www.wikidata.da-dk.nina.az

Lillebælt Koordinater 55 11 N 9 50 Ø 55 183 N 9 833 Ø 55 183 9 833 er sundet mellem Fyn og Jylland og forbinder Kattegat

Lillebælt

Koordinater: 55°11′N 9°50′Ø / 55.183°N 9.833°Ø / 55.183; 9.833

Lillebælt er sundet mellem Fyn og Jylland og forbinder Kattegat med Østersøen. Lillebælt har en maksimal dybde på ca. 80 meter og er dybere end Storebælt. Det dybeste sted er Hundedyb vest for Fænø på 81 m. Bl.a. på grund af dybden står bæltet for cirka 10 % af vandudskiftningen mellem den indre Østersø og Kattegat. Lillebælt har med sine store dybder og centrale placering været en handelsvej for skibe i mange hundrede år. Bæltet er eftertragtet dykkerområde pga. de store, klare dybder, arkæologiske fund og skibsvrag fra bl.a. verdenskrigene.

Bælter og sunde i Danmark og den sydlige Østersø
Lillebælt ved skumring

Bæltet nævnes i den tyske nationalsang som den nordlige grænse.

Geologi

Lillebæltsområdet er skabt af flere randmoræner, hvoraf den første blev dannet under den gammelbaltiske istid for ca. 22-25.000 år siden. Et par tusinde år senere trænger Nordøstisen frem fra øst og påvirker området. For ca. 14-15.000 år siden kommer den ungbaltiske is til området fra syd og sydøst, og en del af denne is bliver til Lillebæltgletcheren, som former området til storbakket, kuperet terræn med tilhørende dybe fjorde.Området ligger på grænsen af det uregelmæssige morænelandskab, som blev skabt under den sidste istid, Weichsel, af randmoræner. De tydelige tunneldale er dannet af smeltevandet. Hovedstilstandslinjen, der var aflejret af Nordøstisen, er den ældste i området. Endnu yngre israndslinjer findes i området. Jordbunden består hovedsagelig af moræneler fra den sidste istid, Weichsel. Efter istiden, ca. 9.000 f.Kr. og de næste ca. 7.000 år frem, stiger temperaturen og området præges af globale, klimatiske ændringer og mere lokale geologiske forhold i Holocænperioden.

Geografi

Kommer man sejlende nordfra, strækker Lillebælt sig fra Juelsminde i nord til Als i syd, og bæltet har et uregelmæssigt forløb. Det nordligste og bredeste stykke er over 15 km bredt og snævrer sig ind mod sydvest til det smalleste stykke mellem Fyn og Jylland, der er ca. 1 km bredt. Det hedder Snævringen, og her er Lillebæltsbroen (1935) placeret. Syd for Fænø bliver bæltet bredere og bredere og munder ud i et ca. 10 km bredt stykke, der forsætter sydpå til Als og Sydfynske øhav. Bæltets vestlige kyststrækning er mest præget af uregelmæssige fjorde, og langs hele bæltet er der mange stejle kystskrænter.

Naturen

Marsvin (hval)

Lillebælt er et beskyttet vådområde med særlig betydning for fugle og den centrale del er underlagt Ramsar-konventionen. og er udpeget som Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt. Udpegningen af Lillebælt til et Ramsarområde skete for at sikre bedre vilkår for ynglende og trækkende fugle, her kan kan specielt nævnes arter som; sangsvane, havørn, rørhøg, plettet rørvagtel, engsnarre, klyde, brushane, mosehornugle, fjordterne, havterne, dværgterne, bjergand, edderfugl, hvinand og toppet skallesluger.

Bæltet er hjemsted for flere tusinde marsvin, som er den eneste fastboende hval i indre danske farvande. De store dybder tiltrækker mange fisk som torsk,sild og havørred, og Lillebælt er et mål for lystfiskere.

