| Benelux-landenes historie | ||
| Friesland | 1384 1482 Burgundiske Nederlande | Rigsstift Thorn |
| 1482 1581 / 1795 Habsburgske Nederlande/De sytten provinser | ||
| 1556 1713 Spanske Nederlande | ||
| 1588 1795 Republikken af de syv forenede Nederlande | 1581 - 1713 Sydlige Nederlande | |
| 1713 1795 Østrigske Nederlande (1790 1795) Forenede Nederlandske Stater | ||
| 1795 1801 Bataviske Republik | 1795 1804 Første franske republik | |
| 1801 1806 Bataviske Rigsfællesskab | ||
| 1804 1815 Første franske kejserrige | ||
| 1806 1810 Kongeriget Holland | ||
| 1810 1813 Første franske kejserrige | ||
| 1813 1815 Fyrstendømmet De Forenede Nederlande | ||
| 1815 1830 Forenede Kongerige Nederlandene | 1815 1867 Storhertugdømmet Luxemburg | |
| 1830 Nederlandene | 1830 Belgien | (Det Tyske Forbund) |
| 1867 Luxembourg
|
De Spanske Nederlande var navnet på den del af det historiske Nederlandene, der efter delingen af landet i 1581 opstod mod syd og dækkede nogenlunde det nuværende Belgien. Landet eksisterede, til Nederlandene igen blev samlet efter Wienerkongressen i 1815.
Spanske Nederlande kendes også under navnet de Østrigske Nederlande og de Sydlige Nederlande i senere perioder af landets eksistens.
Historie Rediger
I 1482 havde Filip 1. af Kastilien arvet Nederlandene efter sin mor. Filip var hertug af Burgund og af den habsburgske slægt. Han blev senere kortvarigt konge af Spanien, og efterhånden blev den spanske styre af Nederlandene en belastning. Dette skyldtes dels en hård beskatning, dels en modvilje i dele af Nederlandene mod den katolske intolerance. Den nordlige del af riget gjorde derfor oprør og blev selvstændige i 1581.
Derefter blev den sydlige del kaldt De Spanske Nederlande. Området blev styret af en statholder for den spanske konge. Efter den spanske arvefølgekrig i starten af det 18. århundrede overgik landet til østrigsk styre (og blev følgelig kaldt De Østrigske Nederlande) i 1713. Østrigerne fik problemer med at styre området, og i 1790 havde østrigerne reelt mistet kontrollen efter et oprør, der skabte en kortvarig belgisk stat. Østrigerne genvandt herredømmet, men måtte allerede i 1794 afgive landet til franske revolutionære, der midlertidigt sad på magten, indtil Wienerkongressen efter Napoleonskrigene skabte plads til at genforene landet i et samlet Nederland.