www.wikidata.da-dk.nina.az

Sorø Akademi er gennem tiden benyttet som navn på forskellige institutioner med tilknytning til Sorø Klosters tidligere

Sorø Akademi

Sorø Akademi er gennem tiden benyttet som navn på forskellige institutioner med tilknytning til Sorø Klosters tidligere bygninger. Klosteret blev overtaget af kronen i 1580, og den 10. august 1580 blev Peder Reedtz forlenet med Antvorskov og Sorø klostre. Fire år senere lod Frederik II sine sønner modtage undervisning i bygningerne, og i 1586 oprettede kongen en opdragelsesanstalt og skole for 30 adelige og 30 ikke-adelige disciple.

Sorø Akademi
Sorø Akademi i slutningen af 1800-tallet.
Generelle informationer
Type Gymnasium
Sted Sorø, Danmark
Grundlagt 1586; 436 år siden (1586)
Grundlægger Christian 4.
Rektor Kristian Jacobsen
Elever ca. 620
Eksterne henvisninger
www.soroeakademi.dk
CVR-nummer 57507314
Oversigtskort
Sorø Akademi
Sorø Akademis beliggenhed på Sjælland.

55°25′46.6″N 11°33′23.3″Ø / 55.429611°N 11.556472°Ø / 55.429611; 11.556472Koordinater: 55°25′46.6″N 11°33′23.3″Ø / 55.429611°N 11.556472°Ø / 55.429611; 11.556472

I 1623 oprettede Christian IV et ridderakademi på stedet, som bestod til 1665. I 1747 blev akademiet genoprettet af Frederik V og atter nedlagt 1798. I 1826 blev det atter genoprettet af Frederik VI og bestod som kongelig institution til 1849, hvor det overgik til privat eje.

Historie Rediger

Grundlæggelse Rediger

Efter reformationen i 1536 bestemte Christian III, at herreklostrene (cistercienserne og benediktinerne) skulle have lov at bestå, til de munke, der ikke ønskede at forlade klosterlivet, var døde. I Sorø døde den sidste munk i 1580. I denne periode fungerede Sorø Kloster bl.a. som skole til uddannelse af lutherske præster. I en fundats fra 14. april 1585 for denne skole fremgår det, at skolen skulle have 28 elever og 2 lærere.

Sorø (Akademis) Skole blev imidlertid først grundlagt ved en fundats af 31. maj 1586 udstedt af Frederik II. Kongen forhøjede ved denne fundats elevtallet til 30 adelige og 30 ikke-adelige elever. Han skænkede også skolen Sorø Klosters gods, der bestod af 377 bøndergårde og syv møller.

Christian IV's ridderlige akademi Rediger

I 1623 oprettede Christian IV Sorø Akademi som et ridderakademi for unge adelsmænd. Akademiet fungerede som en slags overbygning til skolen.

Ved Christian IV's fundats af 10. maj 1643 blev akademiet omorganiseret og fik status som universitet.

Af fremtrædende undervisere ved Christian IV's akademi kan nævnes Stephen Hansen Stephanius, der i 1630 blev ansat som professor i veltalenhed (latin). Der var også den tysk-danske botaniker, læge og farmaceut Joachim Burser (de) (1583-1639), der fra 1625 var professor i medicin og fysik (en apotekshave kaldt efter ham blev genskabt på Sorø Museum 2006).

Akademiet lukkede dog allerede i 1665.

Frederik V's akademi Rediger

Sorø Akademis hovedbygning.

Akademiet blev først genetableret under Frederik V ved fundats af 7. juli 1747. I forbindelse med genetableringen af akademiet blev der opført en ny hovedbygning samt tre pavilloner, hvoraf Ingemanns og Molbechs huse stadig findes. De nye bygninger blev projekteret af hofbygmester Laurids de Thurah, og byggeriet blev gennemført af Holger Rosenkrantz.

