www.wikidata.da-dk.nina.az

Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden

Vendere

Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden. Venderne var således aldrig et enkelt folkeslag, men var en betegnelse for germanernes slavisk talende naboer. I skandinavisk sammenhæng brugtes betegnelsen vendere primært i middelalderen om de slaviske folk som boede på de sydlige østersøkyster, i nutidens Tyskland og Polen, men i Det tysk-romerske Rige brugtes betegnelsen "wend" om alle vestslaver inden for rigets grænser.

Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169.

I Dansk historieskrivning kendes venderne mest som et fjendebillede, da de i middelalderen ofte foretog krigstogter imod de danske øer, ligesom danske konger ofte foretog togter imod venderne. Særlig berømt i dansk tradition er Valdemar den Store og Biskop Absalons succesfulde erobringstogt mod venderne på Rügen og erobringen af deres borg Arkona.

Historie Rediger

Jordanes beskrev i 500-tallet en stamme af Venethi der bor ved Wisła-flodens kilde og det antages ofte at disse er de samme som de senere vendere. De hører til en større gruppe af slaviske stammer som blev beskrevet som boende i Donau-egnene og omkring Karpaterne.

Kort efter brød avarerne fra Ungarn frem til Thüringen; gammel tysk overlevering antyder, at slaverne, der ved kejser Justinians Donau-fæstninger spærredes ude fra Balkanhalvøen, nu bevægede sig nord på fra Ungarn over de af "hunnerne" (det vil sige avarerne) ødelagte egne og drev de tiloversblevne (germanske) indbyggere vestpå. En lignende forbindelse mellem avarere og slavere forekom også i Østrig. Således erobrede venderne og deres frænder i kort tid strækningen fra Weichsel til hinsides Elben. Deres vestligste forposter slog sig ned ved Mains og Wesers øvre løb, og spredte nybygder er måske nået helt over til Rhin-egnene.

Forholdet til såvel det tysk-romerske rige som det spirende danske kongerige synes at have varieret. Således fortæller Saxo eksempelvis, at de pommerske vendere deltog på dansk side under Harald Hildetand i Bråvallaslaget i midten af 700-tallet.

Kejser Karl den Store gav Holstens østlige del til den vendiske stamme obotritterne i 804, formentlig som et led i kejserens strid med sakserne. Men som et led i den kristne kirkes missionsbud gik kejserriget snart efter over til aggression mod venderne.

Missionsvirksomhed, sørøveri og korstog Rediger

Under Henrik Fuglefænger led venderne det første store nederlag i 928-929, og fra nu af oprettedes langs hele grænsen tyske markgrevskaber, der skridt for skridt gnavede sig ind på livet af venderne. Talrige opstande fulgte, og kampen førtes på begge sider med stor grusomhed, uden at venderne samlet lod sig kristne.

Efter et succesfuldt oprør mod den tyske kejser i 983 synes forholdet til såvel saksere, daner og polakker endvidere at være blevet værre, og i middelalderen kendes de primært – igen fra Saxo – som hedenske sørøvere i Østersøen.

I årene fra 1028 til 1035 havde abotriterfyrsten Godskalk politisk asyl hos Knud den Store i Danmark. Efterfølgende vendte han tilbage med dansk støtte og dræbte sin rival Ratibor. Som hævn invaderede Ratibors sønner med en stor hær Sønderjylland i 1043, men blev slået ved slaget på Lyrskov Hede i 1043. Godskalk giftede sig senere med en datter af Svend Estridsen, Sigrid Svendsdatter. Svend var blandt andet i 1053 sammen med Bernhard af Sachsen Godskalk behjælpelig under et hærtog mod den slaviske stamme circipanerne. Godskalk blev imidlertid dræbt under et oprør i 1066 ledet af den vagriske stammefyrste Kruto, og Sigrid søgte med sønnen Henrik asyl i Danmark. Som led i oprøret blev tyske præster og markgrever dræbt eller fordrevet.

Fjendtlighederne førte til flere korstog fra både tysk og dansk side, og allerede i 1068/69 indtog og ødelagde en tysk hær helligdommen ved Rethra (eller Radegast).

