Ludvig Holberg (født 3. december 1684 i Bergen, død som baron 28. januar 1754 i København) var en epokegørende dansk-norsk forfatter. Holberg er kaldt "den danske litteraturs fader". Han var en produktiv og lærd forfatter, der udgav bøger om en lang række emner. Holberg skrev både videnskabelige værker om historie, jura, geografi og filosofi - og komedier, romaner og poesi. Han var akademiker af internationalt format og indførte mange af oplysningstidens tanker i Danmark-Norge. Mange af hans komediefigurer som Erasmus Montanus, Jean de France, Jeppe på Bjerget og den Politiske Kandestøber er optaget som arketyper i det danske sprogbrug.
| Ludvig Holberg Dansk litteratur 18. århundrede | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Pseudonym | Hans Mikkelsen |
| Født | 3. december 1684 Bergen, Norge |
| Død | 28. januar 1754 (69 år) København, Danmark |
| Gravsted | Sorø Klosterkirke |
| Far | Christian Nielsen Holberg |
| Mor | Karen Lem |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet, Bergen Katedralskole |
| Beskæftigelse | Essayist, universitetslærer, selvbiograf, historiker, dramatiker, manuskriptforfatter, skribent, filosof, digter, romanforfatter |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
| Arbejdssted | København |
| Kendte værker | Jeppe på bjerget, Erasmus Montanus |
| Genre | teater/komedie |
| Litterær bevægelse | Oplysningstiden |
| Påvirket af | Plautus, Molière |
| Signatur | |
| | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. [ redigér på Wikidata ] |
Holberg blev godsejer og oprettede i 1747 baroniet Holberg af sine ejendomme.
Barndom og ungdom Rediger
Ludvig Holberg blev født i hansestad Bergen i Norge i 1684 som den yngste af seks børn. Hans far, kommandant Christian Nielsen Holberg (ca 1620 - 1686), døde før Ludvig var et år gammel?, og hans mor, Karen Pedersdatter Lem, (7. maj 1647 - 1695) døde, da han var 11. Karen Lem var datter af svenskfødte Abel Munthe, (datter af biskop Ludvig Munthe) og sognepræst Peder Nielsen Lem.
Holberg blev nu optaget i hjemmet hos sin fætter, præsten Otto Munthe i Fron, en lille bygd i Gudbrandsdalen. Ludvig Holberg fik senere bopæl i hjemmet hos morbroderen, købmand Peder Pedersen Lem i Bergen.
Holberg levede nøjsomt i sin ungdom og tidlige voksentid. Han tjente sit brød som huslærer og som rejsefælle for adelige og forsøgte sig som privatmanuduktør ved universitetet. Han fik et stort legat til at rejse til universiteter i udlandet, vel at mærke protestantiske universiteter, en forudsætning han ikke respekterede. Han søgte derhen, hvor diskussionen gik højest, og hvor udfordringerne var størst.
Under sit ophold i England var Holberg allerede inspireret til et faglitterært forfatterskab, og han begyndte efter sin ankomst til København at skrive om historie. Senere skrev han også om geografi og om natur- og folkeret, inspireret af forfattere som Hugo Grotius og Samuel Pufendorf. Desuden var han inspireret af kritikeren Pierre Bayle til sine moralfilosofiske værker som Moralske Tanker (1744) og Epistler (bind 1-5 1748-54).
Studier Rediger
Holberg studerede teologi på Københavns Universitet og senere jura, historie og sprog. Formelt drev han ikke de teologiske studier særlig vidt, for han lod sig nøje med en attestats, dvs. en beskeden eksamen, der gav ret til at virke som præst; han uddannede sig hverken til baccalaureus, magister eller doktor i faget og stræbte tydeligvis hverken efter en karriere som teologisk professor, domprovst eller biskop.
I Holbergs ungdom studerede de fleste teologi – og specialiserede sig efter attestats i græsk, latin, filosofi eller historie. Først i 1736 etablerede universitetet i København en uddannelse som dansk jurist, en uddannelse der fortsatte i 200 år. Holberg skrev om naturretten og folkeretten til studiebrug i værket Naturens og Folke-Rettens Kundskab (1716), og bogen kom i flere oplag og blev bl.a. anvendt som grundbog til uddannelsen af de danske jurister, dvs. den ikke-latinske juridiske universitetsuddannelse.
