www.wikidata.da-dk.nina.az

Videnskab Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjælpe ved at angive

Videnskab

Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode. Der er ikke konsensus blandt videnskabsfolk om én klar definition på hvordan den systematiske metode skal forstås eller hvilke erkendelsesteoretiske idealer, videnskaben bør leve op til.

Videnskab fremskaffer viden

Den moderne videnskab regnes for at have haft sit gennembrud i 1600-tallet med den den videnskabelige revolution, hvor der via de metoder der var blevet anvendt i naturfilosofien siden Archimedes søgtes empirisk viden i stedet for blot at søge at opnå viden via religion.

Videnskabelige idealer

Der er ikke enighed om hvilket ideal, man skal efterleve i videnskaben for at opnå god, lødig og troværdig viden. Synet på videnskab afhænger både af hvilket hovedområde, man som forsker identificerer sig med, og hvilken videnskabsteoretisk position, man indtager i forskningen.

I Europæisk forskning inddeler man typisk videnskabsproduktionen i tre hovedområder: Naturvidenskab, Humaniora og Samfundsvidenskab. Inddelingen kan være mere eller mindre skarp, og den berettiges ofte med en forklaring om, at forskellige hovedområder opererer med radikalt forskellige genstandsfelter. Hvor Naturvidenskaben, der beskæftiger sig med naturen, således undersøger fænomener uden fri vilje såsom vulkaner og planter, beskæftiger Humaniora sig med menneskeskabte kulturfænomener såsom krige og litteratur. Ligesom Humaniora har Samfundsvidenskaben også mennesker som undersøgelsesgenstand, men lægger i højere grad vægt på menneskers adfærd og sociale relationer, som de for eksempel kommer til udtryk i magtforhold eller samarbejder, frem for de kulturelle artefakter mennesker producerer.

En udbredt måde at skelne mellem hovedområderne er også ved at se på de videnskabelige metoders formål hos de enkelte hovedområder. Det siges, at naturvidenskaben forklare naturen, mens humaniora primært søger at forstå. Samfundsvidenskab ligger et sted mellem de to, idet man dels søger at forklare menneskets adfærd med kausale logikker og dels søger at indleve sig i menneskers forestillinger. Den fortolkende videnskab er blevet kritiseret for ikke at leve videnskabelige idealer såsom verificerbarhed, falsificerbarhed og objektivitet, og derfor bør humaniora og den fortolkende del af samfundsvidenskaben blive mere ligesom naturvidenskaben. Andre argumenterer imidlertid for, at der findes klare forskelle mellem hovedområderne, og de derfor må gå til videnskaben forskelligt. Et argument er, at man ved at beskrive tyngdekraften ikke ændrer ved den, men ved at beskrive menneskets psykologi ændrer man ved menneskers selvforståelse. Og ønsker man viden om tyngekraften giver det ikke mening at indleve sig i den, for den har ingen fri vilje, mens det kan give god mening at sætte sig i et menneskets sted, for at forstå hvordan dette menneske har forvaltet sin frie vilje.

Ikke alle deler imidlertid den klare opdeling mellem hovedområderne. Den danske filosof Jan Faye argumenterer i bogen Kundskabens træ for, at det i virkeligheden er de samme idealer og dynamikker, der kommer til udtryk i både naturvidenskaben, humaniora og samfundsvidenskaben. Ifølge Faye er videnskab empirisk og på den måde forholder sig til andet end logik og teori, hvilket gør sig gældende for alle videnskaber. Med den definition kan matematik og filosofi ikke betegnes som videnskab. For Faye handler diskussionen om hvorvidt, der findes grundlæggende ligheder mellem hovedområderne eller ej. Svaret er, ifølge Faye, at der også inden for naturvidenskaben findes fortolkning, og man i humanvidenskaberne også forklarer. Forståelse, fortolkning og forklaring er tre sider af samme sag, da "en forklaring er et svar på et spørgsmål, som udtrykker den forståelse, som den, der forklarer, har".

Der er ydermere geografiske forskelle mellem opfattelserne af videnskab. På engelsk kan videnskab bedst oversættes til science, der her kun dækker over de tekniske, sundsheds- og naturvidenskaber, hvor samfundsvidenskab betegnes social science eller behavioral science, dvs. adfærdsvidenskab, mens humaniora kaldes for the Arts, dvs. kunsten, eller the Humanities.

