www.wikidata.da-dk.nina.az

Historie For alternative betydninger se flertydig Se også artikler som begynder med henviser enten til det der skete i f

Historie

Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs. historieskrivning. Der skelnes ofte mellem historisk tid og forhistorisk tid. Historisk tid er den tid, hvor vi har skriftlige kilder fra, og forhistorisk tid er fra tiden før skriftsproget. Forhistorisk tid udforskes derfor af arkæologer i stedet for historikere. Historiefaget, der i vid udstrækning er en del af det humanistiske vidensområde, men som også indeholder vigtige samfundsvidenskabelige elementer, drejer sig således ofte at udforske af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge i fortiden.

Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark.

Historiefagets oprindelse

Herodot og Thukydid opfattes normalt som de to grundlæggere af historiefaget i den græske oldtid. Med Thykudids værk om den peloponnesiske krig etableres udenrigspolitikkens historie som et af historiefagets traditionelle fokusområder. Herodot, der allerede af romeren Cicero blev udnævnt til "historiens fader", søgte derimod i værket Historia (undersøgelse) at finde frem til, hvordan en lille koalition af græske bystater kunne besejre datidens stormagt Perserriget ved søslaget Salamis ved Athen. I modsætning til moderne historievidenskab gik Herodot dog ud fra, at guderne greb direkte ind i begivenhederne.

Etymologi

History af Frederick Dielman (1896)
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken.

Termen historie har sin oprindelse i oldtidens Grækenland ἱστορία (historía), med betydningen "undersøgelse" eller "bedømmelse".

Den græske betegnelse blev benyttet som låneord i klassisk latin som historia, og har senere bredt sig til blandt andet oldengelsk som history.

Grundlæggelsen og udviklingen af det moderne historiefag

Det moderne historiefag opstår i sin tidligste form i løbet af 1700-tallet,, men det er først i slutningen af 1800-tallet med historikeren og teologen Leopold von Ranke, at historiefaget bliver professionaliseret, hvilket sker i forbindelse med, at historiefaget - i lighed med andre videnskabelige discipliner - får skabt sig en faglig "infrastruktur" med universitetsuddannelser, forskningsinstitutioner og videnskabelige tidsskrifter. Samtidig hermed bliver fagets metode, der er kendt som kildekritik, udviklet. Kildekritikken var inspireret af positivismen og udviklingen i de andre videnskaber, især naturvidenskaberne. Også her regnes Ranke for en foregangsmand. Han indledte med sit værk Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber (1824) en epoke, hvor ambitionen om en historisk objektivitet blev det primære mål. Ambitioner var, at "... bloss zeigen, wie es eigentlich gewesen ist," dvs. blot vise hvordan det egentlig har været. Caspar Paludan-Müllers værk Grevens Fejde, skildret efter trykte og utrykte Kilder i to bind (1853-1854) præsenterer den første sammenhængende redegørelse for et udsnit af Danmarkshistorien, hvor der samtidig er en konsekvent kritik af den traditionelle fremstilling og udstrakt benyttelse af arkivalsk materiale. Caspar Paludan-Müller anvendte de kildekritiske principper, der hørte til Rankes og Niebuhrs historisme. Hans elev, Kristian Erslev, kritiserede senere i sin karriere Paludan-Müllers historistiske udgangspunkt og udarbejdede de principper for historieforskning, som har givet ham ry for at være kildekritikkens første repræsentant i Danmark og dens fremmeste praktiker og teoretiker.