Af fremtrædende undervisere ved Frederik V's akademi kan fremhæves Jens Kraft, der i 1747 blev professor i filosofi og matematik. Herudover blev Jens Schelderup Sneedorff på Holbergs anbefaling i 1751 professor i statsvidenskab og offentlig ret, og i 1761 blev den senere statsmand Ove Høegh-Guldberg professor i veltalenhed.

Ludvig Holberg (død 1754) testamenterede næsten hele sin formue til det nye akademi, men i 1798 lukkede også dette.

I 1813 nedbrændte akademibygningen.

Det tredje akademi Rediger

Buste af Carsten Hauch ved Sorø Akademi.

1826 blev det tredje Sorø Akademi oprettet, og i en periode blev Sorø et kulturcentrum i den danske guldalder.

Forinden var man i 1823 begyndt at opføre en ny hovedbygning. Projektet var udarbejdet af Peder Malling og den samlede regning for byggeriet var 300.000 rigsdaler. Den nye hovedbygning blev indviet af Frederik VI den 21. maj 1827. Hovedbygningen blev i perioden 1860-1870 dekoreret af Georg Hilker, der tillige har dekoreret Københavns Universitets hovedbygning.

Blandt lærerne var digterne B.S. Ingemann og Carsten Hauch, komponisten Peter Heise (sanglærer 1857-65) og oversætteren Christian Wilster. Kulturpersonligheder som N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen besøgte ofte akademiet. I 1849 lukkede også det tredje akademi.

Sorø Akademis Skole Rediger

I dag fungerer Sorø Akademis Skole, eller blot "Akademiet," som alment gymnasium med ca. 620 elever, hvoraf ca. 140 bor på skolens kostskole. Det er landets eneste tilbageværende statsskole, og den hører således direkte under Ministeriet for Børn og Undervisning.

Bestyrelsen for Sorø Akademi består af 13 medlemmer.

Skolens elever går normalt ikke i uniform, men en skoleblazer forsynet med skolens logo bæres ved særlige lejligheder.

Sorø Akademis Kostskole Rediger

Sorø Akademis Kostskole er en kostskole, der hører under Sorø Akademi. Beboerne er elever i gymnasiet på Sorø Akademis Skole. Kosteleverne, som også kaldes alumner, er fordelt på forskellige huse, der alle på nær Rektorgården er opkaldt efter personer, som har haft en betydning for skolens og klosterets historie. Hvert hus har sin egen kostlærer, som også kaldes præceptor.

Husene Rediger

Ingemanns Hus ved Sorø Akademi.
Molbechs Hus.

Soransk Samfund Rediger

Soransk Samfund er elevforening for Sorø Akademis Skole. Foreningen har godt 1700 medlemmer. Stiftet 1862.

Soransk Samfund står for arrangementer til støtte og bevarelse af sammenholdet mellem "Gammelsoranere" (studenter og realister med eksamen fra Sorø Akademis skole). Af selskabelige arrangementer kan nævnes Soransk Samfunds Årsfest som afholdes på Sorø Akademi hvert efterår, udflugter, foredrag og sportsarrangementer. Hvert år fejrer samfundet Ludvig Holbergs fødselsdag d. 3. december ved at tage i Det Kongelige Teater.

Soransk Samfund har stået for opførelsen af kollegiet Soranernes Hus på Frederiksberg (Solvej 1), hvor der er plads til 53 studerende, som gammelsoranere har førsteret til at bebo. På 5. og øverste sal i denne bygning ligger Hauerslevsalen, som fungerer som festsal for husets beboere, og her afholdes der frokost for alle Gammelsoranere, den første torsdag i hver måned.

Soransk Samfund udgiver Soranerbladet og driver Webstedet Soranerarkivet.

Samfundet støtter udgivelser af materiale vedrørende Sorø Akademi og administrerer flere legater.

Medlemskab opnås ved eksamen fra Sorø Akademi, tidligere ansættelse som lærer eller medlemskab af Stiftelsen.

