www.wikidata.da-dk.nina.az

Spærregrænse er et politisk begreb som bruges ved valg til parlamenter og lignende n angiver den mindste andel af eller

Spærregrænse

Spærregrænse er et politisk begreb, som bruges ved valg til parlamenter og lignende. Spærregrænsen angiver den mindste andel af eller antal afgivne stemmer, som et politisk parti skal have for at blive repræsenteret i parlamentet. De præcise regler for spærregrænser varierer fra land til land.

Virkningen af en spærregrænse er at små partier udelukkes fra repræsentation i parlamentet eller tvinges til at indgå i koalitioner. Ideen kan være at man mener at mange små partier vil gøre arbejdet i en parlament mere besværligt. Nogle mener at det er udemokratisk at have en spærregrænse idet små mindretal ikke får deres holdning repræsenteret i parlamentet.

Spærregrænsen i Danmark Rediger

I det danske Folketing er 135 medlemmer valgt på kredsmandater som er geografiske fordelt på 10 storkredse og 40 medlemmer valgt på landsdækkende tillægsmandater hvis formål er at sikre en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelse blandt vælgerne som foreskrevet i § 31 stk. 2 i den danske grundlov.

Danmark har haft et sådant system med to typer mandater siden 1915, og i al den tid har der været en spærreregel. Den angiver ikke kriterier for om partier kan repræsenteres i Folketinget, men kriterier for hvilke partier som deltager i fordelingen af tillægsmandater.

  • I 1915 var spærrereglen, at et parti skulle have opnået mindst ét mandat i et af hovedområderne Jylland, øerne eller København-Frederiksberg for at deltage i fordelingen af tillægsmandater.
  • I 1920 blev reglen ændret til at et parti skulle have opnået mindst ét kredsmandat, eller i mindst ét af de tre hovedområder mindst lige så mange stemmer som der i gennemsnit var afgivet pr. mandat (kreds- og tillægsmandater) i landet som helhed for at deltage i fordelingen af tillægsmandater.
  • I 1939 blev reglen ændret til at et parti i mindst ét af de tre hovedområder skulle have fået mindst lige så mange stemmer som der i gennemsnit var afgivet pr. kredsmandat i landet som helhed for at deltage i fordelingen af tillægsmandater. Reglen gjaldt ved folketingsvalget i 1939, men bortfaldt med forkastelsen af grundlovsforslaget af 1938 ved en folkeafstemning 23. maj 1939.
  • I 1953 blev reglen ændret til at et parti skulle have opnået mindst ét kredsmandat, eller mindst 60.000 stemmer i hele landet, eller i alle tre hovedområder mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer der i området var afgivet pr. kredsmandat for at deltage i fordelingen af tillægsmandater. Reglen medførte, at De Uafhængige med 58.573 stemmer (2,70 % af de gyldige stemmer), men ingen kredsmandater, ikke opnåede repræsentation i Folketinget ved valget 22. september 1953.
  • I 1961 blev reglen at et parti skulle have opnået mindst ét kredsmandat, eller i mindst to af de tre hovedområder mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer der i området var afgivet pr. kredsmandat, eller mindst 2 % af de afgivne gyldige stemmer i hele landet for at deltage i fordelingen af tillægsmandater. Denne regel gælder fortsat, bortset fra at de tre hovedområder som landet inddeles i, nu er Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland.

Det er normalt 2 %-reglen, som er lettest at opfylde, og da 2 % af stemmerne normalt er tilstrækkeligt til 4 mandater, har de danske folketingspartier normalt altid mindst 4 mandater i Folketinget.

Undtagelse for mindretalspartier Rediger

Som en følge af København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev det danske mindretals parti i Tyskland (Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW) fritaget for den tyske spærreregel ved valg til landdagen i Slesvig-Holsten. Baggrunden var at landdagen 1951 havde indført en spærregrænse på 7,5 % for at holde SSW ude, men en dom i den tyske forfatningsdomstol i 1952 fastslog at det var ulovligt, og spærregrænsen blev derefter nedsat til 5 %. Ved landdagsvalget i 1954 opnåede SSW 3,5 % og blev altså ikke repræsenteret. Efter fritagelsen kunne partiet i 1958, trods tilbagegang, igen rykke ind i landdagen. Ved de seneste landdagsvalg (efter 2000) har et mandat krævet ca. 17.000-20.000 stemmer, og SSW har været repræsenteret med 2 til 4 mandater. Undtagelsen fra spærregrænsen gælder også ved forbundsdagsvalg, hvor SSW efter flere årtiers pause igen deltager i 2021. Et mandat i forbundsdagen kræver ca. 60.000 stemmer.

