www.wikidata.da-dk.nina.az

Georg Brandes Georg Morris Cohen Brandes 4 februar 1842 i København 19 februar 1927 samme sted 1 var en dansk kritiker o

Georg Brandes

Georg Morris Cohen Brandes (4. februar 1842 i København – 19. februar 1927 samme sted) var en dansk kritiker og litterat, der havde stor indflydelse på skandinavisk litteratur fra 1870'erne og frem til begyndelsen af mellemkrigstiden. Han regnes traditionelt for teoretikeren bag Det Moderne Gennembrud. I trediveårsalderen formulerede Brandes principperne for en ny realisme og naturalisme, i modsætning til den senromantiske litteratur, der forekom ham virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Ifølge Brandes bør litteratur formidle "Frihedens store Tanker og Menneskehedens Fremskridt." Hans litterære målsætning deltes af mange forfattere, heriblandt den norske Henrik Ibsen.

Georg Brandes
Lektor ved KU
Georg Brandes. oliemaleri af P.S. Krøyer
Personlig information
Født 4. februar 1842
København
Død 19. februar 1927 (85 år)
København
Nationalitet Dansk
Søskende Ernst Brandes,
Edvard Brandes
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Akademisk grad Cand.mag. i æstetik
Profession Kritiker og litteraturforsker
Arbejdsgiver Københavns Universitet
Arbejdssted Wien, København, Berlin
Kendt for At have startet det moderne gennembrud
Påvirket af Henrik Ibsen
Nomineringer og priser
Nomineringer Nobelprisen i litteratur 1903-06, 1910, 1916-18, 1920, 1922, 1925 og 1926
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 [ redigér på Wikidata ]

Georg Brandes anses generelt for at have inspireret den modernistiske intellektuelle bevægelse i mellemkrigstiden kendt som kulturradikalisme.

Biografi Rediger

Georg Brandes blev født (4. februar 1842) i København i en jødisk grossererfamilie. Han blev student fra det von Westenske Institut i 1859 og begyndte samme år at læse jura på Københavns Universitet. Skiftede dog studium kort tid efter til kulturhistorie, filosofi og til sidst æstetik. Han blev cand.mag. i æstetik og vandt i 1862 universitetets guldmedalje for sin prisopgave i æstetik. Han havde tidligere vist udprægede evner inden for verseskrivning, men resultaterne var ikke omfattende nok til at retfærdiggøre en selvstændig udgivelse. Brandes udgav først sine digte i 1898. På universitetet, som han forlod i 1864, var han under indflydelse af Heibergs kritiske værker og Kierkegaards filosofi; en indflydelse der blev ved med at sætte sine spor i hans arbejde.

Førsteudgaven af Georg Brandes' gennembrudsforelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur - Emigrantlitteraturen fra 1872. Senere udgaver indeholdt Brandes' mere modererende ændringer i nogle af de kritiserede passager.

I 1866 deltog han i den kontrovers der blev rejst om filosofiprofessor Rasmus Nielsens arbejder med et skrift om Dualismen i vor nyeste Filosofi. Fra 1865 til 1871 rejste han en del i Europa, hvor han lærte om litteraturens vilkår i de største læringscentre. Hans første vigtige bidrag til litteraturkritikken var Æstetiske Studier (1868), hvori hans senere udvikling allerede kan anes i adskillige korte monografier over danske digtere. I 1870 udgav han adskillige vigtige arbejder: disputatsen Den franske Æsthetik i vore Dage, der primært handlede om Hippolyte Taine, Kritiker og Portraiter med afhandlingen "Det uendeligt Smaa" og "Det uendeligt Store" i Poesien, hvor en nær analyse af Shakespeares Henrik IV med fremhævelse af hans realisme danner udgangspunkt for en kritik af den danske senromantiske litteratur og foregriber hans Hovedstrøminger det følgende år; endvidere en oversættelse af Kvindernes Underkuelse af John Stuart Mill, som han havde mødt i England samme år.