Videnskabelig forskning

Udover vidensområdernes karakter, spiller det ind for valget af metode, hvad der er hensigten med de enkelte forskningsprojekter. Et eksempel fra samfundsvidenskaben i forbindelse med et folketingsvalg kunne være, at der ønskes en afklaring af, hvilket uddannelses- og indkomstniveau folk der stemte på socialdemokratiet generelt har. Dette kan klares ved en kvantitativ skemaundersøgelse. Der kan også ønskes en afklaring af, hvad det var, som fik folk til at give socialdemokratiet deres stemme. Her kan det være svært at lave en skemaundersøgelse, da det kan være, at årsagen endnu ikke er kendt, og denne derfor ikke kan skrives på skemaet som svarmulighed. I så fald kan der laves interviewundersøgelser, hvor man søger at spørge ind til og forstå, hvad der har været folks grunde til at stemme, som de har gjort. Endeligt kan man være optaget af, hvorvidt socialdemokratiets politiske forslag vil gavne menneskers frie og lige udfoldelse i samfundet. Det vil kræve en kritisk analyse, med en række normative afklaringer og forsøg på at forstå forskellige faktores samspil.

Endelig har forskellige forskere forskellige videnskabsidealer og de er herudover i mere eller mindre grad påvirket af den videnskabskultur, som hersker blandt kollegaer samt evt. de krav, som stilles til vidensformen fra offentligheden, politikere, virksomheder eller hvem der har efterspurgt og/eller skal anvende forskningen. En gruppe videnskabsmænd kan f.eks. være optaget af, at al videnskab skal kunne sættes på logiske formler. Eller hvis viden skal anvendes i TV, er det godt med modeller og tal, som gør tingene mere entydige og lette at forstå.

Ofte siger man, at forskning grundlæggende fremkommer ved at forskere lancerer teorier eller hypoteser for at forklarer et eller flere fænomener. Disse efterprøves i forhold til observationer ("empiri"). Hvis teorien kan forklare observationerne, er teorien styrket; hvis observationerne modsiger teorien, må teorien forkastes eller modificeres. Strengt talt kan man ikke sige at noget kan være "videnskabeligt bevist", kun at det er videnskabeligt sandsynliggjort, da der indtil videre ikke er nogen observationer der modbeviser teorien. Derfor påstår videnskabsfolk ikke at de besidder "Sandheden" for al fremtid, bare at videnskaben til enhver tid har de mest plausible, troværdige og mest modsigelsesfrie viden på sit fagfelt. Denne beskrivelse er dog mest rammende for naturvidenskaben, og selv i forhold til dette område, vil nogen hævde, at denne beskrivelse reelt ikke indfanger, hvad der er på spil i den videnskabelige praksis.

Videnskabsteori

Uddybende artikel: Videnskabsteori

Videnskabsteori beskæftiger sig med, hvilke generelle kendetegn, der karakteriserer videnskaben og den videnskabelige metode. Kort fortalt tager den nyere videnskabsteoretiske fortælling gerne sit udgangspunkt ved diskussionen mellem Karl Raimund Popper og Thomas Kuhn. Poppers kriterium for videnskab kan nogenlunde oversættes til, at viden kun kan regnes som videnskab, hvis der er tale om udsagn, som kan efterprøves. Det vil sige at andre forskere skal have muliglighed for at tilbagevise tidligere forskningsresultater på grundlag af observationer, ræsonnementer eller eksperimenter. Når en antagelse modbevises må den forkastes og videnskabsmanden må prøve med nye antagelser. Videnskabelig viden består af de antagelser, som endnu ikke er blevet forkastet.

Kuhn pointerer imidlertid at videnskabelige antagelser er forbundet i større videnskabelige systemer, og at grundantagelserne for disse kun sjældent forkastes, selvom forskellige teser bliver modbevist. I stedet udvikles hjælpehypoteser, som bruges til at forklare, hvorfor et modbevis ikke rammer grundantagelserne. Kun sjældent er der en videnskabelig revolution, hvor et nyt system med andre grundantagelser får overtaget. Kuhn hævder således, at man ikke kan tale om, at videnskaben finder sikker almen og uafhængig viden, baseret på et metodisk princip om kun at acceptere ikke modbeviste antagelser, fordi der altså altid kun er tale om en viden, som hænger sammen med nogle bestemte forudsætninger, som i sig selv ikke er sikre, men som beskyttes mod modsigelser. Endvidere hævder Kuhn, at de forskellige systemer ikke kan tale sammen. Der er derfor indenfor videnskaben tale om forskellige paradigmer af videnskabelige systemer, som hviler på nogle grundantagelser, hvis sandheder ikke kan afklares eller diskuteres på tværs af paradigmerne. I stedet for at være baseret på en opsamling af antagelser, som kan efterprøves, og som endnu ikke er blevet modbevist, hævder Kuhn altså at videnskaben er baseret på videnskabsmændenes egne grundantagelser. Videnskaben er ifølge Kuhn således til en vis grad socialt konstrueret.

