (eller social) gruppe udvikle en "vi-bevidsthed" og derved være i stand til at trække skillelinjer i forhold til andre. Sådanne modsætninger vil ofte have slagside, idet egen-gruppens fælleshedsskabende egenskaber som regel danner grundlag for opfattelsen af andres ikke-fællesskabstilhørende egenskaber og da således, at egne egenskaber vurderes positivt, andres egenskaber (eller mangel på de "egne egenskaber") anses for mindre gode(etnocentrisme).

En af de tidligste undersøgelser af etniske stereotyper fandt sted i USA i 1930'erne, hvor 100 studerende fra Princeton University blev præsenteret for en liste af etniske grupper (amerikanere, jøder, negre, tyrker, tyskere, kinesere, irlændere, englændere, italienere og japanere). De blev bedt om ud fra en liste over forskellige træk at tilføje de mest karakteristiske for hver gruppe. Typiske besvarelser var, at amerikanere var flittige, intelligente, materialistiske, ambitiøse og progressive, japanere som intelligente, flittige, progressive, snu og udspekulerede, jøder som snu, pengebegærlige, flittige, griske og intelligente og negre som overtroiske, dovne, sorgløse, uvidende og musikalske.

National mindretalsbeskyttelse

Som følge af vandringer og andre historiske begivenheder lever mange etniske grupper spredt over flere geografiske områder og suveræne stater. Det nuværende internationale samfund, der i begyndelsen af 2000-tallet omfatter lidt over 191 selvstændige stater, rummer derfor også talrige sproglige, etniske, religiøse og nationale mindretal. Alene i Europa anslås det, at der er 87 forskellige nationale grupper, hvoraf 33 danner flertalsbefolkningen i mindst én suveræn stat, mens de øvrige 54 udgør etniske mindretal. Det samlede antal europæere, der tilhører et nationalt mindretal, er anslået til 105 millioner, eller knap 14 % af 770 millioner europæere.

Mindretallene kan være sårbare overfor diskrimination fra flertallets side. At beskytte mindretal mod overgreb og aktivt virke for, at de kan bevare og udvikle deres egen identitet, er derfor gennem tiderne blevet opfattet som en vigtig del af det internationale arbejde for menneskerettighederne.

Etnicitet er både historisk og i nutiden blevet anvendt som politisk middel for regeringer og andre aktører til at opnå politiske gevinster. Det ses bl.a. i forskellige konflikter i Afrika. Ligeledes opfattes situationen med nutidige spændinger for de forskellige russiske mindretal i en række tidligere sovjetrepublikker (således Estland, Letland, Litauen, Moldavien og Georgien) i dag som et tema, som Rusland vil kunne anvende til at fremme sine egne interesser.

Referencer

  1. Jens Dolin, Pernille Ehlers, Søren Poulsen. 2007. Geografiske Verdensbilleder. Gyldendal Uddannelse, s. 260
  2. https://denstoredanske.lex.dk/etnicitet
  3. Elisabeth Brodtkorb & Marianne Rugkasa. 2009. Sociologi og socialantropologi. Munksgaard Danmark, s. 224
  4. ^ Hylland Eriksen, T. (2002). Ethnicity and nationalism: Anthropological perspectives. Pluto Press.
  5. Eriksen, T. H. (2012). Ethnicity. The Wiley-Blackwell Encyclopedia of Globalization.
  6. Angeliki Sotiropoulou. 2004. The role of ethnicity in ethnic conflicts: The case of Yugoslavia. University of Bath
  7. Jørn Borup. 2011. Religion, kultur og integration: vietnameserne i Danmark. Museum Tusculanum Press, s. 26.
  8. https://denstoredanske.lex.dk/etnisk
  9. Richard Jenkins. 2014. At være dansk: Identitet i hverdagslivet. Museum Tusculanum Press s 310-314
  10. Lund, s. 53
  11. Lund, s. 10-13
  12. Lund, s. 46-62
  13. Lund, s. 9
  14. Katz,D. og Braley,K.W. (1933): Racial Stereotypes of 100 college students. Journal of Abnormal and Social Psychology, 28, s. 280-290.
  15. "Jette Hannibal: Stereotyper, fordomme og diskriminering. EMU Danmarks læringsportal" (PDF). (PDF) fra originalen 27. maj 2016. Hentet 12. juni 2017.
  16. Christoph Pan og Beate Sibylle Pfeil (2002): Minderheitenrechte in Europa. Handbuch der europäischen Volksgruppen 12. maj 2016 hos Wayback Machine, Braumüller, ISBN 3700314221 (Google Books, uddrag). Se også 2006 genoptryk af Springer 5. december 2015 hos Wayback Machine (Amazon) ISBN 3211353070.
  17. Gyldendals leksikonredaktion: artiklen mindretal i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 22. februar 2021.
  18. De politiske forhold og fredsprocessen i Burundi. Statens Netbibliotek. (Webside ikke længere tilgængelig)
  19. "Etnisk konflikt - Kenya januar 2008. Det Krigsvidenskabelige Selskabs hjemmeside. Dateret 1. april 2008". fra originalen 22. februar 2017. Hentet 12. juni 2017.
  20. Adrian Terente: Spændinger og mindretal i Baltikum. Publikation udgivet af Forsvarsakademiet maj 2016.

