www.wikidata.da-dk.nina.az

Betalingsbalance n er en opgørelse af samtlige betalinger mellem et land og udlandet i det forløbne år Her kan man læse

Betalingsbalance

Betalingsbalancen er en opgørelse af samtlige betalinger mellem et land og udlandet i det forløbne år. Her kan man læse omfanget af landets indtægter og udgifter i samhandlen og andre transaktioner med udlandet.

Opgørelsesmetode Rediger

Betalingsbalancen opgøres efter det dobbelte bogholderis princip. En bestemt transaktion posteres dermed altid to steder. En given vareeksport vil således typisk blive bogført dels som en indtægt under betalingsbalancens løbende poster, dels som en udgift under betalingsbalancens finansielle poster.

De løbende poster Rediger

Udover saldoen på vare- og tjenestebalancen (dvs. overskuddet på landets samhandel af varer og tjenesteydelser med udlandet) består betalingsbalancens løbende poster af (netto)løn- og formueindkomst plus løbende (netto)overførsler fra udlandet. Det er dette beløb, overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, der i daglig tale blot omtales som "overskuddet på betalingsbalancen" eller "underskuddet på betalingsbalancen".

Kapitalposterne Rediger

Lægger man kapitalposter netto fra udlandet (forskellige typer af engangs-overførsler, dvs. gaver, som for et land som Danmark normalt er uden særlig størrelsesmæssig betydning) til de løbende poster, fås nettofordringserhvervelsen på udlandet. Den er lig med forøgelsen af landets (netto)tilgodehavender i udlandet, altså udlandsformuen eller, hvis tallet er negativt, udlandsgælden.

De finansielle poster Rediger

Betalingsbalancens finansielle poster viser, hvorledes udsving på de løbende poster og kapitalposterne er finansieret. Hvis de løbende poster udviser et underskud, vil de finansielle poster vise et tilsvarende overskud, således at balancen altid er 0. Hvis der er overskud på de finansielle poster, har det pågældende land altså stiftet gæld ved at importere kapital for at finansiere underskuddet på de løbende poster. Hvis der er underskud på de finansielle poster, har det pågældende land eksporteret kapital, evt. i form af fordringer på udlandet, som modsvarer overskuddet på de løbende poster. Summen af nettofordringserhvervelsen og betalingsbalancens finansielle poster skal være 0, sådan at den samlede betalingsbalance i egentlig forstand giver balance. I praksis opnås denne balance dog typisk kun i regnskabet ved at inkludere afstemningsposten fejl og udeladelser.

Danske forhold Rediger

Siden 1990 har Danmark bortset fra et enkelt år, 1998, haft overskud på betalingsbalancen hvert år. I 2012 udgjorde overskuddet 105 mia. kr., hvilket var en ny rekord. Overskuddet på varebalancen bidrog med 47,7 mia. kr., og overskuddet på tjenestebalancen var næsten lige så stort: 44,8 mia. kr. Løn- og formueindkomsten bidrog med 47,8 mia. kr. Det meste heraf var nettoindtægter i form af renter og udbytter fra udlandsformuen. De løbende overførsler fra udlandet var imidlertid negative med -35,4 mia. kr. De dækker over overførsler til og fra EU, udviklingsbistand, bidrag til internationale organisationer som OECD, FN mv., og overførsler til Grønland og Færøerne. Kapitaloverførslerne bidrog med 1 mia. kr., hvilket gav en samlet nettofordringserhvervelse på udlandet i 2012 på 106 mia. kr.

Ved udgangen af 2012 var Danmarks nettotilgodehavender i udlandet (Danmarks samlede udlandsformue) på 636 mia. kr. eller 35 % af BNP. I 2011 var Danmark et af seks EU-lande, som havde en positiv udlandsformue (ud af i alt 27 medlemslande). De øvrige var Finland, Tyskland og de tre Benelux-lande.

Er betalingsbalancen en vigtig økonomisk-politisk problemstilling? Rediger

I den lange periode fra midten af 1960’erne og til slutningen af 1980’erne var der i Danmark stor fokus på, at betalingsbalancen løbende udviste underskud. Det blev hyppigt udlagt på den måde, at dansk økonomi levede over evne og gældsatte sig. Betalingsbalance-underskuddet spillede dermed også en vigtig rolle i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik.

Fra 1980’erne voksede imidlertid det såkaldte ”nye syn” på betalingsbalancen frem i fagøkonomiske kredse. Det fremfører, at efter etableringen af fri kapitalbevægelser bør betalingsbalancen ikke længere tillægges så stor en rolle i den økonomiske politik. Betalingsbalancen er definitorisk lig med forskellen på et lands opsparing og investeringer, så betalingsbalancen udviser underskud, hvis investeringerne er større end opsparingen, og omvendt. Da variationer i nettoopsparingen mellem forskellige lande nemt kan håndteres via de internationale kapitalmarkeder, bør over- eller underskud på betalingsbalancen ikke være nogen selvstændig årsag til økonomisk-politiske indgreb.

