www.wikidata.da-dk.nina.az

Retsvidenskab For andre betydninger af Jura se Jura flertydig Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artike

Retsvidenskab

Retsvidenskab er den videnskabelige disciplin, der beskæftiger sig med jura. Jura er en gruppe af emner, der behandler lov, offentlige forskrifter, aftaler og andre retshandler.

Retsvidenskaben kan deles op i de dogmatiske discipliner og de almene discipliner.

Retsvidenskab

Retsvidenskaben er juraens almene element og er i forhold til retsdogmatikken, der typisk er rettet mod at løse problemstillinger inden for gældende ret, en samling metadiscipliner, der fokuserer på rettens grundlæggende teori, filosofi, historie, samfundsmæssige påvirkninger og ikke mindst metode. På det praktiske niveau forsøger nogle jurister at forbedre samfundet ved at studere, hvordan ret udøves og fremsætte forslag til, hvordan den burde udøves. Sidstnævnte kaldes retspolitik.

Retsvidenskaben angribes typisk igennem to analysemetoder: Den analytiske, der beskriver hvad ret ”er”, samt den normative, der beskriver, hvordan retten ”burde være”. Objektet for analysen kan f.eks. være sager ved domstolene eller retten, som den er udformet af lovgiver.

Inden for analytisk retsvidenskab indtager man et neutralt synspunkt og et beskrivende sprog, når man referer til et retssystem. Man fokuserer på, hvad systemet er og ikke på, hvad det skulle eller burde være, hvormed man undgår at skulle besvare moralske, etiske og værdiladede spørgsmål. Normativ retsvidenskab overvejer, hvad ret er, og hvad den burde være, moralske og etiske spørgsmål, samt hvilke værdier er vigtigere end andre. Blandt de vigtige spørgsmål, den normative retsvidenskab forsøger at besvare, er: Hvad er rettens rette funktion? Hvilke værdier er så vigtige, at en forbrydelse imod disse bør straffes? Hvad er retfærdighed? Har man medfødte rettigheder – og i bekræftende fald, hvilke da?

Af pædagogiske årsager har man på de juridiske uddannelsesinstitutioner valgt at dele faget op i en række selvstændige fag. Disse kan være retssociologi, retshistorie og retsteori (somme tider kaldt retsfilosofi eller retslære). Alle elementer indgår imidlertid i en større helhed.

I Danmark kaldes det retsvidenskabelige studium for jura. der er latinsk flertalsform af jus, der betyder ret. Flertalsformen bruges, fordi jura i et historisk perspektiv indbefatter videnskaben om de to retter: Den verdslige ret og kirkeretten (også kaldet kanonisk ret).

Retsvidenskabelige metoder

Jurister anvender mange metoder til at opnå viden. Til de hyppigst anvendte metoder hører juridisk metode, som består i at identificere og anvende gældende ret korrekt. Gældende ret omfatter bl.a. lovfortolkning af relevante lovbestemmelser (paragraffer). Man bør huske, at en lov gælder fra sit ikrafttrædelsestidspunkt, som typisk er skrevet i en af lovens sidste paragraffer. Endvidere omfatter juridisk metode analyse af retspraksis (præcedens) og andre retskilder.

Juridisk metode

Juridisk metode betegnes også retsdogmatisk metode eller blot retsdogmatik.

For at systematisere juridisk metode anvender man typisk en taksonomi som denne (der minder om metoden IRAC, der anvendes i USA):

Først identificerer man de gældende relevante retskilder; herefter vil retskildefortolkning ofte være nødvendig.

Dernæst henter man de relevante retsfakta af sagens mange fakta.

Til sidst udleder man den logiske retsfølge af de anvendte retskilder på retsfakta, kaldet subsumption.

Endvidere kan overvejelser om undtagelser eller straffrihedsgrunde være relevante. Straffrihed kan forekomme, hvis tiltalte fx er mentalt retarderet eller under den kriminelle lavalder. Hvorimod uvidenhed om loven ikke medfører straffrihed (ignorantia juris). Hvis sagen ikker er omfattet af straffrihedsgrunde, er der endelig mulighed for at overveje reale hensyn, der omfatter en strafs konsekvenser for tiltaltes fremtid.

Her er det relevant, at rimelig tvivl kommer tiltalte til gode (in dubio pro reo). Desuden har anklagemyndigheden pligt til både at fremlægge det, som taler for tiltaltaltes skyld og også fremlægge det, der taler for tiltaltes uskyld; hvilket er kendt som objektivitetsprincippet. Objektivitetsprincippet er begrundet i et ønske om at beskytte tiltaltes retssikkerhed, hvilket er grundlæggende i en retsstat.