Litteratur

  • Allan A. Lund: De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie, Aarhus University Press 1993, ISBN 87-89531-08-6.

Eksterne henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Etnicitet er den del af menneskers identitet der gor dem til medlemmer af et kulturelt faellesskab i form af en etnisk gruppe der forstar sig selv eller forstas af andre som en gruppe pga kulturarv som sprog madvaner klaededragt og andre kulturtraditioner eller biologisk afstamning 1 2 Etniske grupper ser ofte deres etniske tilhorsforhold som en slags slaegtskab og kan have en forestilling om et faelles ophav som kan vaere bade mytologisk og historisk 3 Etnicitet kan ogsa vaere knyttet til karakteristika som hudfarve ansigtstraek eller kropsmodifikationer som piercinger eller tatoveringer der forstas som et fysisk udtryk for et historisk slaegtskab Etnicitet kan ogsa vaere en politisk identitet hvor gruppens medlemmer soger at varetage deres faelles interesser overfor andre etniske grupper Faelles for etnicitet som aspekt af identitet er at etnicitet er et subjektivt oplevet faenomen en folelse af at hore til en gruppe som opstar i samvaer med andre mennesker som man ser sig som henholdsvis anderledes end eller samhorig med 4 5 Etniske identiteter opstar altsa i modet mellem grupper som afgraenser sig fra hinanden ved at skaerpe de traek som de selv anser for at vaere baerende for deres egen etnicitet Etniske forskelle har gennem historien ofte vaeret relateret til konflikter og krige 6 Etniske forskelle kan ogsa opsta som en konsekvens af konflikterne 7 Ordet er afledt af graesk ethnikos vedrorende folk afledt af ethnos folk 8 Indholdsfortegnelse 1 Forskellige antropologiske opfattelser 2 Egenforstaelse eller patvunget stempel 2 1 Indbyggede fordomme i etnografiske beskrivelser 2 2 Ydre og indre egenskaber 2 3 Stereotyper 3 National mindretalsbeskyttelse 4 Referencer 5 Litteratur 6 Eksterne henvisningerForskellige antropologiske opfattelser RedigerAntropologer har gennem tiden forstaet etnicitet pa forskellige mader Primordialistiske forstaelser af begrebet anser etnicitet som et universelt og uforanderligt historisk faktum Alle mennesker fodes ind i et eksisterende etnisk faellesskab som ikke kan aendres og hvor tilhorsforhold i princippet ikke kan forhandles Derimod ser instrumentalismen etnicitet som et aspekt af identitet der kan tillaegges saerlig betydning hvor det er saerligt relevant eller ignoreres hvor det ikke er En essentialistisk forstaelse ser identitet som et iboende medfodt traek der for eksempel videregives igennem blodet eller generne Heroverfor star en konstruktivistisk forstaelse der ser identitet som noget der kun opstar i relationen mellem mennesker sa man ikke har en etnicitet for man konfronteres med den made andre opfatter ens kulturelle identitet pa Politisk nationalisme bygger typisk pa primordialistiske eller essentialistiske etnicitetsforstaelser der anser etnicitet som et naturgivet faellesskab der derfor ogsa er den naturlige politiske enhed 4 9 Egenforstaelse eller patvunget stempel RedigerEtnicitet er en persons subjektive opfattelse af sin egen kulturelle identitet men denne identitet skabes i mode og samvaer med andre hvorfor det ikke star enhver frit for at vaelge sine etniske tilhorsforhold Hvis man lever i en kultur hvor andre hele tiden fortaeller en at ens etnicitet er vigtig sa laerer man at de andre ser etnicitet som en vigtig forskel og bygger sin etniske identitet op ud fra den forestilling Hvis man samtidig fysisk ligner majoriteten og taler dansk uden accent er ens identitet ikke synlig I de tilfaelde kan man selv vaelge om man vil tale om sin etnicitet Men hvis man er synlig minoritet vil man ofte blive spurgt om