I lang tid var det den politiske historie, der var mest fremherskende i historieforskningen. Fokus var på staternes interne stridigheder eller på samfundsudviklingen med udgangspunkt fx i det parlamentariske arbejde, men efter anden verdenskrig kom blev historiefaget udvidet til at undersøge flere aspekter af fortiden. Her kom især socialhistoriens arbejde med at undersøge forskellige samfundsgruppers levevilkår til at spille en vigtig rolle. Den sproglige vending, der var en af det 20. århundredes vigtigste filosofiske nybrud, kom også til at påvirke historiefaget. Ifølge disse tænkere har fokus i filosofihistorien ændret perspektiv fra fokus på ontologi, til senere (med bl.a. Kants værker) at tendere mod en erkendelsesteoretisk orientering, og derefter i det 20. århundrede orientere sig mod sproget. Denne såkaldte "sproglige vending" kom til at påvirke historiefaget gennem diskussioner omkring postmodernisme, hvor en skeptiker som Hayden White fx fremførte idéen om, at historiske fortællinger er formet på samme måde som litterære fortællinger, hvilket for ham betyder, at historiske fremstillinger er beslægtet mere med skønlitteratur end videnskab. White bruger bl.a. begrebet emplotment til at signalere, at historikere angiveligt udvælger historiske begivenheder og så lægger disse fakta ind i fortællinger (plots), som har forskellig karakter. For White betyder dette, at den historiske forklaringskraft, som disse fortællinger kan siges at have, kommer fra, at de bruger en bestemt narrativ form, mere end det er fordi, at fortællingerne på nogen måde refererer til virkeligheden. Den sproglige vending kom også til at påvirke historiefaget gennem den såkaldte begrebshistorie, der undersøger forskellige begrebers udviklinger over lange tidsperioder. Især Reinhart Kosellecks navn er i dag synonymt med begrebshistorien. Senere er fx mikrohistorien kommet til som en vigtig udvikling af historiefaget.

Karl Popper fremhævede, at videnskabelig sandhed ikke altid kan ikke måles og vejes, men historiske hypoteser kan i stedet afkræftes med udgangspunkt i den eksisterende viden. Der er gjort mange forsøg på at anvende falsifikationsteorien i historisk forskning, men i praksis har det vist sig vanskeligt at overvinde det grundlæggende problem, at historikere normalt ikke opstiller hypoteser.

Litteratur

Oversigts- og introduktionslitteratur

Historisk metode og videnskabsteori

  • Erslev, Kristian (1987): Historisk Teknik. Den historiske Undersøgelse fremstillet i sine Grundlinier (føsteudgave 1911), Den danske historiske Forening. ISBN 87-87462-30-3
  • Kristensen, Bent Egaa (2007): Historisk Metode: En Indføring i Historieforskningens Grundlæggende Principper, Hans Reitzel. ISBN 978-87-412-5045-8
  • Olden-Jørgensen, Sebastian (2001): Til kilderne! Introduktion til historisk kildekritik, Gad. ISBN 87-12-03778-8
  • Watson, Walter (1993) The Architectonics of Meaning: Foundations of the New Pluralism. Chicago: The University of Chicago Press.
  • White, Hayden (2001) "Historical Emplotment and the Problem of Truth" i The History and Narrative Reader (red. Geoffrey Roberts). New York: Routledge.

Klimahistorie

  • Charpentier Ljungqvist, Fredrik (2009): Global nedkylning - Klimatet och människan under 10 000 år. Stockholm
  • Behringer, Wolfgang (2010): A cultural history of climate, London

Kvinde- og kønshistorie

  • Dahlerup, Drude (1998): Rødstrømperne - den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag 1970-1985. Gyldendal
  • Kofoed, Nina (2008): Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre. Museum Tusculanum
  • Larsen, Jytte (2015): Også andre hensyn. Dansk ligestillingshistorie 1849-1915. Aarhus Universitetsforlag

Skole- og uddannelseshistorie

  • Appel, Charlotte og Ning de Coninck-Smith (2015) Dansk skolehistorie 1-5. Aarhus Universitetsforlag
  • Bayer, Søs og Jens Erik Kristensen (red.) (2015): “Pædagogprofessionens historie og aktualitet 1-2”. U Press
  • Braad, Karen et al. (2005): Seminariet i to århundreder. Læreruddannelsens historie. Selskab for skolehistorie
  • Hermann, Stefan (2017): “ Magt & oplysning – Folkeskolen 1950-2006”. Unge Pædagoger
  • Hovgaard Jakobsen, Kate (2001): “Den verdslige sygeplejerskeuddannelse ved Københavns Kommunehospital 1876. Et Bourdieu-studie af uddannelsens opkomst og konstituering”. Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.

