www.wikidata.da-dk.nina.az

Kancelli latin cancelli gitter skranke regeringskontor Fremmedordbogen er en generel betegnelse for middelalderligt skri

Kancelli

Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter. Titlen kansler tilfalder den person, der leder kontoret og blev ofte besat af vigtige ministre i flere lande og er stadig titlen på regeringsoverhovedet i det moderne Tyskland, Østrig og Schweiz.

Kancelliets historie i Danmark Rediger

Kancelliernes oprindelse fortaber sig i middelalderen. Frem til enevældens indførelse i 1660 udgjorde Kancelliet den administrative enhed, der forestod ekspeditionen af alle kongelige ordrer og breve. Der fandtes tillige et rentekammer, men Rentekammerets sager måtte også gennem Kancelliet. I det 16. århundrede oprettedes et særskilt tysk kancelli, der skulle stå for korrespondance på tysk og på latin, og som derfor fik dels med hertugdømmerne, dels med udenrigske anliggender at gøre.

Fra 1513 begyndte man at føre kopibøger (registre eller registranter) over al udgået korrespondance, i begyndelsen dog kun over de såkaldte "åbne breve", der indeholdt forordninger, bevillinger, bestallinger og lignende af interesse for almenheden. Sådanne åbne breve begyndte med sætningen "Vi etc. gøre alle vitterligt". De "lukkede breve" (eller missiver) beregnede for enkeltpersoner og med befalinger til embedsmænd, instrukser, stævninger og lignende begyndte derimod med sætningen "Vor Gunst tilforn" blev derimod først indført i kopi i de såkaldte tegnelser fra 1535.

Indtil 1571 førtes kun en række "registre" og en række "tegnelser", idet man dog opdelte efter landskabelige forhold i:

  1. sjællandske
  2. skånske (herunder hallandske og blekingske)
  3. fynske og smålandske (herunder lolland-falsterske)
  4. jyske
  5. norske (herunder islandske, færøske og grønlandske)

registre.

Fra 1572 begyndte man at samle registrene i protokolrækker og at inddele tegnelser efter samme retningsmåde. Fra denne tid fandtes altså 5 rækker med registre og 5 rækker med tegnelser. Breve for hele riget indførtes i sjællandske registre og tegnelser.(disse er udgivet af Rigsarkivet i serien "Kancelliets Brevbøger").

Indtil 1660 modtog og opbevarede Kancelliet desuden blandt andet mønstringsruller og rostjenestetakseringer, mønstringsruller over borgerskabet i købstæderne, jordebøger indsendte af lensmændene, sognepræsters designationer på gårde, bol og tjenesteydere i deres sognekald fra henholdsvis 1651 og 1657-58, mandtal over Københavns og Christianshavns indbyggere 1659-60. Det var således et ret bredt udvalg af oplysninger, der tilflød Kancelliet.

Efter statsforandringen 1660 omlagdes centralforvaltningen, idet man gik over til et kollegiestyre: man adskilte nu Danske Kancelli og Tyske Kancelli helt fra hinanden, gjorde Rentekammeret (1660-1679 kaldet Skatkammerkollegiet) selvstændigt og oprettede ydermere Krigskollegiet og Admiralitetskollegiet til overtagelse af henholdsvis hærens og flådens anliggender, desuden Statskollegiet til behandling af sager af almindelig betydning; dette blev nedlagt igen i 1676.

Danske Kancelli Rediger

Danske Kancelli var frem til Grundlovens forberedelse i 1848 det eneste regeringskontor for kongeriget og ekspederede alle statssager. Under Danske Kancelli var en særlig afdeling Rentekammeret, som stod for statens finanser. Sager vedrørende Hertugdømmerne ekspederedes af det Slesvig-Holstenske Kancelli eller Tyske Kancelli. Kancelliet blev ledet af en kansler og var fra middelalderen det kontor, hvorfra fyrstens breve og forordninger udgik, og hvor de indkomne skrivelser besvaredes.

