Rumænien

Rumænien (rumænsk: România ⁱ[romɨˈni.a]) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa. Landet grænser op til Sortehavet, Bulgarien, Ukraine, Ungarn, Serbien og Moldova. Landet har et areal på 238.391 km² (landareal 229.891 km²) og et tempereret-fastlandsklima. Arealmæssigt er Rumænien det niendestørste medlem af EU. Hovedstaden og den største by, Bukarest, er med sine 1.883.425 (20. oktober 2011) indbyggere den sjettestørste by i EU.For befolkningspyramider til 2100, se under Ukraine#Eksterne henvisninger.

Rumænien România (rumænsk)
Flag Nationalvåben
Nationalmelodi: Desteapta-te, române! '"Vågn op, rumænere!"
Nationaldag: Rumæniens store unionsdag (1. december)
Rumæniens placering  (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent  (grøn og mørkegrå) – i den Europæiske Union  (grøn)  –  [Forklaring]
Hovedstad og største by	Bukarest 44°25′N 26°06′Ø / 44.417°N 26.100°Ø / 44.417; 26.100
Officielle sprog	Rumænsk
Anerkendte mindretalsprog	Albansk Armensk Bulgarsk Græsk Italiensk Jiddisch Krimtatarisk Kroatisk Makedonsk Polsk Romani Russisk Rusinsk Serbisk Slovakisk Tjekkisk Tyrkisk Tysk Ukrainsk Ungarsk
Etnicitet (2011)	88,9% rumænere 6,1% ungarere 3,0% romaer 0,2% ukrainere 0,2% tyskere
Demonym	rumæner
Regeringsform	Unitær semi-præsidentiel republik
• Præsident	Klaus Johannis (fra 2014)
• Premierminister	Marcel Ciolacu (fra 2023)
Lovgivende forsamling	Parlament
• Overhus	Senat
• Underhus	Deputeretkammer
Dannelse
• Kongedømmet Dakien	168 f.Kr.
• Romersk erobring	106
• Folkevandringstiden	275 – 10. århundrede
• Første rumænske styreformer	10. århundrede – 1330
• Fyrstendømmet Valakiet	1330
• Fyrstendømmet Moldavien	1346
• Fyrstendømmet Transsylvanien	1570
• Første union under Michael den Tapre	1600
• Forenede Fyrstendømmer^a	24. januar 1859
• Uafhængighed fra det Osmanniske Rige	9. maj 1877 / 1878^b
• Kongeriget Rumænien	14. marts 1881
• Storunion^c	1. december 1918^d
Optaget i EU	1. januar 2007
Areal
• Total	238.397 km^2  (nr. 81)
• Vand (%)	3
Geografi
• Kystlinjer	225 km
• Grænser	2.844 km
• Nabolande	Ukraine, Moldova, Bulgarien, Serbien, Ungarn
Topografi
• Højeste punkt	Moldoveanu, 2.544 m.o.h.
• Længste floder	Donau, 2.860 km Olt (løber kun i Rumænien), 615 km
Befolkning
• Anslået 2017	19.638.000 (nr. 59)
• Folketælling 2011	20.121.641 (nr. 58)
• Tæthed	84,4/km^2  (nr. 117)
• Befolknings- tilvækst	-0,32 % per år (2016)
BNP (KKP)	Anslået 2017
• Total	470,312 mia. USD (nr. 42)
• Pr. indbygger	23.958 USD (nr. 61)
BNP (nominelt)	Anslået 2017
• Total	197,004 mia. USD (nr. 49)
• Pr. indbygger	10.097 USD (nr. 67)
Gini (2013)	34 (medium)
HDI (2015)	0,802 (meget høj) (nr. 50)
Valuta	Leu (RON)
Tidszone	UTC+2 (EET)
• Sommertid	UTC+3 (EEST)
Datoformat	dd.mm.åååå (AD)
Kører i	højre side af vejen
Kendings- bogstaver (bil)	RO
Luftfartøjs- registreringskode	YR
Internetdomæne	.ro^e
Telefonkode	+40
Skytshelgen	Apostlen Andreas
ISO 3166-kode	RO, ROU, 642
Foregående stat
Socialistiske Republik Rumænien	1947–1989
Det dobbelte valg af Alexandru Ioan Cuza i Moldavien og Valakiet (henholdsvis 5. og 24. januar 1859). Uafhængighed proklameret den 9. maj 1877, og internationalt anerkendt i 1878. Unionen af Rumænien med Bessarabien, Bukovina og Transsylvanien i 1918. Monarkiet blev afskaffet den 30. december 1947 ved udråbelsen af Folkerepublikken og blev ændret med en ny forfatning gennem vedtagelsen den 21. august 1965 som Den Socialistiske Republik. Den kommunistiske regering blev væltet den 22. december 1989, og en ny demokratisk regering blev indsat den 20. maj 1990, således at en ny demokratisk forfatning blev vedtaget den 21. november 1991. Rumænien tiltrådte EU den 1. januar 2007. Også .eu, som er delt med andre medlemsstater af EU.

Floden Donau, Europas næstlængste flod, strækker sig fra Tyskland i sydøstlig retning 2.857 km, hvor den løber gennem ti lande før den tømmes i Rumæniens Donaudelta. Karpaterbjergkæden, som krydser Rumænien fra nord til sydvest, markeres ved et af de højeste punkter, Moldoveanu, der er 2.544 meter.