Fra Rügen hærgede venderne nu på Østersøens kyster, men i 1090 kunne Henrik vende tilbage til sit hjemland, støttet af den danske flåde, for at genvinde magten. I 1093 blev Kruto slået ihjel, og Henrik åbnede nu mulighed for at genindføre kristendommen, oprette et eget møntvæsen, opkræve skatter samt forbedre landbruget. Blandt andet lod Henrik opføre en kirke i Gammel Lübeck, men synes ellers at have været tilbageholdende i kristningen af landet, måske på grund af faderens skæbne.

Henrik regerede indtil 1127 og blev efter sin død afløst af sin fætter Knud Lavard som Knjas (knees, fyrste), og Lavard herskede frem til sin død i 1131. I 1135 nåede en vendisk flåde helt op til Sydnorge, hvor den ødelagde den rige handelsstad Konungahella, nu Kungälv.

Korstogene i 1100-tallet Rediger

Opłakane apostolstwo, korstoget mod de hedenske venderne i 1147, polsk historiemaleri af Wojciech Gerson.

Formentlig i 1136 foretog Erik Emune et angreb på Rygen, hvor indbyggerne i Arkona måtte købe sig fred ved at gå over til kristendommen. De fik dog lov til at beholde deres gamle afgudsbilleder, ifølge Saxo fordi, de hævdede at de forestillede Sankt Vitus (med andre ord: Svantevit). Erik Emune lod dem døbe og gav dem en præst, men ifølge Saxo vendte rygenboerne straks ryggen til kristendommen, da kongen og biskoppen havde forladt landet.

Kort efter, i 1147, gav Bernhard af Clairvaux sin tilslutning og tilskyndelse til, at korstog kunne foretages ikke blot til Det Hellige Land, men tillige til hedenske områder blandt andet ved Østersøen. Følgen var, at kong Valdemar den Store og biskop Absalon indledte deres korstog mod venderne.

Den endelige nedkæmpning af venderne foregik under ledelse af kong Valdemar den Store og biskop Absalon, hvis hærstyrker i 1168 erobrede og ødelagde vendernes helligdom for Svantevit ved Arkona, hvor venderne synes at have haft deres sidste uafhængige styrkepunkt. Derefter var Rügen dansk vasalstat frem til De Rügiske Arvefølgekrige 1325-26 som Pommern vandt. Staten omfattede både øen Rügen og et stykke af fastlandet. Kirkeligt stod den under Roskilde-bispen.

Selv efter indtagelsen af Arkona 1169 og den danske konges alliance med sakserne i Nordtyskland vedblev vendisk sørøveri med at være en trussel i de danske farvande. Som modforanstaltninger blev bavnesystemet og ledingsflåden udbygget, og slotte og vagttårne blev opført på Sprogø og ved de naturlige havne i Nakskov, Vordingborg, Korsør, København og så langt nordpå som Roskilde og Holbæk Fjorde. Orø i Holbæk Fjord havde et vagttårn med et bavnevarslingsanlæg, som kunne alarmere beboerne i de bagved liggende kystegne langt op ad Tuse Å og Lammefjorden. Holbæk Slot bevogtede selve Holbæk by.

Venderne optræder senere i middelalderen både som venner og fjender; som forbundsfæller da de i 1184 vandt et søslag ved Rügen over den mægtige hertug Bogislav. Så sent som i 1259 deltog fyrst Jaromar 2. af Rügen i interne danske stridigheder og overfaldt og plyndrede blandt andet København, hvilket Jarmers Tårn i dag står som et mindesmærke over.

Tysk overherredømme Rediger

Efter de store nederlag blev venderne gradvist germaniseret og assimileret i de tyske riger – og i kortere perioder ligeledes de danske og svenske. Heraf kommer danske og svenske kongers historiske påberåbelse af at være henholdsvis de venders og de goters konge (indtil 1972) og Götes och Vendes Konung (indtil 1973).