I det danske folketingsvalgsystem gælder spærregrænsen kun for tildelingen af tillægsmandater (som tildeles på landsplan). Det var muligt at opnå et kredsmandat i Sønderjylland med færre stemmer end der kræves til et tillægsmandat. Det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti, er derfor ikke formelt fritaget for spærregrænsen. Partiet er dog fritaget for underskriftsindsamling for at blive opstillingsberettiget.

Slesvigsk Parti opnåede et kredsmandat ved de syv folketingsvalg fra 1920 (september) til 1939 samt ved valgene i 1953 (september), 1957 og 1960. De seneste folketingsvalg, hvor partiet deltog selvstændigt, var i 1968 og 1971 med ca. 6.800 stemmer. Ved kommunalvalget 2017 opnåede SP ca. 9.700 stemmer i de fire sønderjyske kommuner og ved regionsvalget 5.267 stemmer.

Efter ændringen af folketingsvalgloven, som fulgte med afskaffelsen af amterne ved strukturreformen i 2006, er den tidligere Sønderjyllands Amtskreds med ca. 185.000 vælgere og 12 kredsmandater blevet indlemmet i Sydjyllands storkreds med over 500.000 vælgere og 18 kredsmandater. Det er således blevet sværere at blive valgt via et kredsmandat alene på sønderjyske stemmer, da det "billigste" kredsmandat ved valget i 2005 kostede 12.107 stemmer i Sønderjyllands Amtskreds, mens det sidst tildelte kredsmandat kostede 18.086 stemmer ved valget i 2019 i Sydjyllands storkreds.

Grundlovssag om spærregrænsen Rediger

Ved folketingsvalget i 1971 fik partierne Kristeligt Folkeparti, Danmarks Retsforbund, Venstresocialisterne og Danmarks Kommunistiske Parti ingen mandater, selv om de tilsammen fik 199.589 stemmer, hvilket udgjorde 6,7 % af de gyldige stemmer og ville have givet partierne 13 mandater såfremt spærrereglerne ikke havde været gældende ifølge partiernes beregninger.

På denne baggrund anlagde landsretssagfører Lars O. Grønborg den såkaldte spærreregelsag mod Indenrigsministeriet med påstand om at spærrereglerne var grundlovsstridige som stridende imod grundlovens krav om en valgmåde der sikrer en ligelig fordeling af anskuelserne blandt vælgerne. Østre Landsret udtalte at grundlovens krav "ikke kan forstås som påbydende en ren matematisk fordeling af mandaterne på grundlag af stemmetallene," og henviste til at grundloven åbnede for at der kunne ske valg i enkeltmandskredse og bestemmelsen om at den stedlige mandatfordeling skal ske med hensyn til vælgertal og befolkningstæthed. Østre Landsret fandt heller ikke at forarbejderne til grundlovene af 1915 og 1953 støttede at disse bestemmelser skulle være de eneste tilladelige afvigelser fra et "matematisk ligedelingsprincip". Østre Landsret henviste endvidere til at valglovene af 1915 - med de hidtidigt strengeste spærreregler - og 1953 var vedtaget i sammenhæng med grundlovene af 1915 og 1953 og konkluderede at disse valgloves spærregrænser ikke gik udover "hvad man ved grundlovens givelse har fundet foreneligt med grundlovenes bestemmelser." Da de bestridte spærreregler ikke var væsentligt eller principielt forskellige fra de tidligere måtte disse også være forenelige med grundloven.

Østre Landsret frifandt på den baggrund Indenrigsministeriet. Sagen blev ikke indbragt for Højesteret.

Spærreregler i andre lande Rediger

Andre lande med spærreregler er for eksempel Sverige (4 procent), Norge (4 procent), Tyskland (5 procent), Grækenland (3 procent) og Tyrkiet (10 procent).