Medicinhistorie

  • Bek-Thomsen, Jakob (2018). "Den største ulykke en kvinde kan opleve...": Urininkontinens i historisk perspektiv. KontinensNyt, 3(2)
  • Bek-Thomsen, Jakob (2018). Min, din og vores sygdom: Epidemier og vacciner i den globale medicinhistorie. I C. Andersen, & M. Thorup (red.), Global Idéhistorie (s. 203-213). Baggrund
  • Bonderup, Gerda (1995): Potte-glasering og quacksalvere: tanker om lægeindberetninger som kilder til belysning af befolkningens levevilkår og sundhedsforhold i de første par årtier i 1800-tallet. Den jyske historiker, 72
  • Jacobsen, Kurt og Klaus Larsen (2017): Ve og velfærd - Læger, sundhed og samfund gennem 200 år. Fadl Forlag

Referencer

  1. Østergård 2015, s. 181-182.
  2. Floto 1985, s. 232.
  3. ^ Østergård 2015, s. 181.
  4. Skabelon:LSJ
  5. Ferrater-Mora, José. Diccionario de Filosofia. Barcelona: Editorial Ariel, 1994.
  6. "history, n." OED Online. Oxford University Press, December 2014. Web. 9 March 2015.
  7. Floto 1985, s. 13.
  8. Floto 1985, s. 14.
  9. Saxo:Instituttet:Caspar Paludan-Müller - Zur frühen Ranke-Rezeption in Dänemark
  10. Kristensen 2007, s. 19.
  11. Watson 1993, s. 5-9.
  12. White 2001, s. 376.
  13. Kristensen 2007, s. 191.
  14. Kristensen 2007, s. 193.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Historie flertydig Se ogsa artikler som begynder med Historie Historie henviser enten til det der skete i fortiden eller forskningen i og formidlingen af denne fortid dvs historieskrivning Der skelnes ofte mellem historisk tid og forhistorisk tid Historisk tid er den tid hvor vi har skriftlige kilder fra og forhistorisk tid er fra tiden for skriftsproget Forhistorisk tid udforskes derfor af arkaeologer i stedet for historikere Historiefaget der i vid udstraekning er en del af det humanistiske vidensomrade men som ogsa indeholder vigtige samfundsvidenskabelige elementer drejer sig saledes ofte at udforske af begivenheder udviklingsforlob motivationer og arsagssammenhaenge i fortiden Kristian Erslev i 1922 Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark Indholdsfortegnelse 1 Historiefagets oprindelse 2 Etymologi 3 Grundlaeggelsen og udviklingen af det moderne historiefag 4 Litteratur 4 1 Oversigts og introduktionslitteratur 4 2 Historisk metode og videnskabsteori 4 3 Klimahistorie 4 4 Kvinde og konshistorie 4 5 Skole og uddannelseshistorie 4 6 Medicinhistorie 5 ReferencerHistoriefagets oprindelse RedigerHerodot og Thukydid opfattes normalt som de to grundlaeggere af historiefaget i den graeske oldtid 1 Med Thykudids vaerk om den peloponnesiske krig etableres udenrigspolitikkens historie som et af historiefagets traditionelle fokusomrader 2 Herodot der allerede af romeren Cicero blev udnaevnt til historiens fader 3 sogte derimod i vaerket Historia undersogelse at finde frem til hvordan en lille koalition af graeske bystater kunne besejre datidens stormagt Perserriget ved soslaget Salamis ved Athen I modsaetning til moderne historievidenskab gik Herodot dog ud fra at guderne greb direkte ind i begivenhederne 3 Etymologi Rediger History af Frederick Dielman 1896 En forenklet oversigt over historien fra og med antikken Termen historie har sin oprindelse i oldtidens Graekenland ἱstoria 4 historia med betydningen undersogelse eller bedommelse 5 Den graeske betegnelse blev benyttet som laneord i klassisk latin som historia og har senere bredt sig til blandt andet oldengelsk som history 6 Grundlaeggelsen og udviklingen af det moderne historiefag RedigerDet moderne historiefag opstar i sin tidligste form i lobet af 1700 tallet 7 men det er forst i slutningen af 1800 tallet med historikeren og