Gennem tiden blev en række nye institutioner udskilt fra kancelliet:

I forbindelse med administrationsreformen i 1848 blev Danske Kancelli ophævet ved kongelig resolution af 24. marts 1848 og opdelt i statsministeriet, indenrigsministeriet, justitsministeriet og ecclesiastikministeriet. Rentekammerets funktioner overgik til finansministeriet. Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik VII. Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki.

Tyske Kancelli Rediger

Tyske Kancelli oprettedes i 1523 og benævntes således, fordi dets forvaltningssprog var tysk. Det var på den ene side den centrale udenrigspolitiske myndighed, på den anden side tillige den øverste forvaltningsinstans for de dele af riget, der ikke hørte under kronen, nemlig hertugdømmerne. Om sidstnævnte del af kancelliet bruges traditionelt betegnelsen Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling. De udenrigspolitiske sager udskiltes i 1770 i et særligt departement.

I forbindelse med opløsningen af Det tyske Rige i 1806 skiftede kancelliet navn til Slesvig-Holstenske Kancelli, efter Lauenborgs indlemmelse i det danske monarki i 1816 til Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli (ved traktat mellem Prøjsen, Sverige og Danmark af 4. juni 1815). Ved systemskiftet 1849 blev Kancelliet ophævet; dets indenrigspolitiske afdelings opgaver blev derefter fra 1851/52 varetaget af ministerierne for Slesvig hhv. Holsten og Lauenborg. Kancelliets opgaver omfattede alle sager vedrørende hertugdømmernes indre og ydre anliggender. Arkivet er dermed et af de vigtigste arkiver i landsarkivet.

Diplomati Rediger

Inden for diplomatiet betegner Kancelli en ambassades eller et konsulats kontorlokaler, medens residensen er ambassadørens tjenestebolig.

Noter Rediger

  1. Coredon, Christopher (2007). A Dictionary of Medieval Terms & Phrases (genoptrykt udgave). Woodbridge: D. S. Brewer. s. 66. ISBN 978-1-84384-138-8.
  2. ^ Fabritius og Hatt, s. 136
  3. Fabritius og Hatt, s. 136f
  4. ^ Fabritius og Hatt, s. 137
  5. Fabritius og Hatt, s. 137f
  6. Fabritius og Hatt, s. 138
  7. Fabritius og Hatt, s. 141
  8. ^ Fabritius og Hatt, s. 144

Litteratur Rediger

  • Albert Fabritius og Harald Hatt: Håndbog i slægtsforskning, 3. udgave; J. H. Schultz Forlag, København 1982 (ISBN 87-569-0112-7)
  • Paul G. Ørberg: "Kancelli og brevbøger" (Fortid og Nutid, bind XXIV (1971), s. 520-528)

