www.wikidata.da-dk.nina.az

Christiansfeld er en by i Sønderjylland med 2 985 indbyggere 2023 1 beliggende 13 km nord for Haderslev og 18 km syd for

Christiansfeld

Christiansfeld er en by i Sønderjylland med 2.985 indbyggere (2023), beliggende 13 km nord for Haderslev og 18 km syd for Kolding. Byen hører til Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Christiansfeld
Byvåben Tyrstrup Kirke

Grev Zinzendorfs Plads
Overblik
Land  Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Kolding Kommune
Sogn Tyrstrup Sogn
Grundlagt 1773
Postnr. 6070 Christiansfeld
Demografi
Christiansfeld by 2.985 (2023)
Kommunen 94.528 (2023)
 - Areal 605,00 km²
 - Befolkningstæthed 147,22 pr. km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.christiansfeldcentret.dk
Oversigtskort
Christiansfeld
Christiansfelds beliggenhed 55°21′19″N 9°29′29″Ø / 55.35528°N 9.49139°Ø / 55.35528; 9.49139Koordinater: 55°21′19″N 9°29′29″Ø / 55.35528°N 9.49139°Ø / 55.35528; 9.49139

UNESCO Verdensarvsområde
Christiansfeld
Kobberstik af Christiansfeld 1780
Land  Danmark
Type Kultur
Sted Kolding Kommune, Region Syddanmark
Kriterium iii og iv
Reference 1468
Region Europa
Indskrevet 4. juli 2015

I Folkekirken hører Christiansfeld til Tyrstrup Sogn, men Brødremenigheden, der grundlagde byen i 1773, står stadig stærkt med ca. 450 medlemmer. Brødremenighedens Kirke ligger midt i byen og Tyrstrup Kirke ligger i den sydlige del af byen.

Verdensarv Rediger

I Det Europæiske Bygningsfredningsår 1975 blev Christiansfeld udnævnt til "særdeles bevaringsværdig". En række af byens huse er fredede. I 2002-2014 har Brødremenigheden, Christiansfeld Kommune (fra 2007 Kolding Kommune) og Realdania med hjælp fra andre fonde renoveret byens historiske huse i Danmarks største privatfinansierede bybevaringsprojekt med et budget på 225 mill. DKK.

Når husene har kunnet bevares, er det fordi de er grundmurede af gule Flensborg-sten og ikke bygget af bindingsværk som ellers var fremherskende i 1700-tallet. Også træværket er førsteklasses håndværk, så kun få vinduer har måttet udskiftes. "Vinduesrammerne er lavet af kernetræ, der er skåret med årerne i den rigtige retning og behandlet med linolie. Det har gjort at træet er så stærkt, at det er svært at stikke en syl ned i det," forklarer snedkeren, der har deltaget i renoveringen.

Christiansfeld blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2015.

Navnet Rediger

Byen er opkaldt efter kong Christian 7., og Feld betyder "mark" på tysk. Navnet Christiansfeld udtales med tryk på første stavelse.

Faciliteter Rediger

Christiansfeld Skole har 465 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Cuben i byens nordlige ende rummer en idrætshal, der har plads til 1500 personer, hvoraf de 396 pladser er siddepladser. Desuden er der fitnesscenter, squashbaner og keglebaner.

Ugeavisen Tyrstrup Herreds Tidende eller Christiansfeld Avis, grundlagt i 1924, udkommer i byen. Byen har flere dagligvarebutikker. 1 km nordvest for byen ligger Tyrstrup Kro, som har 27 værelser og mødefaciliteter.

Arla Foods købte det tidligere Tyrstrup Mejeri, som nu huser koncernens største friskvareterminal med cirka 400 ansatte.

Historie Rediger

Den Herrnhutiske Brødremenighed blev hurtigt kendt i Danmark, efter at den i 1727 havde etableret sig i Herrnhut i Tyskland. I første omgang blev brødrene sendt ud for at missionere i de danske kolonier Sankt Thomas og Grønland. I 1736 fik hernnhuterne lov til at oprette en koloni i Holsten, men de forlod den allerede i 1741, fordi Christian 6.'s betingelser var alt for stramme.

