www.wikidata.da-dk.nina.az

Historiker En historiker er en person der beskæftiger sig professionelt med faget historie eller som har en uddannelse i

Historiker

En historiker er en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, eller som har en uddannelse inden for dette felt. Selv om begrebet kan benyttes både om professionelle og amatører, anvendes det oftest synonymt med faghistoriker, dvs. en udøver af faget, der har en afsluttet eksamen i fra et universitet eller en højere læreanstalt. I Danmark og en række andre lande er en kandidatgrad i historie forudsætningen for at undervise i faget i historie gymnasiet, og en del historikere arbejder som forskere eller på museer. En historiker, der har fået antaget en disputats er berettiget til titlen dr.phil.

Kristian Erslev, en betydningsfuld dansk historiker

Den danske historikertradition

Indtil 1848 indgik historie i Danmark som en del af en embedseksamen, men med etableringen af muligheden for at studere til mag.art. (magisterkonferens) med historie som eneste emne ved Københavns Universitet indledtes en professionalisering af faget. Det blev i stigende grad et felt, hvor de universitetsuddannede historikere dominerede. Således blev Historisk Tidsskrift med tiden et organ for kommunikation af forskningsresultater mellem de professionelle historikere og artikler om geografi og antropologi forsvandt.

Historisk metode (i særlig grad kildekritik) kom også til at spille en større rolle. I denne forbindelse var Kristian Erslev en dominerende skikkelse som professor i historie fra 1883. Caspar Paludan-Müller, der var professor 1872-1882, havde dog allerede bidraget til denne udvikling – også i sine arbejder før tiden som professor. Både Paludan-Müller og Erslev var inspirerede af Leopold von Ranke i deres opfattelse af fagets metoder, ligesom de grundlagde den opfattelse af historikerens virkefelt som synonymt med empiriske studier af fortiden, som prægede faget indtil 1970-erne.

I 1929 blev det også muligt at studere historie på Aarhus Universitet, og siden er Odense Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet også blevet muligheder. I forlængelse af udbygningen af uddannelserne er der opstået en konkurrerende tradition til den Erslevske, idet det funktionelle kildebegreb og den postmodernistiske diskursanalyse har vundet indpas i faget. Endvidere er der opstået interesse for historiefaget i en ideografisk kontekst og det enkelte individs historiske erkendelsesproces. Den metafysiske og narrative historieforståelse kan ses som en udløber af den sproglige vending. Hermed er der opstået forøget fokus på selve historieformidlingen, som er et hjørne af historiefaget, der også har tiltrukket ikke-faguddannede. Det har i Danmark givet rum for en samling af professionelle formidlere med bred appel, kendt som populærhistorikere.

Interessen for historie med udgangspunkt i en selv og de omgivelser, man befinder sig i, har dannet grobund for endnu en type "ikke-faghistoriker", amatørhistoriker, der som udgangspunkt mest (men ikke nødvendigvis kun) beskæftiger sig med slægts- og lokalhistorie.

