www.wikidata.da-dk.nina.az

Jeppe på Bjerget Spekulativ artikelBemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er under

Jeppe på Bjerget

Spekulativ artikel
Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives, så fakta er understøttet af verificerbare kilder.

Jeppe på Bjerget eller Den forvandlede Bonde er en komedie af Ludvig Holberg fra 1722. Komediens titelfigur er fæstebonde i den fiktive landsby Bjerget på Sjælland og i klemme mellem sin kone Nille og ridefogeden. Nille er meget hård mod Jeppe, fordi han drikker pengene op og så elsker hun sin krabask Mester Erik. Desuden ydmyges han socialt ved at hun ligger i med degnen. I stedet for at prøve at løse sine problemer rationelt, fortrænger han dem ved et voldsomt drikkeri – og forstærker dermed problemerne så meget at de på det nærmeste bliver uløselige.

Niels Andersen som Jeppe, bagest skuespillerne Henrik Koefoed og Kirsten Olesen. Foto: Bjørn Andersen, 2004
Jeppe (t.h.) får brændevin af Jakob Skomager (opsætning på Det Kgl. Teater, 1918).

Komediens plot Rediger

Godsejeren, baronen, og hans folk beslutter at anstille et socialt eksperiment. De bærer Jeppe, der er den mest uduelige bonde af alle, og som er sanseløs af druk, op i baronens seng for at se, hvad der vil ske.

Jeppe vågner og spekulerer på, om han er kommet i himmelen, eller om han stadig er levende. Han ændrer hurtigt karakter fra at være undertrykt og hundset med af alle og enhver til selv at blive undertrykker. Derefter kastes han på møddingen, stilles for (en fiktiv) domstol og hænges på skrømt. Til sidst bringes han tilbage til sin oprindelige tilstand med et par rigsdaler som kompensation. Om han har lært noget, kan man være i tvivl, drikke gør han stadig, men han er blevet skamfuld – og om muligt endnu mere selvopgivende.

Nille, hans kone, jages væk af dommeren (baronen i forklædning) fordi hun går for vidt over for Jeppe; måske kommer hun tilbage? Dommeren – ikke baronen – tilbyder Jeppe sin bistand, hvis Nille vil retablere sit hårde regimente.

Psykologisk set er der belæg for, at den der er blevet undertrykt af andre selv bliver undertrykker.[kilde mangler]

Holberg angiver i Just Justesens Betenkning over Comoedier, at plottet er hentet hos den tyske Jakob Bidermann.

Baronens afsluttende ord Rediger

Baronen får det afsluttende ord og siger:

Vi derfor Øvrighed fra Ploven meer ey tage,
Giør Bonde til Regent, som udi fordum Dage,
Thi gamle Griller hvis man fuldte derudi,
Hvert Herredom, maa ske, faldt hen til Tyrannie

Et tilsvarende tema findes i Den politiske Kandestøber, hvor det til sidst siges, at det er lige så forkert at en kandestøber bliver borgmester, som at en statsmand i hast bliver kandestøber.

Holbergs hensigt Rediger

Om dette var præcis, hvad Holberg selv mente, kan man i høj grad være i tvivl, og det er ikke sandsynligt, at der kan gives et entydigt svar på spørgsmålet. Det er flere eksempler på, at Holberg siger ét på overfladen og noget ganske andet nedenunder, og at hans synspunkt ofte var mere nuanceret end politisk korrekt målt med tidens alen.[kilde mangler] Jens Kruuse mente i Holbergs maske 1964, at der – for mange af komedierne – lå én underliggende komedie nedenunder, der handlede om menneskelig ensomhed og ringe eller umulig kommunikation.[kilde mangler]

Jeppe er spillet på mange måder Rediger

Stykket er spillet på mange måder i tidens løb og både af professionelle teatre og af amatørgrupper. Undertiden i naturalistisk-historisk retning, undertiden i psykologisk, for eksempel med udgangspunkt i replikken: "De siger at Jeppe drikker, men ikke hvorfor han drikker."[kilde mangler]

