Der har eksisteret danske panserskibe i et tidsrum på 80 år fra 1863 til 1943. Den danske marine var i 1860'erne indstillet på at tage de nyeste teknologiske landvindinger i brug for at opretholde sin overlegenhed til søs over Preussen og de øvrige tyske stater. Det indgik både i 1. og 2. slesvigske krig i den danske sømilitære strategi, at man skulle være i stand til at blokere såvel Nordsø- som Østersøhavnene i det Tyske Forbund.
Panserskibenes opgaver redigér
De første danske panserskibe var fordelt mellem de søgående panserfregatter, der skulle løse de nævnte blokadeopgaver, og panserbatterierne, der skulle støtte landforsvaret. Rolf Krake nåede at tage del i krigen i 1864 og ydede god flankestøtte til Dybbølstillingen.
Efter den tyske sejr over Frankrig i 1870 indledte det nye tyske kejserrige en sømilitær opbygning, der hurtigt medførte, at den danske strategi måtte omlægges til rent forsvar, og de panserskibe, der blev bygget siden da, var primært beregnet til forsvar af de indre danske farvande.
Fra 1890'erne blev Danmarks forsvar koncentreret omkring Københavns befæstning, og det blev panserskibenes opgave at forhindre eller forsinke fjendtlig landgang på Sjælland samt at deltage i forsvaret af København på søsiden.
Under 1. verdenskrig, da Danmark var neutralt, blev der udlagt minespærringer i de danske farvande, og panserskibene udgjorde rygraden i de flådestyrker, der bevogtede spærringerne.
Under 2. verdenskrig havde den danske regering en tilsvarende politik, men der var kun to gamle panserskibe tilbage, og da landet blev angrebet 9. april 1940, var ingen af dem i stand til at udrette noget.
Panserskibene kort beskrevet redigér
Der har i alt været 15 danske panserskibe i tjeneste. Heraf har seks været mindre skibe, kun egnede til at færdes i de indre farvande (Rolf Krake, Lindormen, Gorm, Odin, Tordenskjold, Skjold). Blandt de øvrige skibe har kun et enkelt, Helgoland, været så stort, at det kunne betegnes som et slagskib.
Skibsnavnene i venstre kolonne har links til omtalen af de enkelte skibe.
| Navn | Billede | Indgået | Udgået | Tons | Knob | Hovedarmering | Kommentar |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Panserbatteriet Rolf Krake | 1863 | 1893 | 1.360 | 8,0 | 4 styk 60 pundige | Første aktive krigsskib i Europa med drejetårne | |
| Panserfregatten Dannebrog | 1864 | 1875 | 3.057 | 8,7 | 16 styk 60 pundige | Indgået som linjeskib 1853. Ombygget til panserskib 1862-64. | |
| Panserfregatten Danmark | 1864 | 1893 | 4.770 | 8,5 | 12 styk 20,3 cm 10 styk 15,2 cm | Bestilt af Konføderationen 1862, købt 1863. Marinens største skib til 1879. | |
| Panserfregatten Peder Skram | 1866 | 1885 | 3.373 | 11,0 | 6 styk 20,3 cm 8 styk 15,2 cm | Påbegyndt som fregat af træ. Ombygget til panserskib 1863-66. | |
| Panserbatteriet Lindormen | 1869 | 1907 | 2.105 | 12,0 | 2 styk 22,9 cm | Det første større jernskib bygget på Orlogsværftet. | |
| Panserbatteriet Gorm | 1871 | 1912 | 2.350 | 12,5 | 2 styk 25,4 cm | Med 41 års tjeneste nåede det den højeste anciennitet blandt panserskibene. | |
| Panserskibet Odin | 1874 | 1912 | 3.090 | 12,0 | 4 styk 25,4 cm | Marinen fik et skib med fire kraftige kanoner, men havde ikke råd til drejetårne. | |
| Panserskibet Helgoland | 1879 | 1907 | 5.480 | 13,7 | 1 styk 30,5 cm 4 styk 26 cm 5 styk 12 cm | Marinens største skib (til Absalon i 2004). Det eneste danske slagskib. | |
| Panserskibet Tordenskjold | 1882 | 1908 | 2.534 | 13,3 | 1 styk 35,6 cm 4 styk 12 cm | Dets kanon havde det største kaliber, der er brugt på et dansk skib. | |
| Panserskibet Iver Hvitfeldt | 1887 | 1918 | 3.478 | 15,1 | 2 styk 26 cm 4 styk 12 cm | Et vellykket design, der levede op til international standard. | |
| Panserbatteriet Skjold | 1897 | 1929 | 2.195 | 13,4 | 1 styk 24 cm 3 styk 12 cm | Dets 12 cm kanoner var de første hurtigtskydende mellemsvære kanoner på et dansk panserskib. | |
| Kystforsvarsskibet Herluf Trolle | 1901 | 1932 | 3.505 | 15,6 | 2 styk 24 cm 4 styk 15 cm | Det første skib i en serie på tre (Herluf Trolle-klassen). | |
| Kystforsvarsskibet Olfert Fischer | 1905 | 1936 | 3.650 | 15,8 | 2 styk 24 cm 4 styk 15 cm | Andet skib i Herluf Trolle-klassen. Indrettet som admiralsskib. | |
| Kystforsvarsskibet Peder Skram | 1909 | 1943 | 3.735 | 16,0 | 2 styk 24 cm 4 styk 15 cm | Tredje skib i Herluf Trolle-klassen. Sænket af sin besætning i 1943. | |
| Artilleriskibet Niels Juel | 1923 | 1943 | 3.800 | 16,0 | 10 styk 15 cm | Forsøgt ødelagt af besætningen i 1943. I tysk tjeneste 1944-45. |
Antal panserskibe ved årets udgang redigér
I Søværnsloven fra 1880 vedtog Rigsdagen, at den danske flåde skulle råde over 12 større skibe, og af noterne til loven fremgår det, at man forestillede sig en styrke på otte panserskibe. Tabellen viser, at det lykkedes helt godt at overholde styrkemålet. Loven blev afløst af en ny i 1909, der lagde større vægt på torpedobåde .