Brandes indtog nu sin plads som den ledende kritiker i Nordeuropa, hvor han anvendte Taines metode på de lokale betingelser og tænkemåder. Erhvervelsen af doktorgraden i februar 1870 medførte at han fik jus docendi ved Københavns Universitet, en ret han – efter en længere udlandsrejse – gjorde brug af fra november 1871 ved som privatdocent at holde forelæsningerne Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur. Forelæsningerne vakte sensation, og da professoratet i æstetik blev ledigt ved Carsten Hauchs død i 1872, forventede mange som en selvfølge at Brandes ville blive udnævnt. Men den unge kritiker havde fornærmet mange med sin indædte argumenteren for moderne ideer; han blev opfattet som jøde (hvad han selv med tiden tog afstand fra), han blev anset for yderliggående i sin overbevisning, og han blev mistænkt for at være ateist. Universitetets ledelse besvarede end ikke hans ansøgning, men hans egnethed til posten var så åbenlys at stillingen som professor i æstetik på Københavns Universitet forblev ubesat de næste tyve år, da ingen andre turde udsætte sig selv for at blive sammenlignet med Brandes.

I 1872 stiftedes Litteraturselskabet af Otto Borchsenius, Edvard og Georg Brandes, Holger Drachmann, J.P. Jacobsen, Vilhelm Møller, Sophus Schandorph, H. Schwanenflügel med flere. Foreningens levetid var dog meget kort.

Midt i denne polemik begyndte han at udsende sit mest ambitiøse værk, Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur, hvoraf der udkom fire bind imellem 1872 og 1875. Nytænkningen i denne kritiske fremstilling af litteraturen i de større europæiske lande i begyndelsen af det 19. århundrede og forfatterens beskrivelse af det generelle oprør mod det 18. århundredes pseudo-klassicisme tiltrak sig hurtigt opmærksomhed også uden for Danmark. Værket står i dag som det moderne gennembrud i dansk litteratur. I første del kritiserede Brandes blandt andet romantikken og romantismen og udtalte, at "Det, at en Literatur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat."

Georg Brandes som ung. Tegning fra 1868 af Gotfred Rump.

Det røre der opstod omkring kritikerens person forøgede arbejdets succes, og Brandes' ry voksede hurtigt, specielt i Tyskland og Rusland. Blandt hans senere arbejder skal nævnes hans monografier om Søren Kierkegaard (1877), Esaias Tegnér (1878), Benjamin Disraëli (1878), Ferdinand Lassalle (1877), Ludvig Holberg (1884), Henrik Ibsen (1899) og Anatole France (1905). Brandes har skrevet tilbundsgående om de mest betydningsfulde af Danmarks og Norges samtidige digtere og forfattere, og han og hans tilhængere var gennem lang tid smagsdommere med hensyn til litterær berømmelse i Norden.

Hans Danske Digtere (1877), der indeholdt studier af Carsten Hauch, Ludvig Bødtcher, Christian Winther, og Paludan-Müller, hans Det moderne Gjennembruds Mænd (1883) og hans Essays (1889) betragtes som essentielle værker i studiet af 1800-tallets skandinaviske litteratur. Han udgav en fremragende bog om Polen i 1888 og var medredaktør på en tysk biografi om Henrik Ibsen.

I 1877 forlod Brandes København og bosatte sig i Berlin, hvor han deltog i det æstetiske liv i byen. Hans politiske synspunkter gjorde dog at Preussen blev ubehagelig for ham at opholde sig i, og han vendte i 1883 tilbage til København, hvor han blev mødt af en helt ny gruppe af forfattere og tænkere der var ivrige efter at modtage ham som deres leder. Det vigtigste af hans senere arbejder har været hans værk om William Shakespeare, der blev oversat til engelsk af William Archer og med det samme blev meget anerkendt. Det var måske det mest gennemarbejdede værk om Shakespeare, der ikke primært var skrevet til engelsksprogede læsere, der har været trykt i noget land.

Hans indflydelse på de skandinaviske forfattere i 1880'erne var meget stor, men en reaktion ledet af Holger Drachmann mod hans "realistiske" doktriner, begyndte i 1885. I 1900 samlede han sine værker for første gang i en fuldstændig og populær udgave, og begyndte at overvåge en samlet udgave på tysk i 1902.

