www.wikidata.da-dk.nina.az

Statskundskab eller politologi græsk for læren om staten engelsk political science er en disciplin der dækker over de sa

Statskundskab

Statskundskab eller politologi (græsk for "læren om staten"; engelsk: political science) er en disciplin, der dækker over de samfundsvidenskabelige områder offentlig politik og forvaltning, komparativ politik, politisk teori samt international politik, herunder politisk indflydelse, politisk beslutningstagen, det politiske system, offentlig ret og økonomi.

Emner Rediger

Statskundskab har til formål at skaffe indsigt i (og forståelse af) staters forhold,

  • dels forholdet mellem stater indbyrdes (international politik),
  • dels staters indre forhold (Samfundslære).

Udgangspunktet herfor er fastlæggelse af statens egenart eller, sagt med andre ord, statsorganismens sammensætning og afgrænsning. Man kan i hovedsagen skelne mellem følgende grund- eller arketyper:

  • bystaten,
  • nationalstaten,
  • forbundsstaten,
  • imperiet.

Del- eller underområder i statslegemet kan tilsvarende underinddeles efter deres forhold (fx graden af handlefrihed) i forhold til centralstyret.

International politik Rediger

Forholdet mellem stater indbyrdes kan belyses på tre niveauer:

  • systemniveau,
  • statsaktørniveau,
  • beslutningstagerniveau.

Ved systemniveau forstås de overordnede sammenhænge eller magtstrukturer – samvirker eller omvendt modsætninger – som stater eller grupper af stater ordner sig og indgår i. Eksempelvis kan verden inden 2. verdenskrig betegnes som oligopolær, idet flere stormagter (England, Frankrig, Tyskland, Italien, Sovjetunionen, Japan, USA) medvirkede til at sætte den politiske dagsorden. Derimod kunne verden under "den kolde krig" betegnes som bipolær, idet USA og SSSR stod som ledere af hver sin statspolitiske "blok" og over for hinanden i et modsætningsforhold, mens andre lande enten sluttede sig til den ene af blokkene eller spillede disse ud mod hinanden.

Ved statsaktørniveauet forstås staternes holdninger og handlinger i internationale (af "inter" = mellem og "national" = stat) spørgsmål, fx en konflikt eller en krig – eller omvendt samvirke for at løse fælles problemer.

Ved beslutningstagerniveau forstås de ledende statsfolks måde (baggrund for) at træffe valg og beslutninger på, blandingen af statslige og personlige motiver (herunder erfaringer og personlige holdninger).

Samfundslære Rediger

Staternes indre forhold omfatter blandt andet:

Statskundskabsteori Rediger

Over for de undersøgelser, der vedrører faktisk forekommende begivenheder, står sådanne, som angår de teoretiske rammer for de værdipræmisser, der lægges til grund for statsindretningen i alle dens former.

Uddannelse Rediger

Som selvstændig videnskabelig disciplin har international politik eksisteret siden Versailles-konferencen i 1919, hvor det blev besluttet at oprette institutter på området i USA og Storbritannien. Det var dog først efter 2. verdenskrigs afslutning, at studiet udviklede sig til en accepteret akademisk disciplin, der i teori- og metodevalg klart afgrænsede sig fra beslægtede humanistiske fagområder. Hermed blev faget knyttet til de øvrige samfundsvidenskabelige fagområder, der – bort set fra de gamle fag jura og økonomi – ligeledes etableredes i løbet af 1960’erne. Karakteristisk for samfundsvidenskaben er modelbygning og anvendelsen af teorier, der sigter mod at forklare lovmæssigheder.

Statskundskabsuddannelse i Danmark Rediger

Danmarks første uddannelse i statskundskab, hvor international politik var et selvstændigt element i uddannelsen, blev oprettet i 1959, hvor Institut for Statskundskab (Aarhus Universitet) blev etableret.

Den, som har en kandidatgrad i statskundskab fra et dansk universitet, kan kalde sig cand.scient.pol. Titlen cand.adm.pol. brugtes også i en årrække, men tildeles ikke længere. En statskundskabsstuderende kaldes stud.scient.pol., mens en bachelorgrad i statskundskab kaldes en B.Sc.pol.

I Danmark udbydes statskundskabsuddannelsen på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet i Odense, og en uddannelse herfra giver titlen cand.scient.pol. Der udbydes dog på Roskilde Universitet og Aalborg Universitet nært beslægtede uddannelser i forvaltning (RUC) og Politik & Administration (AAU). Kandidater uddannet herfra får titlen cand.scient.adm..

