www.wikidata.da-dk.nina.az
Belgien nederlandsk Belgie fransk Belgique tysk Belgien officielt Kongeriget Belgien nederlandsk Koninkrijk Belgie fransk Royaume de Belgique tysk Konigreich Belgien er en suveraen stat i Vesteuropa Det graenser op til Frankrig Nederlandene Tyskland Luxembourg og Nordsoen Belgien er et taetbefolket land Det har et samlet areal pa 30 528 kvadratkilometer landareal 30 230 og et indbyggertal pa 11 584 008 2022 1 Belgien ligger pa graensen mellem det germanske og romanske Europa og er saledes hjemsted for to lingvistiske hovedgrupper De nederlandsktalende flamlaendere som udgor omkring 59 af befolkningen og de fransktalende vallonere som udgor cirka 41 Der findes desuden en lille gruppe tysktalende i den ostlige del af landet Kongeriget BelgienKoninkrijk Belgie nederlandsk hollandsk Royaume de Belgique fransk Konigreich Belgien tysk Flag NationalvabenMotto Eendracht maakt machtL union fait la forceEinigkeit macht stark Enighed gor staerk Nationalmelodi La Brabanconne O dierbaar Belgie source source track track track track track track track track track track track Hovedstadog storste byBruxelles50 50 N 4 21 O 50 833 N 4 350 O 50 833 4 350Officielle sprogNederlandsk fransk tyskRegeringsformFoderalt konstitutionelt monarki KongePhilippe I af Belgien fra 2013 PremierministerAlexander De CrooUafhaengighed fra Nederlandene Erklaeret1830 Anerkendt1839Areal Total30 688 km2 Vand 6 2Befolkning Anslaet11 584 008 2022 1 Taethed377 km2BNP nominelt 599 88 mia 2021 2 ValutaEuro a href ISO 4217 html title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 1 CET SommertidUTC 2 CEST Kendings bogstaver bil BLuftfartojs registreringskodeOOInternetdomaene beTelefonkode 32ISO 3166 kodeBE BEL 056Benelux landenes historie vdrFriesland1024 1528Stift UtrechtGroningen amp Ommelanden1339 1543Hertugdommet Geldern 1384 1482Burgundiske Nederlande Rigsstift ThornGrevskab Horn0 980 1795Fyrstbispedommet LiegeFyrstendommetStavelot MalmedyhertugdommeBouillon1482 1581 1795 Habsburgske Nederlande De sytten provinser1556 1713Spanske Nederlande1588 1795Republikken af de syv forenede Nederlande 1581 1713Sydlige Nederlande1713 1795Ostrigske Nederlande 1790 1795 Forenede Nederlandske Stater1795 1801Bataviske Republik 1795 1804Forste franske republik1801 1806Bataviske Rigsfaellesskab1804 1815Forste franske kejserrige1806 1810Kongeriget Holland1810 1813Forste franske kejserrige1813 1815Fyrstendommet De Forenede Nederlande1815 1830 Forenede Kongerige Nederlandene 1815 1867 StorhertugdommetLuxemburg1830 Nederlandene 1830 Belgien Det Tyske Forbund 1867 LuxembourgDe moderne stater Belgien Nederlandene Holland og Luxembourg er historisk set blevet kaldt for Nederlandene Foruden de nuvaerende Benelux lande omfattede dette omrade oprindeligt ogsa mindre dele af det nordlige Frankrig og vestlige Tyskland Regionen blev pa latin kaldt Belgica som var afledt af navnet pa den romerske provins Gallia Belgica Fra slutningen af middelalderen og frem til begyndelsen af 1600 tallet var det nuvaerende Belgien et blomstrende kultur og handelscentrum Fra det 1500 tallet frem til Den Belgiske Revolution i 1830 da Belgien losrev sig fra Nederlandene tjente Belgien i flere tilfaelde som krigsskueplads for Europas stormagter Landet blev derfor kendt som Europas slagmark hvilket yderligere blev forstaerket under begge verdenskrige Foderationen Belgien er et konstitutionelt monarki bestaende af tre regioner og tre sakaldte faellesskaber Landets to storste