Stiftelsen Sorø Akademi Rediger

Stiftelsen Sorø Akademi er en erhvervsdrivende fond med 4979 hektar landbrugsjord og skove, der har til formål at drive Sorø Akademis Skole. Dette er siden 1958 opnået ved, at stiftelsen stiller bygningerne vederlagsfrit til rådighed for skolen.

Stiftelsen Sorø Akademi stiller den enhver tid siddende undervisningsminister villaen "Villereden" med udsigt til Sorø sø til rådighed og fri benyttelse.

Arkitektur Rediger

Overhofmestre/rektorer Rediger

1623-1665:

Ledere af Sorø Skole:

1747-1798:

1826-1849:

1849-nu:

  • 1849-1863 E.F.C. Boisen
  • 1863-1882 Paul Hagerup Tregder
  • 1882-1894 Peder Knudsen Blichert
  • 1894-1911 Bartholomæus Hoff
  • 1911-1941 Henrik Raaschou-Nielsen
  • 1941-1943 Axel Jürgensen West
  • 1943-1954 Paul Hugo Bohn
  • 1954-1958 Sigurd Højby
  • 1958-1981 Arne Østergaard
  • 1981-2003 Erling Kristensen
  • 2003-2014 Vibeke Margrethe Hansen
  • 2014- Kristian Jacobsen

Kendte studenter Rediger

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. . Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 11. marts 2015.
  2. . Arkiveret fra originalen 20. april 2014. Hentet 19. april 2014.