Popper medgiver, at det er vanskeligt at oversætte antagelser, som kommer fra forskellige paradigmer, men han hævder, at det er muligt, hvis man klart gør rede for hvilke grundantagelser, som ligger til grund for de enkelte teser. Således mener Popper, at vi godt kan bevare forestillingen om videnskaben som hvilende på en grundlæggende metode, som bringer os frem mod bedre og mere sikker viden. Forståelsen af videnskaben som mere eller mindre rationel eller socialt konstrueret er stadig noget, som diskuteres blandt videnskabsmænd. Mange vil dog pege på, at den teknologiske udvikling, som hviler på videnskaben, og som hele tiden gør os i stand til bedre at kontrollere og forudsige naturen, viser at videnskaben kan give os sikker og almen viden i hvert fald inden for nogen områder. Andre vil samtidig mene, at videnskaben hviler på en grundlæggende forkert instrumentel tilgang til virkeligheden, hvor vi alene tænker på kontrol ud fra egne behov, og at det kan føre til miljøkatastrofer og totalødelæggende krige. Her vil nogen dog igen pege på, at man bør skelne mellem videnskaben og dens anvendelse.

Afgrænsning af videnskab

Problemet om videnskabens afgrænsning kaldes demarkationsproblemet.

Det som skiller et ikke-videnskabeligt fra et videnskabeligt udsagn er altså ikke nødvendigvis at det er spekulativt eller at det er fejlagtigt. Mange videnskabelige teorier begyndte som spekulationer som man i samtiden i bedste fald morede sig over og i værste fald brændte ophavspersonen for. Fejlagtighed eller sandhed bruges heller ikke som kriterium for videnskabelighed, af den enkle grund at mange 'etablerede sandheder' i efterfølgende har vist sig at være forkerte. 'Sandhed' er et ideal videnskaben stræber mod, men aldrig med sikkerhed kan vide at have opnået (se erkendelsesteori).

Eksempler på ikke-videnskabelige udsagn er derimod dogmer eller definitioner. Dogmer er uvidenskabelige fordi deres holdbarhed af forskellige grunde ikke ønskes diskuteret. Definitioner er kendetegnet ved at være sande ved overenskomst. At en cirkel er rund i et euklidisk rum er f.eks. ikke til diskussion fordi det per definition er sandt. Med dette er det ikke sagt at uvidenskabelige udsagn er uønskede. Definitioner er f.eks. vigtig for videnskaben for at afklare hvad man taler om. Præcise definitioner kan derfor være forudsætningen for videnskabelig aktivitet, selv om de selv ikke er videnskabelige.

Inddeling

Videnskaberne kan inddeles eller klassificeres på mange forskellige måder. Ingen af inddelingerne har imidlertid helt klare grænser. Flere videnskaber falder mellem kategorierne eller i flere af dem samtidig.

Inddeling efter universalitet

Tager man udgangspunkt i om videnskaben prøver at forklare enkeltfænomener eller at aflede lovmæssigheder på tværs af disse, får man en todeling:

Inddeling efter genstandsfelt

Den sædvanlige inddeling af videnskaberne tager udgangspunkt i hvad der undersøges:

Inddeling efter metode

Er det metoden som bruges i en videnskab kan man dele dem ind i:

Hovedområder på Danske Universiteter

Danmarks Statistik og gruppen af Danske Universiteter inddeler videnskaben i fire hovedområder:

  • Teknisk videnskab og Naturvidenskab
  • Sundhedsvidenskab
  • Humanistisk videnskab
  • Samfundsvidenskab

Se også

Litteratur

  • Kristian Leth og Eske Willerslev (2016): Historien om det hele – fortællinger om magi og videnskab. People's Press, 204 sider, ISBN 978-87-7137-648-7
  • Thurén, Thorsten (2021). Videnskabsteori (3. udgave). København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788702326925.
  • Juul, Søren; Pedersen, Kirsten Bransholm, red. (2012). Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-5682-5.