Et vendisk fyrstehus holdt sig i Forpommern, et andet i Bagpommern, et tredje i Mecklenburg, hvor det blev siddende lige til revolutionen i 1918 som herre til den vendiske krone. Men hvad enten herskerne var indfødte eller indvandrede, så var de snart lige enige om at hylde tysk sprog og kultur; en fyrst Vizlav af Rügen optrådte som tysk minnesanger; tyske håndværkere og agerbrugere indkaldtes i massevis, og venderne trængtes tilbage som foragtede barbarer. Lavsskråerne udelukkede regelmæssig folk af "vendisk eller anden uærlig æt"; endnu i 1752 udstødtes en tøjmager i Neumark af sit lav, fordi hans kones bedstemoder skulle stamme fra vendere. Således fortyskedes venderne efterhånden. I 1407 skal på Rügen den sidste vendisk talende person være død. Indtil 13-1400-tallet var venderne i Øvre Sachsen endnu så talrige, at der holdtes retspleje på vendisk (indtil ca. 1300 i Anhalt, indtil 1378 omkring Leipzig, indtil 1424 i Meissen); brugen af vendisk sprog afskaffedes i Leipzig, siger en krønike, fordi rådsherrerne havde fattet "had og væmmelse" derimod. Indtil 1700-tallets slutning taltes der endnu vendisk i Hannover øst for Lüneburg.

Senere trængte fortyskningen igennem overalt undtagen i Lausitz; her taltes endnu vestslavisk af ca. 100.000 personer. Disse sidste vendere, de såkaldte sorbere, lå tilbage som en lille rest i det tyske folkehav, fuldstændig afskåret fra deres stammefrænder i Polen og Böhmen. Vendernes åndelige centrum fandtes i deres sprogområdes sydlige udkant, i den næsten helt tyske by Bautzen. Her grundedes i 1847 en nationalforening (Mačica serbska), der udgav et litterært tidsskrift og et folkeligt ugeblad for Øvrelausitz, mens et ugeblad for Nedrelausitz udkom i Kottbus. Vendernes ivrigste foregangsmand var Joh. Ernst Schmaler (Šmolar) i Bautzen (1816—84), deres mest kendte digtere Andr. Seiler (Zejler) og J. Cišinski (Jakob Bart); deres senere leder var Ernst Mucke (Muka).

I dag er der kun to slaviske grupper, der regnes som vendere: sorberne i Lausitz (østlige Tyskland) og kasjuberne i Pommern (nordlige Polen).[kilde mangler]

Vendernes guder Rediger

En vendisk præst af førkristne Svantevit afbildet på en sten fra det vendiske Arkona, i dag i Altenkirchen. Svantevit var krigsgud i slavisk mytologi og fader til alle andre guder.

Inden de blev kristne, havde venderne deres egne guder. De er beskrevet hos Saxo i hans fremstilling af Arkona-togtet i 1169. Det hedder om Svantevit:

Et tredje gudehov var tilegnet Porevit: "Han var afbildet med fem hoveder men uden våben. Da han så var hugget om, kom raden til Porenuts hov. Hans støtte havde fire ansigter; et femte bar han på brystet.." Endnu en guddom hed Triglaf.

Litteratur Rediger

Vendernes litteratur er mest religiøs og folkelig oplysende; dens ældste mindesmærke er en katolsk bønnebog fra 1512.

Bebyggelse Rediger

Elbslavisk bebyggelse med anløbsbro i egnsmuseet i Oldenburg in Holstein (ca. 7 - 800 tallet).

Typisk for bebyggelsesformen hos vendere var runde landsbyer. Denne i middelalderen under intern kolonisering fremkomne landsbyform har en hesteskoformet arrangement af gårde og jordstykker. Området med rundbyer strækker sig båndformet mellem Østersøen og Erzgebirge i den tidligere kontaktzone mellem tyskere og slaver. De bedst bevarede runde landsbyer ligger i økonomisk tilbagestående region i det hannoveranske Wendland. De slaviske bosættelser før rundbyerne er endnu utilstrækkeligt udforsket arkæologisk.

Vendiske spor i Danmark Rediger

Enkelte vendere har slået sig ned på de danske øer og oprettet egne handelspladser og landsbyer. Landsbyer på Lolland, som ender på -itse, som Tillitse, Binitse og Kuditse, på Falster Jerlitse og Korselitse samt Fribrødre Å (oprindeligt Pribrød, af vendisk pry = ved og brod = vadested) synes at have navne af vendisk oprindelse. Formentlig gælder det samme Kramnitse. Stednavnene Vindeby og Vindemark samt navne på Vindbyholt, Vindeballe, Vinde Helsinge, Vindelev (ved Vejle), Vindeltorp, Vindelholme på Ærø Tåsinge, Langeland Lolland-Falster samt Sydsjælland er navne, som menes givet af vendernes danske naboer.