Efter 1890 vendte den stadig mere skuffede Brandes sig fra direkte kamp og koncentrerede sig i stedet om dyrkelsen af "store personligheder", som oplyste deres middelmådige samtid. I denne periode opdagede han Friedrich Nietzsche, som han introducerede for det nordiske kulturliv. Denne "aristokratiske radikalisme" påvirkede de fleste af Brandes' senere værker og resulterede i bindstærke biografier: Goethe (1914), Voltaire (1916-17), Gaius Julius Cæsar (1918) og Michelangelo (1921). Disse bøger må regnes for mindre originale eller vægtige, skønt ofte blændende skrevet.

Brandes' hovedindflydelse svandt noget efter 1900, men han blev stadig anset for en lederskikkelse i dansk litterært liv, og hans internationale ry voksede. På mange måder blev han en moderne nordisk Voltaire med stor moralsk autoritet, som fordømte den dårlige behandling af nationale mindretal, forfølgelsen af Dreyfus osv. Under 1. verdenskrig angreb han imperialismen og aggressionen hos begge parter, og hans sidste år var viet til antireligiøs polemik. I denne senere periode fik han nye forbindelser til intellektuelle som Henri Barbusse, Romain Rolland og Edmund Dene Morel.

I dag står Brandes stadig som en af de mest indflydelsesrige inspiratorer i dansk litteraturhistorie, jævnsides Holberg og Grundtvig. Det har ikke hindret kritik af ham. Højrefløjen har fordømt ham som en unational og umoralsk ateist. På venstrefløjen har socialister kritiseret hans åndsaristokratiske holdning, mens kvindebevægelsen ofte har opfattet ham som inkonsekvent i sin positive holdning til kønnenes ligestilling. Ikke desto mindre er hans historiske betydning stadig vidtrækkende.

Også Georg Brandes' yngre broder Edvard Brandes (1847-1931) var en kendt kritiker og forfatter. Han skrev en del naturalistiske debatskuespil og var med til at grundlægge Dagbladet Politiken, hvor han også arbejdede som redaktør. Desuden blev han en fremtrædende politiker i Det Radikale Venstre og var finansminister i årene 1913-1920.

Andet arbejde Rediger

Brandes oversatte også hovedværket Der Einzige und sein Eigentum (Den eneste og hans ejendom) fra 1902 til dansk, af den anarkistiske Max Stirner.

Brandes skrev forordet til Memoirs of a revolutionist (en revolutionists erindringer) af anarkisten Peter Kropotkin.

Sprogreformator Rediger

Det var Brandes der i 1899 introducerede ordet og begrebet "intellektuel" i dansk. Ellers bød fremmedord ham efterhånden imod, og han afsluttede forordet til Samlede skrifter med, at "jeg tør sige, at det danske Sprog i vore Dage ikke har haft en mere trofast og agtpaagivende Elsker og Dyrker" [end ham]. Han sørgede for, at følgende ord fik indpas i dansk: Begrebsbestemmelse, bevisgrund, enstonig, folkeforfører, folkemening, foreteelse, foretræde, fremmedfører, følgeret, følgerigtighed, godkende, grundsætning, gøremål, henholdsvis, hærge, ildhu, indbildningskraft, kendetegne, knæsætte og tålsomhed. Fra norsk lånte han bagstræv og målstræv; fra Bjørnstjerne Bjørnson ordet folkestyre.