Der kan opstilles to modsætninger til gældende (også kaldet nugældende) ret.

Den første modsætning omfatter dagældende ret. Dagældende ret omfatter de retskilder, som i fortiden var gældende ret. Studiet af dagældende ret hører til den juridiske disciplin retshistorie.

Den anden modsætning til gældende ret omfatter det, som i fremtiden vil kunne blive gældende ret; denne mere spekulative juridiske disciplin udgøres af retspolitik.

Øvrige juridiske discipliner og metoder

Grundlæggende kan man inddele de enkelte juridiske discipliner i to kategorier: Privatretten og den offentlige ret. Imellem de to kategorier findes procesretten, der danner bro imellem den private og offentlige ret.

Privatretten beskæftiger sig med en række specialområder, f.eks. formueretten (der består af obligationsretten og tingsretten), familieformueretten, selskabsretten m.fl.

Inden for offentlig ret beskæftiger man sig typisk med statens anliggender, såsom statsret, forvaltningsret, EU-ret og folkeret.

Retssociologi anvender især metoden dokumentanalyse for at afdække et narrativ, som påvirker gældende ret.

Komparativ ret anvender metoderne case study og Länderbericht.

Kriminologi anvender observation og interview, der eventuelt kan være i form af en selvbiografi for at afdække, hvilke karakteristika, der kendetegner personer, som begår kriminalitet.

EU-ret fremhæver EU's retsakters forrang over nationale retskilder. Mens Grundloven ifølge forfatningsret rangerer højest.

Se også

Litteratur

  • Mads Bryde Andersen: Ret og metode. 2002. Gjellerup. ISBN 87-13-04862-7.
  • Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  • Lone Hansen & Erik Werlauff: Den juridiske metode - en introduktion. 2016. 2. udgave. Jurist- og Økonomforbundet. ISBN 9788757436648
  • Troels Michael Lilja & Karsten Naundrup Olesen: Domsanalyse. 2016. 2. udgave. Samfundslitteratur. ISBN 9788759327579
  • Jens Evald: Juridisk teori, metode og videnskab. 2. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-3842-0
  • Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  • Peter Blume: Retssystemet og juridisk metode. 2020. 4. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757443288

