www.wikidata.da-dk.nina.az

Viggo Kampmann Olfert Viggo Fischer Kampmann født 21 juli 1910 på Frederiksberg død 3 juni 1976 i Store Torøje Faxe var

Viggo Kampmann

Olfert Viggo Fischer Kampmann (født 21. juli 1910 på Frederiksberg, død 3. juni 1976 i Store Torøje, Faxe) var en dansk socialdemokratisk politiker og statsminister (regeringen Viggo Kampmann I og II) fra 19. februar 1960 til 3. september 1962.

Viggo Kampmann
32. statsminister i Danmark
Embedsperiode
21. februar 1960 – 3. september 1962
Monark Frederik 9.
Foregående H.C. Hansen
Efterfulgt af Jens Otto Krag
Personlige detaljer
Født 21. juli 1910
Frederiksberg
Død 3. juni 1976 (65 år)
Store Torøje, Faxe
Politisk parti Socialdemokratiet
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Profession Cand.polit. (1934)
Regering Regeringen Viggo Kampmann I
Regeringen Viggo Kampmann II

Uddannelse Rediger

Viggo Kampmann blev cand.polit. fra Københavns Universitet i 1934.

Besættelsen Rediger

Under Besættelsen var han modstandsmand tilknyttet Frit Danmarks tjenestemandsgrupper, der blev etableret 1943 og bestod af embedsmænd i centraladministrationen, som var modstandere af samarbejdet med værnemagten. Isi Grünbaum blev formand for gruppen og Kampmann medhjælper. Med i gruppen var Fritz Michael Hartmann, Hans Topsøe-Jensen og Jørgen Jensen, kaldet "Den Lange". Gruppen havde især til formål at sprede illegale blade fra Frit Danmark i det administrative system og at modarbejde tyskvenlige ansatte. Det blev til bladet Danske Tjenestemænd, hvis første nummer udkom i slutningen af 1943.

Finansminister Rediger

I september 1950 blev han finansminister i godt en måned indtil Hans Hedtoft gik af. I 1953 indtog han dog på ny denne ministerpost og fortsatte helt frem til 1960 under H.C. Hansens regeringer.

Statsminister Rediger

Han blev statsminister på det tidspunkt, hvor Danmark havde fået sin hidtidige valutagæld afløst af valutatilgodehavender på ca. 1.600 mio, kroner, et efter datidens forhold stort beløb. Kampmann indvarslede under valgkampen i efteråret 1960 (mens han endnu var finansminister) det, der senere skulle blive kendt som velfærdspolitikken:

Nogle få uger efter, at Kampmann var tiltrådt som statsminister besluttede regeringen, at der i de næste fire år skulle opføres i alt 7.500 lejligheder som en særlig såkaldt "montagekvote", der kom til at omfatte en række senere stærkt omdiskuterede betonelementbyggerier som Ballerupplanen (1.700 lejligheder), Gladsaxeplanen (1.900 lejligheder), Albertslundplanen (1.500 lejligheder), Sydjyllandsplanen (1.800 lejligheder) samt byggerier i Rødovre og Kalundborg (600 lejligheder). og efter en henvendelse fra en gruppe yngre embedsmænd i centraladministrationen (omfattende Edmund Hansen, Erik Kaufmann og Erik Ib Schmidt) i efteråret 1960 blev der i forsommeren 1961 nedsat et såkaldt "Landsplanudvalg", der skulle arbejde med landsplanspørgsmål.

Sygdom og død Rediger

Efter flere alvorlige hjerteanfald måtte Kampmann overlade statsministerposten til Jens Otto Krag. Han er begravet på Københavns Vestre Kirkegård.

Frem til 1966 var han redaktør af partiets månedsblad Verdens Gang.

Bibliografi Rediger

  • Seks socialdemokratiske statsministre – skildret af den syvende. Fremad, 1973. ISBN 87-557-0411-5.
  • Magtens afmagt. Fremad, 1971. ISBN 87-557-0217-1.
  • Mit forhenværende liv – i glimt (erindringer). Fremad, 1971.ISBN 87-557-0262-7 og ISBN 87-557-0264-3.
  • Økonomisk demokrati : et forslag til lovfæstet udbyttedeling mellem arbejde og kapital : en materialesamling. Fremad, 1970. ISBN 87-557-0047-0.
  • Socialismens skæbne. Fremad, 1967.

Under medvirken af Viggo Kampmann:

  • År 2000 – hvad så? : et signalement af fremtiden. Lademann, 1973. ISBN 87-15-08055-2

Andet Rediger

Hans søn Jens Kampmann varetog flere ministerposter op gennem 1970'erne.