Der kendes flere Vindeby-steder i de syddanske kystegne (henholdsvis på Tåsinge, Langeland, Lolland), og fra Lolland-Falster er optegnet stednavne, heraf mange marknavne, der viser slavisk-vendisk sprogbrug. Fordelingen af dette navnestof viser tillige, at de vendiske indvandrere har bosat sig side om side med danskerne – ikke i særlige kolonier. Ved Fribrødre Å er fundet spor af et vendisk snekkeværft.

Det mest brugte vendiske personnavn i Danmark er Preben, der kom med slægten Podebusk, som er en gren af en vendisk fyrsteslægt på Rügen. Prebens slaviske form er Pritbor. Fra 1395 kender vi Pritbiorn van Pudbuz (= Preben Podebusk).

Noter Rediger

  1. ^ Curta, F. (1999). Hiding Behind a Piece of Tapestry: Jordanes and the Slavic Venethi. Jahrbücher Für Geschichte Osteuropas, 47(3), neue folge, 321-340.
  2. Florin Curta: The Making of the Slavs: History and Archaeology of the Lower Danube Region, c.500–700. 2001; Cambridge University Press
  3. ^ Schütte, G.: Vender i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)
  4. Ifølge Gesta Danorum af Saxo, Knytlingesaga og Heimskringla, alle tre nedskrevet i 1200-tallet.
  5. ^ Nielsen, s. 76
  6. ^ Lind, s.89
  7. ^ Schütte, G.: Vender i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)
  8. her citeret efter Jansen, s. 3-5
  9. Jansen, s. 5
  10. Hardt, Matthias: "Das „slawische Dorf“ und seine kolonisationszeitliche Umformung nach schriftlichen und historisch-geographischen Quellen." i: Siedlungsforschung. Archäologie – Geschichte – Geographie 17; 1999, s. 269–291 (tysk)
  11. Madsen, s. 8
  12. Strid om Kramnitse - og de andre itser
  13. Kristian Hald: Personnavne i Danmark – middelalderen (s.38-39), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974
  14. Bent Jørgensen: Danske stednavne, 3. udg., Gyldendal 2008.
  15. Madsen
  16. Kristian Hald: Personnavne i Danmark – middelalderen (s. 41)

Litteratur Rediger

  • Michael Andersen: "Ad Pommern til" (kronik i Skalk Nr. 2, 1992; s. 22-30)
  • Henrik M. Jansen: "Svendborgs Svantevit" (Skalk Nr. 2, 1990; s. 3-7)
  • John Lind: "Var valdemarstidens venderkorstog "topmålet af hylkeri"?" (i: Venderne og Danmark, s. 87-94)
  • Jan Skamby Madsen: "Snekkeværft" (Skalk Nr. 2, 1984; s. 3-9)
  • Henning Nielsen: "Sydvestsjælland og venderne" (i: Venderne og Danmark, s. 67-78)
  • Jørgen Skaarup: "Venderplagen" (Skalk Nr. 2, 1995; s. 5-10)

