www.wikidata.da-dk.nina.az
For alternative betydninger se Luxembourg flertydig Se ogsa artikler som begynder med Luxembourg Luxembourg officielt Storhertugdommet Luxembourg letzeburgsk Groussherzogtum Letzebuerg fransk Grand Duche de Luxembourg tysk Grossherzogtum Luxemburg er en indlandsstat i Vesteuropa Det graenser til Belgien mod nord og vest Tyskland mod ost og Frankrig i syd Luxembourg har et indbyggertal pa 626 108 1 og et areal pa 2 586 kvadratkilometer hvilket gor den til en af de mindste suveraene stater i Europa Storhertugdommet Luxembourg fr Grand Duche de Luxembourg de Grossherzogtum Luxemburg lux Groussherzogtum LetzebuergFlag NationalvabenMotto Mir welle bleiwe wat mir sinn Letzeburgsk Vi onsker at forblive det vi er Nationalmelodi Ons HeemechtHovedstadog storste byLuxembourg49 36 N 06 07 O 49 600 N 6 117 O 49 600 6 117Officielle sprogFransk tysk letzeburgskRegeringsformParlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki Storhertug liste Henri af Luxembourg fra 2000 Premierminister liste Xavier BettelUafhaengighed Erklaeret9 juni 1815 Anerkendt1839 og 1867Areal Total2 586 km2 Vand UbetydeligtBefolkning Anslaet660 809 2023 Taethed255 km2ValutaEuro1 a href ISO 4217 html title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 1 CET SommertidUTC 2 CEST Kendings bogstaver bil LLuftfartojs registreringskodeLXInternetdomaene luTelefonkode 352ISO 3166 kodeLU LUX 4421 For 1999 Luxembourgske franc Nationalvabnet er gengivet med henvisning til www Vector Images com Benelux landenes historie vdrFriesland1024 1528Stift UtrechtGroningen amp Ommelanden1339 1543Hertugdommet Geldern 1384 1482Burgundiske Nederlande Rigsstift ThornGrevskab Horn0 980 1795Fyrstbispedommet LiegeFyrstendommetStavelot MalmedyhertugdommeBouillon1482 1581 1795 Habsburgske Nederlande De sytten provinser1556 1713Spanske Nederlande1588 1795Republikken af de syv forenede Nederlande 1581 1713Sydlige Nederlande1713 1795Ostrigske Nederlande 1790 1795 Forenede Nederlandske Stater1795 1801Bataviske Republik 1795 1804Forste franske republik1801 1806Bataviske Rigsfaellesskab1804 1815Forste franske kejserrige1806 1810Kongeriget Holland1810 1813Forste franske kejserrige1813 1815Fyrstendommet De Forenede Nederlande1815 1830 Forenede Kongerige Nederlandene 1815 1867 StorhertugdommetLuxemburg1830 Nederlandene 1830 Belgien Det Tyske Forbund 1867 LuxembourgOfficielle sprog er i dag fransk Letzeburgsk et med tysk beslaegtet sprog og tysk Indtil 1945 var tysk det eneste officielle sprog men ved 2 Verdenskrigs afslutning blev ogsa fransk et officielt sprog Fra 1984 blev det lokale sprog letzeburgsk et officielt sprog og der blev nu lavet et officielt skriftsprog til det der hidtil var betegnet som en tysk dialekt I grundskolen bh 6 klasse tales letzeburgsk og skrives tysk mens der traditionelt er mange gymnasieskoler 7 12 klasse hvor undervisningen foregar pa fransk Indholdsfortegnelse 1 Forfatning 2 Historie 3 Landets delinger 4 Geografi 5 Administrativ inddeling 6 Indenrigspolitisk situation 7 Demografi 8 Okonomi 9 Turisme 10 Transport og infrastruktur 11 Referencer 12 Eksterne henvisningerForfatning RedigerLuxembourg er et konstitutionelt monarki Den udovende magt ligger hos storhertugen og regeringen den lovgivende magt hos Deputeretkammeret Et statsrad med 21 medlemmer sammensat af repraesentanter fra forskellige sektorer af samfundet og udpeget af storhertugen fungerer som radgivende organ Statsradets udtalelser skal indhentes af Parlamentet ved udarbejdelse af lovforslag Historie Rediger Uddybende artikel Luxemburgs historie Indtil 1815 var Luxembourg et hertugdomme under skiftende overhojhed Ved Wienerkongressen i 1815 blev det formelt uafhaengigt og det blev et storhertugdomme under Vilhelm 1 af Nederlandene De var i personalunion det fortsatte til 1890 da Nederlandene fik en kvindelig tronfolger hvilket ikke var foreneligt med Luxembourgs grundlov Her valgtes Adolf 1 af Luxembourg til storhertug Under Wienerkongressen blev Luxembourg et konstitutionelt monarki Luxembourg var besat af tyske tropper under 1 verdenskrig og 2 verdenskrig Landets delinger RedigerTidligere havde Luxembourg et betydeligt storre areal end i dag Siden 1650 er landet blevet delt tre gange Forste deling fandt sted ved Pyrenaeerfreden i 1659 Her fik Frankrig de sydlige dele af landet Anden deling fandt sted pa Wienerkongressen i 1815 Her fik den preussiske Rhinprovins store landomrader mod nordost og mindre omrader mod ost mens Holland fik mindre omrader mod nord Endelig fik Frankrig et lille