Men som Henrik Lyding har påvist i 1985, er komedien hverken dokumentaristisk eller psykologisk realistisk, men en farce, og plot og persontegning følger – fra Holbergs hånd – farcens regler, ikke dokumentarismens eller realismens.[kilde mangler]

Opført mange gange i Sverige Rediger

Stykket er spillet talrige gange i Sverige i moralsk øjemed og som et middel i kampen mod alkoholismen.[kilde mangler]

På en inskription på en husmur i den gamle domkirkeby Strängnäs, vest for Stockholm fortælles om en lokal Jeppe, og ingen dér har været i tvivl om referencen til Holbergs komedie.

Jeppe kanoniseret Rediger

24. januar 2006 offentliggjorde kulturminister Brian Mikkelsen den nye danske kulturkanon. Jeppe på Bjerget er medtaget i kanonen for scenekunst og i begrundelsen står:

Mere end noget andet har dette drama hen over det danske land sluppet en afskyelig, løssluppen folkesjæl løs, der til stadighed hærger og ødelægger alene ved geni. Det er kunst som anarki, det højeste mål.

I 2004 offentliggjorde undervisningsminister Ulla Tørnæs en undervisningskanon. Her siges det til indledning om Holberg:

Vælger man at læse Ludvig Holberg, fordi forældre og lærere siger man skal, har man truffet et højst uholbergsk valg. Selv mente Holberg, i sit Første Levnedsbrev (1728), at man tværtimod bør "undersøge de fra vore fædre nedarvede trosforestillinger, læse de forbudte bøger og tvivle på alt". Bag denne opfordring til at se på autoriteter med et skævt blik, ligger den europæiske oplysningstids grundlæggende indstilling: at man skal bruge sin egen fornuft, ikke andres, at mennesker af naturen er lige, at "Trældoms stand" er unaturlig, og at det er menneskers pligt at nære "Tolerance udi Religion".

Lidt længere nede står om komedierne:

Og så var Holberg kunstner. Han levede og åndede i sproget, læste altid, skrev dagligt. Mest opslugt af, hvad man kan med sprog, var han i de få år, hvor han skrev de bedste af sine 33 komedier. Det mærkelige ved dem er, at de hele tiden åbner nye sider. [... ] Erasmus Montanus er en klassiker efter den eneste objektive målestok: en tekst der stadig bliver nytolket, aldrig lagt fast på en bestemt betydning. Noget lignende gælder Jeppe på Bjerget, Den politiske Kandestøber og Jean de France. Hos Holberg kan man følge en civiliserende tankegang åbne sig. Hos Holberg kan man møde komediefigurer, der aldrig lukkes.

Noter Rediger

  1. Gunnar Sivertsen fra Norge har forsket i Jakob Bidermanns fiktive rejseroman Utopia, som Holberg har brugt som inspiration for Jeppe på Bjerget. Sivertsen har i sin disputats fra 2006 påvist, at Knud Lyne Rahbeks referat af Utopia kun var delvist rammende. Rahbeks referat er imidlertid af efterfølgende forskere taget for pålydende [1] 28. september 2007 hos Wayback Machine  (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. Gunnar Sivertsens disputats: Kilden til Jeppe på Bierget