Se også Rediger

Noter Rediger

  1. Nikolaj Petersen og Mette Skak: Teorier om international politik – En oversigt (DUPI 1998) s.10
  2. Slottved, Ejvind: artiklen samfundsvidenskab - samfundsvidenskabelige uddannelser i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 27. januar 2021.
  3. StudieordningsGenerator (Webside ikke længere tilgængelig)

Litteratur Rediger

Oversigts- og introduktionslitteratur Rediger

Statskundskabens hovedværker Rediger

  • Aristoteles (1999): Statslære. Gyldendal, oversat af William Norvin og Peter Fuglsang.
  • Augustin (2002): Om Guds stad. Aarhus Universitetsforlag. Oversat til dansk og med forord og kommentarer af Bent Dalsgaard Larsen
  • Hobbes, Thomas (2015): Leviathan – eller materie, form & magt i et almenvel civilt og kirkeligt. Informations Forlag, oversat til dansk af Claus Bratt Østergaard
  • Lenin, V. L. (2021): Staten og revolutionen. Forlaget Marx
  • Locke, John (1996): Anden afhandling om styreformen, Det lille Forlag, oversættelse, indledning og noter ved Niels Henningsen
  • Marx, Karl (1970): Kapitalen - kritik af den politiske økonomi, bind 1-3. Rhodos, oversat af Kjeld Ø. Nielsen
  • Marx, Karl & Friedrich Engels (2014): Det kommunistiske manifest. Den tyske ideologi. Det lille forlag, oversat af Sven Brüel og Peter Thielst
  • Platon (1999): Staten. MTF
  • Rousseau, Jean-Jacques (2007): Samfundskontrakten. DLF. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen
  • Smith, Adam (2014): Nationernes Velstand I-II; Informations Forlag. Oversætter Claus Bratt Østergaard
  • Tse-Tsung, Mao (1966): Om nyt demokrati. Futura

Introduktioner til vigtige teoretikere Rediger

  • Götke, Povl (1997): Niklas Luhmann, Forlaget Anis
  • Harrits, Gitte Sommer (2017): Pierre Bourdieu. Djøf
  • Holm, Andreas Beck (2015): Karl Marx. Roskilde Universitetsforlag
  • Holm, Andreas Beck (2019): Althusser. Djøf
  • Jacobsen, Michael Hviid (2021): Erving Goffman. Djøf
  • Laustsen, Carsten Bagge & Mikkel Thorup (2014). Thomas Hobbes. Djøf
  • Nygaard, Bertel (2017): Vladimir Lenin. Djøf

Statens og den politiske teoris idehistorie Rediger

  • Thorup, Mikkel (2015). Statens idéhistorie. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag

Krig Rediger

  • Harste, Gorm (2016). Kritik af krigens fornuft, AU FORLAG

Statsteori Rediger

  • Pedersen, Ove Kaj (2014). Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag
  • Pedersen, Ove Kaj (2017). Markedsstaten. HRF

Demokrati Rediger

  • Mogens Herman Hansen: Demokrati som styreform og som ideologi, Museum Tusculanums Forlag, 2010. ISBN 9788763534932
  • Mogens Herman Hansen: Demokratiets historie fra oldtid til nutid, Museum Tusculanums Forlag, 2012. ISBN 9788763538954
  • Rune Lykkeberg: Alle har ret - demokrati som princip og problem, Gyldendal 2012