regioner er det nederlandsktalende Flandern i nord og det fransktalende Vallonien i syd De er begge officielt etsprogede Hovedstadsregionen Bruxelles er officielt en tosproget fransk og nederlandsk enklave midt i Flandern Der findes et tysktalende faellesskab i den ostlige del af Vallonien Belgiens lingvistiske mangfoldighed og dertilhorende politiske konflikter reflekteres bl a i landets politiske historie og komplekse styreform Belgien deltog i Den Industrielle Revolution og i lobet af 1900 tallet erhvervede den belgiske stat sig adskillige afrikanske kolonier Anden halvdel af 1900 tallet var praeget af spaendinger mellem Belgiens nederlandsktalende og fransktalende indbyggere Spaendingerne skyldtes forst og fremmest sproglige og kulturelle forskelle men ogsa ulige okonomiske forhold mellem Flandern og Vallonien Fjendskabet mellem flamlaendere og vallonere har fort til flere vidtgaende reformer Belgien gik saledes fra at vaere en samlet enhedsstat til en adskilt foderation i perioden 1970 1993 Pa trods af de mange reformer hersker der stadig en fjendtlig stemning imellem de to grupper og isaer blandt flamlaendere er der et staerkt onske om uafhaengighed Disse konflikter forte ogsa til at Belgien efter parlamentsvalget i 2010 stod uden regering i 18 maneder hvilket er en verdensrekord Arbejdslosheden er mere end dobbelt sa hoj i Vallonien som i Flandern Belgien er blandt de seks lande som i sin tid grundlagde EU Landet er hovedsaede for adskillige internationale organisationer heriblandt Europa Kommisionen Ministerradet Europaradet Europaparlamentet samt NATO Belgien er ogsa medgrundlaegger af Eurozonen NATO OECD og WTO Landet er medlem af Schengen og den okonomiske union Benelux Belgien er et industrielt hojindkomstland med en hoj levestandard Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Navn 1 2 Sprogstrid 2 Administration og politik 2 1 Nationalt 2 1 1 Regering 2 1 2 Parlament 2 2 Regioner 2 3 Sprogfaellesskaber 2 4 Facilitetskommuner 2 5 Bruxelles Halle Vilvoorde 2 5 1 Grundlovsstridighed og regeringskrise 2 5 2 Regeringskrise og valg i 2010 3 Forsvar 4 Det belgiske kokken 5 Referencer 6 Eksterne henvisningerHistorie RedigerUddybende artikel Belgiens historieDet belgiske omrade ligger som en korsvej i Europa og har oplevet en lang raekke folkevandringer og kulturelle pavirkninger Som provins i Romerriget blev omradet opkaldt efter den keltiske stamme belgerne Efter det romerske riges sammenbrud tog frankerne over Den nuvaerende sproggraense gar tilbage til folkevandringstiden hvor den var graense mellem romansk og germansk omrade Ved arvedelingen efter Karl den Stores dod kom omradet sammen med de ovrige Nederlande under hertugen af Burgund Ved senere giftermal og arvedelinger endte fyrstedommerne under spansk herredomme Fra 1548 til 1648 forte indbyggerne en frihedskrig mod Spanien firsarskrigen Fra 1648 skiltes vejene for de sydlige og nordlige Nederlande der omtrent svarer til de senere stater Belgien og Holland Med fredsslutningen i 1648 efter Tredivearskrigen opnaede de protestantiske provinser i nord uafhaengighed De sydlige Nederlande var staerkt haerget under frihedskrigen hvor protestanterne isaer borgere i byerne flygtede til de nordlige provinser Da det habsburgske rige blev delt i 1713 overgik de sydlige Nederlande til ostrigsk overherredomme Under Napoleon blev bade de nordlige og sydlige Nederlande indlemmet i Frankrig i en snes ar Efter Napoleons nederlag i 1815 blev omradet igen forenet