www.wikidata.da-dk.nina.az

Vor Frue Kirke København For alternative betydninger se Vor Frue Kirke Se også artikler som begynder med Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirke (København)

Vor Frue Kirke i København er domkirke i Københavns Stift. Det har den været siden stiftets oprettelse i 1922. Kirken er tilegnet Jomfru Maria, som især tidligere også blev kaldt Vor Frue. Der har været en kirke på stedet siden det 12. århundrede, men kirkebygningen er brændt og genopbygget flere gange. Tre gange har den været brændt helt ned til grunden og er efterfølgende erstattet af en ny bygning. Den nuværende kirke er bygget i begyndelsen af det 19. århundrede i klassicistisk stil.

Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke)
Generelt
Opført Nuværende 1817-29
Geografi
Adresse Nørregade 8, 1165 København K
Sogn Vor Frue Sogn (Københavns Kommune)
Pastorat Vor Frue Pastorat
Provsti Vor Frue-Vesterbro Provsti
Stift Københavns Stift
Kommune Københavns Kommune
Eksterne henvisninger
www.domkirken.dk
Oversigtskort
Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirkes placering i København

55°40′45.6″N 12°34′21″Ø / 55.679333°N 12.57250°Ø / 55.679333; 12.57250Koordinater: 55°40′45.6″N 12°34′21″Ø / 55.679333°N 12.57250°Ø / 55.679333; 12.57250

De tidligere kirker Rediger

Første kirkebygning Rediger

Vor Frue Kirke er opført på Nørregade i hjertet af byen. Den tidligste hentydning til kirken findes i et dokument, udfærdiget af Absalon i 1185, der kvitterer for modtagelse af tiende til bygning og udsmykning af "den hellige Marias kirke". Men først i ca. 1200 var Vor Frue Kirke klar til indvielse. Det menes at være sket i marts på Mariæ bebudelsesdag, og denne dag i kirkeåret holdes stadig i hævd som kirkens fødselsdag. Denne kirke var opført på byens højeste punkt og bygget af kridtsten.

Den nye kirke fik status som kollegiatkirke til Roskilde Domkirke og blev udstyret med et stort præsteskab: dekan, kanniker og vikarer. Der blev også knyttet en domskole, Vor Frue Skole, til kirken. De såkaldte domskoler blev efter reformationen overtaget af staten og omdøbt til latinskoler.

Anden kirkebygning Rediger

Tegning efter samtidigt stik der viser hvordan Vor Frue Kirke i København så ud i 1520.

I 1314 blev denne kirkebygning hærget så voldsomt af en brand, at der blev bygget en ny kirke. Denne gang blev den opført i teglsten, der var et mere moderne materiale.

Da København senere fik status som hovedstad af Erik af Pommern og voksede i størrelse, blev kirken gjort til kongens hovedkirke. Den havde været brugt af kongerne tidligere. I 1363 fandt et kongeligt bryllup mellem Valdermar Atterdags datter Margrete og den norske kong Håkon den 6. sted her. Men kongekroningerne, der begyndte i 1170, havde der hidtil været tradition for at foretage i forskellige kirker i riget, og Christoffer af Bayerns kroning i 1443 fandt f.eks. sted i Ribe Domkirke. Hans dronning, Dorothea af Brandenburg, blev efter vielsen i 1445 som den første nogensinde kronet i Vor Frue Kirke. Hun kom oven i købet til at opleve det igen fire år senere, da hun som enkedronning blev viet til kong Christian 1. i kirken i 1449 med efterfølgende kroning af dem begge.

Da Københavns Universitet blev oprettet i 1479, blev Vor Frue Kirkes dekan rektor for universitetet, kannikerne udgjorde universitetets lærerstab, og domskolen lagde som en start lokaler til universitetet.

Tredje kirkebygning Rediger

Under Københavns brand 20. oktober 1728 udbrændte kirken igen i en sådan grad, at den måtte erstattes af en ny bygning. Dens gotiske kirketårn knuste i sit fald ikke blot kirketaget og alt inventar, men også kisterne under kirkegulvet blev smadret. Men byggeriet gik hurtigt, og allerede i 1738 kunne man indvi den nye kirkebygning, med tårnet på Vor Frue Kirke der var 120 meter højt (det nuværende tårn er kun 58,5 meter højt) og kunne ses halvvejs til Roskilde. Men denne kirke fik den korteste levetid af dem alle, da det blev nedskudt under englændernes bombardement i 1807 og medførte kirkens totale nedbrænding.