Lande som Holland og Finland har ingen formel spærreregel. Dog er der en reel spærregrænse grundet et begrænset antal mandater.

Naturlig spærregrænse Rediger

Den naturlige spærregrænse ved et valg er den andel af stemmerne, som et parti mindst skal have for at opnå et mandat. Den naturlige spærregrænse kaldes også for udelukkelsestærsklen.

Den naturlige spærregrænse er en af hovedforklaringerne på, hvorfor færre partier i gennemsnit er repræsenteret i kommunalbestyrelser end i Folketinget. Det skyldes ganske enkelt, at kommunalbestyrelserne med undtagelse af Københavns Borgerrepræsentation højst har 31 medlemmer, hvilket kan gøre det svært for små kommunale partier at opnå valg. Det gælder eksempelvis partier som Liberal Alliance og Alternativet.

Dog giver valgforbund mulighed for, at et parti med færre stemmer kan opnå et mandat, hvis valgforbundet tilsammen har opnået stemmer til et eller flere mandater.

Referencer Rediger

  1. ^ "Derfor er der en spærregrænse". DR. 26. august 2011. Hentet 13. september 2014.
  2. ^ Østre Landsrets dom i den såkaldte Spærreregelsag, 20. december 1972
  3. Lov nr. 171 af 31. marts 1953.
  4. Lov nr. 208 af 16. juni 1961.
  5. "Folketingsvalgloven - Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget". retsinformation.dk.
  6. ^ "Spærregrænsen". Folketinget. 28. maj 2013. Hentet 13. september 2014.
  7. Den Norske Regering – Kommunal- og Regionaldepartementet: Valghåndbok, side 78 Hentet d. 11. oktober 2010
  8. Det Norske Storting – Kongeriget Norges Grundlov, § 59 Hentet d. 11. oktober 2010