med Nederlandene indtil den belgiske revolution i 1830 der indvarslede den belgiske stat Landet fik sin forste forfatning i 1831 Stormagterne der kunne have gavn af en stodpudezone og et svaekket Holland anerkendte uafhaengigheden I 1800 tallet havde Belgien en staerk okonomisk vaekst baseret dels pa kul og stalindustrien dels pa kolonierne i Afrika Den belgiske konge fik tilkendt Congo som sin personlige ejendom og kolonien blev groft udnyttet Belgien var neutralt men blev invaderet bade under 1 verdenskrig og 2 verdenskrig Efter 2 verdenskrig var Belgien et af de grundlaeggende medlemmer af NATO og Kul og Stalunionen senere EU Begge organisationer har deres hovedkvarterer i Bruxelles I 1970 opdeltes Belgien grundlaeggende i tre regioner efter sproggraensen og i 1993 blev landet til en foderation Den foderale opbygning bestar af to parallelle systemer regionerne Flandern Vallonien og Bryssel samt de nederlandske franske og tyske kulturfaellesskaber Som folge heraf har Belgien fem delstatsregeringer Landets opbygning er stadig til debat men aendringer kraever konsensus og fremtiden er uafklaret Den 22 april 2010 indgav Belgiens premierminister Yves Leterme sin afskedsbegaering til Kong Albert 2 3 Navn Rediger De forst omtalte indbyggere i omradet var belgerne en keltisk stamme Dette folk naevnes ogsa af Julius Caesar Det latinske navn Belgium blev brugt i renaessancen som navn for hele det nederlandske omrade Sidst i 1700 tallet blev adjektivet belgique ogsa brugt pa fransk Ved opstanden mod Ostrig i 1789 udrabte provinserne Belgiens forenede stater Etats belgiques unis Forst efter revolutionen i 1830 blev navnet Belgien almindelig udbredt som en betegnelse for kun de sydlige Nederlande Sprogstrid Rediger Den politiske strid mellem fransk og flamsktalende har bade historiske sociale okonomiske og politiske arsager I tiden efter uafhaengigheden talte adelen og det hojere borgerskab udelukkende fransk I 1870 erne opstod der en flamsk bevaegelse Forst i 1914 blev der indfort almindelig skolepligt og indtil da var de fleste flamlaendere bade analfabeter og uden kundskaber i det herskende sprog Under 1 verdenskrig var der store tab blandt flamske soldater da de ikke forstod kommandoer fra de fransktalende officerer Nederlandsk blev principielt ligestillet som officielt sprog i 1898 men forst i 1950 erne og 1960 erne fik det samme sociale status som fransk Industrialiseringen af Belgien fandt forst og fremmest sted i Vallonien hvor der bl a var minedrift mens Flandern var et landbrugsomrade helt op til 1900 tallet Den sociale modsaetning mellem fattige staerkt katolske flamlaendere og den fransktalende elite blev derfor skaerpet Mange flamlaendere flyttede dengang til Vallonien for at fa arbejde Siden 1960 erne er situationen gaet den modsatte vej efter at svaerindustrien i Vallonien stort set blev afviklet mens Flandern har udviklet sig til et af Europas rigeste omrader Sproggraensen mellem nederlandsk fransk og tysk blev fastlagt i 1963 Indtil da havde der vaeret afholdt folketaellinger hvert tiende ar Resultatet var at flamske kommuner efterhanden blev tosprogede og tosprogede kommuner blev ensproget franske Sprogtaellingerne var praeget af manipulation og fandt ikke sted efter 1947 Det var imidlertid de fransktalende i Vallonien som havde det staerkeste krav om at opdele landet i selvstyrende omrader hvilket skete i flere trin fra 1970 erne til 1993 Undervejs havde rivaliseringen i en arraekke givet anledning til