I 1768 besøgte Christian 7. og hans livlæge Johann Friedrich Struensee Brødremenighedens koloni Zeist i Nederlandene. De så et bysamfund med en blomstrende industri og en livlig økonomi. Sådan et kraftcenter ville de også gerne have i Danmark, og Brødremenigheden tog imod en opfordring til at bygge en koloni i Danmark. Nu var det slut med stramme betingelser. I den koncession, som kongen underskrev 10. december 1771 – hvor Struensee reelt regerede Danmark – fik brødrene bl.a. 10 års skattefrihed, statstilskud på 10% til alle bygninger, der blev opført i de 10 år, toldfrihed, egen domstol, ingen militærtjeneste, ingen tvungne laugsmedlemskaber og teologisk frihed inden for den danske statskirke. Og alle danskere kunne frit tilslutte sig brødrene, hvis menigheden ville optage dem. Efter Struensees fald året efter besluttede de nye magthavere at bekræfte koncessionen.

I 1772 købte Brødremenigheden det sønderjyske krongods Tyrstrupgård, og projekteringen af byen startede efter en streng byplan, hvor forbilledet ikke længere var Hernnhut, men Herrnhaag fra 1742. Den ideelle by var beskrevet i detaljer: længde og bredde på kirkepladsen, der var byens centrum; bredden af de to parallelle hovedgader, der indrammede pladsen; og havernes størrelse, for det var noget så nyt som en haveby, man anlagde med både prydhaver og nyttehaver. Ved den nordlige hovedgade lå Søstrehuset og Enkehuset, så kvinderne kunne gå den lige vej til kirkens norddør, og ved den sydlige hovedgade lå Brødrehuset, hvorfra mændene gik til syddøren. Disse 3 "korhuse" var en slags kollektiver for menighedens ugifte medlemmer – der var ikke et til enkemændene, for de forventedes at finde en ny kone og danne en ny familie, som skulle bo i et almindeligt familiehus. Kirkegården Gudsageren er også kønsopdelt, kvinderne ligger mod øst og mændene mod vest. Gravstederne er ens og har kun en lille liggende sten. Gravstederne sløjfes ikke, men skal ligge evigt.

I 1773 blev de første 3 huse bygget: præstebolig, forstanderbolig og et, der simpelthen hed "det 1. hus" og rummede menighedens første kirkesal indtil den rigtige kirke, Salshuset, blev færdigt. Det 1. hus var stort nok til de 22 brødre, der var med i starten. I de første 9 år blev der bygget 35 huse, og omkring år 1800 var byen færdigbygget. I 1806 toppede menigheden med 756 medlemmer. Byen tiltrak håndværksmestre fra Tyskland, så 21 fag var repræsenteret, bl.a. farveri, lysstøberi, sæbesyderi, kakkelovnsfabrik, cigar- og tobaksfabrik, klaverfabrik, hattemageri, rebslageri, margarinefabrik, apoteker, tårnurmageri, sølvsmedje, trykkeri, bogbinder, honningkagebager. Byen er stadig berømt for sine honningkager – en tradition, der går tilbage til 1783. Byen havde også handelshuset Spielwerk.

Brødremenighedens Hotel Rediger

Brødremenighedens Hotel blev opført i 1773 og lå uden for den oprindelige by, fordi personer, der ikke var medlemmer af Brødremenigheden, ikke måtte overnatte i byen. Som det fremgår af en tavle på hjørnet Kongensgade/Lindegade, har hotellet jævnligt haft besøg af konger med familie og andre højtstående personer. Her blev våbenstilstanden mellem Danmark og Preussen/Østrig sluttet 18. juli 1864.

Hotellet kom til at ligge ved hovedvejen mellem Kolding og Haderslev, da den i 1854 blev ført igennem Kongensgade. Hotelbygningen måtte kortes af da vejen skulle udvides i 1930. Hotellet fungerer stadig med 18 værelser, hvoraf 8 er opkaldt efter prominente gæster og 6 kan varmes op med Christiansfeld kakkelovne, som hotellet har landets største samling af. Desuden har hotellet lokaler af forskellig størrelse, så der kan holdes kurser, konferencer, møder og selskaber.