Kilde/ekstern henvisning Rediger

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Spærreregelsagen
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Spaerregraense er et politisk begreb som bruges ved valg til parlamenter og lignende Spaerregraensen angiver den mindste andel af eller antal afgivne stemmer som et politisk parti skal have for at blive repraesenteret i parlamentet De praecise regler for spaerregraenser varierer fra land til land Virkningen af en spaerregraense er at sma partier udelukkes fra repraesentation i parlamentet eller tvinges til at indga i koalitioner Ideen kan vaere at man mener at mange sma partier vil gore arbejdet i en parlament mere besvaerligt 1 Nogle mener at det er udemokratisk at have en spaerregraense idet sma mindretal ikke far deres holdning repraesenteret i parlamentet 1 Indholdsfortegnelse 1 Spaerregraensen i Danmark 1 1 Undtagelse for mindretalspartier 1 2 Grundlovssag om spaerregraensen 2 Spaerreregler i andre lande 3 Naturlig spaerregraense 4 Referencer 5 Kilde ekstern henvisningSpaerregraensen i Danmark RedigerI det danske Folketing er 135 medlemmer valgt pa kredsmandater som er geografiske fordelt pa 10 storkredse og 40 medlemmer valgt pa landsdaekkende tillaegsmandater hvis formal er at sikre en ligelig repraesentation af de forskellige anskuelse blandt vaelgerne som foreskrevet i 31 stk 2 i den danske grundlov Danmark har haft et sadant system med to typer mandater siden 1915 og i al den tid har der vaeret en spaerreregel Den angiver ikke kriterier for om partier kan repraesenteres i Folketinget men kriterier for hvilke partier som deltager i fordelingen af tillaegsmandater 2 I 1915 var spaerrereglen at et parti skulle have opnaet mindst et mandat i et af hovedomraderne Jylland oerne eller Kobenhavn Frederiksberg for at deltage i fordelingen af tillaegsmandater 2 I 1920 blev reglen aendret til at et parti skulle have opnaet mindst et kredsmandat eller i mindst et af de tre hovedomrader mindst lige sa mange stemmer som der i gennemsnit var afgivet pr mandat kreds og tillaegsmandater i landet som helhed for at deltage i fordelingen af tillaegsmandater 2 I 1939 blev reglen aendret til at et parti i mindst et af de tre hovedomrader skulle have faet mindst lige sa mange stemmer som der i gennemsnit var afgivet pr kredsmandat i landet som helhed for at deltage i fordelingen af tillaegsmandater Reglen gjaldt ved folketingsvalget i 1939 men bortfaldt med forkastelsen af grundlovsforslaget af 1938 ved en folkeafstemning 23 maj 1939 2 I 1953 3 blev reglen aendret til at et parti skulle have opnaet mindst et kredsmandat eller mindst 60 000 stemmer i hele landet eller i alle tre hovedomrader mindst lige sa mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer der i omradet var afgivet pr kredsmandat for at deltage i fordelingen af tillaegsmandater 2 Reglen medforte at De Uafhaengige med 58 573 stemmer 2 70 af de gyldige stemmer men ingen kredsmandater ikke opnaede repraesentation i Folketinget ved valget 22 september 1953 I 1961 4 blev reglen at et parti skulle have opnaet mindst et kredsmandat eller i mindst to af de tre hovedomrader mindst lige sa mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer der i omradet var afgivet pr kredsmandat eller mindst 2 af de afgivne gyldige stemmer i hele landet for at deltage i fordelingen af tillaegsmandater 2 Denne regel gaelder fortsat bortset fra at de tre hovedomrader som landet inddeles i nu er Hovedstaden Sjaelland Syddanmark og Midtjylland Nordjylland 5 Det er normalt 2 reglen som er lettest at opfylde og da 2 af stemmerne normalt er tilstraekkeligt til 4 mandater har de danske folketingspartier normalt altid mindst 4 mandater i Folketinget Undtagelse for mindretalspartier Rediger Som en folge af Kobenhavn Bonn erklaeringerne i 1955 blev det danske mindretals parti i Tyskland Sydslesvigsk Vaelgerforening SSW fritaget for den tyske spaerreregel ved valg til landdagen i Slesvig Holsten Baggrunden var at landdagen 1951 havde indfort en spaerregraense pa 7 5 for at holde SSW ude men en dom i den tyske forfatningsdomstol i 1952 fastslog at det var ulovligt og spaerregraensen blev derefter nedsat til 5 Ved landdagsvalget i 1954 opnaede SSW 3 5 og blev altsa ikke repraesenteret Efter fritagelsen kunne partiet i 1958 trods tilbagegang igen rykke ind i landdagen Ved de seneste landdagsvalg efter 2000 har et mandat kraevet ca 17 000 20 000 stemmer og SSW har vaeret repraesenteret med 2 til 4 mandater Undtagelsen fra spaerregraensen gaelder ogsa ved forbundsdagsvalg hvor SSW efter flere artiers pause igen deltager i 2021 Et mandat i forbundsdagen kraever ca 60 000 stemmer I det danske folketingsvalgsystem gaelder spaerregraensen kun for tildelingen af tillaegsmandater som tildeles pa landsplan Det var muligt at opna et kredsmandat i Sonderjylland med faerre stemmer end der kraeves til et