den sakaldte vaffeljernspolitik ifolge hvilken offentlige udgifter til et projekt i en af de to landsdele altid skulle ledsages af tilsvarende udgifter i den anden landsdel Den nordlige del af landet finansierer i dag storstedelen af det foderale budget eksempelvis socialudgifter Udligningen betyder at der overfores store belob til den sydlige del Vallonien er socialistisk praeget og Flandern borgerligt Det har givet oget stotte til flamske og delvis ogsa vallonske separatistbevaegelser der onsker at opdele landet i to eller give regionerne endnu mere selvstyre en konfoderation Alternativt findes der ogsa nogle mindre bevaegelser der vil slutte Vallonien til Frankrig Administration og politik RedigerBelgien har et saerligt dobbelt foderativt system hvor der bade findes tre regioner der har 581 kommuner i alt fra 1 januar 2019 Flandern med 300 kommuner fra 1 januar 2019 en formindskning fra 308 Vallonien med 262 kommuner og Bruxelles med 19 kommuner og tre sprog faellesskaber det nederlandske franske og tyske De to begreber overlapper kun delvis og har forskellige opgaver Regionerne star for okonomi teknik miljo og planlaegning Sprogfaellesskaberne star for kulturelle omrader som undervisning forskning og sport Den foderale regering star for ovrige opgaver som forsvar udenrigspolitik pengepolitik og socialpolitik Selv om landet er en foderation fordeles mere end 90 af de offentlige udgifter centralt Der findes derfor fem regionale parlamenter og fem regionale regeringer i Belgien Belgiens sprogomrader Nederlandsk gult fransk rodt tysk bla fransk nederlandsk skraveret Nationalt Rediger Uddybende artikel Den politiske krise i Belgien 2007 11 Det foderale centrale plan styres af Belgiens regering og et tokammerparlament bestaende af senatet og repraesentantkammeret Kamer van Volksvertegenwoordigers Chambre des Representants Abgeordnetenkammer Regering Rediger Regeringen bestar af hojst 15 ministre lige mange nederlandsk og fransktalende premierministeren undtaget Hertil kommer et antal statssekretaerer Den nuvaerende regering pr 2022 er ledet af premierminister Alexander De Croo Open VLD og bestar af de flamske kristendemokrater CD amp V liberale Open VLD Vooruit Groen samt de fransktalende liberale MR socialister PS og Ecolo Kongen spiller en rolle ved regeringsdannelse og ved losning af kriser Eksempelvis kan kongen udpege en eks politiker til at forsoge at lede forhandlinger mellem sproggrupperne Parlament Rediger Repraesentantkammeret er det vigtigste organ da det star for at stotte eller vaelte en regering Medlemmerne vaelges i 11 valgkredse svarende til provinserne bortset fra at Bryssel er slaet sammen med en del af provinsen Flamsk Brabant se afsnittet Bruxelles Halle Vilvoorde Der er stemmepligt og valg afholdes normalt hvert fjerde ar men kan ogsa holdes i utide Valg til senatet og repraesentantkammeret holdes samtidig Metoden er forholdstalsvalg i de enkelte valgkredse ingen udlignings eller tillaegsmandater Der er en spaerregraense pa fem procent i hver valgkreds som dog i praksis er af mindre betydning da den storste valgkreds Antwerpen kun fordeler 24 mandater Repraesentantkammeret er inddelt i to sproggrupper som ganske vist ikke nodvendigvis er inddelt efter personernes modersmal men efter deres valgkreds De tysktalende indgar i den franske sproggruppe fordi det tysktalende omrade er en del af Vallonien men der er i ojeblikket ingen tysktalende medlemmer Valgkredsen Bruxelles Halle Vilvoorde er