Den tyske tid Rediger

Christiansfeld var før 1864 en del af Hertugdømmet Slesvig, som i nord strakte sig til den sydlige del af Kolding by og Kolding Fjord. I 1864 kom Christiansfeld under prøjsisk styre og mistede sit nordlige opland og sine handelsforbindelser fordi de 8 nordligste sogne i Slesvig blev overført til Kongeriget Danmark i en byttehandel med de kongerigske enklaver i Slesvig. Grænsen kom derfor til at ligge ved Høkkelbjerg kun 2½ km nord for Christiansfeld.

Christiansfeld var endestation på Haderslev Amts Jernbaners strækning Haderslev-Christiansfeld (1899-1932). Stationen er bevaret på Jernbanegade 1, nu som café.

Genforeningen Rediger

Efter Genforeningen i 1920 ville den danske stat forbedre infrastrukturen i Sønderjylland og binde landsdelen bedre sammen med resten af landet. Den store sønderjyske jernbanelov fra 1924 indeholdt muligheden for at ombygge den smalsporede amtsbanestrækning Haderslev-Christiansfeld til normalspor og forbinde den med Kolding Sydbaner enten i Taps eller ved Hejls landevej. Projektet blev ikke realiseret, fordi ingen private søgte koncession på det.

Brødremenigheden solgte efter genforeningen sin drenge- og pigeskole og avlsgården Tyrstrupgård til private efter tilbagegang i menigheden. Selvom mange af Christiansfelds indbyggere fra gammel tid havde tyske rødder, fik byen for første gang i sin historie en dansk borgmester, som ikke tillige var medlem af Brødremenigheden. Dermed mistede menigheden et af sine privilegier fra 1771, nemlig retten til at vælge byens ledelse.

I anlægget mellem Kongensgade og Gudsageren står en sten til minde om genforeningen. Den blev afsløret 10. juli 1935, på 15-årsdagen for kong Christian 10.'s ridt over den tidligere grænse 3 km nord for Christiansfeld.

Kommunen Rediger

I 1867 fik byen officiel status som flække. Den beholdt denne status efter genforeningen, men benyttede ikke sin mulighed for at træde ud af amtskommunen. Begrebet flække bortfaldt ved kommunalreformen i 1970, hvor Christiansfeld blev hovedby i Christiansfeld Kommune, der blev dannet af Tyrstrup og 8 andre sogne. Den indgik ved kommunalreformen i 2007 i Kolding Kommune.

Musiksamlingen Rediger

Brødremenighedens musiksamling i Christiansfeld er i dag en af de største private danske samlinger med noder, der går til helt tilbage til byens oprettelse. Fra slutningen af 1700-tallet blev Christiansfeld berømt for at være et sted, hvor musik både i og uden for kirken var af høj kvalitet og opførelserne ligeså. Mange kom til byen for at høre koncerter og overvære gudstjenester med salmesang. Noderne til 22 meget forskellige kirkelige motetter eller korte kantater er udgivet både i papirform og digitalt.

Kendte personer Rediger

Jeppe Madsen-Ohlsen - Ved det gamle vægterhus i Christiansfeld


Galleri Rediger

Noter Rediger

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. Christiansfeld
  3. Ifølge SkoleIntra, der i sommeren 2019 blev afløst af Aula-systemet, som ikke lægger op til at bringe disse oplysninger
  4. Cuben: Faciliteter (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. Christiansfeld Avis
  6. Tyrstrup Kro (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. Danmarks genforeningssten: Christiansfeld
  8. Peter Hauge (red.): Værker fra Brødremenighedens musiksamling, Christiansfeld, Dansk Center for Musikudgivelse 2015 ISMN 979-0-9001827-8-4