sin etnicitet Iben Jensen 2013 Grundbog i kulturforstaelse Samfundslitteratur s 58 Indbyggede fordomme i etnografiske beskrivelser Rediger Sadanne klassificerende traek behover ikke at vaere udskillende eller rigtige Der kan vaere tale om udviklede fordomme om sig selv eller andre 10 De problemer der knytter sig hertil gor sig gaeldende i etnografiske beskrivelser af fremmede folkeslag idet beskriveren fortolker det iagttagne eller oplevede i lyset af sine egne fordomme Det gor sig blandt andet gaeldende i de klassiske graekeres og romeres fremstillinger af mellem og nordeuropaeiske folkeslag hvis livsform udseende og opforsel tolkedes i lyset af forfatternes egne fordomme herunder elementer af xenofobi 11 Et dobbelt fordomsfilter laegges ind nar en senere tids etnografer bruger antikke graeske og romerske kilder til at danne sig indtryk af keltere og germaner 12 Ydre og indre egenskaber Rediger Oplevelsen af at nogen en selv og andre er af samme etniske slags kan bygge pa et eller flere aspekter Etnisk racialiserede kropstegn f eks hudfarve harfarve ansigtstraek etc sprog modersmal urdu gronlandsk swahili fransk etc historie og skaebnefaellesskab f eks faelles erfaringer om undertrykkelse migration diaspora m m samfundsmaessig position f eks minoritets eller majoritetsstatus religion kultur og vaner vaerdier rettigheder f eks statsborgerskab stemmeret ret til sociale ydelser ret til uddannelse og modersmalsundervisning Medvirkende til samlingen og udskillelsen er en lang raekke personale aspekter som de tegn der saettes ved brug af relationer vennekreds omgangskreds vaeremade opforsel interesser vaerdier og holdninger f eks syn pa borneopdragelse kon arbejde religion eller skolegang Markeringen af etnisk tilhorsforhold kan ske gennem materielle ting som f eks toj og tilbehor Eksempelvis kan burka sari kalot og kors opfattes som symboler og bruges til bevidst at markere forskelle i etnisk tilhorsforhold kilde mangler Stereotyper Rediger En hollandsk gravering af forskellige nationer fra 1700 tallet viser indbyggerne i Asien Amerika og Afrika som vilde Nederst vises en englaender en hollaender en tysker og en franskmand Etniciteten hviler saledes pa et indslag af fordomme stereotype opfattelser dels af sig selv autostereotyper dels af andre hvorfra de adskiller sig heterostereotyper Etnicitet som social kategori udtrykker oplevelsen af forskelle mellem grupper af mennesker og oplevelsen af identitet og tilhor baseret pa disse forskelle I kraft af sadanne selv og modbilleder kan en etnisk eller social gruppe udvikle en vi bevidsthed og derved vaere i stand til at traekke skillelinjer i forhold til andre Sadanne modsaetninger vil ofte have slagside idet egen gruppens faelleshedsskabende egenskaber som regel danner grundlag for opfattelsen af andres ikke faellesskabstilhorende egenskaber og da saledes at egne egenskaber vurderes positivt andres egenskaber eller mangel pa de egne egenskaber anses for mindre gode 13 etnocentrisme En af de tidligste undersogelser af etniske stereotyper fandt sted i USA i 1930 erne hvor 100 studerende fra Princeton University blev praesenteret for en liste af etniske grupper amerikanere joder negre tyrker tyskere kinesere irlaendere englaendere italienere og japanere 14 De blev bedt om ud fra en liste over forskellige traek at tilfoje de mest karakteristiske for hver gruppe Typiske besvarelser var at amerikanere var flittige intelligente materialistiske ambitiose og progressive japanere som intelligente flittige progressive snu og udspekulerede joder som snu pengebegaerlige flittige griske og intelligente og negre som overtroiske dovne sorglose uvidende og musikalske 15 National mindretalsbeskyttelse RedigerSom folge af vandringer og