Eksterne henvisninger Rediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Statskundskab
Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Statskundskab eller politologi graesk for laeren om staten engelsk political science er en disciplin der daekker over de samfundsvidenskabelige omrader offentlig politik og forvaltning komparativ politik politisk teori samt international politik herunder politisk indflydelse politisk beslutningstagen det politiske system offentlig ret og okonomi Indholdsfortegnelse 1 Emner 1 1 International politik 1 2 Samfundslaere 2 Statskundskabsteori 3 Uddannelse 3 1 Statskundskabsuddannelse i Danmark 4 Se ogsa 5 Noter 6 Litteratur 6 1 Oversigts og introduktionslitteratur 6 2 Statskundskabens hovedvaerker 6 3 Introduktioner til vigtige teoretikere 6 4 Statens og den politiske teoris idehistorie 6 5 Krig 6 6 Statsteori 6 7 Demokrati 7 Eksterne henvisningerEmner RedigerStatskundskab har til formal at skaffe indsigt i og forstaelse af staters forhold dels forholdet mellem stater indbyrdes international politik dels staters indre forhold Samfundslaere Udgangspunktet herfor er fastlaeggelse af statens egenart eller sagt med andre ord statsorganismens sammensaetning og afgraensning Man kan i hovedsagen skelne mellem folgende grund eller arketyper bystaten nationalstaten forbundsstaten imperiet Del eller underomrader i statslegemet kan tilsvarende underinddeles efter deres forhold fx graden af handlefrihed i forhold til centralstyret International politik Rediger Forholdet mellem stater indbyrdes kan belyses pa tre niveauer systemniveau statsaktorniveau beslutningstagerniveau Ved systemniveau forstas de overordnede sammenhaenge eller magtstrukturer samvirker eller omvendt modsaetninger som stater eller grupper af stater ordner sig og indgar i Eksempelvis kan verden inden 2 verdenskrig betegnes som oligopolaer idet flere stormagter England Frankrig Tyskland Italien Sovjetunionen Japan USA medvirkede til at saette den politiske dagsorden Derimod kunne verden under den kolde krig betegnes som bipolaer idet USA og SSSR stod som ledere af hver sin statspolitiske blok og over for hinanden i et modsaetningsforhold mens andre lande enten sluttede sig til den ene af blokkene eller spillede disse ud mod hinanden Ved statsaktorniveauet forstas staternes holdninger og handlinger i internationale af inter mellem og national stat sporgsmal fx en konflikt eller en krig eller omvendt samvirke for at lose faelles problemer Ved beslutningstagerniveau forstas de ledende statsfolks made baggrund for at traeffe valg og beslutninger pa blandingen af statslige og personlige motiver herunder erfaringer og personlige holdninger Samfundslaere Rediger Staternes indre forhold omfatter blandt andet styreformer statens overhoved er eller mangel pa samme myndigheder offentlig forvaltning embedsvaesenets indretning lovgivnings og beslutningsmagt herunder beslutningstagerprocessers forlob i regering og eller folkevalgt forsamling befolknings indflydelse pa statsstyrelsen herunder ved valg og debatter og deres bevaeggrunde fx i form af vaelgerundersogelser borgerrettigheder for samfundets undersatter okonomisk system politiske ideologier eller tankesaet om samfundets indretning og vaerdiernes forvaltning retspleje Statskundskabsteori RedigerOver for de undersogelser der vedrorer faktisk forekommende begivenheder star sadanne som angar de teoretiske rammer for de vaerdipraemisser der laegges til grund for statsindretningen i alle dens former Uddannelse RedigerSom selvstaendig videnskabelig disciplin har international politik eksisteret siden Versailles konferencen i 1919 hvor det blev besluttet at oprette institutter pa omradet i USA og Storbritannien Det var dog forst efter 2 verdenskrigs afslutning at studiet udviklede sig til en accepteret akademisk disciplin der i teori og metodevalg klart afgraensede sig fra beslaegtede humanistiske fagomrader Hermed blev faget knyttet til de ovrige samfundsvidenskabelige fagomrader der bort set fra de gamle fag jura og okonomi ligeledes etableredes i lobet af 1960 erne 1 Karakteristisk for samfundsvidenskaben er modelbygning og anvendelsen af teorier der sigter mod at forklare lovmaessigheder Statskundskabsuddannelse i Danmark Rediger Danmarks forste uddannelse i statskundskab hvor international politik var et selvstaendigt element i uddannelsen blev oprettet i 1959 hvor Institut for Statskundskab Aarhus Universitet blev etableret 2 Den som har en kandidatgrad i statskundskab fra et dansk universitet kan kalde sig cand scient pol Titlen cand adm pol brugtes ogsa i en arraekke men tildeles ikke laengere En statskundskabsstuderende kaldes stud scient pol mens en bachelorgrad i statskundskab kaldes en B Sc pol 3 I Danmark udbydes