www.wikidata.da-dk.nina.az

Suveræn stat For alternative betydninger se Stat flertydig Ikke at forveksle med Nationalstat En suveræn stat også kalde

Suveræn stat

En suveræn stat, også kaldet selvstændig stat, selvstændigt land, uafhængig stat eller eget land, er en stat, en entitet med et defineret territorium der udøver intern og ekstern suverænitet, da man af Montevideo-konventionen har en permanent befolkning, en regering, selvstændighed fra andre stater og magter, samt muligheden til at indgå i relationer med andre suveræne stater.

Den suveræne stat er ofte underforstået, at en stat, der ikke er afhængig af, eller under forudsætning af, nogen anden magt eller stat. Mens en suveræn stat i abstrakte termer, kan eksistere uden at blive anerkendt af andre suveræne stater, er det ofte svært for anerkendte stater at udøve fuld traktatdannet magt og engagere sig i diplomatiske relationer til andre suveræne stater.

Definition

Indtil 1800-tallet spredtes det racistiske begreb for en civilisationsstandard rutinemæssigt for at fastslå, at nogle mennesker i verden var "ubevidste" eller "ucivilicerede" og havde uorganiserede samfund. Den afspejlede og udgjorde den opfattelse, at deres "suverænitet" enten ikke fandtes overhovedet, eller i det mindste, at deres suverænitet var af mindre betydning, når man sammenligner dem med civiliserede mennesker. Lassa Oppenheim sagde, at "der måske ikke fandtes er nogen forestilling, hvis betydning er mere kontroversiel end suverænitet. Det er en ubestridelig forestilling fra det øjeblik, den blev introduceret i statskundskab til denne dag, aldrig har haft en nogen betydning, som alle var enige om."

Suverænitet har fået en anden betydning i og med, at princippet om selvbestemmelse og forbuddet mod trusler og magtanvendelse har udviklet sig som jus cogens - normer for moderne international ret. FN-pagten, konventionen om staters rettigheder og forpligtelser og regionale internationale organisationers chartre giver udtryk for, at alle stater er juridisk ligeværdige og har de samme rettigheder og forpligtelser baseret på det faktum, at deres eksistens som personer i henhold til international lov. Nationers ret til at bestemme deres egen politiske status og udøve permanent suverænitet inden for grænserne af deres territoriale jurisdiktioner er anerkendt af de fleste.

Vanligvis anvendes termerne "land", "nation" og "stat", som om de var synonyme, men der er nogle forskelle[kilde mangler]:

  • Nation betegner et folk, der er troes eller anses for at dele lige vaner, oprindelse og historie. Fælles sprog og etnicitet er ofte vigtige, men ikke nødvendige faktorer. Adjektiverne national og international bruges dog ofte for at referere til spørgsmål som gælder strengt suveræne stater som i national hovedstad, international lov. Med indflydelse fra styrende magt eller en anden gruppe samt gennem blandede ægteskab, er der historisk set undertiden sket forskydning til andre sprog eller religioner end den oprindelige, hvilket kan have medført en selvidentifikation i flere nationer, f.eks. jøder i Tyskland i 1800-tallet, slovakker og serbere i Ungarn, samt emigranter til USA, til og med nationalisme for en stat, som ikke engang er ens oprindelige. Stater med en befolkning, som har flere sprog, kan også have en nationsopfattelse, f.eks. Schweiz og Canada.
  • Stat refererer til den bestand af styrende og støttende institutioner, som har suverænitet over et bestemt territorium og dets befolkning, uanset statsform. Statens forfatning er gyldig for alle, som bor på dets territorium.

Nationalstaten er et begreb, at en national gruppe, især med fælles kultur og fælles sprog eller anden fælles national identitet, skal have suverænitet over det territorium, hvor de af hævd, med historisk begrundelse, er i flertal; folkesuverænitetsprincippet.

  • Land refererer til det geografiske territorium, som kontrolleres af en stat eller bebos af en bestemt nation, og grænserne sammenfalder ikke altid. For eksempel er Kurdistan i øjeblikket ikke sin egen stat.