Litteratur Rediger

  • Svend Ranvig, Sorøkrønikken

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Soro Akademi er gennem tiden benyttet som navn pa forskellige institutioner med tilknytning til Soro Klosters tidligere bygninger Klosteret blev overtaget af kronen i 1580 og den 10 august 1580 blev Peder Reedtz forlenet med Antvorskov og Soro klostre Fire ar senere lod Frederik II sine sonner modtage undervisning i bygningerne og i 1586 oprettede kongen en opdragelsesanstalt og skole for 30 adelige og 30 ikke adelige disciple Soro AkademiSoro Akademi i slutningen af 1800 tallet Generelle informationerTypeGymnasiumStedSoro DanmarkGrundlagt1586 436 ar siden 1586 GrundlaeggerChristian 4 RektorKristian JacobsenEleverca 620Eksterne henvisningerwww soroeakademi dkCVR nummer57507314OversigtskortSoro AkademiSoro Akademis beliggenhed pa Sjaelland 55 25 46 6 N 11 33 23 3 O 55 429611 N 11 556472 O 55 429611 11 556472 Koordinater 55 25 46 6 N 11 33 23 3 O 55 429611 N 11 556472 O 55 429611 11 556472I 1623 oprettede Christian IV et ridderakademi pa stedet som bestod til 1665 I 1747 blev akademiet genoprettet af Frederik V og atter nedlagt 1798 I 1826 blev det atter genoprettet af Frederik VI og bestod som kongelig institution til 1849 hvor det overgik til privat eje Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Grundlaeggelse 1 2 Christian IV s ridderlige akademi 1 3 Frederik V s akademi 1 4 Det tredje akademi 2 Soro Akademis Skole 3 Soro Akademis Kostskole 3 1 Husene 4 Soransk Samfund 5 Stiftelsen Soro Akademi 6 Arkitektur 7 Overhofmestre rektorer 8 Kendte studenter 9 Se ogsa 10 Referencer 10 1 Litteratur 11 Eksterne henvisningerHistorie RedigerGrundlaeggelse Rediger Efter reformationen i 1536 bestemte Christian III at herreklostrene cistercienserne og benediktinerne skulle have lov at besta til de munke der ikke onskede at forlade klosterlivet var dode I Soro dode den sidste munk i 1580 I denne periode fungerede Soro Kloster bl a som skole til uddannelse af lutherske praester I en fundats fra 14 april 1585 for denne skole fremgar det at skolen skulle have 28 elever og 2 laerere Soro Akademis Skole blev imidlertid forst grundlagt ved en fundats af 31 maj 1586 udstedt af Frederik II Kongen forhojede ved denne fundats elevtallet til 30 adelige og 30 ikke adelige elever Han skaenkede ogsa skolen Soro Klosters gods der bestod af 377 bondergarde og syv moller Christian IV s ridderlige akademi Rediger I 1623 oprettede Christian IV Soro Akademi som et ridderakademi for unge adelsmaend Akademiet fungerede som en slags overbygning til skolen Ved Christian IV s fundats af 10 maj 1643 blev akademiet omorganiseret og fik status som universitet Af fremtraedende undervisere ved Christian IV s akademi kan naevnes Stephen Hansen Stephanius der i 1630 blev ansat som professor i veltalenhed latin Der var ogsa den tysk danske botaniker laege og farmaceut Joachim Burser de 1583 1639 der fra 1625 var professor i medicin og fysik en apotekshave kaldt efter ham blev genskabt pa Soro Museum 2006 Akademiet lukkede dog allerede i 1665 Frederik V s akademi Rediger nbsp Soro Akademis hovedbygning Akademiet blev forst genetableret under Frederik V ved fundats af 7 juli 1747 I forbindelse med genetableringen af akademiet blev der opfort en ny hovedbygning samt tre pavilloner hvoraf Ingemanns og Molbechs huse stadig findes De nye bygninger blev projekteret af hofbygmester Laurids de Thurah og byggeriet blev gennemfort af Holger Rosenkrantz Af fremtraedende undervisere ved Frederik V s akademi kan fremhaeves Jens Kraft der i 1747 blev professor i filosofi og matematik Herudover blev Jens Schelderup Sneedorff pa Holbergs anbefaling i 1751 professor