Eksterne henvisninger Rediger

Se også Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Kancelli latin cancelli gitter skranke regeringskontor Fremmedordbogen er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter 1 Titlen kansler tilfalder den person der leder kontoret og blev ofte besat af vigtige ministre i flere lande og er stadig titlen pa regeringsoverhovedet i det moderne Tyskland Ostrig og Schweiz Indholdsfortegnelse 1 Kancelliets historie i Danmark 1 1 Danske Kancelli 1 2 Tyske Kancelli 2 Diplomati 3 Noter 4 Litteratur 5 Eksterne henvisninger 6 Se ogsaKancelliets historie i Danmark RedigerKancelliernes oprindelse fortaber sig i middelalderen Frem til enevaeldens indforelse i 1660 udgjorde Kancelliet den administrative enhed der forestod ekspeditionen af alle kongelige ordrer og breve Der fandtes tillige et rentekammer men Rentekammerets sager matte ogsa gennem Kancelliet I det 16 arhundrede oprettedes et saerskilt tysk kancelli der skulle sta for korrespondance pa tysk og pa latin og som derfor fik dels med hertugdommerne dels med udenrigske anliggender at gore Fra 1513 begyndte man at fore kopiboger registre eller registranter over al udgaet korrespondance i begyndelsen dog kun over de sakaldte abne breve der indeholdt forordninger bevillinger bestallinger og lignende af interesse for almenheden Sadanne abne breve begyndte med saetningen Vi etc gore alle vitterligt 2 De lukkede breve eller missiver beregnede for enkeltpersoner og med befalinger til embedsmaend instrukser staevninger og lignende begyndte derimod med saetningen Vor Gunst tilforn blev derimod forst indfort i kopi i de sakaldte tegnelser fra 1535 3 Indtil 1571 fortes kun en raekke registre og en raekke tegnelser idet man dog opdelte efter landskabelige forhold i sjaellandske skanske herunder hallandske og blekingske fynske og smalandske herunder lolland falsterske jyske norske herunder islandske faeroske og gronlandske registre 4 Fra 1572 begyndte man at samle registrene i protokolraekker og at inddele tegnelser efter samme retningsmade Fra denne tid fandtes altsa 5 raekker med registre og 5 raekker med tegnelser 4 Breve for hele riget indfortes i sjaellandske registre og tegnelser disse er udgivet af Rigsarkivet i serien Kancelliets Brevboger Indtil 1660 modtog og opbevarede Kancelliet desuden blandt andet monstringsruller og rostjenestetakseringer monstringsruller over borgerskabet i kobstaederne jordeboger indsendte af lensmaendene sognepraesters designationer pa garde bol og tjenesteydere i deres sognekald fra henholdsvis 1651 og 1657 58 mandtal over Kobenhavns og Christianshavns indbyggere 1659 60 4 Det var saledes et ret bredt udvalg af oplysninger der tilflod Kancelliet Efter statsforandringen 1660 omlagdes centralforvaltningen idet man gik over til et kollegiestyre man adskilte nu Danske Kancelli og Tyske Kancelli helt fra hinanden 4 gjorde Rentekammeret 1660 1679 kaldet Skatkammerkollegiet selvstaendigt 4 og oprettede ydermere Krigskollegiet og Admiralitetskollegiet til overtagelse af henholdsvis haerens og fladens anliggender 5 desuden Statskollegiet til behandling af sager af almindelig betydning dette blev nedlagt igen i 1676 6 Danske Kancelli Rediger Danske Kancelli var frem til Grundlovens forberedelse i 1848 det eneste regeringskontor for kongeriget og ekspederede alle statssager Under Danske Kancelli var en saerlig afdeling Rentekammeret som stod for statens finanser 2 Sager vedrorende Hertugdommerne ekspederedes af det Slesvig Holstenske Kancelli eller Tyske Kancelli 2 Kancelliet blev ledet af en kansler og var fra middelalderen det kontor hvorfra fyrstens breve og forordninger udgik og hvor de indkomne skrivelser besvaredes 2 Gennem tiden blev en raekke nye institutioner udskilt fra kancelliet Missionskollegiet og direktionen for Vajsenhuset i 1714 General Kirkeinspektionskollegiet i 1737 Direktionen for Universitetet og de laerde Skoler i 1805 7 I forbindelse med administrationsreformen i 1848 blev Danske Kancelli ophaevet ved kongelig resolution af 24 marts 