Anerkendelse

Anerkendelse af stater tyder på en suveræn stats beslutning om at behandle en anden entitet som en suveræn stat. Der findes ingen bindende definition over alle medlemmer af det nationale fællesskab for gældende kriterier til statsdannelse. I faktisk praksis er kriterierne hovedsageligt politiske og ikke lovlige. I folkeretten findes der dog flere teorier om, hvornår en stat bør anerkendes som suveræn. Ikke sjældent nævnes evnen til faktisk at være i stand til at regere over sit territorium. En stat, som tidligere har været anerkendt, mister typisk ikke sin status som stat, selv om den mister sin suverænitet gennem besættelse af en fremmed magt, eller sin organisation, gennem eksempelvis ved borgerkrig. Der kan dog være vanskeligheder angående hvilken entitetens retmæssige internationale repræsentant skal være. De allierede havde relationer med Akse-besatte landes tidligere regeringer i eksil mens Aksemagterne havde det med respektive magthavende aksemagtsvenlige regimer i stedet. Der findes endda stater, som fungerer de facto, men ikke anerkendes de jure i mange lande.

Referenser

  1. Shaw, Malcolm Nat ෟ han (2003). International law. Cambridge University Press. s. 178. artikel 1 i Montevideo-konventionen om rettigheder og pligter for 1933 formulerer kriterierne som en suveræn stat skal opfylde i henhold til folkeretten. Den mener, at staten som en international person skal have følgende kvalifikationer: "a) en fast befolkning; b) et afgrænset område c) regering og (d) at indgå relationer med andre stater
  2. Jasentuliyana, Nanda Siri, red. (1995). Perspectives on International Law. Kluwer Law International. s. 20. So far as States are concerned, the traditional definitions provided for in the Montevideo Convention remain generally accepted.
  3. Wheaton, Henry (1836). Elements of international law: with a sketch of the history of the science. Carey Lea & Blanchard. s. 51. A sovereign state is generally defined to be any nation or people, whatever may be the form of its internal constitution, which governs itself independently of foreign powers.
  4. "Sovereign". [http: //dictionary.reference.com/browse/sovereign The American Heritage Dictionary of the English Language] (4th udgave). Houghton Mifflin Company. 2004. Hentet december 5, 2010. adj. 1. Self-governing; independent: a sovereign state. {{cite book}}: Tjek |url= (hjælp)
  5. "Sovereign". The New Oxford American Dictionary (2. udgave). Oxford University Press. 2005. ISBN 0-19-517077-6. adjective ... [ attrib. ] (of a nation or state) fully independent and determining its own affairs: a sovereign, democratic republic. {{cite book}}: Ukendt parameter |issue type= ignoreret (hjælp)
  6. Ralph Wilde, "From trusteeship to self-determination and back again: the role of the Hague Regulations in the evolution of international trusteeship, and the framework of rights and duties of occupying powers," 2009, 31 Loy. L.A. Int'l & Comp. L. Rev. 85, sid 94, [1]
  7. 1 Lassa Oppenheim, International Law 66 (Sir Arnold D. McNair ed., 4:e udgave. 1928): "There exists perhaps no conception the meaning of which is more controversial than that of sovereignty. It is an indisputable fact that this conception, from the moment when it was introduced into political science until the present day, has never had a meaning which was universally agreed upon."
  8. "Chapter IV Fundamental Rights and Duties of States". Charter of the Organization of American State. Secretariat of The Organization of American States. 21. november 2010.
  9. (PDF). UN Treaty Organization (udgivet 21. november 2010). 1949. Arkiveret fra originalen (PDF) 14 maj 2011.
  10. . United Nations. 21. november 2010. Arkiveret fra originalen 18. februar 2011. Hentet 3. oktober 2018.
  11. Schwebel, Stephen M., The Story of the U.N.'s Declaration on Permanent Sovereignty over Natural Resources, 49 A.B.A. J. 463 (1963)
  12. . United Nations. 21. november 2010. Arkiveret fra originalen 5. juli 2008. Hentet 3. oktober 2018.
  13. "Recognition", Encyclopedia of American Foreign Policy.
  14. Se B. Broms, "IV Recognition of States", ss 47-48 ur International law: achievements and prospects, UNESCO Series, Mohammed Bedjaoui(ed), Martinus Nijhoff Publishers, 1991, ISBN 92-3-102716-6 [2]
  15. Thomas D. Grant, The recognition of states: law and practice in debate and evolution (Westport, Connecticut: Praeger, 1999), chapter 1.