Udlandsrejser Rediger
Holberg var meget berejst: Han rejste i sin ungdom i England, Nederlandene, Frankrig og Italien. Han foretog en fodrejse fra København via Hamborg til Paris, hvor han studerede på Sorbonne. Han studerede også i London og Rom. Han opholdt sig i Oxford fra 1706 til 1708, noget som for dansk-norske intellektuelle havde været var et særsyn før slutningen af 1600-tallet, da de traditionelt var orienteret mod det kontinentale Europa. I perioden fra 1683 1708 havde i alt 60 dansk-norske studerende meldt sig ved universitetet, hvoraf 46 var danske og 14 norske. Han var ikke formelt indskrevet på universitetet i Oxford, men studerede på byens berømte biblioteker og deltog i latinske diskussioner med de engelske studerende.
Holberg traf under et ophold i Paris den danske videnskabsmand Jacob Winsløw, som var katolik. Winsløw prøvede at omvende Holberg, men det resulterede blot i, at Holberg blev anti–katolik og altid bevarede den lutherske tro.
Holberg kritiserede skolernes undervisning i kristendom: ”Børn maa giøres til Mennesker, førend de blive Christne” og ”hvis een lærer Theologie, førend han lærer at blive Menneske, bliver han aldrig Menneske”.
Professorater Rediger
Holberg var uddannet på Københavns Universitet og var i mange år underviser der. Her begyndte han sit omfattende videnskabelige forfatterskab og komedierne.
Han måtte vente på at blive professor og måtte begynde i det fag, der først var ledigt. Det blev metafysik i 1717. Senere blev han professor i veltalenhed dvs. i latin i 1720, og først i 1730 fik han professoratet i historie. 1735-36 bestred han rektorposten.
Forfatterskab Rediger
Holbergs rejser inspirerede ham til forfatterskabet – de mange indtryk har også modnet ham kunstnerisk og moralsk. Holberg lod sig inspirere af antikkens latinske komedier, af franske komedier, han havde set i Paris og af gadeteatrene i Rom.
Ideologi – oplysningstidens mand Rediger
Hans forfatterskab kan deles i tre: den historiske, den poetisk/komiske og den religiøst/filosofiske. Den poetiske raptus var omkring 1720, da han skrev Peder Paars og de vidunderlige komedier, vi husker ham for.
Holberg troede på fornuftens guddommelige lys i vort indre, og for ham må det være undervisningens første mål, at eleverne lærer at bruge deres sanser og forstand – i stedet for nytteløs terpen af en lærebog. Det var en moderne opfattelse af religionsspørgsmålet, og det kendetegner Holberg, som i højeste grad var oplysningens mand. Holberg var i øvrigt interesseret i fornuften, fordi han mente, at det var den, som bandt samfundet sammen. Desuden undrede det Holberg, at der kunne findes så megen ondskab i samtiden, når man jo blot kunne lade fornuften råde. Han bevægede sig væk fra en religiøs forklaring på ondskaben hen mod en rationalistisk/empirisk tænkemåde.
Holberg havde en positiv holdning til bibelkritikken, og han foruroligedes heller ikke af det heliocentriske verdensbillede. Han skrev i en af sine epistler "de hellige Bøger ere ikke skrevne for at oplyse Mennesker udi Astronomie, men for at veyvise dem udi Saligheds Sager."
Holbergs religiøsitet repræsenterer deisme.
Han forholdt sig kritisk til forestillingen om arvesynden og nærede tillid til menneskets frie vilje.
Holbergs erklærede hensigt med sin forfattervirksomhed var at sprede oplysning til gavn for almenheden og til nytte for samfundet. Det stemmer overens med billedet af Holberg som fremskridtets og oplysningstidens mand.
Holberg fandt sig bedst til rette i storbyer med kultur; han opholdt sig kun på landet som godsejer og på rejser.