i statsvidenskab og offentlig ret og i 1761 blev den senere statsmand Ove Hoegh Guldberg professor i veltalenhed Ludvig Holberg dod 1754 testamenterede naesten hele sin formue til det nye akademi men i 1798 lukkede ogsa dette I 1813 nedbraendte akademibygningen Det tredje akademi Rediger nbsp Buste af Carsten Hauch ved Soro Akademi 1826 blev det tredje Soro Akademi oprettet og i en periode blev Soro et kulturcentrum i den danske guldalder Forinden var man i 1823 begyndt at opfore en ny hovedbygning Projektet var udarbejdet af Peder Malling og den samlede regning for byggeriet var 300 000 rigsdaler Den nye hovedbygning blev indviet af Frederik VI den 21 maj 1827 Hovedbygningen blev i perioden 1860 1870 dekoreret af Georg Hilker der tillige har dekoreret Kobenhavns Universitets hovedbygning Blandt laererne var digterne B S Ingemann og Carsten Hauch komponisten Peter Heise sanglaerer 1857 65 og oversaetteren Christian Wilster Kulturpersonligheder som N F S Grundtvig H C Andersen og Bertel Thorvaldsen besogte ofte akademiet I 1849 lukkede ogsa det tredje akademi Soro Akademis Skole RedigerI dag fungerer Soro Akademis Skole eller blot Akademiet som alment gymnasium med ca 620 elever hvoraf ca 140 bor pa skolens kostskole Det er landets eneste tilbagevaerende statsskole og den horer saledes direkte under Ministeriet for Born og Undervisning Bestyrelsen for Soro Akademi bestar af 13 medlemmer Skolens elever gar normalt ikke i uniform men en skoleblazer forsynet med skolens logo baeres ved saerlige lejligheder Soro Akademis Kostskole RedigerSoro Akademis Kostskole er en kostskole der horer under Soro Akademi Beboerne er elever i gymnasiet pa Soro Akademis Skole Kosteleverne som ogsa kaldes alumner er fordelt pa forskellige huse der alle pa naer Rektorgarden er opkaldt efter personer som har haft en betydning for skolens og klosterets historie Hvert hus har sin egen kostlaerer som ogsa kaldes praeceptor Husene Rediger nbsp Ingemanns Hus ved Soro Akademi nbsp Molbechs Hus Rektorgarden Forbygningen Bagbygningen Skjalm Hvides Hus Nye Alumnat Bulows Hus Heises Hus Absalons Hus Frederik den 2 s Hus Holbergs Hus Hauchs HusSoransk Samfund RedigerSoransk Samfund er elevforening for Soro Akademis Skole Foreningen har godt 1700 medlemmer Stiftet 1862 Soransk Samfund star for arrangementer til stotte og bevarelse af sammenholdet mellem Gammelsoranere studenter og realister med eksamen fra Soro Akademis skole Af selskabelige arrangementer kan naevnes Soransk Samfunds Arsfest som afholdes pa Soro Akademi hvert efterar udflugter foredrag og sportsarrangementer Hvert ar fejrer samfundet Ludvig Holbergs fodselsdag d 3 december ved at tage i Det Kongelige Teater Soransk Samfund har staet for opforelsen af kollegiet Soranernes Hus pa Frederiksberg Solvej 1 hvor der er plads til 53 studerende som gammelsoranere har forsteret til at bebo Pa 5 og overste sal i denne bygning ligger Hauerslevsalen som fungerer som festsal for husets beboere og her afholdes der frokost for alle Gammelsoranere den forste torsdag i hver maned Soransk Samfund udgiver Soranerbladet og driver Webstedet Soranerarkivet Samfundet stotter udgivelser af materiale vedrorende Soro Akademi og administrerer flere legater Medlemskab opnas ved eksamen fra Soro Akademi tidligere ansaettelse som laerer eller medlemskab af Stiftelsen Stiftelsen Soro Akademi RedigerStiftelsen Soro Akademi er en erhvervsdrivende fond med 4979 hektar landbrugsjord og skove der har til formal at drive Soro Akademis Skole Dette er siden 1958 opnaet ved at stiftelsen stiller bygningerne vederlagsfrit til radighed for skolen Stiftelsen Soro Akademi stiller den enhver tid siddende undervisningsminister