tosproget og medlemmerne kan selv vaelge hvilken sproggruppe de tilhorer Sprogvalget sker nar der skal aflaegges ed pa at overholde forfatningen men i praksis vaelger medlemmerne sprog efter det parti de er valgt for I dag findes der ikke laengere nationale partier i parlamentet Alle partier er enten fransktalende eller nederlandsktalende bortset fra nogle smapartier som ikke er repraesenteret De to gronne partier danner dog en faelles fraktion i parlamentet Sproggrupperne har betydning for aendringer af grundloven som kraever flertal i begge grupper samt for igangsaettelse af en interessekonflikt eller alarmprocedure der kan standse et forslag og henvise den til forhandling i regeringen Systemet skal sikre konsensus mellem sproggrupperne nar vigtige ting skal besluttes men er ogsa blevet anset for at haemme reformer Der blev afholdt et foderalt valg den 10 juni 2007 Parlamentsvalget i Belgien 2010 blev afholdt den 13 juni 2010 Det seneste parlamentsvalg fandt sted den 25 maj 2014 Denne artikel eller dette afsnit er foraeldet Hvis teksten er opdateret kan denne skabelon fjernes Se artiklens diskussionsside eller historik Laer hvordan og hvornar man skal fjerne denne skabelon besked Repraesentantkammeret Nederlandske sproggruppe Franske sproggruppeparti mandater parti mandatervalg 2003 valg 2007 valg 2003 valg 2007 CD amp V 21 23 2 MR 24 23 1 Open VLD 25 18 7 PS 25 20 5Vlaams Belang 18 16 2 cdH 8 10 2sp a 23 14 9 Ecolo 4 8 4N VA 1 8 7 FN 1 1 LDD 5 5Groen 4 4I alt 88 88 I alt 62 62 Repraesentantkammeret 150 Mandater pr valgkreds Nederlandske sproggruppe Franske sproggruppevalgkreds mandater valgkreds mandaterBrussel Halle Vilvoorde ned 9 Bruxelles Hal Vilvorde fr 13Antwerpen 24 Hainaut 19Ostflandern 20 Liege 15Leuven 7 Luxembourg 4Limburg 12 Namur 6Vestflandern 16 Brabant Wallon 5i alt 88 i alt 62 Regioner Rediger Belgien er opdelt i tre foderale regioner De to store regioner er hver inddelt i 5 provinser Flandern nederlandsksproget nederlandsk Vlaanderen fransk Flandre belge eller Flandres Antwerpen Limburg Ostflandern Vestflandern Vlaams Brabant Vallonien fransksproget med tysk minoritet fransk Wallonie tysk Wallonien nederlandsk Wallonie Brabant Wallon Namur Liege Hainaut Luxembourg Hovedstadsregionen Bruxelles tosproget fransk nederlandsk nederlandsk Brussels Hoofdstedelijk Gewest fransk Region de Bruxelles Capitale Den flamske regions hovedsaede er i Bryssel mens den vallonske regions hovedsaede er i Namur Hver provins er yderligere opdelt i kommuner nederlandsk gemeenten fransk communes tysk Gemeinden Sprogfaellesskaber Rediger Det flamske faellesskab Vlaamse Gemeenschap tidligere Nederlandstalige Gemeenschap med hovedsaede i Bruxelles Det franske faellesskab Communaute francaise de Belgique uofficielt ogsa Communaute Francophone med hovedsaede i Bruxelles Det tysksprogede faellesskab Deutschsprachige Gemeinschaft Belgiens med hovedsaede i Eupen Facilitetskommuner Rediger Kun selve Bruxelles er officielt tosproget I de andre regioner findes der et antal facilitetskommuner faciliteitengemeenten communes a facilites Fazilitatengemeinden med sproglige mindretalsrettigheder Sproggraensen mellem fransk og nederlandsk har historisk vaeret forholdsvis skarp men i randkommunerne rundt om Bruxelles er der opstaet et fransk mindretal eller flertal pa grund af udflytning fra byen Randkommunerne er Drogenbos Kraainem Linkebeek Sint Genesius Rode Wemmel Wezembeek OppemEfter at sproggraensen blev fastlagt og landet blev til