teologen Leopold von Ranke at historiefaget bliver professionaliseret hvilket sker i forbindelse med at historiefaget i lighed med andre videnskabelige discipliner far skabt sig en faglig infrastruktur med universitetsuddannelser forskningsinstitutioner og videnskabelige tidsskrifter 8 Samtidig hermed bliver fagets metode der er kendt som kildekritik udviklet Kildekritikken var inspireret af positivismen og udviklingen i de andre videnskaber isaer naturvidenskaberne Ogsa her regnes Ranke for en foregangsmand Han indledte med sit vaerk Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber 1824 en epoke hvor ambitionen om en historisk objektivitet blev det primaere mal Ambitioner var at bloss zeigen wie es eigentlich gewesen ist dvs blot vise hvordan det egentlig har vaeret Caspar Paludan Mullers vaerk Grevens Fejde skildret efter trykte og utrykte Kilder i to bind 1853 1854 praesenterer den forste sammenhaengende redegorelse for et udsnit af Danmarkshistorien hvor der samtidig er en konsekvent kritik af den traditionelle fremstilling og udstrakt benyttelse af arkivalsk materiale Caspar Paludan Muller anvendte de kildekritiske principper der horte til Rankes og Niebuhrs historisme 9 Hans elev Kristian Erslev kritiserede senere i sin karriere Paludan Mullers historistiske udgangspunkt og udarbejdede de principper for historieforskning som har givet ham ry for at vaere kildekritikkens forste repraesentant i Danmark og dens fremmeste praktiker og teoretiker 10 I lang tid var det den politiske historie der var mest fremherskende i historieforskningen Fokus var pa staternes interne stridigheder eller pa samfundsudviklingen med udgangspunkt fx i det parlamentariske arbejde men efter anden verdenskrig kom blev historiefaget udvidet til at undersoge flere aspekter af fortiden Her kom isaer socialhistoriens arbejde med at undersoge forskellige samfundsgruppers levevilkar til at spille en vigtig rolle Den sproglige vending der var en af det 20 arhundredes vigtigste filosofiske nybrud kom ogsa til at pavirke historiefaget Ifolge disse taenkere har fokus i filosofihistorien aendret perspektiv fra fokus pa ontologi til senere med bl a Kants vaerker at tendere mod en erkendelsesteoretisk orientering og derefter i det 20 arhundrede orientere sig mod sproget 11 Denne sakaldte sproglige vending kom til at pavirke historiefaget gennem diskussioner omkring postmodernisme hvor en skeptiker som Hayden White fx fremforte ideen om at historiske fortaellinger er formet pa samme made som litteraere fortaellinger hvilket for ham betyder at historiske fremstillinger er beslaegtet mere med skonlitteratur end videnskab White bruger bl a begrebet emplotment til at signalere at historikere angiveligt udvaelger historiske begivenheder og sa laegger disse fakta ind i fortaellinger plots som har forskellig karakter For White betyder dette at den historiske forklaringskraft som disse fortaellinger kan siges at have kommer fra at de bruger en bestemt narrativ form mere end det er fordi at fortaellingerne pa nogen made refererer til virkeligheden 12 Den sproglige vending kom ogsa til at pavirke historiefaget gennem den sakaldte begrebshistorie der undersoger forskellige begrebers udviklinger over lange tidsperioder Isaer Reinhart Kosellecks navn er i dag synonymt med begrebshistorien Senere er fx mikrohistorien kommet til som en vigtig udvikling af historiefaget Karl Popper fremhaevede at videnskabelig sandhed ikke altid kan ikke males og vejes men historiske hypoteser kan i stedet afkraeftes med udgangspunkt i den eksisterende viden 13 Der er gjort mange forsog pa at anvende falsifikationsteorien i historisk