Hertil kom de gloser, han selv skabte eller oversatte som låneord fra tysk: Almenbevidsthed, almenkendt (= udbredt), almennyttig, bedrestillet, bedreviden, bedsteborgerlig, billeddannende, bogmenneske, dennesidig, egenart, endegyldig, foreliggøre, folkelivsmaleri, folkerejsning, forespejling, forfaldstid, forfatningsbrud, forgrovethed, formgivning, formålsløs, fornuftægteskab, forundersøgelse, fremmedåg, fædrelanderi, jøderi (dvs. overdreven dyrkelse af det jødiske som identitet, hvad han var imod, ligesom overdreven patriotisme) knaldroman, kraftudfoldelse, lystseende, læsekreds, massemorder, mellemfolkelig, modstille, mørkemand, samfundsbevarende, samfundsstormer, samhørighed, selvsikker, sidebemærkning, sjæleforskning, tænkemod, uselvisk og virkelighedsfjern. Når det gælder at få nye ord optaget i dansk, overgås han næppe af andre end Holberg og Kierkegaard. Nogle nyord lykkedes han dog ikke med, såsom adhu (= interesse), folkehovmod (= nationalisme), gladsyn (= optimisme) og trangsyn (= bornerthed). Men han sløjfede verbernes flertalsendelse og ændrede sin retskrivning fra "De Danske betragte gjerne ..." til "De Danske betragter gærne ..." Enkelte ord blev dog hans overmand: "Hvilket Uhyre af et Ord, det Ord "Forfatter", og hvordan skal vi blive af med det! Og alle de rædselsfuldt slæbende Endelser på -else og -hed, der faar Stilen til at klinge som et Slag med en Karklud!"

Forfatterskab, kronologisk Rediger

  • Om Dualismen i vor nyeste Filosofi (1866)
  • Æstetiske Studier (1868)
  • Kritiker og Portraiter (1870)
  • Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur (1871)
  • Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur. Emigrantlitteraturen (Anden omarbejdede Udgave, Kjøbenhavn 1877)
  • Danske Digtere (1877)
  • Polen (1877)
  • Det moderne Gjennembruds Mænd (1883)
  • Ludvig Holberg (1884) kan downloades her
  • Essays (1889)
  • Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur. Reaktionen i Frankrig (Anden omarbejdede Udgave, Kjøbenhavn 1892)
  • Om Nationalfølelse. Foredrag ved Indvielsen af det danske Studentersamfunds nye Lokaler den 1. Febr. 1894 (Kjøbenhavn 1894)
  • Levned I-III, (1905-1908)
  • Verdenskrigen, (1915)
  • Sagnet om Jesus, (1927)

Se også Rediger

Noter Rediger

  1. Georg Brandes på gravsted.dk
  2. Sakuntala 15. august 2009 hos Wayback Machine – Sangen om Vilhelmine og Holger Drachmann] – (2006) Gert Maarløw Nicolaisen – s. 83, 84.
  3. . Arkiveret fra originalen 11. juni 2015. Hentet 24. september 2011.
  4. Jørgen Knudsen: Georg Brandes – magt og afmagt (s. 113-4), forlaget Gyldendal, ISBN 87-00-34664-0
  5. Jørgen Knudsen: Georg Brandes – magt og afmagt (s. 114-5)
  6. Jørgen Knudsen: Georg Brandes – magt og afmagt (s. 116)
Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den engelsksprogede Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).

Litteratur Rediger

  • Hansen, I.F. et al. red. (1994) Litteraturhåndbogen 4. udg. 6. opl. København Gyldendal
  • Blangstrup, C. red. (1915-1930) Salmonsens Konversationsleksikon 2. udg., København, J. H. Schultz Forlagsboghandel
  • Hovedværket om Brandes er Jørgen Knudsen, Georg Brandes, 8 bind, 1985-2004, Gyldendal. ISBN 87-01-99402-6. Den udkom i forkortet étbinds-udgave i 2008 med titlen GB : en Georg Brandes-biografi, Gyldendal. ISBN 978-87-02-06018-8.