Eksterne kilder/henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Christiansfeld er en by i Sonderjylland med 2 985 indbyggere 2023 1 beliggende 13 km nord for Haderslev og 18 km syd for Kolding Byen horer til Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark ChristiansfeldByvaben Tyrstrup KirkeGrev Zinzendorfs PladsOverblikLand DanmarkRegionRegion SyddanmarkKommuneKolding KommuneSognTyrstrup SognGrundlagt1773Postnr 6070 ChristiansfeldDemografiChristiansfeld by2 985 1 2023 Kommunen94 528 1 2023 Areal605 00 km Befolkningstaethed147 22 pr km AndetTidszoneUTC 1Hjemmesidewww christiansfeldcentret dkOversigtskortChristiansfeldChristiansfelds beliggenhed 55 21 19 N 9 29 29 O 55 35528 N 9 49139 O 55 35528 9 49139 Koordinater 55 21 19 N 9 29 29 O 55 35528 N 9 49139 O 55 35528 9 49139UNESCO Verdensarvsomrade ChristiansfeldKobberstik af Christiansfeld 1780Land DanmarkTypeKulturStedKolding Kommune Region SyddanmarkKriteriumiii og ivReference1468RegionEuropaIndskrevet4 juli 2015vdrI Folkekirken horer Christiansfeld til Tyrstrup Sogn men Brodremenigheden der grundlagde byen i 1773 star stadig staerkt med ca 450 medlemmer Brodremenighedens Kirke ligger midt i byen og Tyrstrup Kirke ligger i den sydlige del af byen Indholdsfortegnelse 1 Verdensarv 2 Navnet 3 Faciliteter 4 Historie 4 1 Brodremenighedens Hotel 4 2 Den tyske tid 4 3 Genforeningen 4 4 Kommunen 5 Musiksamlingen 6 Kendte personer 7 Galleri 8 Noter 9 Eksterne kilder henvisningerVerdensarv RedigerI Det Europaeiske Bygningsfredningsar 1975 blev Christiansfeld udnaevnt til saerdeles bevaringsvaerdig En raekke af byens huse er fredede I 2002 2014 har Brodremenigheden Christiansfeld Kommune fra 2007 Kolding Kommune og Realdania med hjaelp fra andre fonde renoveret byens historiske huse i Danmarks storste privatfinansierede bybevaringsprojekt med et budget pa 225 mill DKK Nar husene har kunnet bevares er det fordi de er grundmurede af gule Flensborg sten og ikke bygget af bindingsvaerk som ellers var fremherskende i 1700 tallet Ogsa traevaerket er forsteklasses handvaerk sa kun fa vinduer har mattet udskiftes Vinduesrammerne er lavet af kernetrae der er skaret med arerne i den rigtige retning og behandlet med linolie Det har gjort at traeet er sa staerkt at det er svaert at stikke en syl ned i det forklarer snedkeren der har deltaget i renoveringen Christiansfeld blev optaget pa UNESCOs verdensarvsliste i 2015 2 Navnet RedigerByen er opkaldt efter kong Christian 7 og Feld betyder mark pa tysk Navnet Christiansfeld udtales med tryk pa forste stavelse Faciliteter RedigerChristiansfeld Skole har 465 elever fordelt pa 0 9 klassetrin 3 Cuben i byens nordlige ende rummer en idraetshal der har plads til 1500 personer hvoraf de 396 pladser er siddepladser Desuden er der fitnesscenter squashbaner og keglebaner 4 Ugeavisen Tyrstrup Herreds Tidende eller Christiansfeld Avis grundlagt i 1924 udkommer i byen 5 Byen har flere dagligvarebutikker 1 km nordvest for byen ligger Tyrstrup Kro som har 27 vaerelser og modefaciliteter 6 Arla Foods kobte det tidligere Tyrstrup Mejeri som nu huser koncernens storste friskvareterminal med cirka 400 ansatte Historie RedigerDen Herrnhutiske Brodremenighed blev hurtigt kendt i Danmark efter at den i 1727 havde etableret sig i Herrnhut i Tyskland I forste omgang blev brodrene sendt ud for at missionere i de danske kolonier Sankt Thomas og Gronland I 1736 fik hernnhuterne lov til at oprette en koloni i Holsten men de forlod den allerede i 1741 fordi Christian 6 s betingelser var alt for stramme I 1768 besogte Christian 7 og hans livlaege Johann Friedrich Struensee Brodremenighedens koloni Zeist i Nederlandene De sa et bysamfund med en blomstrende industri og en livlig okonomi Sadan et kraftcenter ville de ogsa gerne have