Noter Rediger

  1. Jesper Skov, "Viggo Kampmann under besættelsen", Siden Saxo, nr. 4, 2004, s. 39. Online (PDF) 10. august 2011 hos Wayback Machine
  2. citeret i Knud Bidstrup: Danmark - dit og mit; Dansk Byplanlaboratorium 1977
  3. Gaardmand, s. 73
  4. Gaardmand, s. 75f
  5. Gaardmand, s. 78f

Litteratur Rediger

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Olfert Viggo Fischer Kampmann fodt 21 juli 1910 pa Frederiksberg dod 3 juni 1976 i Store Toroje Faxe var en dansk socialdemokratisk politiker og statsminister regeringen Viggo Kampmann I og II fra 19 februar 1960 til 3 september 1962 Viggo Kampmann32 statsminister i DanmarkEmbedsperiode21 februar 1960 3 september 1962MonarkFrederik 9 ForegaendeH C HansenEfterfulgt afJens Otto KragPersonlige detaljerFodt21 juli 1910FrederiksbergDod3 juni 1976 65 ar Store Toroje FaxePolitisk partiSocialdemokratietUddannelses stedKobenhavns UniversitetProfessionCand polit 1934 RegeringRegeringen Viggo Kampmann IRegeringen Viggo Kampmann II Indholdsfortegnelse 1 Uddannelse 2 Besaettelsen 3 Finansminister 4 Statsminister 5 Sygdom og dod 6 Bibliografi 7 Andet 8 Noter 9 Litteratur 10 Eksterne henvisningerUddannelse RedigerViggo Kampmann blev cand polit fra Kobenhavns Universitet i 1934 Besaettelsen RedigerUnder Besaettelsen var han modstandsmand tilknyttet Frit Danmarks tjenestemandsgrupper der blev etableret 1943 og bestod af embedsmaend i centraladministrationen som var modstandere af samarbejdet med vaernemagten Isi Grunbaum blev formand for gruppen og Kampmann medhjaelper Med i gruppen var Fritz Michael Hartmann Hans Topsoe Jensen og Jorgen Jensen kaldet Den Lange Gruppen havde isaer til formal at sprede illegale blade fra Frit Danmark i det administrative system og at modarbejde tyskvenlige ansatte Det blev til bladet Danske Tjenestemaend hvis forste nummer udkom i slutningen af 1943 1 Finansminister RedigerI september 1950 blev han finansminister i godt en maned indtil Hans Hedtoft gik af I 1953 indtog han dog pa ny denne ministerpost og fortsatte helt frem til 1960 under H C Hansens regeringer Statsminister RedigerHan blev statsminister pa det tidspunkt hvor Danmark havde faet sin hidtidige valutagaeld aflost af valutatilgodehavender pa ca 1 600 mio kroner et efter datidens forhold stort belob Kampmann indvarslede under valgkampen i efteraret 1960 mens han endnu var finansminister det der senere skulle blive kendt som velfaerdspolitikken Nu gar det opad Den automatiske indkomststigning betyder at skatterne vaelter ind Vi vil vide at gribe denne historiske chance Disse penge skal ikke betales tilbage som skattelettelser men bruges til at skaffe befolkningen de goder som flertallet onsker Vi vil bygge universiteter og laereanstalter Vi vil bygge sociale institutioner Vi vil stotte kunst og kultur Vi vil hojne standarden pa alle omrader 2 Nogle fa uger efter at Kampmann var tiltradt som statsminister besluttede regeringen at der i de naeste fire ar skulle opfores i alt 7 500 lejligheder som en saerlig sakaldt montagekvote 3 der kom til at omfatte en raekke senere staerkt omdiskuterede betonelementbyggerier som Ballerupplanen 1 700 lejligheder Gladsaxeplanen 1 900 lejligheder Albertslundplanen 1 500 lejligheder Sydjyllandsplanen 1 800 lejligheder samt byggerier i Rodovre og Kalundborg 600 lejligheder 4 og efter en henvendelse fra en gruppe yngre embedsmaend i centraladministrationen omfattende Edmund Hansen Erik Kaufmann og Erik Ib Schmidt i efteraret 1960 blev der i forsommeren 1961 nedsat et sakaldt Landsplanudvalg der skulle arbejde med landsplansporgsmal 5 Sygdom og dod RedigerEfter flere alvorlige hjerteanfald matte Kampmann overlade statsministerposten til Jens Otto Krag Han er begravet pa Kobenhavns Vestre Kirkegard Frem til 1966 var han redaktor af partiets manedsblad Verdens Gang Bibliografi RedigerSeks socialdemokratiske statsministre skildret af den syvende Fremad 1973 ISBN 87 557 0411 5 Magtens afmagt Fremad 1971 ISBN 87 557 0217 1 Mit forhenvaerende liv i glimt erindringer Fremad 1971 ISBN 87 557 0262 7 og ISBN 87 557 0264 3 Okonomisk demokrati et forslag til lovfaestet udbyttedeling mellem arbejde og kapital en materialesamling Fremad 1970 ISBN 87 557 0047 0 Socialismens skaebne Fremad 1967 Under medvirken af Viggo Kampmann Ar 2000 hvad sa et signalement af fremtiden Lademann 1973 ISBN 87 15 08055 2Andet RedigerHans son Jens Kampmann varetog flere ministerposter op gennem 1970 erne Noter Rediger Jesper Skov Viggo Kampmann under besaettelsen Siden Saxo nr 4 2004 s 39 Online PDF Arkiveret 10 august 2011 hos Wayback Machine citeret i Knud Bidstrup Danmark dit og mit Dansk Byplanlaboratorium 1977 Gaardmand s 73 Gaardmand s 75f Gaardmand s 78fLitteratur RedigerArne Gaardmand Dansk byplanlaegning 1938 1992 Arkitektens Forlag 1993 ISBN 87 7407 132 7 Poul Schmidt Viggo Kampmann modig modstandsmand klog finansminister ustyrlig statsminister Gyldendal 2016 ISBN 9788702054576 Eksterne henvisninger RedigerViggo Kampmann pa gravsted dk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Viggo Kampmann amp oldid 11318614