Referencer

  1. Kragh, Helge (17. februar 2016). "videnskab". Den Store Danske. Lex.dk. Hentet 26. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ Thurén, Thorsten (2021). Videnskabsteori (3. udgave). København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788702326925.
  3. Larsen, Anders Ølsgaard; Maintz, Jan; Rangvid, Mads; Benoni, Torben; Christensen, Thomas Svane (2017). Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx. Aarhus: Systime. ISBN 9788761688330.
  4. Clasen, Mathias (4. august 2009). "Ud med Freud, Marx og Lacan". Forskerzonen. Videnskab.dk. Hentet 26. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. Johansen, Mikkel Willum (28. august 2009). "Humanistisk videnskabsteori er noget særligt". Forskerzonen. Videnskab.dk. Hentet 26. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. Faye, Jan (2015). Kundskabens træ. Frederiksberg: Samfundslitteratur. ISBN 9788759319901.
  7. Faye, jan (9. marts 2015). "Forsker: Myte, at humaniora ikke er 'rigtig videnskab'". Videnskab.dk. Hentet 26. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. "Vejledning om hovedområde- og formålsfordeling af universiteternes omkostninger" (PDF). Danske Universiteter. 2012. Hentet 26. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Eksterne henvisninger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Denne artikel bor gennemlaeses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed Videnskab daekker over den systematiske metode der bruges i fremskaffelsen systematiseringen og udbredelse af viden samt den viden som er fremskaffet ved hjaelp af en videnskabelig metode 1 Der er ikke konsensus blandt videnskabsfolk om en klar definition pa hvordan den systematiske metode skal forstas eller hvilke erkendelsesteoretiske idealer videnskaben bor leve op til 2 Videnskab fremskaffer viden Den moderne videnskab regnes for at have haft sit gennembrud i 1600 tallet med den den videnskabelige revolution hvor der via de metoder der var blevet anvendt i naturfilosofien siden Archimedes sogtes empirisk viden i stedet for blot at soge at opna viden via religion Indholdsfortegnelse 1 Videnskabelige idealer 2 Videnskabelig forskning 3 Videnskabsteori 4 Afgraensning af videnskab 5 Inddeling 5 1 Inddeling efter universalitet 5 2 Inddeling efter genstandsfelt 5 3 Inddeling efter metode 5 4 Hovedomrader pa Danske Universiteter 6 Se ogsa 7 Litteratur 8 Referencer 9 Eksterne henvisningerVidenskabelige idealer RedigerDer er ikke enighed om hvilket ideal man skal efterleve i videnskaben for at opna god lodig og trovaerdig viden Synet pa videnskab afhaenger bade af hvilket hovedomrade man som forsker identificerer sig med og hvilken videnskabsteoretisk position man indtager i forskningen 2 I Europaeisk forskning inddeler man typisk videnskabsproduktionen i tre hovedomrader Naturvidenskab Humaniora og Samfundsvidenskab Inddelingen kan vaere mere eller mindre skarp og den berettiges ofte med en forklaring om at forskellige hovedomrader opererer med radikalt forskellige genstandsfelter Hvor Naturvidenskaben der beskaeftiger sig med naturen saledes undersoger faenomener uden fri vilje sasom vulkaner og planter beskaeftiger Humaniora sig med menneskeskabte kulturfaenomener sasom krige og litteratur Ligesom Humaniora har Samfundsvidenskaben ogsa mennesker som undersogelsesgenstand men laegger i hojere grad vaegt pa menneskers adfaerd og sociale relationer som de for eksempel kommer til udtryk i magtforhold eller samarbejder frem for de kulturelle artefakter mennesker producerer 3 En udbredt made at skelne mellem hovedomraderne er ogsa ved at se pa de videnskabelige metoders formal hos de enkelte hovedomrader Det siges at naturvidenskaben forklare naturen mens humaniora primaert soger at forsta Samfundsvidenskab ligger et sted mellem de to idet man dels soger at forklare menneskets adfaerd med kausale logikker og dels soger at indleve sig i menneskers forestillinger Den fortolkende videnskab er blevet kritiseret for ikke at leve videnskabelige idealer sasom verificerbarhed falsificerbarhed