Hvalfangst i Lillebælt

Marsvinefangst i Gamborg Fjord i 1800-tallet

Fra Middelalderen til slutningen af 1800-tallet var de lokale fiskere også hvaljægere eller mere præcist marsvinsjægere. Den lille hval, marsvinet (Phocoena phocoena) trækker om vinteren op gennem de danske bælter og sunde, og her kunne marsvinsjægerne lægge deres både i kæde over det snævre Lillebælt. Ved at slå med grene i vandoverfladen kunne jægerne drive marsvinene ind på lavvandede områder, hvor de blev slagtet. Tran fra hvalerne blev brugt til belysning ude og inde. Fremkomsten og udbredelsen af elektricitet til belysningsformål underminerede økonomien i marsvinejagten. Under de to verdenskriges mangelsituation genoptoges marsvinejagten for en kort bemærkning. I vinteren 1854 – 55 blev der fanget 1.742 marsvin, men ellers udgjorde en vinters fangst 700 – 800 dyr. Marsvinsjægerne var organiseret i et lav, hvis først kendte skrå er fra 1593. Lavet blev ophævet efter kongelig resolution af 4. maj 1899. Det nuværende Marsvinelav er en lokalhistorisk og selskabelig forening.

Befolkningen i området

Området bruges af folk fra jægerstenalderen, der først jagede urokse og rensdyr i tunneldalene og forskelligt vildt i skovene. De klimatiske og geologiske ændringer medførte indvandring af nye dyre- og plantearter og bevirkede, at fiskeri i fjordene og de tilstødende åsystemer blev en vigtig fødekilde. Ca. 4.000 f.Kr. stiger temperaturen igen og tragtbægerkulturen vinder indpas. Der er gjort mange arkæologiske fund fra tragtbægerkulturen i området og mange fra yngre stenalder perioden. Mange arkæologiske fund fra disse perioder viser Lillebæltsområdets vigtige geografiske placering i forhold til Østersøområdet og Nordeuropa. Igennem bronzealderen, jernalderen og vikingetiden, stiger handlen med andre folkeslag og bosættelserne bliver mere permanente og større. I 1300-tallet får byerne Kolding og Vejle købstadspriveligier og er områdets to nuværende største byer.

Infrastruktur

Lillebæltsbroen (1970)
Lillebæltsbroen (1935)

Der har været forskellige færgeoverfarter på Lillebælt gennem tiderne, her kan nævnes Snoghøj-Middelfart, der blev afløst af Fredericia-Strib, hvor Danmarks første jernbanefærge blev sat ind i 1872 Denne overfart blev nedlagt efter den første Lillebæltsbros indvielse i 1935. I dag er der ingen færgeoverfarter, og al trafik over bæltet sker via to broer: Lillebæltsbroen (1935) fører landevejen og togtrafikken over, mens Lillebæltsbroen (1970) fører motorvejen E20 over.