| År | Søgående | Mindre | Total | Kommentar |
|---|---|---|---|---|
| 1863 | 1 | 1 | + Rolf Krake | |
| 1864 | 2 | 1 | 3 | + Dannebrog + Danmark |
| 1865 | 2 | 1 | 3 | |
| 1866 | 3 | 1 | 4 | + Peder Skram |
| 1867 | 3 | 1 | 4 | |
| 1868 | 3 | 1 | 4 | |
| 1869 | 3 | 2 | 5 | + Lindormen |
| 1870 | 3 | 2 | 5 | |
| 1871 | 3 | 3 | 6 | + Gorm |
| 1872 | 3 | 3 | 6 | |
| 1873 | 3 | 3 | 6 | |
| 1874 | 3 | 4 | 7 | + Odin |
| 1875 | 2 | 4 | 6 | - Dannebrog |
| 1876 | 2 | 4 | 6 | |
| 1877 | 2 | 4 | 6 | |
| 1878 | 2 | 4 | 6 | |
| 1879 | 3 | 4 | 7 | + Helgoland |
| 1880 | 3 | 4 | 7 | |
| 1881 | 3 | 4 | 7 | |
| 1882 | 3 | 5 | 8 | + Tordenskjold |
| 1883 | 3 | 5 | 8 | |
| 1884 | 3 | 5 | 8 | |
| 1885 | 2 | 5 | 7 | - Peder Skram |
| 1886 | 2 | 5 | 7 | |
| 1887 | 3 | 5 | 8 | + Iver Hvitfeldt |
| 1888 | 3 | 5 | 8 | |
| 1889 | 3 | 5 | 8 | |
| 1890 | 3 | 5 | 8 | |
| 1891 | 3 | 5 | 8 | |
| 1892 | 3 | 5 | 8 | |
| 1893 | 2 | 4 | 6 | - Rolf Krake, - Danmark |
| 1894 | 2 | 4 | 6 | |
| 1895 | 2 | 4 | 6 | |
| 1896 | 2 | 4 | 6 | |
| 1897 | 2 | 5 | 7 | + Skjold |
| 1898 | 2 | 5 | 7 | |
| 1899 | 2 | 5 | 7 | |
| 1900 | 2 | 5 | 7 | |
| 1901 | 3 | 5 | 8 | + Herluf Trolle |
| 1902 | 3 | 5 | 8 | |
| 1903 | 3 | 5 | 8 | |
| 1904 | 3 | 5 | 8 | |
| 1905 | 4 | 5 | 9 | + Olfert Fischer |
| 1906 | 4 | 5 | 9 | |
| 1907 | 3 | 4 | 7 | - Lindormen, - Helgoland |
| 1908 | 3 | 3 | 6 | - Tordenskjold |
| 1909 | 4 | 3 | 7 | + Peder Skram |
| 1910 | 4 | 3 | 7 | |
| 1911 | 4 | 3 | 7 | |
| 1912 | 4 | 1 | 5 | - Gorm, - Odin |
| 1913 | 4 | 1 | 5 | |
| 1914 | 4 | 1 | 5 | |
| 1915 | 4 | 1 | 5 | |
| 1916 | 4 | 1 | 5 | |
| 1917 | 4 | 1 | 5 | |
| 1918 | 3 | 1 | 4 | - Iver Hvitfeldt |
| 1919 | 3 | 1 | 4 | |
| 1920 | 3 | 1 | 4 | |
| 1921 | 3 | 1 | 4 | |
| 1922 | 3 | 1 | 4 | |
| 1923 | 4 | 1 | 5 | + Niels Juel |
| 1924 | 4 | 1 | 5 | |
| 1925 | 4 | 1 | 5 | |
| 1926 | 4 | 1 | 5 | |
| 1927 | 4 | 1 | 5 | |
| 1928 | 4 | 1 | 5 | |
| 1929 | 4 | 4 | - Skjold | |
| 1930 | 4 | 4 | ||
| 1931 | 4 | 4 | ||
| 1932 | 3 | 3 | - Herluf Trolle | |
| 1933 | 3 | 3 | ||
| 1934 | 3 | 3 | ||
| 1935 | 3 | 3 | ||
| 1936 | 2 | 2 | - Olfert Fischer | |
| 1937 | 2 | 2 | ||
| 1938 | 2 | 2 | ||
| 1939 | 2 | 2 | ||
| 1940 | 2 | 2 | ||
| 1941 | 2 | 2 | ||
| 1942 | 2 | 2 | ||
| 1943 | 0 | - Peder Skram, - Niels Juel |
Det 16. panserskib redigér
Under krigen i 1864 var den danske regering stærkt interesseret i at anskaffe nye panserskibe, og fik blandt andet tilbudt et skib, der var under bygning i Frankrig til Konføderationens flåde, men som på grund af landets neutralitet ikke kunne leveres. Skibet blev uofficielt navngivet Stærkodder, men da det kom til København i efteråret 1864 var krigen forbi, og Marinen var ikke tilfreds med skibets byggestandard, så købet blev annulleret. Stærkodder fik senere en spændende skæbne.
Litteratur redigér
- Steensen, R. S. (1968). Vore Panserskibe. Marinehistorisk Selskab.