Eksterne henvisninger Rediger

Se også Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk der levede naer de germanske folk siden folkevandringstiden Venderne var saledes aldrig et enkelt folkeslag men var en betegnelse for germanernes slavisk talende naboer I skandinavisk sammenhaeng brugtes betegnelsen vendere primaert i middelalderen om de slaviske folk som boede pa de sydlige ostersokyster i nutidens Tyskland og Polen men i Det tysk romerske Rige brugtes betegnelsen wend om alle vestslaver inden for rigets graenser 1 2 Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169 I Dansk historieskrivning kendes venderne mest som et fjendebillede da de i middelalderen ofte foretog krigstogter imod de danske oer ligesom danske konger ofte foretog togter imod venderne Saerlig beromt i dansk tradition er Valdemar den Store og Biskop Absalons succesfulde erobringstogt mod venderne pa Rugen og erobringen af deres borg Arkona Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Missionsvirksomhed soroveri og korstog 1 2 Korstogene i 1100 tallet 1 3 Tysk overherredomme 2 Vendernes guder 3 Litteratur 4 Bebyggelse 5 Vendiske spor i Danmark 6 Noter 7 Litteratur 8 Eksterne henvisninger 9 Se ogsaHistorie RedigerJordanes beskrev i 500 tallet en stamme af Venethi der bor ved Wisla flodens kilde og det antages ofte at disse er de samme som de senere vendere 1 De horer til en storre gruppe af slaviske stammer som blev beskrevet som boende i Donau egnene og omkring Karpaterne Kort efter brod avarerne fra Ungarn frem til Thuringen gammel tysk overlevering antyder at slaverne der ved kejser Justinians Donau faestninger spaerredes ude fra Balkanhalvoen nu bevaegede sig nord pa fra Ungarn over de af hunnerne det vil sige avarerne odelagte egne og drev de tiloversblevne germanske indbyggere vestpa En lignende forbindelse mellem avarere og slavere forekom ogsa i Ostrig Saledes erobrede venderne og deres fraender i kort tid straekningen fra Weichsel til hinsides Elben Deres vestligste forposter slog sig ned ved Mains og Wesers ovre lob og spredte nybygder er maske naet helt over til Rhin egnene 3 Forholdet til savel det tysk romerske rige som det spirende danske kongerige synes at have varieret Saledes fortaeller Saxo eksempelvis at de pommerske vendere deltog pa dansk side under Harald Hildetand i Bravallaslaget i midten af 700 tallet Kejser Karl den Store gav Holstens ostlige del til den vendiske stamme obotritterne i 804 formentlig som et led i kejserens strid med sakserne Men som et led i den kristne kirkes missionsbud gik kejserriget snart efter over til aggression mod venderne 3 Missionsvirksomhed soroveri og korstog Rediger Under Henrik Fuglefaenger led venderne det forste store nederlag i 928 929 og fra nu af oprettedes langs hele graensen tyske markgrevskaber der skridt for skridt gnavede sig ind pa livet af venderne Talrige opstande fulgte og kampen fortes pa begge sider med stor grusomhed uden at venderne samlet lod sig kristne 3 Efter et succesfuldt opror mod den tyske kejser i 983 synes forholdet til savel saksere daner og polakker endvidere at vaere blevet vaerre og i middelalderen kendes de primaert igen fra Saxo som hedenske sorovere i Ostersoen I arene fra 1028 til 1035 havde abotriterfyrsten Godskalk politisk asyl hos Knud den Store i Danmark Efterfolgende vendte han tilbage med dansk stotte og draebte sin rival Ratibor Som haevn invaderede Ratibors sonner med en stor haer Sonderjylland i 1043 men blev slaet ved slaget pa Lyrskov Hede i 1043 4 Godskalk giftede sig senere med en datter af Svend Estridsen Sigrid Svendsdatter Svend var blandt andet i 1053 sammen med Bernhard af Sachsen Godskalk behjaelpelig under et haertog mod den slaviske stamme circipanerne Godskalk blev imidlertid draebt under et opror i 1066 ledet af den vagriske stammefyrste Kruto og Sigrid sogte med sonnen Henrik asyl i Danmark 5 Som led i oproret blev tyske praester