villaen Villereden med udsigt til Soro so til radighed og fri benyttelse 1 Arkitektur RedigerKlosterporten opfort 1160 70 ombygget 1200 Professorboligerne Ingemanns Hus og Molbechs Hus er de overlevende rester af Laurids de Thurahs og Holger Rosenkrantz barokke anlaeg fra 1738 40 Hovedbygningen er opfort i klassicisme 1823 27 af Peder Malling Naturfagsbygningen er fra 1901 af Vilhelm Petersen Fraterbronden er fra 1912 af Martin Nyrop De gamle alumnatsbygninger er fra 1957 63 af Hoff amp Windinge Den nye alumnatsbygning Skjalm Hvide er fra 2000 01 af BBP Arkitekter Science Center opfort 2007 09 efter tegninger af Kjaer amp Richter 2 Overhofmestre rektorer RedigerDenne liste er ufuldstaendig hjaelp gerne med at udfylde den 1611 Jens Dinesen Jersin1623 1665 1629 1640 Just Hog 1641 1646 Rasmus Vinding 1649 1653 Falk Goye 1653 1665 Jorgen RosenkrantzLedere af Soro Skole 1703 1712 Johan Diderik Gruner 1712 1735 Jacob Frants von der Osten 1735 1747 Wilhelm August von der Osten1747 1798 1747 1754 Heinrich 6 af Reuss Kostritz 1754 1760 Carl Juel 1760 1764 Frederik Danneskiold Samsoe 1764 1766 1766 1781 Wolf Veit Christoph von Reitzenstein 1781 1784 Carl Adolph Raben 1784 1787 Gregers Christian Haxthausen 1787 1798 1826 1849 1822 1830 Erik Gjorup Tauber 1830 1837 Hector Frederik Janson Estrup 1837 1843 Georg Holger Waage 1843 1849 E F C Boisen1849 nu 1849 1863 E F C Boisen 1863 1882 Paul Hagerup Tregder 1882 1894 Peder Knudsen Blichert 1894 1911 Bartholomaeus Hoff 1911 1941 Henrik Raaschou Nielsen 1941 1943 Axel Jurgensen West 1943 1954 Paul Hugo Bohn 1954 1958 Sigurd Hojby 1958 1981 Arne Ostergaard 1981 2003 Erling Kristensen 2003 2014 Vibeke Margrethe Hansen 2014 Kristian JacobsenKendte studenter Rediger1625 Otte Krag forer for adelens modstand mod Enevaelden 1611 1666 1626 Frederik 3 konge af Danmark og Norge 1648 1670 1626 Erik Rosenkrantz stiftamtmand 1629 Christian Rantzau 1614 1663 rigsgreve og overstatholder 1636 Valdemar Christian greve til Slesvig og Holsten 1647 Ulrik Christian Gyldenlove son af Christian 4 officer 1648 Corfitz Trolle gehejmerad 1648 Niels Juel soofficer 1649 Eiler Holck baron og officer 1660 Just Hog diplomat og vicestatholder i Norge 1674 Valdemar Reedtz godsejer amtmand og officer 1718 Otto Thott lensgreve gehejmerad statsmand bog og kunstsamler godsejer begravet i Soro kirke 1724 Christopher Scholler overberghauptmand i Norge 1746 Conrad Ditlev Knuth lensbaron 175 Frederik Christian Skeel godsejer og gehejmerad 1757 Marcus Gerhard Rosencrone godsejer diplomat kammerherre og gehejmestatsminister 1765 Vilhelm Mathias Skeel amtmand 1767 Johan Ludvig Reventlow lensgreve godsejer og politiker 1770 Peder Wormskiold deputeret 1771 Johan Bulow hofmarskal 1776 Otto Didrik Schack lensgreve og generalmajor 1783 Christian Rosenkrantz lensbaron 1802 Christian Molbech historiker og litteraturhistoriker 1826 Carl Bagger forfatter 1828 Harald Raasloff minister 1828 Johan Sigismund Schulin godsejer kammerherre hofjaegermester og amtmand 1831 Mathias Hans Rosenorn stiftamtmand og indenrigsminister 1832 Viggo Rothe jernbanedirektor 1832 W C E Sponneck rigsgreve finansminister og medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1832 Carl Tolderlund laege 1835 C E Frijs politiker og statsminister 1835 Theodor Rosenorn Teilmann stamhusbesidder kultur og justitsminister 1835 Theodor August Jes Regenburg departementschef og stiftamtmand 1836 Wilhelm Sophus Andreas von Rosen laege og politiker 1836 Hans Rudolph von Scholten borgmester dommer politimester 1841 C A A F J Brun officer og kammerherre 1845 Frederik Vermehren maler og professor 1845 Peter Petersen Freuchen professor 1845 Ludvig Brockenhuus Schack