Eksterne henvisninger Rediger

Se også Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Spekulativ artikelBemaerk at denne artikel er praeget af spekulationer og bor omskrives sa fakta er understottet af verificerbare kilder Jeppe pa Bjerget eller Den forvandlede Bonde er en komedie af Ludvig Holberg fra 1722 Komediens titelfigur er faestebonde i den fiktive landsby Bjerget pa Sjaelland og i klemme mellem sin kone Nille og ridefogeden Nille er meget hard mod Jeppe fordi han drikker pengene op og sa elsker hun sin krabask Mester Erik Desuden ydmyges han socialt ved at hun ligger i med degnen I stedet for at prove at lose sine problemer rationelt fortraenger han dem ved et voldsomt drikkeri og forstaerker dermed problemerne sa meget at de pa det naermeste bliver uloselige Niels Andersen som Jeppe bagest skuespillerne Henrik Koefoed og Kirsten Olesen Foto Bjorn Andersen 2004Jeppe t h far braendevin af Jakob Skomager opsaetning pa Det Kgl Teater 1918 Indholdsfortegnelse 1 Komediens plot 2 Baronens afsluttende ord 3 Holbergs hensigt 4 Jeppe er spillet pa mange mader 5 Opfort mange gange i Sverige 6 Jeppe kanoniseret 7 Noter 8 Eksterne henvisninger 9 Se ogsaKomediens plot RedigerGodsejeren baronen og hans folk beslutter at anstille et socialt eksperiment De baerer Jeppe der er den mest uduelige bonde af alle og som er sanselos af druk op i baronens seng for at se hvad der vil ske Jeppe vagner og spekulerer pa om han er kommet i himmelen eller om han stadig er levende Han aendrer hurtigt karakter fra at vaere undertrykt og hundset med af alle og enhver til selv at blive undertrykker Derefter kastes han pa moddingen stilles for en fiktiv domstol og haenges pa skromt Til sidst bringes han tilbage til sin oprindelige tilstand med et par rigsdaler som kompensation Om han har laert noget kan man vaere i tvivl drikke gor han stadig men han er blevet skamfuld og om muligt endnu mere selvopgivende Nille hans kone jages vaek af dommeren baronen i forklaedning fordi hun gar for vidt over for Jeppe maske kommer hun tilbage Dommeren ikke baronen tilbyder Jeppe sin bistand hvis Nille vil retablere sit harde regimente Psykologisk set er der belaeg for at den der er blevet undertrykt af andre selv bliver undertrykker kilde mangler Holberg angiver i Just Justesens Betenkning over Comoedier at plottet er hentet hos den tyske Jakob Bidermann 1 2 Baronens afsluttende ord RedigerBaronen far det afsluttende ord og siger Vi derfor Ovrighed fra Ploven meer ey tage Gior Bonde til Regent som udi fordum Dage Thi gamle Griller hvis man fuldte derudi Hvert Herredom maa ske faldt hen til Tyrannie Et tilsvarende tema findes i Den politiske Kandestober hvor det til sidst siges at det er lige sa forkert at en kandestober bliver borgmester som at en statsmand i hast bliver kandestober Holbergs hensigt RedigerOm dette var praecis hvad Holberg selv mente kan man i hoj grad vaere i tvivl og det er ikke sandsynligt at der kan gives et entydigt svar pa sporgsmalet Det er flere eksempler pa at Holberg siger et pa overfladen og noget ganske andet nedenunder og at hans synspunkt ofte var mere nuanceret end politisk korrekt malt med tidens alen kilde mangler Jens Kruuse mente i Holbergs maske 1964 at der for mange af komedierne la en underliggende komedie nedenunder der handlede om menneskelig ensomhed og ringe eller umulig kommunikation kilde mangler Jeppe er spillet pa mange mader RedigerStykket er spillet pa mange mader i tidens lob og bade af professionelle teatre og af amatorgrupper Undertiden i naturalistisk historisk retning undertiden i psykologisk for eksempel med udgangspunkt i replikken De siger at Jeppe drikker men ikke hvorfor han drikker kilde mangler Men som Henrik