Det nye syn er bl.a. blevet repræsenteret af de økonomiske vismænd. I en kronik om emnet i 1998 påpegede de, at ændringer i betalingsbalancen altid skyldes, at enten samfundets samlede opsparing eller investeringer har ændret sig. Et faldende investeringsniveau vil f.eks. forbedre betalingsbalancen for en uændret opsparing, men er ikke nødvendigvis en fordel for landet. En faldende opsparing vil forværre betalingsbalancen for uændrede investeringer, men kan heller ikke under alle omstændigheder siges at være dårlig. Det vil afhænge af de nærmere årsager bag den faldende opsparing. Ændringer i betalingsbalancen kan således i nogle situationer være symptomer på forhold, som bør adresseres, mens betalingsbalancen ikke i sig selv bør være et vigtigt slutmål for den økonomiske politik.

Synspunktet er næppe endnu nået ud til den brede offentlighed, men da betalingsbalancen har udvist overskud i mange år, har problemstillingen i det hele taget i det seneste årti fået langt mindre opmærksomhed i den økonomiske politik, end det var tilfældet i 1970’erne og 1980’erne.

Eksterne henvisninger Rediger

  • [1] Danmarks Statistiks statistikbank har opdaterede data for betalingsbalancens forskellige poster
  • Peter Birch Sørensen (1999): Betalingsbalancemålsætningen – en kommentar, Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 137, nr. 3, s. 360-67 uddyber det "nye syn" på betalingsbalancen.