amtmand og politiker 1846 Carl Steen Andersen Bille journalist og politiker Fredrik Bajer elev 1848 54 fuldforte ikke 1851 H R Hiort Lorenzen journalist og forfatter 1855 Sophus Schandorph teolog og forfatter 1859 Peter Torst maler og officer Martin Nyrop arkitekt elev 1859 65 fuldforte ikke 1862 Kristian Zahrtmann maler 1863 Otto Borchsenius redaktor og forfatter 1869 Bertel Adler grosserer 1870 Frederik Raben Levetzau lensgreve og udenrigsminister 1871 Karl Madsen maler og kunsthistoriker 1873 Hans Peter Lindeburg maler 1875 Herman Bang forfatter 1879 Morten Dreyer redaktor 1879 Marius Godskesen overretssagforer og borgmester 1882 Vilhelm Andersen forfatter Valdemar Dan arkitekt elev 1885 90 student fra Frederiksberg 1892 1886 S P L Sorensen kemiker 1888 Poul Rasmusen sagforer og politiker 1888 Mouritz Mackeprang historiker og direktor for Nationalmuseet 1893 Emil Gauguin Cand polyt konstruktionsingenior og fodboldspiller 1894 Adam Sophus Danneskiold Samsoe greve og maler 1895 H G Olrik personalhistoriker 1899 K K Steincke politiker justits og socialminister 1903 N E Norlund professor matematiker astronom og rektor ved Kobenhavns Universitet 1909 Johannes Brondsted arkaeolog og historiker 1909 Christian Trampe greve officer og modstandsmand 1914 Hermod Lannung jurist og politiker 1915 Sigurd Langberg skuespiller 1916 Ebbe Hamerik komponist 1916 Hans Kirk forfatter 1917 Soren Berg ingenior 1919 Jorgen Frantz Jacobsen forfatter 1920 Anton Frederik Bruun oceanograf og iktyolog dr phil 1920 S A Andersen geolog dr phil 1920 Christian Elling professor kunsthistoriker og arkitekturforsker 1922 Aage Kann Rasmussen ingenior 1926 Gunnar Seidenfaden dansk diplomat og botaniker 1927 Mogens Boisen officer og oversaetter 1927 Dan Fink arkitekt 1927 Villum Kann Rasmussen ingenior 1929 Erik Seidenfaden journalist og redaktor 1929 Jonas Bruun hojesteretssagforer 1933 Peer Kornbeck ingenior og adm direktor 1945 Jakob Balling kirkehistoriker og professor 1952 Mogens Koktvedgaard jurist og professor 1953 Jorgen Sestoft arkitekt og professor 1956 Jan Stage journalist og forfatter 1957 Klaus Hoeck digter 1958 Christian Eugen Olsen fhv ceremonimester realeksamen 1963 Niels Skousen komponist og skuespiller 1967 Hans Engell journalist og fhv minister 1970 David Gress filolog og samfundsdebattor 1972 Henrik Jandorf skuespiller og officer 1975 Hans Ole Thers organist komponist 1976 Gert Grevenkop Castenskiold erhvervsmand 1981 Gert Jorgensen borgmester i Soro 1984 Niels Thorborg dansk erhvervsmand og ivaerksaetter 1999 Michael Schot stand up komikerSe ogsa RedigerAkademihaven i SoroReferencer Rediger Hosted by NHL Data Arkiveret fra originalen 2 april 2015 Hentet 11 marts 2015 Soro Akademi pa Arkark dk Arkiveret fra originalen 20 april 2014 Hentet 19 april 2014 Litteratur Rediger Svend Ranvig SorokronikkenEksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Soro Akademi Soro Akademis Skoles historie Arkiveret 20 august 2004 hos Wayback Machine Soro Akademis Skoles officielle hjemmeside Soro Akademis Skoles officielle hjemmeside om godset Soransk Samfund Per Salling ed Fra tugtens tid Erindringer fra Soro Akademis Skole 1822 1962 1990 Leif Sestoft Dengang pa Soro Akademi Forlaget Navicula 2006 Carl Henrik Koch Dansk oplysningsfilosofi i serien Den Danske Filosofis Historie Kobenhavn 2003 heri om flere af akademiets professorer i perioden 1747 1813 s 171 206 saledes Jens Kraft og Johann Bernhard BasedowJens S Sneedorff er pa bindets forside H G Olrik OVERSIGT OVER FORSTANDERE OG LAERERE VED DEN KGL SKOLE I SORO 1586 1737 https www ronlev dk bibliotek 1559 pdf Hentet fra https da wikipedia org w index php title Soro Akademi amp oldid 11378812