og objektivitet og derfor bor humaniora og den fortolkende del af samfundsvidenskaben blive mere ligesom naturvidenskaben 4 Andre argumenterer imidlertid for at der findes klare forskelle mellem hovedomraderne og de derfor ma ga til videnskaben forskelligt Et argument er at man ved at beskrive tyngdekraften ikke aendrer ved den men ved at beskrive menneskets psykologi aendrer man ved menneskers selvforstaelse Og onsker man viden om tyngekraften giver det ikke mening at indleve sig i den for den har ingen fri vilje mens det kan give god mening at saette sig i et menneskets sted for at forsta hvordan dette menneske har forvaltet sin frie vilje 5 Ikke alle deler imidlertid den klare opdeling mellem hovedomraderne Den danske filosof Jan Faye argumenterer i bogen Kundskabens trae for at det i virkeligheden er de samme idealer og dynamikker der kommer til udtryk i bade naturvidenskaben humaniora og samfundsvidenskaben 6 Ifolge Faye er videnskab empirisk og pa den made forholder sig til andet end logik og teori hvilket gor sig gaeldende for alle videnskaber Med den definition kan matematik og filosofi ikke betegnes som videnskab For Faye handler diskussionen om hvorvidt der findes grundlaeggende ligheder mellem hovedomraderne eller ej Svaret er ifolge Faye at der ogsa inden for naturvidenskaben findes fortolkning og man i humanvidenskaberne ogsa forklarer Forstaelse fortolkning og forklaring er tre sider af samme sag da en forklaring er et svar pa et sporgsmal som udtrykker den forstaelse som den der forklarer har 7 Der er ydermere geografiske forskelle mellem opfattelserne af videnskab Pa engelsk kan videnskab bedst oversaettes til science der her kun daekker over de tekniske sundsheds og naturvidenskaber hvor samfundsvidenskab betegnes social science eller behavioral science dvs adfaerdsvidenskab mens humaniora kaldes for the Arts dvs kunsten eller the Humanities Videnskabelig forskning RedigerUdover vidensomradernes karakter spiller det ind for valget af metode hvad der er hensigten med de enkelte forskningsprojekter Et eksempel fra samfundsvidenskaben i forbindelse med et folketingsvalg kunne vaere at der onskes en afklaring af hvilket uddannelses og indkomstniveau folk der stemte pa socialdemokratiet generelt har Dette kan klares ved en kvantitativ skemaundersogelse Der kan ogsa onskes en afklaring af hvad det var som fik folk til at give socialdemokratiet deres stemme Her kan det vaere svaert at lave en skemaundersogelse da det kan vaere at arsagen endnu ikke er kendt og denne derfor ikke kan skrives pa skemaet som svarmulighed I sa fald kan der laves interviewundersogelser hvor man soger at sporge ind til og forsta hvad der har vaeret folks grunde til at stemme som de har gjort Endeligt kan man vaere optaget af hvorvidt socialdemokratiets politiske forslag vil gavne menneskers frie og lige udfoldelse i samfundet Det vil kraeve en kritisk analyse med en raekke normative afklaringer og forsog pa at forsta forskellige faktores samspil Endelig har forskellige forskere forskellige videnskabsidealer og de er herudover i mere eller mindre grad pavirket af den videnskabskultur som hersker blandt kollegaer samt evt de krav som stilles til vidensformen fra offentligheden politikere virksomheder eller hvem der har efterspurgt og eller skal anvende forskningen En gruppe videnskabsmaend kan f eks vaere optaget af at al videnskab skal kunne saettes pa logiske formler Eller hvis viden skal anvendes i TV er det godt med modeller og tal som gor tingene mere entydige og lette at forsta Ofte siger man at forskning grundlaeggende fremkommer ved at forskere lancerer teorier eller hypoteser for at forklarer et eller flere faenomener Disse efterproves i forhold til observationer empiri Hvis teorien kan forklare observationerne er teorien styrket hvis observationerne modsiger teorien ma teorien forkastes eller modificeres Strengt talt kan man ikke sige at noget kan vaere videnskabeligt bevist kun at det er videnskabeligt sandsynliggjort da der indtil videre ikke er nogen observationer der