og markgrever draebt eller fordrevet Fjendtlighederne forte til flere korstog fra bade tysk og dansk side og allerede i 1068 69 indtog og odelagde en tysk haer helligdommen ved Rethra eller Radegast Fra Rugen haergede venderne nu pa Ostersoens kyster men i 1090 kunne Henrik vende tilbage til sit hjemland stottet af den danske flade for at genvinde magten I 1093 blev Kruto slaet ihjel og Henrik abnede nu mulighed for at genindfore kristendommen oprette et eget montvaesen opkraeve skatter samt forbedre landbruget Blandt andet lod Henrik opfore en kirke i Gammel Lubeck men synes ellers at have vaeret tilbageholdende i kristningen af landet maske pa grund af faderens skaebne 5 Henrik regerede indtil 1127 og blev efter sin dod aflost af sin faetter Knud Lavard som Knjas knees fyrste og Lavard herskede frem til sin dod i 1131 I 1135 naede en vendisk flade helt op til Sydnorge hvor den odelagde den rige handelsstad Konungahella nu Kungalv Korstogene i 1100 tallet Rediger nbsp Oplakane apostolstwo korstoget mod de hedenske venderne i 1147 polsk historiemaleri af Wojciech Gerson Formentlig i 1136 foretog Erik Emune et angreb pa Rygen hvor indbyggerne i Arkona matte kobe sig fred ved at ga over til kristendommen De fik dog lov til at beholde deres gamle afgudsbilleder ifolge Saxo fordi de haevdede at de forestillede Sankt Vitus med andre ord Svantevit Erik Emune lod dem dobe og gav dem en praest men ifolge Saxo vendte rygenboerne straks ryggen til kristendommen da kongen og biskoppen havde forladt landet 6 Kort efter i 1147 gav Bernhard af Clairvaux sin tilslutning og tilskyndelse til at korstog kunne foretages ikke blot til Det Hellige Land men tillige til hedenske omrader blandt andet ved Ostersoen Folgen var at kong Valdemar den Store og biskop Absalon indledte deres korstog mod venderne 6 Den endelige nedkaempning af venderne foregik under ledelse af kong Valdemar den Store og biskop Absalon hvis haerstyrker i 1168 erobrede og odelagde vendernes helligdom for Svantevit ved Arkona hvor venderne synes at have haft deres sidste uafhaengige styrkepunkt Derefter var Rugen dansk vasalstat frem til De Rugiske Arvefolgekrige 1325 26 som Pommern vandt Staten omfattede bade oen Rugen og et stykke af fastlandet Kirkeligt stod den under Roskilde bispen Selv efter indtagelsen af Arkona 1169 og den danske konges alliance med sakserne i Nordtyskland vedblev vendisk soroveri med at vaere en trussel i de danske farvande Som modforanstaltninger blev bavnesystemet og ledingsfladen udbygget og slotte og vagttarne blev opfort pa Sprogo og ved de naturlige havne i Nakskov Vordingborg Korsor Kobenhavn og sa langt nordpa som Roskilde og Holbaek Fjorde Oro i Holbaek Fjord havde et vagttarn med et bavnevarslingsanlaeg som kunne alarmere beboerne i de bagved liggende kystegne langt op ad Tuse A og Lammefjorden Holbaek Slot bevogtede selve Holbaek by Venderne optraeder senere i middelalderen bade som venner og fjender som forbundsfaeller da de i 1184 vandt et soslag ved Rugen over den maegtige hertug Bogislav Sa sent som i 1259 deltog fyrst Jaromar 2 af Rugen i interne danske stridigheder og overfaldt og plyndrede blandt andet Kobenhavn hvilket Jarmers Tarn i dag star som et mindesmaerke over Tysk overherredomme Rediger Efter de store nederlag blev venderne gradvist germaniseret og assimileret i de tyske riger og i kortere perioder ligeledes de danske og svenske Heraf kommer danske og svenske kongers historiske paberabelse af at vaere henholdsvis de venders og de goters konge indtil 1972 og Gotes och Vendes Konung indtil 1973 Et vendisk fyrstehus holdt sig i Forpommern et andet i Bagpommern et tredje i Mecklenburg hvor det blev siddende lige til revolutionen i 1918 som herre til den vendiske krone Men hvad enten herskerne var indfodte eller indvandrede sa var de snart lige enige om at hylde tysk sprog og kultur en fyrst Vizlav af Rugen optradte som tysk minnesanger