Referencer

  1. side 19 i Mads Bryde Andersen (2002): Ret og metode. ISBN 87-13-04937-2
  2. Jura, — ODS
  3. kanonisk ret | lex.dk – Den Store Danske
  4. fortolkning – tekstudlægning, jura | lex.dk – Den Store Danske
  5. 2.4. Ikrafttræden | Lovkvalitet
  6. juridiske love | lex.dk – Den Store Danske
  7. https://www.studocu.com/da/document/aarhus-universitet/eu-ret/domsanalyse-fremgangsmade/13261763
  8. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  9. The “IRAC” Method: How To Read a Case — University of Southern Denmark
  10. Grundlæggende om den juridiske metode
  11. Fortolkningsprincipper
  12. Subsumption Betydning - Hvad betyder subsumption? - Allemands Jura
  13. Ignorantia juris semper nocet - SmithKnudsen.dk
  14. ignorantia juris | lex.dk – Den Store Danske
  15. https://domstol.dk/media/2967/om-hoejesterets-rolle.pdf
  16. In dubio pro reo Betydning - Forstå ordet på 1 minut - Allemands Jura
  17. ignorantia juris nocet, ignorantia facti non nocet — Meyers Fremmedordbog
  18. in dubio pro reo | lex.dk – Den Store Danske
  19. 4.1. Objektivitetsprincippet – Landsforeningen Krim
  20. Politikere kan ikke bestille tiltaler | Anklagemyndigheden
  21. Retshistorie – hvad er det?
  22. retshistorie | lex.dk – Den Store Danske
  23. retspolitik | lex.dk – Den Store Danske
  24. Retsområder - Privatret
  25. Procesret og dømmende myndigheder
  26. retssociologi | lex.dk – Den Store Danske
  27. komparativ ret (Retssammenligningens metode) | lex.dk – Den Store Danske
  28. Tildelte ph.d.-grader ved Det Juridiske Fakultet siden 1995 – Københavns Universitet
  29. https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Naundrup_Olesen_Samfundsloddet_2004.pdf
  30. https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Evald_Retsmisbrug_i_formueretten_2001.pdf
  31. Metoder i kriminologi
  32. kriminologi | lex.dk – Den Store Danske
  33. EU-rettens forrang
  34. https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/andersen_dansk_statsforvaltningsret_1964.pdf
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For andre betydninger af Jura se Jura flertydig Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Retsvidenskab er den videnskabelige disciplin der beskaeftiger sig med jura Jura er en gruppe af emner der behandler lov offentlige forskrifter aftaler og andre retshandler Retsvidenskaben kan deles op i de dogmatiske discipliner og de almene discipliner Indholdsfortegnelse 1 Retsvidenskab 2 Retsvidenskabelige metoder 2 1 Juridisk metode 2 2 Ovrige juridiske discipliner og metoder 3 Se ogsa 4 Litteratur 5 ReferencerRetsvidenskab RedigerRetsvidenskaben er juraens almene element og er i forhold til retsdogmatikken der typisk er rettet mod at lose problemstillinger inden for gaeldende ret en samling metadiscipliner der fokuserer pa rettens grundlaeggende teori filosofi historie samfundsmaessige pavirkninger og ikke mindst metode Pa det praktiske niveau forsoger nogle jurister at forbedre samfundet ved at studere hvordan ret udoves og fremsaette forslag til hvordan den burde udoves Sidstnaevnte kaldes retspolitik Retsvidenskaben angribes typisk igennem to analysemetoder Den analytiske der beskriver hvad ret er samt den normative der beskriver hvordan retten burde vaere Objektet for analysen kan f eks vaere sager ved domstolene eller retten som den er udformet af lovgiver Inden for analytisk retsvidenskab indtager man et neutralt synspunkt og et beskrivende sprog nar man referer til et retssystem Man fokuserer pa hvad systemet er og ikke pa hvad det skulle eller burde vaere hvormed man undgar at skulle besvare moralske etiske og vaerdiladede sporgsmal Normativ retsvidenskab overvejer hvad ret er og hvad den burde vaere moralske og etiske sporgsmal samt hvilke vaerdier er vigtigere end andre Blandt de vigtige sporgsmal den normative retsvidenskab forsoger at besvare er Hvad er rettens rette funktion Hvilke vaerdier er sa vigtige at en forbrydelse imod disse bor straffes Hvad er retfaerdighed Har man medfodte rettigheder og i bekraeftende fald hvilke da Af paedagogiske arsager har man pa de juridiske uddannelsesinstitutioner valgt at dele faget op i en raekke selvstaendige fag Disse kan vaere retssociologi retshistorie og retsteori somme tider kaldt retsfilosofi eller retslaere Alle elementer indgar imidlertid i en storre helhed I Danmark kaldes det retsvidenskabelige studium for jura 1 der er latinsk flertalsform af jus der betyder ret 2 Flertalsformen bruges fordi jura i et historisk perspektiv indbefatter videnskaben om de to retter Den verdslige ret og kirkeretten ogsa kaldet kanonisk ret 3 Retsvidenskabelige metoder RedigerJurister anvender mange metoder til at opna viden Til de hyppigst anvendte metoder horer juridisk metode som bestar i at identificere og anvende gaeldende ret korrekt Gaeldende ret omfatter bl a lovfortolkning af relevante lovbestemmelser paragraffer 4 Man bor huske at en lov gaelder fra sit ikrafttraedelsestidspunkt 5 som typisk er skrevet i en af lovens sidste paragraffer 6 Endvidere omfatter juridisk metode analyse af retspraksis praecedens 7 og andre retskilder Juridisk metode Rediger Juridisk metode betegnes ogsa retsdogmatisk metode eller blot retsdogmatik 8 For at systematisere juridisk metode anvender man typisk en taksonomi som denne der minder