Se også

Referencer

  1. ^ http://www.byportalen.dk/page.asp?objectid=1585&zcs=350 (Webside ikke længere tilgængelig) Byportalens hjemmeside. Hentet 01-12-2009
  2. ^ http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/35745C03-6AA6-4F80-B6CC-D713AFAA2E67/9699/1_3.pdf Skov- Naturstyrelsens hjemmeside. Hentet 05-04-2009.
  3. Ramsar-konventionen på mst.dk hentet 29. december 2017
  4. http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/Fuglebeskyttelse/Udpegningsgrundlag/Liste_30_59.htm#47 12. august 2009 hos Wayback Machine Miljøministeriets hjemmeside.Oversigt over beskyttede arter. Hentet 30-11-2009.
  5. http://www.tvsyd.dk/lilleb%C3%A6lt-har-3000-hvaler TV-Syds hjemmeside. Hentet 01-12-2009.
  6. http://www.danskhistorie.dk/tidsperioder/jaegerstenalderen/ hentet 20-03-2008
  7. http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/arkaeologi/aud/1996kat.pdf 19. februar 2021 hos Wayback Machine Oversigt af arkæologiske undersøgelser i Danmark. Hentet 15-03-2008
  8. http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/arkaeologi/aud/ 19. februar 2021 hos Wayback Machine Oversigt af arkæologiske undersøgelser i Danmark. Hentet 15-03-2008
  9. https://denstoredanske.lex.dk/Lillebælt Den store danskes hjemmeside. Hentet 01-12-2009.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Koordinater 55 11 N 9 50 O 55 183 N 9 833 O 55 183 9 833 Lillebaelt er sundet mellem Fyn og Jylland og forbinder Kattegat med Ostersoen Lillebaelt har en maksimal dybde pa ca 80 meter og er dybere end Storebaelt Det dybeste sted er Hundedyb vest for Faeno pa 81 m Bl a pa grund af dybden star baeltet for cirka 10 af vandudskiftningen mellem den indre Osterso og Kattegat Lillebaelt har med sine store dybder og centrale placering vaeret en handelsvej for skibe i mange hundrede ar Baeltet er eftertragtet dykkeromrade pga de store klare dybder arkaeologiske fund og skibsvrag fra bl a verdenskrigene 1 Baelter og sunde i Danmark og den sydlige OstersoLillebaelt ved skumringBaeltet naevnes i den tyske nationalsang som den nordlige graense Indholdsfortegnelse 1 Geologi 2 Geografi 3 Naturen 3 1 Hvalfangst i Lillebaelt 4 Befolkningen i omradet 5 Infrastruktur 6 Se ogsa 7 ReferencerGeologi RedigerLillebaeltsomradet er skabt af flere randmoraener hvoraf den forste blev dannet under den gammelbaltiske istid for ca 22 25 000 ar siden Et par tusinde ar senere traenger Nordostisen frem fra ost og pavirker omradet 2 For ca 14 15 000 ar siden kommer den ungbaltiske is til omradet fra syd og sydost og en del af denne is bliver til Lillebaeltgletcheren som former omradet til storbakket kuperet terraen med tilhorende dybe fjorde Omradet ligger pa graensen af det uregelmaessige moraenelandskab som blev skabt under den sidste istid Weichsel af randmoraener De tydelige tunneldale er dannet af smeltevandet Hovedstilstandslinjen der var aflejret af Nordostisen er den aeldste i omradet Endnu yngre israndslinjer findes i omradet Jordbunden bestar hovedsagelig af moraeneler fra den sidste istid Weichsel 2 Efter istiden ca 9 000 f Kr og de naeste ca 7 000 ar frem stiger temperaturen og omradet praeges af globale klimatiske aendringer og mere lokale geologiske forhold i Holocaenperioden Geografi RedigerKommer man sejlende nordfra straekker Lillebaelt sig fra Juelsminde i nord til Als i syd og baeltet har et uregelmaessigt forlob Det nordligste og bredeste stykke er over 15 km bredt og snaevrer sig ind mod sydvest til det smalleste stykke mellem Fyn og Jylland der er ca 1 km bredt Det hedder Snaevringen og her er Lillebaeltsbroen 1935 placeret Syd for Faeno bliver baeltet bredere og bredere og munder ud i et ca 10 km bredt stykke der forsaetter sydpa til Als og Sydfynske ohav Baeltets vestlige kyststraekning er mest praeget af uregelmaessige fjorde og langs hele baeltet er der mange stejle kystskraenter Naturen Rediger Marsvin hval Lillebaelt er et beskyttet vadomrade med saerlig betydning for fugle og den centrale del er underlagt Ramsar konventionen 3 og er udpeget som Natura 2000 omrade nr 112 Lillebaelt Udpegningen af Lillebaelt til et Ramsaromrade skete for at sikre bedre vilkar for ynglende og traekkende fugle her kan kan specielt naevnes arter som sangsvane havorn rorhog plettet rorvagtel engsnarre