Lyding har pavist i 1985 er komedien hverken dokumentaristisk eller psykologisk realistisk men en farce og plot og persontegning folger fra Holbergs hand farcens regler ikke dokumentarismens eller realismens kilde mangler Opfort mange gange i Sverige RedigerStykket er spillet talrige gange i Sverige i moralsk ojemed og som et middel i kampen mod alkoholismen kilde mangler Pa en inskription pa en husmur i den gamle domkirkeby Strangnas vest for Stockholm fortaelles om en lokal Jeppe og ingen der har vaeret i tvivl om referencen til Holbergs komedie Jeppe kanoniseret Rediger24 januar 2006 offentliggjorde kulturminister Brian Mikkelsen den nye danske kulturkanon Jeppe pa Bjerget er medtaget i kanonen for scenekunst og i begrundelsen star Mere end noget andet har dette drama hen over det danske land sluppet en afskyelig lossluppen folkesjael los der til stadighed haerger og odelaegger alene ved geni Det er kunst som anarki det hojeste mal I 2004 offentliggjorde undervisningsminister Ulla Tornaes en undervisningskanon Her siges det til indledning om Holberg Vaelger man at laese Ludvig Holberg fordi foraeldre og laerere siger man skal har man truffet et hojst uholbergsk valg Selv mente Holberg i sit Forste Levnedsbrev 1728 at man tvaertimod bor undersoge de fra vore faedre nedarvede trosforestillinger laese de forbudte boger og tvivle pa alt Bag denne opfordring til at se pa autoriteter med et skaevt blik ligger den europaeiske oplysningstids grundlaeggende indstilling at man skal bruge sin egen fornuft ikke andres at mennesker af naturen er lige at Traeldoms stand er unaturlig og at det er menneskers pligt at naere Tolerance udi Religion Lidt laengere nede star om komedierne Og sa var Holberg kunstner Han levede og andede i sproget laeste altid skrev dagligt Mest opslugt af hvad man kan med sprog var han i de fa ar hvor han skrev de bedste af sine 33 komedier Det maerkelige ved dem er at de hele tiden abner nye sider Erasmus Montanus er en klassiker efter den eneste objektive malestok en tekst der stadig bliver nytolket aldrig lagt fast pa en bestemt betydning Noget lignende gaelder Jeppe pa Bjerget Den politiske Kandestober og Jean de France Hos Holberg kan man folge en civiliserende tankegang abne sig Hos Holberg kan man mode komediefigurer der aldrig lukkes Noter Rediger Gunnar Sivertsen fra Norge har forsket i Jakob Bidermanns fiktive rejseroman Utopia som Holberg har brugt som inspiration for Jeppe pa Bjerget Sivertsen har i sin disputats fra 2006 pavist at Knud Lyne Rahbeks referat af Utopia kun var delvist rammende Rahbeks referat er imidlertid af efterfolgende forskere taget for palydende 1 Arkiveret 28 september 2007 hos Wayback Machine Webside ikke laengere tilgaengelig Gunnar Sivertsens disputats Kilden til Jeppe pa BiergetEksterne henvisninger RedigerDigital udgave af Jeppe Det Kongelige Bibliotek Ludvig Holberg Seks komedier Danske Klassikere Det danske Sprog og Litteraturselskab Borgen 2 reviderede udgave Kobenhavn 2004 Arkiveret 12 marts 2007 hos Wayback Machine Jens Kr Andersen har redigeret udgaven og tilfojet et efterskrift Desuden optrykkes Knud Lyne Rahbeks gengivelse af Bidermanns Jeppe historie Holberg siger selv at han har hentet inspiration hos Bidermann Begrundelsen for at medtage Jeppe i kanonen for scenekunst Arkiveret 14 juni 2006 hos Wayback Machine Henrik Lyding Komisk nar og tragisk helt 1985 Diskussion af Jeppe og gennemgang af opsaetningerne fra Holbergs tid og frem til 1984 Laes Jeppe pa Bjerget moderne dansk retskrivning pa holbergsskrifter dk Se ogsa beskrivelsen af tekstenSe ogsa RedigerHolberg Teatret Jeppe pa film Hentet fra https da wikipedia org w index php title Jeppe pa Bjerget amp oldid 11130986