om metoden IRAC der anvendes i USA 9 Forst identificerer man de gaeldende relevante retskilder 10 herefter vil retskildefortolkning ofte vaere nodvendig 11 Dernaest henter man de relevante retsfakta af sagens mange fakta 8 Til sidst udleder man den logiske retsfolge af de anvendte retskilder pa retsfakta kaldet subsumption 12 Endvidere kan overvejelser om undtagelser eller straffrihedsgrunde vaere relevante Straffrihed kan forekomme hvis tiltalte fx er mentalt retarderet eller under den kriminelle lavalder Hvorimod uvidenhed om loven ikke medforer straffrihed 13 ignorantia juris 14 Hvis sagen ikker er omfattet af straffrihedsgrunde er der endelig mulighed for at overveje reale hensyn der omfatter en strafs konsekvenser for tiltaltes fremtid 15 Her er det relevant 16 at rimelig tvivl kommer tiltalte til gode 17 in dubio pro reo 18 Desuden har anklagemyndigheden pligt til bade at fremlaegge det som taler for tiltaltaltes skyld og ogsa fremlaegge det der taler for tiltaltes uskyld hvilket er kendt som objektivitetsprincippet 19 Objektivitetsprincippet er begrundet i et onske om at beskytte tiltaltes retssikkerhed hvilket er grundlaeggende i en retsstat 20 Der kan opstilles to modsaetninger til gaeldende ogsa kaldet nugaeldende ret Den forste modsaetning omfatter dagaeldende ret Dagaeldende ret omfatter de retskilder som i fortiden var gaeldende ret 21 Studiet af dagaeldende ret horer til den juridiske disciplin retshistorie 22 Den anden modsaetning til gaeldende ret omfatter det som i fremtiden vil kunne blive gaeldende ret denne mere spekulative juridiske disciplin udgores af retspolitik 23 Ovrige juridiske discipliner og metoder Rediger Grundlaeggende kan man inddele de enkelte juridiske discipliner i to kategorier Privatretten og den offentlige ret 24 Imellem de to kategorier findes procesretten 25 der danner bro imellem den private og offentlige ret Privatretten beskaeftiger sig med en raekke specialomrader f eks formueretten der bestar af obligationsretten og tingsretten familieformueretten selskabsretten m fl Inden for offentlig ret beskaeftiger man sig typisk med statens anliggender sasom statsret forvaltningsret EU ret og folkeret Retssociologi 26 anvender isaer metoden dokumentanalyse for at afdaekke et narrativ som pavirker gaeldende ret Komparativ ret 27 anvender metoderne case study 28 og Landerbericht 29 30 Kriminologi anvender observation og interview 31 der eventuelt kan vaere i form af en selvbiografi for at afdaekke hvilke karakteristika der kendetegner personer som begar kriminalitet 32 EU ret fremhaever EU s retsakters forrang over nationale retskilder 33 Mens Grundloven ifolge forfatningsret rangerer hojest 34 Se ogsa RedigerJura Jurist RetskildeLitteratur RedigerMads Bryde Andersen Ret og metode 2002 Gjellerup ISBN 87 13 04862 7 8 Bo von Eyben Juridisk Ordbog 14 udgave 2016 Karnov Group ISBN 978 87 619 3556 4 Lone Hansen amp Erik Werlauff Den juridiske metode en introduktion 2016 2 udgave Jurist og Okonomforbundet ISBN 9788757436648 Troels Michael Lilja amp Karsten Naundrup Olesen Domsanalyse 2016 2 udgave Samfundslitteratur ISBN 9788759327579 Jens Evald Juridisk teori metode og videnskab 2 udgave 2019 Djof Forlag ISBN 978 87 574 3842 0 Carina Risvig Hamer amp Sten Schaumburg Muller red Juraens verden metoder retskilder og discipliner 2020 Djof Forlag ISBN 978 87 574 4778 1 Peter Blume Retssystemet og juridisk metode 2020 4 udgave Djof Forlag ISBN 9788757443288Referencer Rediger side 19 i Mads Bryde Andersen 2002 Ret og metode ISBN 87 13 04937 2 Jura ODS kanonisk ret lex dk Den Store Danske fortolkning tekstudlaegning jura lex dk Den Store Danske 2 4 Ikrafttraeden Lovkvalitet juridiske love lex dk Den Store Danske https www studocu com da document aarhus universitet eu ret domsanalyse fremgangsmade 13261763 a b c https jura ku dk jurabog pdf juridiske monografier Bryde Andersen Mads Ret og metode 2002 pdf The IRAC Method How To Read a Case University of Southern Denmark GrundlA ggende om den juridiske metode Fortolkningsprincipper Subsumption Betydning Hvad betyder subsumption Allemands Jura Ignorantia juris semper nocet SmithKnudsen dk ignorantia juris lex dk Den Store Danske https domstol dk media 2967 om hoejesterets rolle pdf In dubio pro reo Betydning Forsta ordet pa 1 minut Allemands Jura ignorantia juris nocet ignorantia facti non nocet Meyers Fremmedordbog in dubio pro reo lex dk Den Store Danske 4 1 Objektivitetsprincippet Landsforeningen Krim Politikere kan ikke bestille tiltaler Anklagemyndigheden Retshistorie hvad er det retshistorie lex dk Den Store Danske retspolitik lex dk Den Store Danske RetsomrA der Privatret Procesret og dA mmende myndigheder retssociologi lex dk Den Store Danske komparativ ret Retssammenligningens metode lex dk Den Store Danske Tildelte ph d grader ved Det Juridiske Fakultet siden 1995 Kobenhavns Universitet https jura ku dk jurabog pdf juridiske monografier Naundrup Olesen Samfundsloddet 2004 pdf https jura ku dk jurabog pdf juridiske monografier Evald Retsmisbrug i formueretten 2001 pdf Metoder i kriminologi kriminologi lex dk Den Store Danske EU rettens forrang https jura ku dk jurabog pdf juridiske monografier andersen dansk statsforvaltningsret 1964 pdf Hentet fra https da wikipedia org w index php title Retsvidenskab amp oldid 11469567