Eksterne henvisninger Rediger

Søsterprojekter med yderligere information:
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Georg Morris Cohen Brandes 4 februar 1842 i Kobenhavn 19 februar 1927 samme sted 1 var en dansk kritiker og litterat der havde stor indflydelse pa skandinavisk litteratur fra 1870 erne og frem til begyndelsen af mellemkrigstiden Han regnes traditionelt for teoretikeren bag Det Moderne Gennembrud I tredivearsalderen formulerede Brandes principperne for en ny realisme og naturalisme i modsaetning til den senromantiske litteratur der forekom ham virkelighedsfjern og praeget af tom aestetik Ifolge Brandes bor litteratur formidle Frihedens store Tanker og Menneskehedens Fremskridt Hans litteraere malsaetning deltes af mange forfattere heriblandt den norske Henrik Ibsen Georg BrandesLektor ved KUGeorg Brandes oliemaleri af P S KroyerPersonlig informationFodt4 februar 1842KobenhavnDod19 februar 1927 85 ar KobenhavnNationalitetDanskSoskendeErnst Brandes Edvard BrandesUddannelse og virkeUddannelses stedKobenhavns UniversitetAkademisk gradCand mag i aestetikProfessionKritiker og litteraturforskerArbejdsgiverKobenhavns UniversitetArbejdsstedWien Kobenhavn BerlinKendt forAt have startet det moderne gennembrudPavirket afHenrik IbsenNomineringer og priserNomineringerNobelprisen i litteratur 1903 06 1910 1916 18 1920 1922 1925 og 1926SignaturInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Georg Brandes anses generelt for at have inspireret den modernistiske intellektuelle bevaegelse i mellemkrigstiden kendt som kulturradikalisme Indholdsfortegnelse 1 Biografi 2 Andet arbejde 3 Sprogreformator 4 Forfatterskab kronologisk 5 Se ogsa 6 Noter 7 Litteratur 8 Eksterne henvisningerBiografi RedigerGeorg Brandes blev fodt 4 februar 1842 i Kobenhavn i en jodisk grossererfamilie Han blev student fra det von Westenske Institut i 1859 og begyndte samme ar at laese jura pa Kobenhavns Universitet Skiftede dog studium kort tid efter til kulturhistorie filosofi og til sidst aestetik Han blev cand mag i aestetik og vandt i 1862 universitetets guldmedalje for sin prisopgave i aestetik Han havde tidligere vist udpraegede evner inden for verseskrivning men resultaterne var ikke omfattende nok til at retfaerdiggore en selvstaendig udgivelse Brandes udgav forst sine digte i 1898 Pa universitetet som han forlod i 1864 var han under indflydelse af Heibergs kritiske vaerker og Kierkegaards filosofi en indflydelse der blev ved med at saette sine spor i hans arbejde nbsp Forsteudgaven af Georg Brandes gennembrudsforelaesninger Hovedstromninger i det 19de Aarhundredes Litteratur Emigrantlitteraturen fra 1872 Senere udgaver indeholdt Brandes mere modererende aendringer i nogle af de kritiserede passager I 1866 deltog han i den kontrovers der blev rejst om filosofiprofessor Rasmus Nielsens arbejder med et skrift om Dualismen i vor nyeste Filosofi Fra 1865 til 1871 rejste han en del i Europa hvor han laerte om litteraturens vilkar i de storste laeringscentre Hans forste vigtige bidrag til litteraturkritikken var AEstetiske Studier 1868 hvori hans senere udvikling allerede kan anes i adskillige korte monografier over danske digtere I 1870 udgav han adskillige vigtige arbejder disputatsen Den franske AEsthetik i vore Dage der primaert handlede om Hippolyte Taine Kritiker og Portraiter med afhandlingen Det uendeligt Smaa og Det uendeligt Store i Poesien hvor en naer analyse af Shakespeares Henrik IV med fremhaevelse af hans realisme danner udgangspunkt for en kritik af den danske senromantiske litteratur og foregriber hans Hovedstromingerdet folgende ar endvidere en oversaettelse af Kvindernes Underkuelse af John Stuart Mill som han havde modt i England samme ar Brandes indtog nu sin plads som den ledende kritiker i Nordeuropa hvor