modbeviser teorien Derfor pastar videnskabsfolk ikke at de besidder Sandheden for al fremtid bare at videnskaben til enhver tid har de mest plausible trovaerdige og mest modsigelsesfrie viden pa sit fagfelt Denne beskrivelse er dog mest rammende for naturvidenskaben og selv i forhold til dette omrade vil nogen haevde at denne beskrivelse reelt ikke indfanger hvad der er pa spil i den videnskabelige praksis Videnskabsteori Rediger Uddybende artikel Videnskabsteori Videnskabsteori beskaeftiger sig med hvilke generelle kendetegn der karakteriserer videnskaben og den videnskabelige metode Kort fortalt tager den nyere videnskabsteoretiske fortaelling gerne sit udgangspunkt ved diskussionen mellem Karl Raimund Popper og Thomas Kuhn Poppers kriterium for videnskab kan nogenlunde oversaettes til at viden kun kan regnes som videnskab hvis der er tale om udsagn som kan efterproves Det vil sige at andre forskere skal have muliglighed for at tilbagevise tidligere forskningsresultater pa grundlag af observationer raesonnementer eller eksperimenter Nar en antagelse modbevises ma den forkastes og videnskabsmanden ma prove med nye antagelser Videnskabelig viden bestar af de antagelser som endnu ikke er blevet forkastet Kuhn pointerer imidlertid at videnskabelige antagelser er forbundet i storre videnskabelige systemer og at grundantagelserne for disse kun sjaeldent forkastes selvom forskellige teser bliver modbevist I stedet udvikles hjaelpehypoteser som bruges til at forklare hvorfor et modbevis ikke rammer grundantagelserne Kun sjaeldent er der en videnskabelig revolution hvor et nyt system med andre grundantagelser far overtaget Kuhn haevder saledes at man ikke kan tale om at videnskaben finder sikker almen og uafhaengig viden baseret pa et metodisk princip om kun at acceptere ikke modbeviste antagelser fordi der altsa altid kun er tale om en viden som haenger sammen med nogle bestemte forudsaetninger som i sig selv ikke er sikre men som beskyttes mod modsigelser Endvidere haevder Kuhn at de forskellige systemer ikke kan tale sammen Der er derfor indenfor videnskaben tale om forskellige paradigmer af videnskabelige systemer som hviler pa nogle grundantagelser hvis sandheder ikke kan afklares eller diskuteres pa tvaers af paradigmerne I stedet for at vaere baseret pa en opsamling af antagelser som kan efterproves og som endnu ikke er blevet modbevist haevder Kuhn altsa at videnskaben er baseret pa videnskabsmaendenes egne grundantagelser Videnskaben er ifolge Kuhn saledes til en vis grad socialt konstrueret Popper medgiver at det er vanskeligt at oversaette antagelser som kommer fra forskellige paradigmer men han haevder at det er muligt hvis man klart gor rede for hvilke grundantagelser som ligger til grund for de enkelte teser Saledes mener Popper at vi godt kan bevare forestillingen om videnskaben som hvilende pa en grundlaeggende metode som bringer os frem mod bedre og mere sikker viden Forstaelsen af videnskaben som mere eller mindre rationel eller socialt konstrueret er stadig noget som diskuteres blandt videnskabsmaend Mange vil dog pege pa at den teknologiske udvikling som hviler pa videnskaben og som hele tiden gor os i stand til bedre at kontrollere og forudsige naturen viser at videnskaben kan give os sikker og almen viden i hvert fald inden for nogen omrader Andre vil samtidig mene at videnskaben hviler pa en grundlaeggende forkert instrumentel tilgang til virkeligheden hvor vi alene taenker pa kontrol ud fra egne behov og at det kan fore til miljokatastrofer og totalodelaeggende krige Her vil nogen dog igen pege pa at man bor skelne mellem videnskaben og dens anvendelse Afgraensning af videnskab RedigerProblemet om videnskabens afgraensning kaldes demarkationsproblemet Det som skiller et ikke videnskabeligt fra et videnskabeligt udsagn er altsa ikke nodvendigvis at det er spekulativt eller at det er fejlagtigt Mange videnskabelige teorier begyndte som spekulationer som man i samtiden i bedste fald morede sig over og i vaerste fald braendte ophavspersonen for Fejlagtighed eller