en foderation er det i dag randkommunerne der giver anledning til de fleste stridigheder Faciliteterne indebaerer at borgerne kan fa skolegang og kommunal service pa deres eget sprog men selve den kommunale administration skal forega pa regionens officielle sprog I flere af kommunerne naegter borgmesteren og nogle af de folkevalgte at tale nederlandsk og de anklager den flamske regering for at undertrykke deres sproglige rettigheder Fra flamsk side mener man derimod at sprogfaciliteterne var en midlertidig ordning som i sin tid blev indfort for at lette integrationen af de fransktalende tilflyttere i de flamske lokalsamfund Desuden er der 10 facilitetskommuner langs sproggraensen hvoraf to er saerlig kendt for stridigheder Comines nederlandsk Komen der ligger som en vallonsk enklave laengst mod vest og Voeren fransk Fourons der ligger som en flamsk enklave laengst mod ost I de ni kommuner med tysktalende flertal er der faciliteter for fransktalende I fem tilstodende kommuner med tysktalende mindretal er der principielt tyske faciliteter der dog ikke altid efterleves i praksis Bruxelles Halle Vilvoorde Rediger Valgkredsen og retskredsen Bryssel Halle Vilvoorde omfatter bade den tosprogede men franskdominerede Bryssel region og den omgivende del af Flandern Det er den eneste administrative enhed der ikke folger regionsgraenserne hvilket er et levn fra det gamle Belgien for den foderale ordning blev indfort En opsplitning af valgkredsen stottes af stort set alle flamske partier men afvises af de fransktalende partier Fra flamsk side mener man at valgkredsen fremmer forfranskningen af omradet omkring Bryssel som historisk var rent flamsk men hvor visse kommuner i dag er domineret af fransktalende tilflyttere Se ogsa Belgien Facilitetskommuner Pa grund af den faelles valgkreds kan fransktalende borgere stemme pa de fransktalende partier selv om de bor i et flamsk omrade Der findes ingen tilsvarende mulighed for at stemme pa et flamsk parti hvis en flamlaender flytter til Vallonien Fra fransktalende side onsker man at opretholde status quo da man anser det for en grundlaeggende rettighed at kunne stemme pa en fransktalende politiker Da de mest kendte partiledere er opstillet i Bryssel kan de samtidig samle flere stemmer hvis valgkredsen ikke deles op Man er dog ikke afvisende over for en opdeling af valgkredsen hvis der samtidig gives modydelser fra flamsk side for eksempel en indlemmelse af de seks flamske randkommuner i den tosprogede Hovedstadsregion Bryssel Dette afvises kategorisk fra flamsk side der mener at sproggraensen fra 1963 ligger fast Fransktalende politikere haevder ogsa at politi og retskredsen Bryssel Halle Vilvoorde bor bevares af effektivitetshensyn men det har ikke direkte sammenhaeng med valgkredsen De fransktalende i omradet uden om Bryssel er dog via det tvaerpolitiske parti Union des Francophones allerede repraesenteret i det flamske parlament og i provinsradet for Flamsk Brabant Der har vaeret diskuteret forskellige alternative losninger som dog ikke alle opfylder grundlovens krav Det har vaeret foreslaet at indfore en foderal valgkreds i form af et foderalt lokalt to stemmesystem som i Tyskland Det er ogsa foreslaet at sla valgkredsen sammen med distriktet Leuven og at udvide kredsen med Brabant Wallon Den fransktalende socialist Elio Di Rupo har i januar 2008 kraevet nye sprogtaellinger 4 Avisen Le Soir kraevede i 2008 som en modydelse for opslitning af valgkredsen at Hovedstadsregionen Bryssel