han anvendte Taines metode pa de lokale betingelser og taenkemader Erhvervelsen af doktorgraden i februar 1870 medforte at han fik jus docendi ved Kobenhavns Universitet en ret han efter en laengere udlandsrejse gjorde brug af fra november 1871 ved som privatdocent at holde forelaesningerne Hovedstromninger i det 19de Aarhundredes Litteratur Forelaesningerne vakte sensation og da professoratet i aestetik blev ledigt ved Carsten Hauchs dod i 1872 forventede mange som en selvfolge at Brandes ville blive udnaevnt Men den unge kritiker havde fornaermet mange med sin indaedte argumenteren for moderne ideer han blev opfattet som jode hvad han selv med tiden tog afstand fra han blev anset for yderliggaende i sin overbevisning og han blev mistaenkt for at vaere ateist Universitetets ledelse besvarede end ikke hans ansogning men hans egnethed til posten var sa abenlys at stillingen som professor i aestetik pa Kobenhavns Universitet forblev ubesat de naeste tyve ar da ingen andre turde udsaette sig selv for at blive sammenlignet med Brandes I 1872 stiftedes Litteraturselskabet af Otto Borchsenius Edvard og Georg Brandes Holger Drachmann J P Jacobsen Vilhelm Moller Sophus Schandorph H Schwanenflugel med flere 2 Foreningens levetid var dog meget kort 3 Midt i denne polemik begyndte han at udsende sit mest ambitiose vaerk Hovedstromninger i det 19 Aarhundredes Litteratur hvoraf der udkom fire bind imellem 1872 og 1875 Nytaenkningen i denne kritiske fremstilling af litteraturen i de storre europaeiske lande i begyndelsen af det 19 arhundrede og forfatterens beskrivelse af det generelle opror mod det 18 arhundredes pseudo klassicisme tiltrak sig hurtigt opmaerksomhed ogsa uden for Danmark Vaerket star i dag som det moderne gennembrud i dansk litteratur I forste del kritiserede Brandes blandt andet romantikken og romantismen og udtalte at Det at en Literatur i vore Dage lever viser sig i at den saetter Problemer under Debat nbsp Georg Brandes som ung Tegning fra 1868 af Gotfred Rump Det rore der opstod omkring kritikerens person forogede arbejdets succes og Brandes ry voksede hurtigt specielt i Tyskland og Rusland Blandt hans senere arbejder skal naevnes hans monografier om Soren Kierkegaard 1877 Esaias Tegner 1878 Benjamin Disraeli 1878 Ferdinand Lassalle 1877 Ludvig Holberg 1884 Henrik Ibsen 1899 og Anatole France 1905 Brandes har skrevet tilbundsgaende om de mest betydningsfulde af Danmarks og Norges samtidige digtere og forfattere og han og hans tilhaengere var gennem lang tid smagsdommere med hensyn til litteraer berommelse i Norden Hans Danske Digtere 1877 der indeholdt studier af Carsten Hauch Ludvig Bodtcher Christian Winther og Paludan Muller hans Det moderne Gjennembruds Maend 1883 og hans Essays 1889 betragtes som essentielle vaerker i studiet af 1800 tallets skandinaviske litteratur Han udgav en fremragende bog om Polen i 1888 og var medredaktor pa en tysk biografi om Henrik Ibsen I 1877 forlod Brandes Kobenhavn og bosatte sig i Berlin hvor han deltog i det aestetiske liv i byen Hans politiske synspunkter gjorde dog at Preussen blev ubehagelig for ham at opholde sig i og han vendte i 1883 tilbage til Kobenhavn hvor han blev modt af en helt ny gruppe af forfattere og taenkere der var ivrige efter at modtage ham som deres leder Det vigtigste af hans senere arbejder har vaeret hans vaerk om William Shakespeare der blev oversat til engelsk af William Archer og med det samme blev meget anerkendt Det var maske det mest gennemarbejdede vaerk om Shakespeare der ikke primaert var skrevet til engelsksprogede laesere der har vaeret trykt i noget land Hans indflydelse pa de skandinaviske forfattere i 1880 erne var meget stor men en reaktion ledet af Holger Drachmann mod hans realistiske doktriner begyndte i 1885 I 1900 samlede