Den nuværende kirke Rediger

Thorvaldsens Kristus og de Tolv Apostle

Kirken blev endnu engang nyopført. Denne gang i klassicistisk stil under ledelse af arkitekten C.F. Hansen. Det lykkedes at genanvende dele af det gamle murværk, herunder tårnet, og kirken blev indviet i 1829).

Vor Frue Kirke blev domkirke i Københavns Stift i 1922.

Udsmykning Rediger

Thorvaldsens Kristus og de Tolv Apostle dominerer kirkens indre. Udvendigt skildrer indgangens tympanon Johannes Døberens prædiken. Centralt overfor kirkens indgang står en obelisk.

Kongelige begivenheder i kirken Rediger

Person(er) Dato Handling
Margrete og Håkon den 6. 9. april 1363 Bryllup
Christian 1. og enkedronning, kommende dronning Dorothea af Brandenburg 28. oktober 1449 Kroning og vielse
Christian 3. 12. august 1537 Kroning
Frederik 2. 1559 Kroning
Christian 4. 29. august 1596 Kroning
Frederik 3. 23. november 1648 Kroning
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary Elisabeth Donaldson 14. maj 2004 Vielse

Kirkens musikliv Rediger

Orgelspillet i domkirken varetages af domorganist Hanne Kuhlmann, 2. organist Mark Baumann samt 3. organist Lindy Rosborg.

Sangen i Vor Frue Kirke varetages dels af et professionelt voksenkor, Vor Frue Kantori, dels af Københavns Drengekor.

Mange kender Vor Frue Kantori fra morgenandagterne, som transmitteres af radioens P2 Musik og på DR K mandag til fredag kl. 8.05 og lørdag kl. 8.07. Herudover synger koret ved de fleste højmesser, samt alle øvrige gudstjenester og kirkelige handlinger. Der er 16 professionelle sangere ansat i Kantoriet. På de fleste søndage fra september til maj, er der drenge fra Københavns Drengekor (5. klasse), der under ledelse af domkantor Ebbe Munk synger til højmesserne sammen med herrerne fra Vor Frue Kantori. Både Vor Frue Kantori og Drengekoret giver desuden koncerter og medvirker ved musikgudstjenester og vespere.

I de fleste af årets måneder er der lørdage kl. 12.00 orgelmatiné med en halv times orgelmusik. I juli og august er det større koncerter af ca. en times varighed og med et internationalt tilsnit.

Under Copenhagen Jazz Festival afholder kirken populære jazzmesser, hvor jazzbassisten Chris Minh Doky med band står for musikken.

Inspiration fra antikken Rediger

Vor Frue Kirke er bygget efter den doriske orden. De seks søjler på Vor Frue Kirkes portico er alle placeret direkte på krepis, som består af et stereobat, det nederste trin, og et stylobat, det øverste trin. Søjlerne har alle kannelurer, hvilket giver dem et smalt udseende. I toppen af søjlerne er et anuli, og lige ovenover et kapitæl bestående af et lidt rundet echinus samt en fladpresset og meget kantet abakus. Oven på kapitælet ses et arkitrav med guttaeer og taeniaer, og ovenover det en frise bestående af metoper og mutulier. Gavlen er udsmykket med relieffer af Jesus der står og prædiker. Søjlerne på Vor Frue Kirke kan sammenlignes med søjlerne på Heratemplet og Athernernes skatkammer i Delfi. På alle tre bygninger er søjlerne inspireret af den doriske orden med dybe riller og anuli, som er udformet på samme måde – tykkest i bunden, tyndes i toppen. Derudover har de alle tre et næsten ens kapitæl, der består af et blødt afrundet echinus der går op i en flad presset og meget kantet abakus. Kasetteloftet i kirken er inspireret af Pantheon i Rom. Pantheon har dannet moden til mange kirker. Buen i kirken er romersk.

Arkitekten, C. F. Hansen, er blevet inspireret af den romerske arkitektur, dette ses på de store søjler samt buen for enden.

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. Peder Bundgaard: København – du har alt, forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4
  2. Ivan Rod (9. juli 2012). . Gaffa. Arkiveret fra originalen 25. juli 2015. Hentet 25. juli 2015.