Indflydelse på videnskaberne Rediger
Tidligere havde videnskaberne været underlagt teologien, hvis forestillinger om verdensbilledet var uanfægtelige. 1700-tallets oplysning betød, at videnskaben blev gjort mere folkelig, og den var et fremskridt for den erfaringsbaserede undersøgelse – empirismen – der ikke mindst gav videnskaben nyt grundlag og nye muligheder. Holberg bidrog principielt til denne udvikling.
Holbergs videnskabelige ideal var at gå induktivt frem (dvs. igennem erfaringer bygget på observationer). Videnskaben skulle være til nytte, hvilket vi ser et fint eksempel på i hans "Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge" (1745) – hvor han ræsonnerer sig frem til, at smitten mest sandsynligt hidrører fra mikroorganismer.
Holbergs forhold til økonomi Rediger
Holberg udgav selv sine værker og solgte dem hjemme fra professorboligen i Købmagergade. Han havde sans for at tjene på forfatterskabet. Han solgte både bøgerne en gros og enkeltvis og gerne efter forudbestilling, subskription. Enten indbundne eller i materie: ark til indbinding. Han solgte også bøger gennem venner og boghandlere i provinsen. Hans bog om natur- og folkeretten kom i flere oplag og var en god indtægtskilde.
Placering af midler Rediger
Holberg levede meget asketisk og kunne lægge penge til side og investere dem. Han har flere steder i sine skrifter ålet borgere og adelige, der brugte deres midler på en uproduktiv måde til fx at lade sig bære omkring i bærestol, til at føre stor husholdning og øde penge på anden luksus. Holberg drak og spiste meget beskedent og foretrak at gå frem for at køre. Han mente, at når han havde gjort sine udlandsrejser til fods og fortsatte med at gå, var det grunden til, at han kunne leve med den malaria, han havde pådraget sig i Italien.
Han placerede sine midler i handelsforetagender og fast ejendom. Erhvervelsen af hans første store ejendom, Brorupgaard nær Havrebjerg, skete gradvist: først lånte han penge til gårdens ejer, senere overtog han gården.
Nogle år efter anskaffede Holberg også Tersløsegård ved Dianalund, den eneste af hans ejendomme, der er bevaret. De andre – i Bergen, i København og ved Havrebjerg – er brændt eller nedrevet.
Sorø Akademi indsat i Holbergs testamente Rediger
Da Holberg var ugift og barnløs, og i slutningen af sit liv havde samlet en anselig formue, var han interesseret i at sætte sig et eftermæle. Han modtog en opfordring om at testamentere sine midler til Sorø Akademi, der var et kongeligt ridderakademi, hvis formål var at etablere en institution på universitetsniveau for unge adelige mænd.
Holberg støttede ideen om akademiet, udarbejdede forslag til dets indretning og rådgav om visse professorudnævnelser. Det var på Holbergs foranledning, at Jens Schelderup Sneedorff blev ansat som lærer i statskundskab ved akademiet i 1751.
Aftalen om gaven til Akademiet var, at Holberg opnåede skattefrihed af indtægterne på jorderne, så hans formue, der skulle tilfalde akademiet, voksede. Han samlede så meget jord, at han kunne blive baron. Måske har det pirret Holbergs forfængelighed at være blevet adelig. Med titlen fik han en række pligter og rettigheder i økonomisk og juridisk henseende.
Holbergs sarkofag står i Sorø Klosterkirke. Den er skabt af Johannes Wiedewelt.
Gerrig eller fornuftigt tilbageholdende? Rediger
Det fremgår af Holbergs korrespondance, at han var meget påholdende. Han afslog henstillinger fra sognepræsten i Havrebjerg om at retablere en (ganske overflødig) bro, Staklebro, nær Bromøllegaard. Han ville heller ikke forhøje vederlaget for degnen i Havrebjerg, den såkaldte Africanus. Han havde et godt øje til fogeden på Bromøllegaard og involverede sig i en proces mod ham, som Holberg tabte. Han efterlod meget lidt til sine slægtninge.
Holberg fremhævede, at han var villig til at bruge penge, hvis der var et fornuftigt formål med det og gav som eksempel, at han havde forsynet nogle af sine fæstebønder med midler, så de kunne komme på fode efter forskellige tilbageslag.