han sine vaerker for forste gang i en fuldstaendig og populaer udgave og begyndte at overvage en samlet udgave pa tysk i 1902 Efter 1890 vendte den stadig mere skuffede Brandes sig fra direkte kamp og koncentrerede sig i stedet om dyrkelsen af store personligheder som oplyste deres middelmadige samtid I denne periode opdagede han Friedrich Nietzsche som han introducerede for det nordiske kulturliv Denne aristokratiske radikalisme pavirkede de fleste af Brandes senere vaerker og resulterede i bindstaerke biografier Goethe 1914 Voltaire 1916 17 Gaius Julius Caesar 1918 og Michelangelo 1921 Disse boger ma regnes for mindre originale eller vaegtige skont ofte blaendende skrevet Brandes hovedindflydelse svandt noget efter 1900 men han blev stadig anset for en lederskikkelse i dansk litteraert liv og hans internationale ry voksede Pa mange mader blev han en moderne nordisk Voltaire med stor moralsk autoritet som fordomte den darlige behandling af nationale mindretal forfolgelsen af Dreyfus osv Under 1 verdenskrig angreb han imperialismen og aggressionen hos begge parter og hans sidste ar var viet til antireligios polemik I denne senere periode fik han nye forbindelser til intellektuelle som Henri Barbusse Romain Rolland og Edmund Dene Morel I dag star Brandes stadig som en af de mest indflydelsesrige inspiratorer i dansk litteraturhistorie jaevnsides Holberg og Grundtvig Det har ikke hindret kritik af ham Hojreflojen har fordomt ham som en unational og umoralsk ateist Pa venstreflojen har socialister kritiseret hans andsaristokratiske holdning mens kvindebevaegelsen ofte har opfattet ham som inkonsekvent i sin positive holdning til konnenes ligestilling Ikke desto mindre er hans historiske betydning stadig vidtraekkende Ogsa Georg Brandes yngre broder Edvard Brandes 1847 1931 var en kendt kritiker og forfatter Han skrev en del naturalistiske debatskuespil og var med til at grundlaegge Dagbladet Politiken hvor han ogsa arbejdede som redaktor Desuden blev han en fremtraedende politiker i Det Radikale Venstre og var finansminister i arene 1913 1920 Andet arbejde RedigerBrandes oversatte ogsa hovedvaerket Der Einzige und sein Eigentum Den eneste og hans ejendom fra 1902 til dansk af den anarkistiske Max Stirner Brandes skrev forordet til Memoirs of a revolutionist en revolutionists erindringer af anarkisten Peter Kropotkin Sprogreformator RedigerDet var Brandes der i 1899 introducerede ordet og begrebet intellektuel i dansk Ellers bod fremmedord ham efterhanden imod og han afsluttede forordet til Samlede skrifter med at jeg tor sige at det danske Sprog i vore Dage ikke har haft en mere trofast og agtpaagivende Elsker og Dyrker end ham Han sorgede for at folgende ord fik indpas i dansk Begrebsbestemmelse bevisgrund enstonig folkeforforer folkemening foreteelse foretraede fremmedforer folgeret folgerigtighed godkende grundsaetning goremal henholdsvis haerge ildhu indbildningskraft kendetegne knaesaette og talsomhed Fra norsk lante han bagstraev og malstraev fra Bjornstjerne Bjornson ordet folkestyre 4 Hertil kom de gloser han selv skabte eller oversatte som laneord fra tysk Almenbevidsthed almenkendt udbredt almennyttig bedrestillet bedreviden bedsteborgerlig billeddannende bogmenneske dennesidig egenart endegyldig foreliggore folkelivsmaleri folkerejsning forespejling forfaldstid forfatningsbrud forgrovethed formgivning formalslos fornuftaegteskab forundersogelse fremmedag faedrelanderi joderi dvs overdreven dyrkelse af det jodiske som identitet hvad han var imod ligesom overdreven patriotisme knaldroman kraftudfoldelse lystseende laesekreds massemorder mellemfolkelig modstille morkemand samfundsbevarende samfundsstormer samhorighed selvsikker sidebemaerkning sjaeleforskning taenkemod uselvisk og virkelighedsfjern Nar det