skulle udvides med en korridor i den ubeboede Zonie Soignes skov sadan at Bryssel ville komme til at haenge sammen med Vallonien 5 Det kraeves ogsa hyppigt at udvide hovedstadsomradet blandt andet med den begrundelse at det urbane omrade i dag er vokset ud over graenserne for Bryssel regionen Flandern er modstander af at afgive kommuner til sadan en udvidelse da det frygtes at fore til yderligere forfranskning af regionen Grundlovsstridighed og regeringskrise Rediger Uddybende artikel Den politiske krise i Belgien 2007 11 Valgkredsen er blevet kendt grundlovsstridig ved forfatningsdomstolens afgorelse i 2003 6 Dommens vigtigste begrundelse var at valgkredsen bryder princippet om ligeberettigelse mellem sproggrupperne fordi fransktalende bosat i Flandern provinsen Flamsk Brabant kan stemme pa fransktalende partier hvorimod flamlaendinge bosat i Vallonien ikke kan stemme pa de flamske partier Desuden er Belgien ifolge grundloven en foderal stat hvor sproggraensen ligger fast Domstolen fastsatte ingen losning men overlod det til politikerne med en frist pa fire ar saledes at valgkredsen skulle vaere oplost senest 24 juni 2007 Forhandlinger i 2004 2005 forte til en regeringskrise men ingen losning Det naeste parlamentsvalg blev fremrykket to uger og afholdt den 10 juni 2007 saledes at politikerne kunne omga 4 ars fristen som var fastsat af domstolen Parlamentsvalgene i 2003 og 2007 var antagelig grundlovsstridige men er i praksis blevet anerkendt Parlamentsvalget den 13 juni 2010 blev udskrevet i utide for at lose den fastlaste situation selv om det generelt erkendtes at valget var i strid med forfatningsdommen Afgaende premierminister Yves Leterme sagde i maj 2010 om paradokset Valget er legalt men imod grundloven 7 Flere kommentatorer herunder professor i forfatningsret Paul Van Orshoven fra Katholieke Universiteit Leuven mener at parlamentsvalget i 2007 var ulovligt af to grunde Det foregaende valg blev afholdt sondag den 18 maj 2003 hvorfor det naeste valg skulle have vaeret afholdt senest sondag den 13 maj 2007 Forfatningsdomstolen palagde regeringen at lose problemet med Bryssel Halle Vilvoorde kredsen for afholdelse af det naeste valg men skete det ikke burde valget erklaeres ugyldigt Bade i 2003 og 2007 naegtede flere flamske kommuner at deltage i organiseringen af valget pa grund af grundlovsstridigheden I maj 2007 anlagde kommunen Steenokkerzeel en retssag mod staten men sagen blev udsat da domstolen angivelig var kommet til at reservere en retssal med en dommer i stedet for en retssal med tre dommere 8 Desuden har flere borgere naegtet at deltage i valgene som tilforordnede eller naegtet at stemme hvilket i Belgien er kriminelt pga stemmepligt Valgkredsens fremtid var den direkte arsag til regeringskrisen i 2007 2008 Ved en afstemning i parlamentets indenrigsudvalg den 7 november 2007 stemte de flamske partier for at opdele valgkredsen mens alle fransktalende politikere udvandrede i protest Det var forste gang at de flamske partier benyttede deres flertal og brod princippet om konsensus Fransktalende og tysktalende organer har paberabt sig interessekonflikter en saerlig procedure i grundloven som udsatte beslutningen i fire gange 120 dage Fra forskellig side haevdedes det at det belgiske Europa Parlamentsvalg den 7 juni 2009 var forfatningsstridigt fordi Bryssel Halle Vilvoorde valgkredsen stadig ikke var splittet op Kommunen Overijse meddelte at den ville boykotte valget Regeringskrise og valg i 2010 