Da akademiet havde store økonomiske vanskeligheder, fordi søgningen var særdeles begrænset, indvilgede Holberg i at frigøre midler til driften.
Kvæstor Rediger
Holberg var rektor for universitetet i 1735-36 og var derefter i mange år dets kvæstor, dvs. ejendomsadministrator og forretningsfører. Universitetets indtægter kom fra de mange jordejendomme, som det fx havde fået testamentarisk.
Der var kritik af Holbergs forretningsførelse, men det er det altovervejende indtryk, at han var overmåde dygtig som ejendomsadministrator. Som kvæstor blev Holberg fritaget for at undervise og kunne koncentrere sig om at skrive og administrere, dels for universitetet, dels for sig selv.
Bibliografi Rediger
Links til tekster og tekstbeskrivelser i dette afsnit er til holbergsskrifter.dk. Samtlige af Holbergs værker kan læses på dette site.
Komedier Rediger
|
|
Ludvig Holbergs skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek. Jeppe paa Bierget blev optaget i Kulturkanonen, 2004)
Digte Rediger
- Peder Paars, 1719-20
- fire Skæmtedigte, 1722
- Metamorphosis eller Forvandlinger, 1726
- Epigrammer (på latin), 1737, udvidet udgave 1749
Romaner Rediger
- Nicolai Klimii iter subterraneum, 1741. (Overs. til da. af Hans Hagerup, 1742: Niels Klims underjordiske Rejse.)
Essays Rediger
- Moralske Tanker, 1744
- Epistler, 1748–54
- Moralske Fabler, 1751
- Tre Latinske Levnedsbreve, 1728-1743
- Kvinders Rettigheder, 1739
Historiske værker Rediger
- Introduction til de fornemste Europæiske Rigers Historier, 1711
- Dannemarks og Norges Beskrivelse, 1729
- Dannemarks Riges Historie, 1732–35
- Den berømmelige Norske Handel-Stad Bergens Beskrivelse, 1737
- Almindelig Kirke-Historie, 1738
- Den jødiske Historie fra Verdens Begyndelse, fortsat til disse Tider, 1742
- Adskillige store Helte og berømmelige Mænds sammenlignede Historier, 1739–53
- Adskillige Heltinders og navnkundige Damers sammenlignede Historier, 1745
Juridiske værker Rediger
- Morals Kierne eller Introduction til Naturens og Folke-Rettens Kundskab, 1716
Landbrugsforhold Rediger
- Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge med nogle oeconomiske Anmerkninger, 1745. Qvæg-Syge kaldes nu kvægpest
Gengivelser (ikonografi) af Ludvig Holberg Rediger
Malerier (og afledte gengivelser) Rediger
|
|
Senere historiemalerier Rediger
Holberg er ofte fremstillet i anekdotiske historiemalerier, bl.a.:
|
|
Grafik og tegning (og afledte gengivelser) Rediger
(her nævnes kun grafik, som ikke allerede er omtalt)
- Kobberstik af Christian Fritzsch, 1731, efter dette stik af Johann Martin Bernigeroth 1744 og 1747, af Johann Benjamin Brühl 1745, Simon Fokke 1757, Edward Scriven 1827, Johann Christian Benjamin Gottschick, xylografi af H.P. Hansen, 1886, og Gustav Holter, 1891, samt på norsk frimærke
- Radering "Holbergs minde" af F.L. Bradt, 1784
- Satirisk tegning af Cornelius Høyer ca. 1775 (Sorø Akademi)
- Silhouet af Kirsten Wiwel (Det Kongelige Bibliotek)
Skulptur (og afledte gengivelser) Rediger
|
|
Medaljer Rediger
- Medalje af Magnus Gustavus Arbien, 1757, stukket af bl.a. Meno Haas
- Medalje af Iver Throndsen, 1884
- Medalje af Arno Malinowski, 1935
Mindetavler etc. Rediger
- Mindetavle på Holbergs bolig, Fiolstræde 8, København
- Mindesmærke i Hansinelund, Ølgod
- Tersløsegård har siden 1917 været museum for Holberg
Litteratur om Holbergs ikonografi Rediger
- Th.A. Müller: Holbergportrætter, 1918.
- Victor Hermansen: Johan Roselius og Portrættet af Holberg, 1961.