forskning men i praksis har det vist sig vanskeligt at overvinde det grundlaeggende problem at historikere normalt ikke opstiller hypoteser 14 Litteratur RedigerOversigts og introduktionslitteratur Rediger Clausen H P 1963 Hvad er historie Kobenhavn Berlingske Forlag Floto Inga 1985 Historie Kobenhavn Museum Tusculanum Kjeldstadli Knut 2001 Fortiden er ikke hvad den har vaeret Roskilde Roskilde Universitetsforlag Ostergard Uffe 2015 Historiefaget mellem samfundsvidenskab og kulturvidenskab i Kampen om disciplinerne red David Budtz Pedersen Frederik Stjernfeldt og Simo Koppe Kobenhavn Hans Reitzels Forlag Historisk metode og videnskabsteori Rediger Erslev Kristian 1987 Historisk Teknik Den historiske Undersogelse fremstillet i sine Grundlinier fosteudgave 1911 Den danske historiske Forening ISBN 87 87462 30 3 Kristensen Bent Egaa 2007 Historisk Metode En Indforing i Historieforskningens Grundlaeggende Principper Hans Reitzel ISBN 978 87 412 5045 8 Olden Jorgensen Sebastian 2001 Til kilderne Introduktion til historisk kildekritik Gad ISBN 87 12 03778 8 Watson Walter 1993 The Architectonics of Meaning Foundations of the New Pluralism Chicago The University of Chicago Press White Hayden 2001 Historical Emplotment and the Problem of Truth i The History and Narrative Reader red Geoffrey Roberts New York Routledge Klimahistorie Rediger Charpentier Ljungqvist Fredrik 2009 Global nedkylning Klimatet och manniskan under 10 000 ar StockholmBehringer Wolfgang 2010 A cultural history of climate LondonKvinde og konshistorie Rediger Dahlerup Drude 1998 Rodstromperne den danske Rodstrompebevaegelses udvikling nytaenkning og gennemslag 1970 1985 Gyldendal Kofoed Nina 2008 Besovede kvindfolk og ukaerlige barnefaedre Museum Tusculanum Larsen Jytte 2015 Ogsa andre hensyn Dansk ligestillingshistorie 1849 1915 Aarhus UniversitetsforlagSkole og uddannelseshistorie Rediger Appel Charlotte og Ning de Coninck Smith 2015 Dansk skolehistorie 1 5 Aarhus Universitetsforlag Bayer Sos og Jens Erik Kristensen red 2015 Paedagogprofessionens historie og aktualitet 1 2 U Press Braad Karen et al 2005 Seminariet i to arhundreder Laereruddannelsens historie Selskab for skolehistorie Hermann Stefan 2017 Magt amp oplysning Folkeskolen 1950 2006 Unge Paedagoger Hovgaard Jakobsen Kate 2001 Den verdslige sygeplejerskeuddannelse ved Kobenhavns Kommunehospital 1876 Et Bourdieu studie af uddannelsens opkomst og konstituering Danmarks Sygeplejerskehojskole ved Aarhus Universitet Medicinhistorie Rediger Bek Thomsen Jakob 2018 Den storste ulykke en kvinde kan opleve Urininkontinens i historisk perspektiv KontinensNyt 3 2 Bek Thomsen Jakob 2018 Min din og vores sygdom Epidemier og vacciner i den globale medicinhistorie I C Andersen amp M Thorup red Global Idehistorie s 203 213 Baggrund Bonderup Gerda 1995 Potte glasering og quacksalvere tanker om laegeindberetninger som kilder til belysning af befolkningens levevilkar og sundhedsforhold i de forste par artier i 1800 tallet Den jyske historiker 72 Jacobsen Kurt og Klaus Larsen 2017 Ve og velfaerd Laeger sundhed og samfund gennem 200 ar Fadl ForlagReferencer Rediger Ostergard 2015 s 181 182 Floto 1985 s 232 a b Ostergard 2015 s 181 Skabelon LSJ Ferrater Mora Jose Diccionario de Filosofia Barcelona Editorial Ariel 1994 history n OED Online Oxford University Press December 2014 Web 9 March 2015 Floto 1985 s 13 Floto 1985 s 14 Saxo Instituttet Caspar Paludan Muller Zur fruhen Ranke Rezeption in Danemark Kristensen 2007 s 19 Watson 1993 s 5 9 White 2001 s 376 Kristensen 2007 s 191 Kristensen 2007 s 193 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Historie amp oldid 11317361