omrade mod sydvest Tredje deling fandt sted i 1839 Her fik Belgien de vestlige to tredjedele af Luxembourg Geografi Rediger Uddybende artikler Luxembourgs distrikter og Luxembourgs kantoner Terraenet er i nord et op til 500 m hojt plateauland bestaende af devonskifer som er dybt nedskaret af floder og daekket af skov Det taetbefolkede Gutland mod syd udgor en del af terrasselandet til Lorraine Der er tempereret fastlandsklima og den naturlige plantevaekst er lovskov med bog og eg Der er fortrinsvis landbrug i Moseldalen hvor der dyrkes korn kirsebaer blommer nodder og vin Luxembourg er okonomisk domineret af metal cement og gummiindustri samt handel Administrativ inddeling Rediger Luxembourgs tre distrikter Landet er opdelt i tre distrikter Diekirch Grevenmacher og Luxembourg med tolv kantoner og 102 kommuner 1 januar 2018 12 af dem har status af by Kommunerne er uafhaengige organer som er underkastet lovpligtig kontrol af den af storhertugen udnaevnte distriktskommissaer Byen Luxembourg er hovedstad i storhertugdommet og saede for regeringen Byen har udviklet sig til et af de finansielle centre i Europa byen har 161 banker heraf 48 tyske Indenrigspolitisk situation RedigerDe 60 mandater i Parlamentet er efter valget 7 6 2009 fordelt pa Kristelig sociale parti CSV 26 Socialdemokratiet LSAP 13 Demokratiske parti DP liberal 9 De Gronne dei Greng 7 Hojreflojsparti ADR 4 Venstrepartiet dei Lenk socialistisk 1Luxembourg er praeget af stor politisk stabilitet Der har vaeret borgerlig ledelse siden indforelse af parlamentarisk demokrati CSV har hele tiden vaeret storste parti og bortset fra en periode i 70 erne med liberalt styre regeringsforende Socialdemokratiet bliver betragtet som storste venstreorientrede parti Demografi RedigerAf landets 502 066 indbyggere officielt skon jan 2010 bor ca 92 000 i selve Luxembourg By og det umiddelbare opland 43 1 2010 af landets indbyggere er udenlandske statsborgere mens 56 9 2010 regnes for at vaere etniske luxembourgske statsborgere I Luxembourg by kommune er der et flertal af udlaendinge pa ca 55 Det gor Luxembourg til det land i EU med det hojeste antal bosiddende udlaendinge I alt er der jf Den Danske Ambassade i Luxembourg bor godt 2 000 danske statsborgere i Luxembourg oktober 2008 Okonomi Rediger Uddybende artikel Luxembourgs okonomi Luxembourg er et velfaerdssamfund med udstrakte forsikringsfinansierede sociale ydelser Lon og pensionsniveauet i Luxembourg er hojt og der er ikke store sociale forskelle i landet Levestandarden er blandt de hojeste i verden Okonomisk vaekst i 2006 pa 6 2 og inflation pa 2 7 En statsgaeld pa 6 0 af BNP 2005 hvoraf praktisk taget ingen til udlandet EUR 30 mio i 2005 Arbejdsloshed pa 4 1 af den erhvervsaktive del af befolkningen Finanssektoren er den vaesentligste forudsaetning for landets velfaerd I nogen omfang transport og kommunikationssektoren Der er et stort importoverskud pa varehandelen med samhandlen med omverdenen koncentreret pa Belgien Tyskland og Frankrig Overskud pa betalingsbalance pa grund af stort overskud pa tjenesteydelsesbalancen Luxembourg har en stor variation inden for finanssektoren og i mindre grad inden for erhvervslivet som helhed Turisme RedigerEn af de store attraktioner er naturen i La Petite Suisse omkring Grundhof og Berdorf med dybe slugter og store klipper Vianden og Esch sur Sure er ogsa populaere udflugtsmal Transport og infrastruktur RedigerDer er cirka 146 km motorvej i Luxembourg Flest i den sydlige del af landet med centrum omkring Luxembourg by Hovedvejene binder de storre byer sammen Der er en stor international lufthavn i Luxembourg Der er fa andre flyvepladser Havne er der relativt fa af i Luxembourg I den ostlige del af landet samt ved floden Sure findes der sma lystbadehavne Togene udgor en vaesentlig del af den offentlige transport i landet og rutenettet er veludbygget Den storste station er Luxembourgs hovedbanegard Luxembourg har som det eneste land i verden gratis offentligt transport som bade gaelder bus tog og tram Hvis man rejser med tog til de omkring liggende lande sa koster det dog penge Referencer Rediger https www eu dk da fakta og tal statistik indbyggere og areal 2020 Statistics Portal Luxembourg Retrieved 12 July 2012 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Luxembourg Luxembourgs Turistbureau Arkiveret 2 maj 2016 hos Wayback Machine Rejsereportage fra Flensborg AvisKoordinater 49 46 N 6 08 O 49 77 N 6 13 O 49 77 6 13 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Luxembourg amp oldid 11222963