Noter Rediger

  1. Danmarks Statistik (2011): Danmarks Udenrigsøkonomi 2011, s. 41
  2. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 306, 2013: Igen stort overskud på betalingsbalancen
  3. Danmarks Statistiks kapitalbalance
  4. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 196, 2013: Formuen over for udlandet blandt de højeste i EU
  5. [Torben M. Andersen (2008): Udviklingslinjer i dansk økonomi. S. 1-34 i: T. M. Andersen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 3. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2008. S. 23]
  6. [Torben M. Andersen (2008): Udviklingslinjer i dansk økonomi. S. 1-34 i: T. M. Andersen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 3. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2008. S.25]
  7. . Arkiveret fra originalen 6. juni 2014. Hentet 18. juni 2013.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Betalingsbalancen er en opgorelse af samtlige betalinger mellem et land og udlandet i det forlobne ar Her kan man laese omfanget af landets indtaegter og udgifter i samhandlen og andre transaktioner med udlandet Indholdsfortegnelse 1 Opgorelsesmetode 1 1 De lobende poster 1 2 Kapitalposterne 1 3 De finansielle poster 2 Danske forhold 3 Er betalingsbalancen en vigtig okonomisk politisk problemstilling 4 Eksterne henvisninger 5 NoterOpgorelsesmetode RedigerBetalingsbalancen opgores efter det dobbelte bogholderis princip En bestemt transaktion posteres dermed altid to steder En given vareeksport vil saledes typisk blive bogfort dels som en indtaegt under betalingsbalancens lobende poster dels som en udgift under betalingsbalancens finansielle poster De lobende poster Rediger Udover saldoen pa vare og tjenestebalancen dvs overskuddet pa landets samhandel af varer og tjenesteydelser med udlandet bestar betalingsbalancens lobende poster af netto lon og formueindkomst plus lobende netto overforsler fra udlandet Det er dette belob overskuddet pa betalingsbalancens lobende poster der i daglig tale blot omtales som overskuddet pa betalingsbalancen eller underskuddet pa betalingsbalancen Kapitalposterne Rediger Laegger man kapitalposter netto fra udlandet forskellige typer af engangs overforsler dvs gaver som for et land som Danmark normalt er uden saerlig storrelsesmaessig betydning til de lobende poster fas nettofordringserhvervelsen pa udlandet Den er lig med forogelsen af landets netto tilgodehavender i udlandet altsa udlandsformuen eller hvis tallet er negativt udlandsgaelden De finansielle poster Rediger Betalingsbalancens finansielle poster viser hvorledes udsving pa de lobende poster og kapitalposterne er finansieret Hvis de lobende poster udviser et underskud vil de finansielle poster vise et tilsvarende overskud saledes at balancen altid er 0 Hvis der er overskud pa de finansielle poster har det pagaeldende land altsa stiftet gaeld ved at importere kapital for at finansiere underskuddet pa de lobende poster Hvis der er underskud pa de finansielle poster har det pagaeldende land eksporteret kapital evt i form af fordringer pa udlandet som modsvarer overskuddet pa de lobende poster Summen af nettofordringserhvervelsen og betalingsbalancens finansielle poster skal vaere 0 sadan at den samlede betalingsbalance i egentlig forstand giver balance I praksis opnas denne balance dog typisk kun i regnskabet ved at inkludere afstemningsposten fejl og udeladelser 1 Danske forhold RedigerSiden 1990 har Danmark bortset fra et enkelt ar 1998 haft overskud pa betalingsbalancen hvert ar I 2012 udgjorde overskuddet 105 mia kr hvilket var en ny rekord Overskuddet pa varebalancen bidrog med 47 7 mia kr og overskuddet pa tjenestebalancen var naesten lige sa stort 44 8 mia kr Lon og formueindkomsten bidrog med 47 8 mia kr Det meste heraf var nettoindtaegter i form af renter og udbytter fra udlandsformuen De lobende overforsler fra udlandet var imidlertid negative med 35 4 mia kr De daekker over overforsler til og fra EU udviklingsbistand bidrag til internationale organisationer som OECD FN mv og overforsler til Gronland og Faeroerne Kapitaloverforslerne bidrog med 1 mia kr hvilket gav en samlet nettofordringserhvervelse pa udlandet i 2012 pa 106 mia kr 2 Ved udgangen af 2012 var Danmarks nettotilgodehavender i udlandet Danmarks samlede udlandsformue pa 636 mia kr eller 35 af BNP 3 I 2011 var Danmark et af seks EU lande som havde en positiv udlandsformue ud af i alt 27 medlemslande De ovrige var Finland Tyskland og de tre Benelux lande 4 Er betalingsbalancen en vigtig okonomisk politisk problemstilling RedigerI den lange periode fra midten af 1960 erne og til slutningen af 1980 erne var der i Danmark stor fokus pa at betalingsbalancen lobende udviste underskud Det blev hyppigt udlagt pa den made at dansk okonomi levede over evne og gaeldsatte sig 5 Betalingsbalance underskuddet spillede dermed ogsa en vigtig rolle i tilrettelaeggelsen af den okonomiske politik Fra 1980 erne voksede imidlertid det sakaldte nye syn pa betalingsbalancen frem i fagokonomiske kredse Det fremforer at efter etableringen af fri kapitalbevaegelser bor betalingsbalancen ikke laengere tillaegges sa stor en rolle i den okonomiske politik Betalingsbalancen er definitorisk lig med forskellen pa et lands opsparing og investeringer sa betalingsbalancen udviser underskud hvis investeringerne er storre end opsparingen og omvendt Da variationer i nettoopsparingen mellem forskellige lande nemt kan handteres via de internationale kapitalmarkeder bor over eller underskud pa betalingsbalancen ikke vaere nogen selvstaendig arsag til okonomisk politiske indgreb 6 Det nye syn er bl a blevet repraesenteret af de okonomiske vismaend I en kronik om emnet i 1998 papegede de at aendringer i betalingsbalancen altid skyldes at enten samfundets samlede opsparing eller investeringer har aendret sig Et faldende investeringsniveau vil f eks forbedre betalingsbalancen for en uaendret opsparing men er ikke nodvendigvis en fordel for landet En faldende opsparing vil forvaerre betalingsbalancen for uaendrede investeringer men kan heller ikke under alle omstaendigheder siges at vaere darlig Det vil afhaenge af de naermere arsager bag den faldende opsparing AEndringer i betalingsbalancen kan saledes i nogle situationer vaere symptomer pa forhold som bor adresseres mens betalingsbalancen ikke i sig selv bor vaere et vigtigt slutmal for den okonomiske politik 7 Synspunktet er naeppe endnu naet ud til den brede offentlighed men da betalingsbalancen har udvist overskud i mange ar har problemstillingen i det hele taget i det seneste arti faet langt mindre opmaerksomhed i den okonomiske politik end det var tilfaeldet i 1970 erne og 1980 erne Eksterne henvisninger Rediger 1 Danmarks Statistiks statistikbank har opdaterede data for betalingsbalancens forskellige poster Peter Birch Sorensen 1999 Betalingsbalancemalsaetningen en kommentar Nationalokonomisk Tidsskrift bind 137 nr 3 s 360 67 uddyber det nye syn pa betalingsbalancen Noter Rediger Danmarks Statistik 2011 Danmarks Udenrigsokonomi 2011 s 41 Nyt fra Danmarks Statistik nr 306 2013 Igen stort overskud pa betalingsbalancen Danmarks Statistiks kapitalbalance Nyt fra Danmarks Statistik nr 196 2013 Formuen over for udlandet blandt de hojeste i EU Torben M Andersen 2008 Udviklingslinjer i dansk okonomi S 1 34 i T M Andersen H Linderoth V Smith og N Westergard Nielsen Beskrivende dansk okonomi 3 udgave Bogforlaget Handelsvidenskab 2008 S 23 Torben M Andersen 2008 Udviklingslinjer i dansk okonomi S 1 34 i T M Andersen H Linderoth V Smith og N Westergard Nielsen Beskrivende dansk okonomi 3 udgave Bogforlaget Handelsvidenskab 2008 S 25 Niels Kaergard og Peter Birch Sorensen Hvor interessant er betalingsbalancen Kronik i Politiken 28 9 1998 Arkiveret fra originalen 6 juni 2014 Hentet 18 juni 2013 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Betalingsbalance amp oldid 11414983