Rediger De senere regeringer under premierminister Yves Leterme og Herman van Rompuy har deltagelse af de alle tre store fransktalende partier men kun et mindretal af de flamske partier Der er ikke fundet en losning pa Bryssel Halle Vilvoorde problemet Efter at forhandlinger ikke havde fort til et resultat meddelte det flamske liberale parti VLD sin udtraeden af regeringen den 22 april 2010 Regeringen mistede saledes sit flertal og premierminister Leterme CD amp V indgav sin afskedsbegaering Kongen udpegede vicepremierminister Didier Reynders MR til at lede forhandlinger men udskrev ikke valg Den 26 april accepterede kongen regeringens afgang Den 27 april meddelte indenrigsminister Annemie Turtelboom VLD at et eventuelt valg ville blive gennemfort pa grundlag af de eksisterende valgkredse uanset grundlovsdommen fra 2003 9 En gruppe flamske dommere mente at beslutningen var ulovlig 10 Nogle kommuner og grupper af vaelgere truede med at at boykotte valget Den 6 maj blev parlamentet oplost og valg afholdt den 13 juni Den afgaende premierminister Leterme udtalte at valget ville vaere lovligt men imod grundloven 11 Forsvar RedigerDen 2 januar 2002 blev de belgiske vaern slaet sammen til enhedsvaernet Belgisch leger Armee belge Landhaeren COMOPSLAND Landcomponent Composante terre Fladen COMOPSNAV Marinecomponent Composante marine Flyvevabnet COMOPSAIR Luchtcomponent Composante air Sanitetstjenesten COMOPSMED Medische Component Composante medicale Det belgiske kokken RedigerBelgien er kendt for ol chokolade vafler og pommes frites Nationalretterne er bof med pommes frites og muslinger med pommes frites 12 13 14 Referencer Rediger a b Statistics Belgium hentet 11 september 2022 fra Wikidata World Bank Open Data hentet 11 september 2022 fra Wikidata Belgiens regering traeder tilbage Politiken dk 22 april 2010 Di Rupo vraagt talentelling in Brussel en Rand De Morgen 12 januar 2008 L idee du couloir francophone se discute Arkiveret 15 juni 2008 hos hos Archive is Le Soir 14 juni 2008 Grondwettelijk hof Cour constitutionelle kendelse 73 2003 af 26 maj 2003 nederlandsk Webside ikke laengere tilgaengelig fransk Webside ikke laengere tilgaengelig Leterme noemt verkiezingen legaal maar tegen de grondwet De Standaard 7 maj 2010 Procedure aangaande onwettige verkiezing sleept aan Arkiveret 4 maj 2009 hos Wayback Machine Het Nieuwsblad 2007 11 28 Turtelboom zal kieskringen niet wijzigen deredactie be 27 april 2010 Rechters Provinciale kieskringen kunnen niet De Morgen 4 maj 2010 Leterme Le scrutin est legal mais contre la Constitution Webside ikke laengere tilgaengelig RTBF 7 maj 2010 Steak frites Epicurious 20 august 2004 Arkiveret fra originalen 8 august 2007 Hentet 12 august 2007 Republished fromVan Waerebeek Ruth Robbins Maria oktober 1996 Everybody Eats Well in Belgium Cookbook Workman Publishing ISBN 978 1 56305 411 2 Belgium Global Gourmet Arkiveret fra originalen 28 september 2007 Hentet 12 august 2007 Republished fromVan Waerebeek Ruth Robbins Maria oktober 1996 Everybody Eats Well in Belgium Cookbook Workman Publishing ISBN 978 1 56305 411 2 Mussels Visit Belgium Official Site of the Belgian Tourist Office in the Americas 2005 Arkiveret fra originalen 10 februar 2007 Hentet 12 august 2007 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Belgien The World Factbook om BelgienKoordinater 50 38 28 N 4 40 05 O 50 6411 N 4 6681 O 50 6411 4 6681 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Belgien amp oldid 11380590