statskundskabsuddannelsen pa Kobenhavns Universitet Aarhus Universitet og Syddansk Universitet i Odense og en uddannelse herfra giver titlen cand scient pol Der udbydes dog pa Roskilde Universitet og Aalborg Universitet naert beslaegtede uddannelser i forvaltning RUC og Politik amp Administration AAU Kandidater uddannet herfra far titlen cand scient adm Se ogsa RedigerGeopolitik Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Institut for Statskundskab Kobenhavns UniversitetNoter Rediger Nikolaj Petersen og Mette Skak Teorier om international politik En oversigt DUPI 1998 s 10 Slottved Ejvind artiklen samfundsvidenskab samfundsvidenskabelige uddannelser i Den Store Danske pa lex dk Hentet 27 januar 2021 StudieordningsGenerator Webside ikke laengere tilgaengelig Litteratur RedigerOversigts og introduktionslitteratur Rediger Birthe Hansen og Carsten Jensen red 1998 Grundbogen i statskundskab Akademisk Forlag Suenson Emil mfl 2016 Statskundskab i praksis Karnov Kobenhavns Universitetsbiblioteks LibGuide til politologi Arkiveret 13 januar 2014 hos Wayback MachineStatskundskabens hovedvaerker Rediger Aristoteles 1999 Statslaere Gyldendal oversat af William Norvin og Peter Fuglsang Augustin 2002 Om Guds stad Aarhus Universitetsforlag Oversat til dansk og med forord og kommentarer af Bent Dalsgaard Larsen Hobbes Thomas 2015 Leviathan eller materie form amp magt i et almenvel civilt og kirkeligt Informations Forlag oversat til dansk af Claus Bratt Ostergaard Lenin V L 2021 Staten og revolutionen Forlaget Marx Locke John 1996 Anden afhandling om styreformen Det lille Forlag oversaettelse indledning og noter ved Niels Henningsen Marx Karl 1970 Kapitalen kritik af den politiske okonomi bind 1 3 Rhodos oversat af Kjeld O Nielsen Marx Karl amp Friedrich Engels 2014 Det kommunistiske manifest Den tyske ideologi Det lille forlag oversat af Sven Bruel og Peter Thielst Platon 1999 Staten MTF Rousseau Jean Jacques 2007 Samfundskontrakten DLF Oversat af Mogens Chrom Jacobsen Smith Adam 2014 Nationernes Velstand I II Informations Forlag Oversaetter Claus Bratt Ostergaard Tse Tsung Mao 1966 Om nyt demokrati FuturaIntroduktioner til vigtige teoretikere Rediger Gotke Povl 1997 Niklas Luhmann Forlaget Anis Harrits Gitte Sommer 2017 Pierre Bourdieu Djof Holm Andreas Beck 2015 Karl Marx Roskilde Universitetsforlag Holm Andreas Beck 2019 Althusser Djof Jacobsen Michael Hviid 2021 Erving Goffman Djof Laustsen Carsten Bagge amp Mikkel Thorup 2014 Thomas Hobbes Djof Nygaard Bertel 2017 Vladimir Lenin DjofStatens og den politiske teoris idehistorie Rediger Thorup Mikkel 2015 Statens idehistorie Aarhus Aarhus UniversitetsforlagKrig Rediger Harste Gorm 2016 Kritik af krigens fornuft AU FORLAGStatsteori Rediger Pedersen Ove Kaj 2014 Konkurrencestaten Hans Reitzels Forlag Pedersen Ove Kaj 2017 Markedsstaten HRFDemokrati Rediger Mogens Herman Hansen Demokrati som styreform og som ideologi Museum Tusculanums Forlag 2010 ISBN 9788763534932 Mogens Herman Hansen Demokratiets historie fra oldtid til nutid Museum Tusculanums Forlag 2012 ISBN 9788763538954 Rune Lykkeberg Alle har ret demokrati som princip og problem Gyldendal 2012Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har medier relateret til StatskundskabKjell A Eliassen amp Mogens N Pedersen Omkring studiet af nogle centrale politiske institutioner i Danmark Et skandinavisk perspektiv Politica Bind 16 1984 Max Kruse Begrebet Den Ny Okonomiske Verdensorden Politica Bind 10 1978 Arkiveret 29 september 2020 hos Wayback Machine Ole Norgaard Madsen Forvaltningslaerens placering teoretisk og praktisk Politica Bind 6 1973 Mogens N Pedersen Nogle forskningspolitiske fodnoter til beretningen om behavioralismens gennembrud i statskundskaben Politica Bind 5 1972 Mogens N Pedersen anmeldelse af Birthe Hansen og Carsten Jensen red Grundbogen i statskundskab Akademisk Forlag Kobenhavn 1998 Politica Bind 31 1999 Erik Rasmussen Statskundskab og historie Historie Jyske Samlinger Ny raekke Bind 7 1966 Michael Roskin Robert L Cord James A Medeiros and Walter S Jones 2007 Political Science An Introduction New York Prentice Hall Schram Sanford F and Brian Caterino 2006 eds Making Political Science Matter Debating Knowledge Research and Method New York and London New York University Press Mette Skak Sovjetunionens politik over for Osteuropa Politica Bind 22 1990 nbsp Der mangler kildehenvisninger i tekstenDenne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne henvisninger men informationerne i artiklen er ikke underbygget fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten Du kan hjaelpe ved at indfore praecise kildehenvisninger pa passende steder nbsp Hentet fra https da wikipedia org w index php title Statskundskab amp oldid 11416620