tyske handvaerkere og agerbrugere indkaldtes i massevis og venderne traengtes tilbage som foragtede barbarer Lavsskraerne udelukkede regelmaessig folk af vendisk eller anden uaerlig aet endnu i 1752 udstodtes en tojmager i Neumark af sit lav fordi hans kones bedstemoder skulle stamme fra vendere Saledes fortyskedes venderne efterhanden I 1407 skal pa Rugen den sidste vendisk talende person vaere dod Indtil 13 1400 tallet var venderne i Ovre Sachsen endnu sa talrige at der holdtes retspleje pa vendisk indtil ca 1300 i Anhalt indtil 1378 omkring Leipzig indtil 1424 i Meissen brugen af vendisk sprog afskaffedes i Leipzig siger en kronike fordi radsherrerne havde fattet had og vaemmelse derimod Indtil 1700 tallets slutning taltes der endnu vendisk i Hannover ost for Luneburg 3 Senere traengte fortyskningen igennem overalt undtagen i Lausitz her taltes endnu vestslavisk af ca 100 000 personer Disse sidste vendere de sakaldte sorbere la tilbage som en lille rest i det tyske folkehav fuldstaendig afskaret fra deres stammefraender i Polen og Bohmen Vendernes andelige centrum fandtes i deres sprogomrades sydlige udkant i den naesten helt tyske by Bautzen 3 Her grundedes i 1847 en nationalforening Macica serbska der udgav et litteraert tidsskrift og et folkeligt ugeblad for Ovrelausitz mens et ugeblad for Nedrelausitz udkom i Kottbus Vendernes ivrigste foregangsmand var Joh Ernst Schmaler Smolar i Bautzen 1816 84 deres mest kendte digtere Andr Seiler Zejler og J Cisinski Jakob Bart deres senere leder var Ernst Mucke Muka 7 I dag er der kun to slaviske grupper der regnes som vendere sorberne i Lausitz ostlige Tyskland og kasjuberne i Pommern nordlige Polen kilde mangler Vendernes guder Rediger nbsp En vendisk praest af forkristne Svantevit afbildet pa en sten fra det vendiske Arkona i dag i Altenkirchen Svantevit var krigsgud i slavisk mytologi og fader til alle andre guder Inden de blev kristne havde venderne deres egne guder De er beskrevet hos Saxo 8 i hans fremstilling af Arkona togtet i 1169 Det hedder om Svantevit Inde i huset stod et vaeldigt gudebillede langt storre end nogen mand og maerkeligt at se til med sine fire hoveder og fire halse hvoraf de to vendte fremad og de to bagud dog saledes at bade fortil og bagtil sa det ene hoved til hojre og det andet til venstre Skaegget var studset og haret var klippet sa det lod som kunstneren med vilje havde gengivet Rygboernes harsaet I hojre hand holdt han et horn prydet med flere slags malm som helligdommens praest arlih havde for skik at fylde med vin og af drikkens stand i hornet tog han varsel om det nye ars vaekst Den venstre arm holdt han bojet og satte handen ind i siden Kjortelen naede ham ned pa skinnebenene benene var skarne i en anden slags trae og sammenfojningen ved knaeene var sa godt gemt at man skulle se meget noje efter for at opdage stedet hvor de var faeldet ind en stotte af eg der hed Rygevit og som fra alle sider var ful og naragtig at skue thi svalerne havde bygget rede under hans ansigt og solet hele brystet til med deres skarn Han havde syv mandsasyn under en isse og lige sa mange virkelige svaerd med tilhorende skeder et ottende holdt han draget i hojre hand Et tredje gudehov var tilegnet Porevit Han var afbildet med fem hoveder men uden vaben Da han sa var hugget om kom raden til Porenuts hov Hans stotte havde fire ansigter et femte bar han pa brystet Endnu en guddom hed Triglaf 9 Litteratur RedigerVendernes litteratur er mest religios og folkelig oplysende dens aeldste mindesmaerke er en katolsk bonnebog fra 1512 7 Bebyggelse Rediger nbsp Elbslavisk bebyggelse med anlobsbro i egnsmuseet i Oldenburg in Holstein ca 7 800 tallet Typisk for bebyggelsesformen hos vendere var runde landsbyer Denne i middelalderen under intern kolonisering fremkomne landsbyform har en hesteskoformet arrangement af garde og jordstykker Omradet med rundbyer straekker sig bandformet mellem