klyde brushane mosehornugle fjordterne havterne dvaergterne bjergand edderfugl hvinand og toppet skallesluger 4 Baeltet er hjemsted for flere tusinde marsvin 5 som er den eneste fastboende hval i indre danske farvande De store dybder tiltraekker mange fisk som torsk sild og havorred og Lillebaelt er et mal for lystfiskere 1 Hvalfangst i Lillebaelt Rediger Marsvinefangst i Gamborg Fjord i 1800 talletFra Middelalderen til slutningen af 1800 tallet var de lokale fiskere ogsa hvaljaegere eller mere praecist marsvinsjaegere Den lille hval marsvinet Phocoena phocoena traekker om vinteren op gennem de danske baelter og sunde og her kunne marsvinsjaegerne laegge deres bade i kaede over det snaevre Lillebaelt Ved at sla med grene i vandoverfladen kunne jaegerne drive marsvinene ind pa lavvandede omrader hvor de blev slagtet Tran fra hvalerne blev brugt til belysning ude og inde Fremkomsten og udbredelsen af elektricitet til belysningsformal underminerede okonomien i marsvinejagten Under de to verdenskriges mangelsituation genoptoges marsvinejagten for en kort bemaerkning I vinteren 1854 55 blev der fanget 1 742 marsvin men ellers udgjorde en vinters fangst 700 800 dyr Marsvinsjaegerne var organiseret i et lav hvis forst kendte skra er fra 1593 Lavet blev ophaevet efter kongelig resolution af 4 maj 1899 Det nuvaerende Marsvinelav er en lokalhistorisk og selskabelig forening Befolkningen i omradet RedigerOmradet bruges af folk fra jaegerstenalderen der forst jagede urokse og rensdyr i tunneldalene 6 og forskelligt vildt i skovene De klimatiske og geologiske aendringer medforte indvandring af nye dyre og plantearter og bevirkede at fiskeri i fjordene og de tilstodende asystemer blev en vigtig fodekilde Ca 4 000 f Kr stiger temperaturen igen og tragtbaegerkulturen vinder indpas Der er gjort mange arkaeologiske fund fra tragtbaegerkulturen 7 i omradet og mange fra yngre stenalder perioden Mange arkaeologiske fund fra disse perioder 8 viser Lillebaeltsomradets vigtige geografiske placering i forhold til Ostersoomradet og Nordeuropa Igennem bronzealderen jernalderen og vikingetiden stiger handlen med andre folkeslag og bosaettelserne bliver mere permanente og storre I 1300 tallet far byerne Kolding og Vejle kobstadspriveligier og er omradets to nuvaerende storste byer Infrastruktur Rediger Lillebaeltsbroen 1970 Lillebaeltsbroen 1935 Der har vaeret forskellige faergeoverfarter pa Lillebaelt gennem tiderne her kan naevnes Snoghoj Middelfart der blev aflost af Fredericia Strib hvor Danmarks forste jernbanefaerge blev sat ind i 1872 9 Denne overfart blev nedlagt efter den forste Lillebaeltsbros indvielse i 1935 I dag er der ingen faergeoverfarter og al trafik over baeltet sker via to broer Lillebaeltsbroen 1935 forer landevejen og togtrafikken over mens Lillebaeltsbroen 1970 forer motorvejen E20 over Se ogsa RedigerNatura 2000 omrade nr 112 Lillebaelt Storebaelt Wikimedia Commons har flere filer relateret til LillebaeltReferencer Rediger a b http www byportalen dk page asp objectid 1585 amp zcs 350 Webside ikke laengere tilgaengelig Byportalens hjemmeside Hentet 01 12 2009 a b http www skovognatur dk NR rdonlyres 35745C03 6AA6 4F80 B6CC D713AFAA2E67 9699 1 3 pdf Skov Naturstyrelsens hjemmeside Hentet 05 04 2009 Ramsar konventionen pa mst dk hentet 29 december 2017 http www blst dk Natura2000plan Natura2000omraader Fuglebeskyttelse Udpegningsgrundlag Liste 30 59 htm 47 Arkiveret 12 august 2009 hos Wayback Machine Miljoministeriets hjemmeside Oversigt over beskyttede arter Hentet 30 11 2009 http www tvsyd dk lilleb C3 A6lt har 3000 hvaler TV Syds hjemmeside Hentet 01 12 2009 http www danskhistorie dk tidsperioder jaegerstenalderen hentet 20 03 2008 http www kulturarv dk tjenester publikationer emneopdelt arkaeologi aud 1996kat pdf Arkiveret 19 februar 2021 hos Wayback Machine Oversigt af arkaeologiske undersogelser i Danmark Hentet 15 03 2008 http www kulturarv dk tjenester publikationer emneopdelt arkaeologi aud Arkiveret 19 februar 2021 hos Wayback Machine Oversigt af arkaeologiske undersogelser i Danmark Hentet 15 03 2008 https denstoredanske lex dk Lillebaelt Den store danskes hjemmeside Hentet 01 12 2009 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Lillebaelt amp oldid 11521383