- Torben Glahn: "Holbergportrættet", i Soranerbladet 1968–69; sammesteds juni 1977.
Henvisninger Rediger
- . Arkiveret fra originalen 16. juli 2011. Hentet 21. juni 2011.
- http://www.olifanten.dk/total.web/per01336.htm#0
- . Arkiveret fra originalen 10. januar 2019. Hentet 1. april 2019.
- https://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I11387&tree=IEA
- F.J. Billeskov Jansens udredning af Holbergs forhold til Bayle findes i hans kommentar til Holbergs Epistel no. 1, i Ludvig Holberg, Epistler, H. Hagerup, København, 1946, bind VI, s. 8-14.
- Skriftets femte udgave fra 1751 er optrykt i sin helhed i første bind af serien Ludvig Holbergs Værker i tolv bind fra 1969, redigeret af F.J. Billeskov Jansen.
Eksterne kilder/henvisninger Rediger
| Wikimedia Commons har medier relateret til: Ludvig Holberg |
Af Ludvig Holberg Rediger
- Ludvig Holberg på internettet
- Aage Kragelund: Ludvig Holbergs Tre Levnedsbreve 1728-1743.
- Holbergs Breve udgivet af Verner Dahlerup, jf. Holberg's breve
- Seks komedier i fuldtekst (Det kgl. Bibliotek)
- Ludvig Holberg's bog om Naturretten og Folkeretten. Bogen kan downloades
- Ludvig Holberg udgav i 1739 sin 'heltehistorie' om Skanderbeg (f. ca. 1405, d. 1468), der senere er blevet udråbt som Albaniens nationalhelt. Skanderbeg holdt tyrkerne stangen til sin død, derefter indgik Albanien i det osmanniske rige. Teksten er indledt og digitaliseret fra fraktur af Bjørn Andersen
- Holbergs kritiske beskrivelse af Muhammed. Teksten er indledt og digitaliseret fra fraktur af Bjørn Andersen
- 100 Epigrammer udvalgt og oversat af Sigurd Müller
- Bergens Beskrivelse som facsimile
- Ludvig Holbergs Skrifter, dansk-norsk websted under opbygning
- Ludvig Holberg på Dansk Forfatterleksikon
Om Ludvig Holberg Rediger
- Ludvig Holberg i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 7, 1893), forfattet af J. Paludan
- Lydforedrag om Ludvig Holberg 16. december 2012 hos Wayback Machine ved Thomas Bredsdorff, professor emeritus i nordisk litteratur
- ABRACADABRA: DIGITAL HOLBERG Internetsider om Ludvig Holberg
- Georg Brandes' bog om Holberg fra 1884 (PDF)
- Artiklen Holberg og musikken anno 1752 22. december 2010 hos Wayback Machine
- Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard
Om Holberg-tiden og særlige forhold i den Rediger
- Oluf Nielsen (1838-1896): Kjøbenhavn paa Holbergs Tid, kapitel om Holbergs boliger
- Bente Kjølbye: I Holbergs fodspor, 1977
- Ole B. Thomsen: Embedsstudiernes Universitet, bd. 1-2 (Akademisk Forlag, København 1975)
- Grethe Ilsøe: Juridisk eksamen for ustuderede. Kollektiv biografi af 1. kandidatgeneration (eksamensårgangene 1736-65) i: Personalhistorisk Tidsskrift, 1985, nr. 2
Om Holberg i dag Rediger
- Hvad skal et Holberg-teater i dag? Jeppe med nutidens briller. Holberg som egnsteater i Kalundborg
- DR's multimedieklip v. Gregers Dircknick-Holmfeld. 12. marts 2007 hos Wayback Machine
Ludvig Holbergs komedier Rediger
- Ludvig Holberg på scenen (93 portrætter) 19. december 2007 hos Wayback Machine
Se også Rediger
- Jakob Bidermann. Bidermanns Utopia inspirerede Holberg til at skrive Jeppe på Bjerget
- Ludvig Holbergs Skrifter
| Foregående: | Rektor for Københavns Universitet 1735 - 1736 | Efterfølgende: |
| Georg Detharding | Marcus Wöldike |