Videre læsning

  • Chen, Ti-chiang. The International Law of Recognition, with Special Reference to Practice in Great Britain and the United States. London, 1951.
  • Crawford, James. The Creation of States in International Law. Oxford University Press, 2005. ISBN 0-19-825402-4, ss. 15–24.
  • Lauterpacht, Sir Hersch. Recognition in International Law. Cambridge, U.K., 1947.
  • Raič, D. Statehood and the Law of Self-determination. Martinus Nijhoff Publishers, 2002. ISBN 978-90-411-1890-5. s 29 (med reference til Oppenheim i International Law Vol. 1 1905 p110)
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Stat flertydig Ikke at forveksle med Nationalstat En suveraen stat ogsa kaldet selvstaendig stat selvstaendigt land uafhaengig stat eller eget land er en stat en entitet med et defineret territorium der udover intern og ekstern suveraenitet da man af Montevideo konventionen har en permanent befolkning en regering selvstaendighed fra andre stater og magter samt muligheden til at indga i relationer med andre suveraene stater 1 2 Den suveraene stat er ofte underforstaet at en stat der ikke er afhaengig af eller under forudsaetning af nogen anden magt eller stat 3 4 5 Mens en suveraen stat i abstrakte termer kan eksistere uden at blive anerkendt af andre suveraene stater er det ofte svaert for anerkendte stater at udove fuld traktatdannet magt og engagere sig i diplomatiske relationer til andre suveraene stater Indholdsfortegnelse 1 Definition 2 Anerkendelse 3 Referenser 4 Videre laesningDefinition RedigerIndtil 1800 tallet spredtes det racistiske begreb for en civilisationsstandard rutinemaessigt for at fastsla at nogle mennesker i verden var ubevidste eller ucivilicerede og havde uorganiserede samfund Den afspejlede og udgjorde den opfattelse at deres suveraenitet enten ikke fandtes overhovedet eller i det mindste at deres suveraenitet var af mindre betydning nar man sammenligner dem med civiliserede mennesker 6 Lassa Oppenheim sagde at der maske ikke fandtes er nogen forestilling hvis betydning er mere kontroversiel end suveraenitet Det er en ubestridelig forestilling fra det ojeblik den blev introduceret i statskundskab til denne dag aldrig har haft en nogen betydning som alle var enige om 7 Suveraenitet har faet en anden betydning i og med at princippet om selvbestemmelse og forbuddet mod trusler og magtanvendelse har udviklet sig som jus cogens normer for moderne international ret FN pagten konventionen om staters rettigheder og forpligtelser og regionale internationale organisationers chartre giver udtryk for at alle stater er juridisk ligevaerdige og har de samme rettigheder og forpligtelser baseret pa det faktum at deres eksistens som personer i henhold til international lov 8 9 Nationers ret til at bestemme deres egen politiske status og udove permanent suveraenitet inden for graenserne af deres territoriale jurisdiktioner er anerkendt af de fleste 10 11 12 Vanligvis anvendes termerne land nation og stat som om de var synonyme men der er nogle forskelle kilde mangler Nation betegner et folk der er troes eller anses for at dele lige vaner oprindelse og historie Faelles sprog og etnicitet er ofte vigtige men ikke nodvendige faktorer Adjektiverne national og international bruges dog ofte for at referere til sporgsmal som gaelder strengt suveraene stater som i national hovedstad international lov Med indflydelse fra styrende magt eller en anden gruppe samt gennem blandede aegteskab er der historisk set undertiden sket forskydning til andre sprog eller religioner end den oprindelige hvilket kan have medfort en selvidentifikation i flere nationer f eks joder i Tyskland i 1800 tallet slovakker og serbere i Ungarn samt emigranter til USA til og med nationalisme for en stat som ikke engang er ens oprindelige Stater med en befolkning som har flere sprog kan ogsa have en nationsopfattelse f eks Schweiz og Canada Stat refererer til den bestand af styrende og stottende institutioner som har suveraenitet over et bestemt territorium og dets befolkning uanset statsform Statens forfatning er gyldig for alle som bor pa dets territorium Nationalstaten er et begreb at en national gruppe isaer med faelles kultur og faelles sprog eller anden faelles national identitet skal have suveraenitet over det territorium hvor de af haevd med historisk begrundelse er i flertal folkesuveraenitetsprincippet Land refererer til det geografiske territorium som kontrolleres af en stat eller bebos af en bestemt nation og graenserne sammenfalder ikke altid For eksempel er Kurdistan i ojeblikket ikke sin egen stat Anerkendelse RedigerAnerkendelse af stater tyder pa en suveraen stats beslutning om at behandle en anden entitet som en suveraen stat 13 Der findes ingen bindende definition over alle medlemmer af det nationale faellesskab for gaeldende