i Danmark og Brodremenigheden tog imod en opfordring til at bygge en koloni i Danmark Nu var det slut med stramme betingelser I den koncession som kongen underskrev 10 december 1771 hvor Struensee reelt regerede Danmark fik brodrene bl a 10 ars skattefrihed statstilskud pa 10 til alle bygninger der blev opfort i de 10 ar toldfrihed egen domstol ingen militaertjeneste ingen tvungne laugsmedlemskaber og teologisk frihed inden for den danske statskirke Og alle danskere kunne frit tilslutte sig brodrene hvis menigheden ville optage dem Efter Struensees fald aret efter besluttede de nye magthavere at bekraefte koncessionen I 1772 kobte Brodremenigheden det sonderjyske krongods Tyrstrupgard og projekteringen af byen startede efter en streng byplan hvor forbilledet ikke laengere var Hernnhut men Herrnhaag fra 1742 Den ideelle by var beskrevet i detaljer laengde og bredde pa kirkepladsen der var byens centrum bredden af de to parallelle hovedgader der indrammede pladsen og havernes storrelse for det var noget sa nyt som en haveby man anlagde med bade prydhaver og nyttehaver Ved den nordlige hovedgade la Sostrehuset og Enkehuset sa kvinderne kunne ga den lige vej til kirkens norddor og ved den sydlige hovedgade la Brodrehuset hvorfra maendene gik til syddoren Disse 3 korhuse var en slags kollektiver for menighedens ugifte medlemmer der var ikke et til enkemaendene for de forventedes at finde en ny kone og danne en ny familie som skulle bo i et almindeligt familiehus Kirkegarden Gudsageren er ogsa konsopdelt kvinderne ligger mod ost og maendene mod vest Gravstederne er ens og har kun en lille liggende sten Gravstederne slojfes ikke men skal ligge evigt I 1773 blev de forste 3 huse bygget praestebolig forstanderbolig og et der simpelthen hed det 1 hus og rummede menighedens forste kirkesal indtil den rigtige kirke Salshuset blev faerdigt Det 1 hus var stort nok til de 22 brodre der var med i starten I de forste 9 ar blev der bygget 35 huse og omkring ar 1800 var byen faerdigbygget I 1806 toppede menigheden med 756 medlemmer Byen tiltrak handvaerksmestre fra Tyskland sa 21 fag var repraesenteret bl a farveri lysstoberi saebesyderi kakkelovnsfabrik cigar og tobaksfabrik klaverfabrik hattemageri rebslageri margarinefabrik apoteker tarnurmageri solvsmedje trykkeri bogbinder honningkagebager Byen er stadig beromt for sine honningkager en tradition der gar tilbage til 1783 Byen havde ogsa handelshuset Spielwerk Brodremenighedens Hotel Rediger Brodremenighedens Hotel blev opfort i 1773 og la uden for den oprindelige by fordi personer der ikke var medlemmer af Brodremenigheden ikke matte overnatte i byen Som det fremgar af en tavle pa hjornet Kongensgade Lindegade har hotellet jaevnligt haft besog af konger med familie og andre hojtstaende personer Her blev vabenstilstanden mellem Danmark og Preussen Ostrig sluttet 18 juli 1864 Hotellet kom til at ligge ved hovedvejen mellem Kolding og Haderslev da den i 1854 blev fort igennem Kongensgade Hotelbygningen matte kortes af da vejen skulle udvides i 1930 Hotellet fungerer stadig med 18 vaerelser hvoraf 8 er opkaldt efter prominente gaester og 6 kan varmes op med Christiansfeld kakkelovne som hotellet har landets storste samling af Desuden har hotellet lokaler af forskellig storrelse sa der kan holdes kurser konferencer moder og selskaber Den tyske tid Rediger Christiansfeld var for 1864 en del af Hertugdommet Slesvig som i nord strakte sig til den sydlige del af Kolding by og Kolding Fjord I 1864 kom Christiansfeld under projsisk styre og mistede sit nordlige opland og sine handelsforbindelser fordi de 8 nordligste sogne i Slesvig blev overfort til Kongeriget Danmark i en byttehandel med de kongerigske enklaver i Slesvig Graensen kom derfor til at ligge ved Hokkelbjerg