Udvalgte danske historikere

Danske populærhistorikere/historieformidlere

Typer af historikere

Referencer

  1. ^ (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 29. marts 2013.
  2. Thomas Høvsgaard: Fysikmisundelse-Den narrative histories genkomst Historisk Tidsskrift 1999
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En historiker er en person der beskaeftiger sig professionelt med faget historie eller som har en uddannelse inden for dette felt Selv om begrebet kan benyttes bade om professionelle og amatorer anvendes det oftest synonymt med faghistoriker dvs en udover af faget der har en afsluttet eksamen i fra et universitet eller en hojere laereanstalt I Danmark og en raekke andre lande er en kandidatgrad i historie forudsaetningen for at undervise i faget i historie gymnasiet og en del historikere arbejder som forskere eller pa museer En historiker der har faet antaget en disputats er berettiget til titlen dr phil Kristian Erslev en betydningsfuld dansk historiker Indholdsfortegnelse 1 Den danske historikertradition 2 Udvalgte danske historikere 3 Danske populaerhistorikere historieformidlere 4 Typer af historikere 5 ReferencerDen danske historikertradition RedigerIndtil 1848 indgik historie i Danmark som en del af en embedseksamen men med etableringen af muligheden for at studere til mag art magisterkonferens med historie som eneste emne ved Kobenhavns Universitet indledtes en professionalisering af faget Det blev i stigende grad et felt hvor de universitetsuddannede historikere dominerede Saledes blev Historisk Tidsskrift med tiden et organ for kommunikation af forskningsresultater mellem de professionelle historikere og artikler om geografi og antropologi forsvandt Historisk metode i saerlig grad kildekritik kom ogsa til at spille en storre rolle I denne forbindelse var Kristian Erslev en dominerende skikkelse som professor i historie fra 1883 Caspar Paludan Muller der var professor 1872 1882 havde dog allerede bidraget til denne udvikling ogsa i sine arbejder for tiden som professor Bade Paludan Muller og Erslev var inspirerede af Leopold von Ranke i deres opfattelse af fagets metoder ligesom de grundlagde den opfattelse af historikerens virkefelt som synonymt med empiriske studier af fortiden som praegede faget indtil 1970 erne 1 I 1929 blev det ogsa muligt at studere historie pa Aarhus Universitet og siden er Odense Universitet Aalborg Universitet og Roskilde Universitet ogsa blevet muligheder I forlaengelse af udbygningen af uddannelserne er der opstaet en konkurrerende tradition til den Erslevske idet det funktionelle kildebegreb og den postmodernistiske diskursanalyse har vundet indpas i faget 1 Endvidere er der opstaet interesse for historiefaget i en ideografisk kontekst og det enkelte individs historiske erkendelsesproces 1 Den metafysiske og narrative historieforstaelse kan ses som en udlober af den sproglige vending 2 Hermed er der opstaet foroget fokus pa selve historieformidlingen som er et hjorne af historiefaget der ogsa har tiltrukket ikke faguddannede Det har i Danmark givet rum for en samling af professionelle formidlere med bred appel kendt som populaerhistorikere Interessen for historie med udgangspunkt i en selv og de omgivelser man befinder sig i har dannet grobund for endnu en type ikke faghistoriker amatorhistoriker der som udgangspunkt mest men ikke nodvendigvis kun beskaeftiger sig med slaegts og lokalhistorie Udvalgte danske historikere RedigerSven Aggesen adelsmand og historiker fodt ca 1140 50 dodtidspunkt ukendt Saxo sekretaer og historiker ca 1150 1220 Hans Svaning professor og historiker 1503 1584 Anders Sorensen Vedel praest og historiker 1542 1616 Arild Huitfeldt historiker og rigskansler 1546 1609 Peder Hansen Resen historiker og topograf 1625 1688 Ludvig Holberg forfatter og videnskabsmand 1684 1754 Hans Gram filolog og historiker 1685 1743 Johannes Peder Anchersen 1700 1765 Ove Malling embedsmand og historiker 1747 1829 Frederik Sneedorff professor og historiker 1760 1792 Caspar Frederik Wegener gehejmearkivar og historiker 1802 1893 Caspar Paludan Muller professor og historiker 1805 1882 Carl Ferdinand Allen professor og historiker 1811 1871 Evald Tang Kristensen folkemindesamler 1843 1929 Adolf Ditlev Jorgensen arkivmand og historiker 1840 1897 Carl Frederik Bricka arkivmand historiker og personalhistoriker 1845 1903 Kristian Erslev rigsarkivar og historiker 1852 1930 Aage Friis professor og historiker 1870 1949 Erik Arup professor og historiker 1876 1951 Hans Peter Hansen folkemindesamler museumsleder 1879 1961 Vilhelm la Cour historiker 1883 1974 Astrid Friis professor historiker 1893 1966 Fridlev Skrubbeltrang dr phil landbrugshistoriker 1900 1988 Povl Bagge professor historiker 1902 1991 Aksel E Christensen professor historiker 1906 1981 Rudi Thomsen professor oldtidshistoriker 1918 2004 Tage Kaarsted professor kongelig ordenshistoriograf 1928 1994 Otto Morkholm dr phil numismatiker og oldtidshistoriker 1930 1983 Nanna Damsholt docent historiker 1935 Bent Jensen professor dr phil historiker 1938 Else Roesdahl arkaeolog historiker 1942 John T Lauridsen forskningschef dr phil historiker 1951 Henrik Skov Kristensen Museumschef ph d dr phil historiker 1953 Martin Rheinheimer professor Dr habil historiker landskabsfotograf 1960 Danske populaerhistorikere historieformidlere RedigerPalle Lauring forfatter 1909 1996 Paul Hammerich journalist og forfatter 1927 1992 Erik Kjersgaard historiker og museumsdirektor 1931 1995 Ebbe Klovedal Reich forfatter 1940 2005 Claus Deleuran tegneserietegner og forfatter 1946 1996 Soren Nancke Krogh arkaeolog Kare Johannessen historiker forfatter foredragsholder og tv vaert 1964Typer af historikere RedigerAmatorhistoriker Assyriolog Byzantinist Hofhistoriker Kirkehistoriker Korstogshistoriker Krigshistoriker Kunsthistoriker Lokalhistoriker Medicinhistoriker Nationalhistoriker Numismatiker Oldtidshistoriker Populaerhistoriker Religionshistoriker Retshistoriker AEgyptolog Okonomihistoriker Wikimedia Commons har flere filer relateret til HistorikerReferencer Rediger a b c Bernard Eric Jensen Faghistorikeres historiebegreb Baggrund kendetegn og virkninger Historisk Tidsskrift PDF Arkiveret fra originalen PDF 4 marts 2016 Hentet 29 marts 2013 Thomas Hovsgaard Fysikmisundelse Den narrative histories genkomst Historisk Tidsskrift 1999 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Historiker amp oldid 11422955