Eksterne kilder Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Vor Frue Kirke Se ogsa artikler som begynder med Vor Frue Kirke Vor Frue Kirke i Kobenhavn er domkirke i Kobenhavns Stift Det har den vaeret siden stiftets oprettelse i 1922 Kirken er tilegnet Jomfru Maria som isaer tidligere ogsa blev kaldt Vor Frue Der har vaeret en kirke pa stedet siden det 12 arhundrede men kirkebygningen er braendt og genopbygget flere gange Tre gange har den vaeret braendt helt ned til grunden og er efterfolgende erstattet af en ny bygning Den nuvaerende kirke er bygget i begyndelsen af det 19 arhundrede i klassicistisk stil Vor Frue KirkeVor Frue Kirke Kobenhavns Domkirke GenereltOpfortNuvaerende 1817 29GeografiAdresseNorregade 8 1165 Kobenhavn KSognVor Frue Sogn Kobenhavns Kommune PastoratVor Frue PastoratProvstiVor Frue Vesterbro ProvstiStiftKobenhavns StiftKommuneKobenhavns KommuneEksterne henvisningerwww domkirken dkOversigtskortVor Frue KirkeVor Frue Kirkes placering i Kobenhavn55 40 45 6 N 12 34 21 O 55 679333 N 12 57250 O 55 679333 12 57250 Koordinater 55 40 45 6 N 12 34 21 O 55 679333 N 12 57250 O 55 679333 12 57250 Indholdsfortegnelse 1 De tidligere kirker 1 1 Forste kirkebygning 1 2 Anden kirkebygning 1 3 Tredje kirkebygning 2 Den nuvaerende kirke 2 1 Udsmykning 3 Kongelige begivenheder i kirken 4 Kirkens musikliv 5 Inspiration fra antikken 6 Se ogsa 7 Referencer 8 Eksterne kilderDe tidligere kirker RedigerForste kirkebygning Rediger Vor Frue Kirke er opfort pa Norregade i hjertet af byen Den tidligste hentydning til kirken findes i et dokument udfaerdiget af Absalon i 1185 der kvitterer for modtagelse af tiende til bygning og udsmykning af den hellige Marias kirke Men forst i ca 1200 var Vor Frue Kirke klar til indvielse Det menes at vaere sket i marts pa Mariae bebudelsesdag og denne dag i kirkearet holdes stadig i haevd som kirkens fodselsdag Denne kirke var opfort pa byens hojeste punkt og bygget af kridtsten Den nye kirke fik status som kollegiatkirke til Roskilde Domkirke og blev udstyret med et stort praesteskab dekan kanniker og vikarer Der blev ogsa knyttet en domskole Vor Frue Skole til kirken De sakaldte domskoler blev efter reformationen overtaget af staten og omdobt til latinskoler Anden kirkebygning Rediger nbsp Tegning efter samtidigt stik der viser hvordan Vor Frue Kirke i Kobenhavn sa ud i 1520 I 1314 blev denne kirkebygning haerget sa voldsomt af en brand at der blev bygget en ny kirke Denne gang blev den opfort i teglsten der var et mere moderne materiale Da Kobenhavn senere fik status som hovedstad af Erik af Pommern og voksede i storrelse blev kirken gjort til kongens hovedkirke Den havde vaeret brugt af kongerne tidligere I 1363 fandt et kongeligt bryllup mellem Valdermar Atterdags datter Margrete og den norske kong Hakon den 6 sted her Men kongekroningerne der begyndte i 1170 havde der hidtil vaeret tradition for at foretage i forskellige kirker i riget og Christoffer af Bayerns kroning i 1443 fandt f eks sted i Ribe Domkirke Hans dronning Dorothea af Brandenburg blev efter vielsen i 1445 som den forste nogensinde kronet i Vor Frue Kirke Hun kom oven i kobet til at opleve det igen fire ar senere da hun som enkedronning blev viet til kong Christian 1 i kirken i 1449 med efterfolgende kroning af dem begge Da Kobenhavns Universitet blev oprettet i 1479 blev Vor Frue Kirkes dekan rektor for universitetet kannikerne udgjorde universitetets laererstab og domskolen lagde som en start lokaler til universitetet Tredje kirkebygning Rediger Under Kobenhavns brand 20 oktober 1728 udbraendte kirken igen i en sadan grad at den matte erstattes af en ny bygning Dens gotiske kirketarn knuste i sit fald ikke blot kirketaget og alt inventar men ogsa kisterne under kirkegulvet blev smadret Men byggeriet gik hurtigt og allerede i 1738 kunne man indvi den nye kirkebygning med tarnet pa Vor Frue Kirke der var 120 meter hojt det nuvaerende tarn er kun 58 5 meter hojt og kunne ses halvvejs til Roskilde 1 Men denne kirke fik den korteste levetid af dem alle da det blev nedskudt under englaendernes bombardement i 1807 og medforte kirkens totale nedbraending Den nuvaerende kirke Rediger nbsp Thorvaldsens