sandhed bruges heller ikke som kriterium for videnskabelighed af den enkle grund at mange etablerede sandheder i efterfolgende har vist sig at vaere forkerte Sandhed er et ideal videnskaben straeber mod men aldrig med sikkerhed kan vide at have opnaet se erkendelsesteori Eksempler pa ikke videnskabelige udsagn er derimod dogmer eller definitioner Dogmer er uvidenskabelige fordi deres holdbarhed af forskellige grunde ikke onskes diskuteret Definitioner er kendetegnet ved at vaere sande ved overenskomst At en cirkel er rund i et euklidisk rum er f eks ikke til diskussion fordi det per definition er sandt Med dette er det ikke sagt at uvidenskabelige udsagn er uonskede Definitioner er f eks vigtig for videnskaben for at afklare hvad man taler om Praecise definitioner kan derfor vaere forudsaetningen for videnskabelig aktivitet selv om de selv ikke er videnskabelige Inddeling RedigerVidenskaberne kan inddeles eller klassificeres pa mange forskellige mader Ingen af inddelingerne har imidlertid helt klare graenser Flere videnskaber falder mellem kategorierne eller i flere af dem samtidig Inddeling efter universalitet Rediger Tager man udgangspunkt i om videnskaben prover at forklare enkeltfaenomener eller at aflede lovmaessigheder pa tvaers af disse far man en todeling Idiografisk videnskaber soger at forklare enkeltfaenomener som f eks historiske haendelser Nomotetiske videnskaber leder efter generaliseringer som f eks naturlove Inddeling efter genstandsfelt Rediger Den saedvanlige inddeling af videnskaberne tager udgangspunkt i hvad der undersoges Naturvidenskaberne beskaeftiger sig med naturfaenomener Samfundsvidenskaberne beskaeftiger sig med menneskers adfaerd og relationer Humaniora beskaeftiger sig med menneskers kulturelle produkter Inddeling efter metode Rediger Er det metoden som bruges i en videnskab kan man dele dem ind i empiriske eller Induktive videnskaber formal eller deduktive videnskaber Hermeneutik Hovedomrader pa Danske Universiteter Rediger Danmarks Statistik og gruppen af Danske Universiteter inddeler videnskaben i fire hovedomrader 8 Teknisk videnskab og Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Humanistisk videnskab SamfundsvidenskabSe ogsa RedigerVidenskabelig metode Serendipitet Leksikografi Paradigmeskift Erkendelsesteori Forskning Hypotese Teori VidenskabsfilosofiLitteratur RedigerKristian Leth og Eske Willerslev 2016 Historien om det hele fortaellinger om magi og videnskab People s Press 204 sider ISBN 978 87 7137 648 7 Thuren Thorsten 2021 Videnskabsteori 3 udgave Kobenhavn Hans Reitzels Forlag ISBN 9788702326925 Juul Soren Pedersen Kirsten Bransholm red 2012 Samfundsvidenskabernes videnskabsteori Kobenhavn Hans Reitzels Forlag ISBN 978 87 412 5682 5 Referencer Rediger Kragh Helge 17 februar 2016 videnskab Den Store Danske Lex dk Hentet 26 august 2022 b cite web b CS1 vedligeholdelse url status link a b Thuren Thorsten 2021 Videnskabsteori 3 udgave Kobenhavn Hans Reitzels Forlag ISBN 9788702326925 Larsen Anders Olsgaard Maintz Jan Rangvid Mads Benoni Torben Christensen Thomas Svane 2017 Vidensmonstre Basal videnskabsteori i stx Aarhus Systime ISBN 9788761688330 Clasen Mathias 4 august 2009 Ud med Freud Marx og Lacan Forskerzonen Videnskab dk Hentet 26 august 2022 b cite web b CS1 vedligeholdelse url status link Johansen Mikkel Willum 28 august 2009 Humanistisk videnskabsteori er noget saerligt Forskerzonen Videnskab dk Hentet 26 august 2022 b cite web b CS1 vedligeholdelse url status link Faye Jan 2015 Kundskabens trae Frederiksberg Samfundslitteratur ISBN 9788759319901 Faye jan 9 marts 2015 Forsker Myte at humaniora ikke er rigtig videnskab Videnskab dk Hentet 26 august 2022 b cite web b CS1 vedligeholdelse url status link Vejledning om hovedomrade og formalsfordeling af universiteternes omkostninger PDF Danske Universiteter 2012 Hentet 26 august 2022 b cite web b CS1 vedligeholdelse url status link Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Videnskab Hentet fra https da wikipedia org w index php title Videnskab amp oldid 11399259