andre historiske begivenheder lever mange etniske grupper spredt over flere geografiske omrader og suveraene stater Det nuvaerende internationale samfund der i begyndelsen af 2000 tallet omfatter lidt over 191 selvstaendige stater rummer derfor ogsa talrige sproglige etniske religiose og nationale mindretal Alene i Europa anslas det at der er 87 forskellige nationale grupper hvoraf 33 danner flertalsbefolkningen i mindst en suveraen stat mens de ovrige 54 udgor etniske mindretal Det samlede antal europaeere der tilhorer et nationalt mindretal er anslaet til 105 millioner eller knap 14 af 770 millioner europaeere 16 Mindretallene kan vaere sarbare overfor diskrimination fra flertallets side 17 At beskytte mindretal mod overgreb og aktivt virke for at de kan bevare og udvikle deres egen identitet er derfor gennem tiderne blevet opfattet som en vigtig del af det internationale arbejde for menneskerettighederne Etnicitet er bade historisk og i nutiden blevet anvendt som politisk middel for regeringer og andre aktorer til at opna politiske gevinster Det ses bl a i forskellige konflikter i Afrika 18 19 Ligeledes opfattes situationen med nutidige spaendinger for de forskellige russiske mindretal i en raekke tidligere sovjetrepublikker saledes Estland Letland Litauen Moldavien og Georgien i dag som et tema som Rusland vil kunne anvende til at fremme sine egne interesser 20 Referencer Rediger Jens Dolin Pernille Ehlers Soren Poulsen 2007 Geografiske Verdensbilleder Gyldendal Uddannelse s 260 https denstoredanske lex dk etnicitet Elisabeth Brodtkorb amp Marianne Rugkasa 2009 Sociologi og socialantropologi Munksgaard Danmark s 224 a b Hylland Eriksen T 2002 Ethnicity and nationalism Anthropological perspectives Pluto Press Eriksen T H 2012 Ethnicity The Wiley Blackwell Encyclopedia of Globalization Angeliki Sotiropoulou 2004 The role of ethnicity in ethnic conflicts The case of Yugoslavia University of Bath Jorn Borup 2011 Religion kultur og integration vietnameserne i Danmark Museum Tusculanum Press s 26 https denstoredanske lex dk etnisk Richard Jenkins 2014 At vaere dansk Identitet i hverdagslivet Museum Tusculanum Press s 310 314 Lund s 53 Lund s 10 13 Lund s 46 62 Lund s 9 Katz D og Braley K W 1933 Racial Stereotypes of 100 college students Journal of Abnormal and Social Psychology 28 s 280 290 Jette Hannibal Stereotyper fordomme og diskriminering EMU Danmarks laeringsportal PDF Arkiveret PDF fra originalen 27 maj 2016 Hentet 12 juni 2017 Christoph Pan og Beate Sibylle Pfeil 2002 Minderheitenrechte in Europa Handbuch der europaischen Volksgruppen Arkiveret 12 maj 2016 hos Wayback Machine Braumuller ISBN 3700314221 Google Books uddrag Se ogsa 2006 genoptryk af Springer Arkiveret 5 december 2015 hos Wayback Machine Amazon ISBN 3211353070 Gyldendals leksikonredaktion artiklen mindretal i Den Store Danske pa lex dk Hentet 22 februar 2021 De politiske forhold og fredsprocessen i Burundi Statens Netbibliotek Webside ikke laengere tilgaengelig Etnisk konflikt Kenya januar 2008 Det Krigsvidenskabelige Selskabs hjemmeside Dateret 1 april 2008 Arkiveret fra originalen 22 februar 2017 Hentet 12 juni 2017 Adrian Terente Spaendinger og mindretal i Baltikum Publikation udgivet af Forsvarsakademiet maj 2016 Litteratur RedigerAllan A Lund De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie Aarhus University Press 1993 ISBN 87 89531 08 6 Eksterne henvisninger RedigerDanmarks lov om etnisk ligebehandling pa Retsinformation Arkiveret 30 december 2010 hos Wayback Machine Birgitte Stoklund Larsen Vi er jo alle mennesker men min kultur er bedre end din Kristeligt Dagblad 11 juli 2006 Arkiveret 9 marts 2012 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Etnicitet amp oldid 11315000