Kristus og de Tolv ApostleKirken blev endnu engang nyopfort Denne gang i klassicistisk stil under ledelse af arkitekten C F Hansen Det lykkedes at genanvende dele af det gamle murvaerk herunder tarnet og kirken blev indviet i 1829 Vor Frue Kirke blev domkirke i Kobenhavns Stift i 1922 Udsmykning Rediger Thorvaldsens Kristus og de Tolv Apostle dominerer kirkens indre Udvendigt skildrer indgangens tympanon Johannes Doberens praediken Centralt overfor kirkens indgang star en obelisk Kongelige begivenheder i kirken RedigerPerson er Dato HandlingMargrete og Hakon den 6 9 april 1363 BryllupChristian 1 og enkedronning kommende dronning Dorothea af Brandenburg 28 oktober 1449 Kroning og vielseChristian 3 12 august 1537 KroningFrederik 2 1559 KroningChristian 4 29 august 1596 KroningFrederik 3 23 november 1648 KroningKronprins Frederik og kronprinsesse Mary Elisabeth Donaldson 14 maj 2004 VielseKirkens musikliv RedigerOrgelspillet i domkirken varetages af domorganist Hanne Kuhlmann 2 organist Mark Baumann samt 3 organist Lindy Rosborg Sangen i Vor Frue Kirke varetages dels af et professionelt voksenkor Vor Frue Kantori dels af Kobenhavns Drengekor Mange kender Vor Frue Kantori fra morgenandagterne som transmitteres af radioens P2 Musik og pa DR K mandag til fredag kl 8 05 og lordag kl 8 07 Herudover synger koret ved de fleste hojmesser samt alle ovrige gudstjenester og kirkelige handlinger Der er 16 professionelle sangere ansat i Kantoriet Pa de fleste sondage fra september til maj er der drenge fra Kobenhavns Drengekor 5 klasse der under ledelse af domkantor Ebbe Munk synger til hojmesserne sammen med herrerne fra Vor Frue Kantori Bade Vor Frue Kantori og Drengekoret giver desuden koncerter og medvirker ved musikgudstjenester og vespere I de fleste af arets maneder er der lordage kl 12 00 orgelmatine med en halv times orgelmusik I juli og august er det storre koncerter af ca en times varighed og med et internationalt tilsnit Under Copenhagen Jazz Festival afholder kirken populaere jazzmesser hvor jazzbassisten Chris Minh Doky med band star for musikken 2 Inspiration fra antikken RedigerVor Frue Kirke er bygget efter den doriske orden De seks sojler pa Vor Frue Kirkes portico er alle placeret direkte pa krepis som bestar af et stereobat det nederste trin og et stylobat det overste trin Sojlerne har alle kannelurer hvilket giver dem et smalt udseende I toppen af sojlerne er et anuli og lige ovenover et kapitael bestaende af et lidt rundet echinus samt en fladpresset og meget kantet abakus Oven pa kapitaelet ses et arkitrav med guttaeer og taeniaer og ovenover det en frise bestaende af metoper og mutulier Gavlen er udsmykket med relieffer af Jesus der star og praediker Sojlerne pa Vor Frue Kirke kan sammenlignes med sojlerne pa Heratemplet og Athernernes skatkammer i Delfi Pa alle tre bygninger er sojlerne inspireret af den doriske orden med dybe riller og anuli som er udformet pa samme made tykkest i bunden tyndes i toppen Derudover har de alle tre et naesten ens kapitael der bestar af et blodt afrundet echinus der gar op i en flad presset og meget kantet abakus Kasetteloftet i kirken er inspireret af Pantheon i Rom Pantheon har dannet moden til mange kirker Buen i kirken er romersk Arkitekten C F Hansen er blevet inspireret af den romerske arkitektur dette ses pa de store sojler samt buen for enden Se ogsa RedigerDanske domkirkerReferencer Rediger Peder Bundgaard Kobenhavn du har alt forlaget Borgen Kobenhavn 1996 ISBN 87 21 00499 4 Ivan Rod 9 juli 2012 Chris Minh Doky Copenhagen Jazzfestival Kobenhavns Domkirke Vor Frue Kirke sondag d 8 juli 2012 Gaffa Arkiveret fra originalen 25 juli 2015 Hentet 25 juli 2015 Eksterne kilder Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vor Frue Kirke Kobenhavn Vor Frue Kirke Domkirkens officielle hjemmeside Kjobenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen Vor Frue Kirke Vor Frue Kirke i Kjobenhavn For og Efter Branden i Aaret 1807 Vor Frue Kirkes natkirke Vor Frue Kirke hos KortTilKirken dk Vor Frue Kirke hos danmarkskirker natmus dk Danmarks Kirker Nationalmuseet Hentet fra https da wikipedia org w index php title Vor Frue Kirke Kobenhavn amp oldid 11525412