tillaegsmandat Det tyske mindretals parti Slesvigsk Parti er derfor ikke formelt fritaget for spaerregraensen Partiet er dog fritaget for underskriftsindsamling for at blive opstillingsberettiget Slesvigsk Parti opnaede et kredsmandat ved de syv folketingsvalg fra 1920 september til 1939 samt ved valgene i 1953 september 1957 og 1960 De seneste folketingsvalg hvor partiet deltog selvstaendigt var i 1968 og 1971 med ca 6 800 stemmer Ved kommunalvalget 2017 opnaede SP ca 9 700 stemmer i de fire sonderjyske kommuner og ved regionsvalget 5 267 stemmer Efter aendringen af folketingsvalgloven som fulgte med afskaffelsen af amterne ved strukturreformen i 2006 er den tidligere Sonderjyllands Amtskreds med ca 185 000 vaelgere og 12 kredsmandater blevet indlemmet i Sydjyllands storkreds med over 500 000 vaelgere og 18 kredsmandater Det er saledes blevet svaerere at blive valgt via et kredsmandat alene pa sonderjyske stemmer da det billigste kredsmandat ved valget i 2005 kostede 12 107 stemmer i Sonderjyllands Amtskreds mens det sidst tildelte kredsmandat kostede 18 086 stemmer ved valget i 2019 i Sydjyllands storkreds Grundlovssag om spaerregraensen Rediger Ved folketingsvalget i 1971 fik partierne Kristeligt Folkeparti Danmarks Retsforbund Venstresocialisterne og Danmarks Kommunistiske Parti ingen mandater selv om de tilsammen fik 199 589 stemmer hvilket udgjorde 6 7 af de gyldige stemmer og ville have givet partierne 13 mandater safremt spaerrereglerne ikke havde vaeret gaeldende ifolge partiernes beregninger 2 Pa denne baggrund anlagde landsretssagforer Lars O Gronborg den sakaldte spaerreregelsag mod Indenrigsministeriet med pastand om at spaerrereglerne var grundlovsstridige som stridende imod grundlovens krav om en valgmade der sikrer en ligelig fordeling af anskuelserne blandt vaelgerne Ostre Landsret udtalte at grundlovens krav ikke kan forstas som pabydende en ren matematisk fordeling af mandaterne pa grundlag af stemmetallene og henviste til at grundloven abnede for at der kunne ske valg i enkeltmandskredse og bestemmelsen om at den stedlige mandatfordeling skal ske med hensyn til vaelgertal og befolkningstaethed Ostre Landsret fandt heller ikke at forarbejderne til grundlovene af 1915 og 1953 stottede at disse bestemmelser skulle vaere de eneste tilladelige afvigelser fra et matematisk ligedelingsprincip Ostre Landsret henviste endvidere til at valglovene af 1915 med de hidtidigt strengeste spaerreregler og 1953 var vedtaget i sammenhaeng med grundlovene af 1915 og 1953 og konkluderede at disse valgloves spaerregraenser ikke gik udover hvad man ved grundlovens givelse har fundet foreneligt med grundlovenes bestemmelser Da de bestridte spaerreregler ikke var vaesentligt eller principielt forskellige fra de tidligere matte disse ogsa vaere forenelige med grundloven 2 Ostre Landsret frifandt pa den baggrund Indenrigsministeriet Sagen blev ikke indbragt for Hojesteret Spaerreregler i andre lande RedigerAndre lande med spaerreregler er for eksempel Sverige 4 procent 6 Norge 4 procent 7 8 6 Tyskland 5 procent 6 Graekenland 3 procent og Tyrkiet 10 procent 6 Lande som Holland og Finland har ingen formel spaerreregel 6 Dog er der en reel spaerregraense grundet et begraenset antal mandater Naturlig spaerregraense RedigerDen naturlige spaerregraense ved et valg er den andel af stemmerne som et parti mindst skal have for at opna et mandat Den naturlige spaerregraense kaldes ogsa for udelukkelsestaersklen Den naturlige spaerregraense er en af hovedforklaringerne pa hvorfor faerre partier i gennemsnit er repraesenteret i kommunalbestyrelser end i Folketinget Det skyldes ganske enkelt at kommunalbestyrelserne med undtagelse af Kobenhavns Borgerrepraesentation hojst har 31 medlemmer hvilket kan gore det svaert for sma kommunale partier at opna valg Det gaelder eksempelvis partier som Liberal Alliance og Alternativet Dog giver valgforbund mulighed for at et parti med faerre stemmer kan opna et mandat hvis valgforbundet tilsammen har opnaet stemmer til et eller flere mandater Referencer Rediger a b Derfor er der en spaerregraense DR 26 august 2011 Hentet 13 september 2014 a b c d e f g h Ostre Landsrets dom i den sakaldte Spaerreregelsag 20 december 1972 Lov nr 171 af 31 marts 1953 Lov nr 208 af 16 juni 1961 Folketingsvalgloven Bekendtgorelse af lov om valg til Folketinget retsinformation dk a b c d e Spaerregraensen Folketinget 28 maj 2013 Hentet 13 september 2014 Den Norske Regering Kommunal og Regionaldepartementet Valghandbok side 78 Hentet d 11 oktober 2010 Det Norske Storting Kongeriget Norges Grundlov 59 Hentet d 11 oktober 2010Kilde ekstern henvisning RedigerFolketingsvalgloven 77 Om spaerregraensen pa folketingets hjemmeside nbsp Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel Spaerreregelsagen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Spaerregraense amp oldid 11368842