Ostersoen og Erzgebirge i den tidligere kontaktzone mellem tyskere og slaver De bedst bevarede runde landsbyer ligger i okonomisk tilbagestaende region i det hannoveranske Wendland De slaviske bosaettelser for rundbyerne er endnu utilstraekkeligt udforsket arkaeologisk 10 Vendiske spor i Danmark RedigerEnkelte vendere har slaet sig ned pa de danske oer og oprettet egne handelspladser og landsbyer Landsbyer pa Lolland som ender pa itse som Tillitse Binitse og Kuditse pa Falster Jerlitse og Korselitse samt Fribrodre A oprindeligt Pribrod af vendisk pry ved og brod vadested 11 synes at have navne af vendisk oprindelse Formentlig gaelder det samme Kramnitse 12 Stednavnene Vindeby og Vindemark 13 samt navne pa Vindbyholt Vindeballe Vinde Helsinge Vindelev ved Vejle Vindeltorp Vindelholme 14 pa AEro Tasinge Langeland Lolland Falster samt Sydsjaelland er navne som menes givet af vendernes danske naboer Der kendes flere Vindeby steder i de syddanske kystegne henholdsvis pa Tasinge Langeland Lolland og fra Lolland Falster er optegnet stednavne heraf mange marknavne der viser slavisk vendisk sprogbrug Fordelingen af dette navnestof viser tillige at de vendiske indvandrere har bosat sig side om side med danskerne ikke i saerlige kolonier Ved Fribrodre A er fundet spor af et vendisk snekkevaerft 15 Det mest brugte vendiske personnavn i Danmark er Preben der kom med slaegten Podebusk som er en gren af en vendisk fyrsteslaegt pa Rugen Prebens slaviske form er Pritbor Fra 1395 kender vi Pritbiorn van Pudbuz Preben Podebusk 16 Noter Rediger a b Curta F 1999 Hiding Behind a Piece of Tapestry Jordanes and the Slavic Venethi Jahrbucher Fur Geschichte Osteuropas 47 3 neue folge 321 340 Florin Curta The Making of the Slavs History and Archaeology of the Lower Danube Region c 500 700 2001 Cambridge University Press a b c d e Schutte G Vender i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1928 Ifolge Gesta Danorum af Saxo Knytlingesaga og Heimskringla alle tre nedskrevet i 1200 tallet a b Nielsen s 76 a b Lind s 89 a b Schutte G Vender i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1928 her citeret efter Jansen s 3 5 Jansen s 5 Hardt Matthias Das slawische Dorf und seine kolonisationszeitliche Umformung nach schriftlichen und historisch geographischen Quellen i Siedlungsforschung Archaologie Geschichte Geographie 17 1999 s 269 291 tysk Madsen s 8 Strid om Kramnitse og de andre itser Kristian Hald Personnavne i Danmark middelalderen s 38 39 Dansk historisk faellesforenings handboger Kobenhavn 1974 Bent Jorgensen Danske stednavne 3 udg Gyldendal 2008 Madsen Kristian Hald Personnavne i Danmark middelalderen s 41 Litteratur RedigerMichael Andersen Ad Pommern til kronik i Skalk Nr 2 1992 s 22 30 Henrik M Jansen Svendborgs Svantevit Skalk Nr 2 1990 s 3 7 John Lind Var valdemarstidens venderkorstog topmalet af hylkeri i Venderne og Danmark s 87 94 Jan Skamby Madsen Snekkevaerft Skalk Nr 2 1984 s 3 9 Henning Nielsen Sydvestsjaelland og venderne i Venderne og Danmark s 67 78 Jorgen Skaarup Venderplagen Skalk Nr 2 1995 s 5 10 Eksterne henvisninger RedigerDanske vendertogter ca 1100 1185 pa danmarkshistorien dk Carsten Selch Jensen Kurt Villads Jensen og John Lind red Venderne og Danmark Et tvaerfagligt seminar Anne Klammt og Sebastien Rossignol Hg Mittelalterliche Eliten und Kulturtransfer ostlich der Elbe Universitatsverlag Gottingen 2009 ISBN 978 3 941875 10 4 tysk N M Petersen De danskes toge til Venden En historisk fremstilling Kobenhavn 1838 39 Gudmund Schutte Vender i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1928 bind XXIV 1924 s 717f Johannes Steenstrup Venderne og den danske for Valdemar den Stores Tid i Indbydelsesskrift til Kjobenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation Kobenhavn 1900Se ogsa RedigerKasjubere Vendisk Abodrit Vendisk mytologi Hentet fra https da wikipedia org w index php title Vendere amp oldid 11409639