kriterier til statsdannelse I faktisk praksis er kriterierne hovedsageligt politiske og ikke lovlige 14 I folkeretten findes der dog flere teorier om hvornar en stat bor anerkendes som suveraen 15 Ikke sjaeldent naevnes evnen til faktisk at vaere i stand til at regere over sit territorium En stat som tidligere har vaeret anerkendt mister typisk ikke sin status som stat selv om den mister sin suveraenitet gennem besaettelse af en fremmed magt eller sin organisation gennem eksempelvis ved borgerkrig Der kan dog vaere vanskeligheder angaende hvilken entitetens retmaessige internationale repraesentant skal vaere De allierede havde relationer med Akse besatte landes tidligere regeringer i eksil mens Aksemagterne havde det med respektive magthavende aksemagtsvenlige regimer i stedet Der findes endda stater som fungerer de facto men ikke anerkendes de jure i mange lande Se Liste over selvstaendige stater og Liste over ikke anerkendte staterReferenser Rediger Shaw Malcolm Nat han 2003 International law Cambridge University Press s 178 artikel 1 i Montevideo konventionen om rettigheder og pligter for 1933 formulerer kriterierne som en suveraen stat skal opfylde i henhold til folkeretten Den mener at staten som en international person skal have folgende kvalifikationer a en fast befolkning b et afgraenset omrade c regering og d at indga relationer med andre stater Jasentuliyana Nanda Siri red 1995 Perspectives on International Law Kluwer Law International s 20 So far as States are concerned the traditional definitions provided for in the Montevideo Convention remain generally accepted Wheaton Henry 1836 Elements of international law with a sketch of the history of the science Carey Lea amp Blanchard s 51 A sovereign state is generally defined to be any nation or people whatever may be the form of its internal constitution which governs itself independently of foreign powers Sovereign http dictionary reference com browse sovereign The American Heritage Dictionary of the English Language 4th udgave Houghton Mifflin Company 2004 Hentet december 5 2010 adj 1 Self governing independent a sovereign state b cite book b Tjek url hjaelp Sovereign The New Oxford American Dictionary 2 udgave Oxford University Press 2005 ISBN 0 19 517077 6 adjective attrib of a nation or state fully independent and determining its own affairs a sovereign democratic republic b cite book b Ukendt parameter issue type ignoreret hjaelp Ralph Wilde From trusteeship to self determination and back again the role of the Hague Regulations in the evolution of international trusteeship and the framework of rights and duties of occupying powers 2009 31 Loy L A Int l amp Comp L Rev 85 sid 94 1 1 Lassa Oppenheim International Law 66 Sir Arnold D McNair ed 4 e udgave 1928 There exists perhaps no conception the meaning of which is more controversial than that of sovereignty It is an indisputable fact that this conception from the moment when it was introduced into political science until the present day has never had a meaning which was universally agreed upon Chapter IV Fundamental Rights and Duties of States Charter of the Organization of American State Secretariat of The Organization of American States 21 november 2010 Draft Declaration on Rights and Duties of States PDF UN Treaty Organization udgivet 21 november 2010 1949 Arkiveret fra originalen PDF 14 maj 2011 General Assembly resolution 1803 XVII of 14 December 1962 Permanent sovereignty over natural resources United Nations 21 november 2010 Arkiveret fra originalen 18 februar 2011 Hentet 3 oktober 2018 Schwebel Stephen M The Story of the U N s Declaration on Permanent Sovereignty over Natural Resources 49 A B A J 463 1963 International Covenant on Civil and Political Rights United Nations 21 november 2010 Arkiveret fra originalen 5 juli 2008 Hentet 3 oktober 2018 Recognition Encyclopedia of American Foreign Policy Se B Broms IV Recognition of States ss 47 48 ur International law achievements and prospects UNESCO Series Mohammed Bedjaoui ed Martinus Nijhoff Publishers 1991 ISBN 92 3 102716 6 2 Thomas D Grant The recognition of states law and practice in debate and evolution Westport Connecticut Praeger 1999 chapter 1 Videre laesning RedigerChen Ti chiang The International Law of Recognition with Special Reference to Practice in Great Britain and the United States London 1951 Crawford James The Creation of States in International Law Oxford University Press 2005 ISBN 0 19 825402 4 ss 15 24 Lauterpacht Sir Hersch Recognition in International Law Cambridge U K 1947 Raic D Statehood and the Law of Self determination Martinus Nijhoff Publishers 2002 ISBN 978 90 411 1890 5 s 29 med reference til Oppenheim i International Law Vol 1 1905 p110 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Suveraen stat amp oldid 11500540