kun 2 km nord for Christiansfeld Christiansfeld var endestation pa Haderslev Amts Jernbaners straekning Haderslev Christiansfeld 1899 1932 Stationen er bevaret pa Jernbanegade 1 nu som cafe Genforeningen Rediger Efter Genforeningen i 1920 ville den danske stat forbedre infrastrukturen i Sonderjylland og binde landsdelen bedre sammen med resten af landet Den store sonderjyske jernbanelov fra 1924 indeholdt muligheden for at ombygge den smalsporede amtsbanestraekning Haderslev Christiansfeld til normalspor og forbinde den med Kolding Sydbaner enten i Taps eller ved Hejls landevej Projektet blev ikke realiseret fordi ingen private sogte koncession pa det Brodremenigheden solgte efter genforeningen sin drenge og pigeskole og avlsgarden Tyrstrupgard til private efter tilbagegang i menigheden Selvom mange af Christiansfelds indbyggere fra gammel tid havde tyske rodder fik byen for forste gang i sin historie en dansk borgmester som ikke tillige var medlem af Brodremenigheden Dermed mistede menigheden et af sine privilegier fra 1771 nemlig retten til at vaelge byens ledelse I anlaegget mellem Kongensgade og Gudsageren star en sten til minde om genforeningen Den blev afsloret 10 juli 1935 pa 15 arsdagen for kong Christian 10 s ridt over den tidligere graense 3 km nord for Christiansfeld 7 Kommunen Rediger I 1867 fik byen officiel status som flaekke Den beholdt denne status efter genforeningen men benyttede ikke sin mulighed for at traede ud af amtskommunen Begrebet flaekke bortfaldt ved kommunalreformen i 1970 hvor Christiansfeld blev hovedby i Christiansfeld Kommune der blev dannet af Tyrstrup og 8 andre sogne Den indgik ved kommunalreformen i 2007 i Kolding Kommune Musiksamlingen RedigerBrodremenighedens musiksamling i Christiansfeld er i dag en af de storste private danske samlinger med noder der gar til helt tilbage til byens oprettelse Fra slutningen af 1700 tallet blev Christiansfeld beromt for at vaere et sted hvor musik bade i og uden for kirken var af hoj kvalitet og opforelserne ligesa Mange kom til byen for at hore koncerter og overvaere gudstjenester med salmesang Noderne til 22 meget forskellige kirkelige motetter eller korte kantater er udgivet bade i papirform og digitalt 8 Kendte personer Rediger nbsp Jeppe Madsen Ohlsen Ved det gamle vaegterhus i ChristiansfeldKunstmaleren Jeppe Madsen Ohlsen 1891 1948 fodt i byen og bosat der 1931 38 Biskop og modstandsmand Vincent Lind 1925 2007Galleri Rediger nbsp Brodremenighedens forste hus fra 1773 nbsp Sostrehuset nbsp Lindegade Den rode bygning er Brodremenighedens gamle drengeskole nbsp Brodrehusets gard nbsp Brodremenighedens Hotel nbsp Brodremenighedens gamle apotek nbsp Den gamle pigekostskole nbsp Det gamle handelshus Spielwerg nbsp Christiansfeld Skole nbsp Den tidligere stationsbygning nbsp GenforeningspladsenNoter Rediger a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon Christiansfeld Ifolge SkoleIntra der i sommeren 2019 blev aflost af Aula systemet som ikke laegger op til at bringe disse oplysninger Cuben Faciliteter Webside ikke laengere tilgaengelig Christiansfeld Avis Tyrstrup Kro Webside ikke laengere tilgaengelig Danmarks genforeningssten Christiansfeld Peter Hauge red Vaerker fra Brodremenighedens musiksamling Christiansfeld Dansk Center for Musikudgivelse 2015 ISMN 979 0 9001827 8 4Eksterne kilder henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Christiansfeld Christiansfeld pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie Honningkager dk en historisk side om Christiansfeld SDFE kortviser Malebordsblade preussiske 1877 1920 danske 1920 71 Frandsen Soren red Christiansfeld en levende by 2014 ISBN 978 87 996551 4 4 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Christiansfeld amp oldid 11515669