gaelder at fa nye ord optaget i dansk overgas han naeppe af andre end Holberg og Kierkegaard Nogle nyord lykkedes han dog ikke med sasom adhu interesse folkehovmod nationalisme gladsyn optimisme og trangsyn bornerthed Men han slojfede verbernes flertalsendelse og aendrede sin retskrivning fra De Danske betragte gjerne til De Danske betragter gaerne 5 Enkelte ord blev dog hans overmand Hvilket Uhyre af et Ord det Ord Forfatter og hvordan skal vi blive af med det Og alle de raedselsfuldt slaebende Endelser pa else og hed der faar Stilen til at klinge som et Slag med en Karklud 6 Forfatterskab kronologisk RedigerOm Dualismen i vor nyeste Filosofi 1866 AEstetiske Studier 1868 Kritiker og Portraiter 1870 Hovedstromninger i det 19 Aarhundredes Litteratur 1871 Hovedstromninger i det 19 Aarhundredes Litteratur Emigrantlitteraturen Anden omarbejdede Udgave Kjobenhavn 1877 Danske Digtere 1877 Polen 1877 Det moderne Gjennembruds Maend 1883 Ludvig Holberg 1884 kan downloades her Essays 1889 Hovedstromninger i det 19 Aarhundredes Litteratur Reaktionen i Frankrig Anden omarbejdede Udgave Kjobenhavn 1892 Om Nationalfolelse Foredrag ved Indvielsen af det danske Studentersamfunds nye Lokaler den 1 Febr 1894 Kjobenhavn 1894 Levned I III 1905 1908 Verdenskrigen 1915 Sagnet om Jesus 1927 Se ogsa RedigerProfessor Georg Brandes paa Universitetets Katheder stumfilm fra 1912Noter Rediger Georg Brandes pa gravsted dk Sakuntala Arkiveret 15 august 2009 hos Wayback Machine Sangen om Vilhelmine og Holger Drachmann 2006 Gert Maarlow Nicolaisen s 83 84 adl dk Arkiveret fra originalen 11 juni 2015 Hentet 24 september 2011 Jorgen Knudsen Georg Brandes magt og afmagt s 113 4 forlaget Gyldendal ISBN 87 00 34664 0 Jorgen Knudsen Georg Brandes magt og afmagt s 114 5 Jorgen Knudsen Georg Brandes magt og afmagt s 116 nbsp Oversaettelse Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den engelsksprogede Wikipedia der er tilgaengelig under Creative Commons Kreditering Deling pa samme vilkar 3 0 Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig e bidragyder e Litteratur RedigerHansen I F et al red 1994 Litteraturhandbogen 4 udg 6 opl Kobenhavn Gyldendal Blangstrup C red 1915 1930 Salmonsens Konversationsleksikon 2 udg Kobenhavn J H Schultz Forlagsboghandel Hovedvaerket om Brandes er Jorgen Knudsen Georg Brandes 8 bind 1985 2004 Gyldendal ISBN 87 01 99402 6 Den udkom i forkortet etbinds udgave i 2008 med titlen GB en Georg Brandes biografi Gyldendal ISBN 978 87 02 06018 8 Eksterne henvisninger Rediger nbsp Sosterprojekter med yderligere information nbsp Billeder og medier fra Wikimedia Commons nbsp Citater fra WikiquoteAdskillige af Georg Brandes skrifter inklusive Hovedstromninger findes digitalt tilgaengelige via Internet Archive Samlede vaerker online Arkiveret 14 juli 2020 hos Wayback Machine og Forfatterportraet Arkiveret 4 august 2020 hos Wayback Machine pa Arkiv for Dansk Litteratur Georg Brandes Samlede Skrifter bind 1 18 findes digitalt tilgaengelige pa Runeberg Brandes Hovedstromninger fra 1901 06 bind 1 6 pa engelsk findes digitalt her Main Currents in Nineteenth Century Literature Vol 1 6 Arkiveret fra originalen 4 februar 2015 Hentet 26 februar 2013 Brandes Hovedstromninger pa dansk fra 1923 24 Bind 1 6 Hovedstromninger i det Nittende Arhundredes Litteratur Bind 1 6 Arkiveret fra originalen 4 februar 2015 Hentet 13 marts 2013 Georg Brandes pa Dansk Forfatterleksikon Georg Brandes Skrivebord en virtuel udstilling pa Det Kongelige Biblioteks hjemmeside Georg Brandes dagboger 1860 1927 online Kalliope om Brandes Helene Scholz Zelezny Georg Brandes pa Gravsted dk Anarchopedia om Max Stirner Anarchist Archives hvor memoirs of a revolutionist kan laeses Hentet fra https da wikipedia org w index php title Georg Brandes amp oldid 11420771