1848 og opdelt i statsministeriet indenrigsministeriet justitsministeriet og ecclesiastikministeriet Rentekammerets funktioner overgik til finansministeriet Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5 juni 1849 af Frederik VII Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevaelde til konstitutionelt monarki Tyske Kancelli Rediger Tyske Kancelli oprettedes i 1523 og benaevntes saledes fordi dets forvaltningssprog var tysk 8 Det var pa den ene side den centrale udenrigspolitiske myndighed pa den anden side tillige den overste forvaltningsinstans for de dele af riget der ikke horte under kronen nemlig hertugdommerne Om sidstnaevnte del af kancelliet bruges traditionelt betegnelsen Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling De udenrigspolitiske sager udskiltes i 1770 i et saerligt departement 8 I forbindelse med oplosningen af Det tyske Rige i 1806 skiftede kancelliet navn til Slesvig Holstenske Kancelli efter Lauenborgs indlemmelse i det danske monarki i 1816 til Slesvig Holsten Lauenborgske Kancelli 8 ved traktat mellem Projsen Sverige og Danmark af 4 juni 1815 Ved systemskiftet 1849 blev Kancelliet ophaevet dets indenrigspolitiske afdelings opgaver blev derefter fra 1851 52 varetaget af ministerierne for Slesvig hhv Holsten og Lauenborg Kancelliets opgaver omfattede alle sager vedrorende hertugdommernes indre og ydre anliggender 8 Arkivet er dermed et af de vigtigste arkiver i landsarkivet Diplomati RedigerInden for diplomatiet betegner Kancelli en ambassades eller et konsulats kontorlokaler medens residensen er ambassadorens tjenestebolig Noter Rediger Coredon Christopher 2007 A Dictionary of Medieval Terms amp Phrases genoptrykt udgave Woodbridge D S Brewer s 66 ISBN 978 1 84384 138 8 a b c d Fabritius og Hatt s 136 Fabritius og Hatt s 136f a b c d e Fabritius og Hatt s 137 Fabritius og Hatt s 137f Fabritius og Hatt s 138 Fabritius og Hatt s 141 a b c d Fabritius og Hatt s 144Litteratur RedigerAlbert Fabritius og Harald Hatt Handbog i slaegtsforskning 3 udgave J H Schultz Forlag Kobenhavn 1982 ISBN 87 569 0112 7 Paul G Orberg Kancelli og brevboger Fortid og Nutid bind XXIV 1971 s 520 528 Eksterne henvisninger RedigerSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XIII s 488 493 opslag Kancelli C F Bricka Kancelliets Brevboger vedrorende Danmarks indre Forhold 1551 1555 Kobenhavn 1885 86 1 C F Bricka Kancelliets Brevboger vedrorende Danmarks indre Forhold 1556 1560 Kobenhavn 1887 L Laursen Kancelliets Brevboger vedrorende Danmarks indre Forhold 1580 1583 Kobenhavn 1903 L Laursen Kancelliets Brevboger vedrorende Danmarks indre Forhold 1583 1588 Kobenhavn 1903 L Laursen Kancelliets Brevboger vedrorende Danmarks indre Forhold 1588 1592 Kobenhavn 1908 Preben Dollerup Geheimekonseillet og Danske kancelli 1690 95 Historisk Tidsskrift 12 raekke Bind 1 1963 A Heise Kong Frederik den Forstes danske Registranter udgivne ved Kr Erslev og W Mollerup af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie Paa Carlsbergfondets Bekostning Kjobenhavn 1879 IX 569 SS Historisk Tidsskrift 5 raekke Bind 2 1880 Harald Jorgensen Finansforvaltningens Omdannelse i 1816 Bidrag til Centraladministrationens Historie under Frederik VI Historisk Tidsskrift 10 raekke Bind 1 1930 Danske kancelli 1454 1848 Arkiveret 12 februar 2006 hos Wayback Machine fra Statens Arkiver Rigsarkivets Samlinger Tyske kancelli Arkiveret 5 februar 2008 hos Wayback Machine fra Statens Arkiver Rigsarkivets Samlinger Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling Slesvig Holsten Lauenborgske Kancelli Arkiveret 9 juni 2007 hos Wayback Machine fra Statens Arkiver Landsarkivet for Sonderjylland Tyske kancelli Arkiveret 24 maj 2011 hos Wayback Machine fra Graenseforeningen Kobenhavn Se Kancelli i ODS Ordbog over det danske sprog Se ogsa RedigerKansler Danmarks Riges Grundlov Ministeriet for Hertugdommet Slesvig Ministeriet for Hertugdommerne Holsten og Lauenborg Kancellisnit Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kancelli amp oldid 11318619 Danske Kancelli