Det moderne Rumænien voksede ud af territorierne i den antikke romerske provins Dacia, og blev dannet i 1859 gennem en personalunion, ofte kaldet De Forenede Fyrstendømmer, mellem de to Donaufyrstendømmer Moldavien og Valakiet. Den nye stat, der officielt blev døbt Rumænien i 1866, blev uafhængig fra det Osmanniske Rige i 1877. Ved enden på første verdenskrig forenedes Transsylvanien, Bukovina og Bessarabien med det suveræne kongerige Rumænien. Under anden verdenskrig var Rumænien allieret med Nazityskland mod Sovjetunionen, og kæmpede på Aksemagternes side frem til 1944, da landet i stedet gik over til De Allierede og efterfølgende blev besat af den Røde Hær. Rumænien mistede under krigen flere territorier, hvoraf Nordtranssylvanien blev returneret til landet efter krigens afslutning. Efter krigen blev Rumænien omdannet til den Socialistiske Republik Rumænien og blev medlem af Warszawapagten. Efter den rumænske revolution i 1989 begyndte landet en overgang til demokrati og kapitalistisk markedsøkonomi.

Efter en hastig økonomisk vækst i årene 2001-2008 og i 2017 har Rumænien i dag en økonomi, der hovedsageligt er baseret på tjenesteydelser, og er en producent og nettoeksportør af maskiner og elektrisk energi via firmaer såsom Automobile Dacia og OMV Petrom. Landet har været medlem af NATO siden 2004, og en del af EU siden 2007. Et stort flertal af befolkningen identificerer sig som østligt-ortodokse kristne og taler rumænsk, et af de romanske sprog, der nedstammer fra det vulgærlatin, der blev benyttet af Romerrigets soldater.

Etymologi

Navnet Rumænien stammer fra det latinske ord romanus, der betyder "borger af Rom". Den første kendte brug af benævnelsen blev set i det 16. århundrede, hvor det blev anvendt af italienske humanister, der rejste i Transsylvanien, Moldavien og Valakiet.

Neacșus brev fra 1521, det ældste overlevende dokument skrevet på rumænsk.

Det ældste kendte overlevende dokument skrevet på rumænsk, et brev fra 1521 kendt som "Neacșu fra Câmpulungs brev", er også kendt for at inkludere det første dokumenterede tilfælde af landets navn: Valakiet omtales som Țeara Rumânească (gammel stavemåde for "Det Rumænske Land"; țeara fra Latin terra, "land"; nuværende stavemåde: Țara Românească).

De to staveformer: român og rumân blev anvendt i flæng indtil sociolingvistiske udviklinger i det sene 17. århundrede førte til semantisk differentiering af de to former: rumân kom til at betyde "træl" (bogstaveligt talt "bondemand" ), mens român beholdt den oprindelige etnolingvistiske betydning. Efter afskaffelsen af livegenskabet i 1746 begyndte ordet rumân at glide ud af sproget, og stavningen blev stabiliseret i form af român. Tudor Vladimirescu, en revolutionær leder i det 19. århundrede, anvendte ordet Rumânia til at henvise eksklusivt til fyrstendømmet Valakiet."

Navnet Rumænien, som henvisning til det fælles hjemland for alle rumænere, blev i sin moderne betydning for første gang dokumenteret i starten af det 19. århundrede. Det er blevet anvendt officielt siden 11. december 1861.

Officielle navne

• 1859–1862: Forenede Fyrstendømmer
• 1862–1866: Rumænske Forenede Fyrstendømmer eller Rumænien
• 1866–1881: Rumænien
• 1881–1947: Kongeriget Rumænien eller Rumænien
• 1947–1965: Rumænske Folkerepublik eller Rumænien
• 1965–December 1989: Socialistiske Republik Rumænien eller Rumænien
• December 1989–: Rumænien

Historie

Hovedartikel: Rumæniens historie.

Tidlig historie

Den nyligt etablerede romerske provins Dacia Trajana og landene, der midlertidigt blev inkorporeret i provinsen Moesia i 110'erne e.Kr.

Decebalus, konge af Dakien, som han er afbildet i Cartea omului matur (1919)

Der er fundet jordiske rester af mennesker i Peștera cu Oase ("Hulen med knogler"), som har kunnet dateres til at være omkring 40.000 år gamle, hvilket dermed repræsenterer nogle af de ældste Homo sapiens i Europa. Cucuteni-området i det nordøstlige Rumænien var i den yngre stenalder den vestlige region af en af de tidligste kendte europæiske civilisationer, kendt som Cucuteni-kulturen.

Før den romerske erobring af Dakien blev territorierne mellem floderne Donau og Dniester beboet af diverse thrakiske folk, heriblandt dakierne og geterne. Herodot bemærker i sit værk Historier den religiøse forskel mellem geterne og andre thrakiere, men ifølge Strabo talte dakierne og geterne samme sprog. Dio Cassius pointerede de kulturelle ligheder mellem de to folk. Dette har resulteret i en akademisk uenighed omkring hvorvidt dakierne og geterne i realiteten var det samme folk.

I 101-102 samt 105-106 e.Kr. førte romerske invasioner til at halvdelen af kongeriget Dakien blev en provins i Romerriget kaldet "Dacia Felix". Det romerske overherredømme varede i 165 år. I denne periode var provinsen fuldt integreret i Romerriget, og en betragtelig del af befolkningen var nytilkomne kolonister fra andre romerske provinser, og introducerede Latin til området. Ifølge fortalere for den såkaldte "kontinuitetsteori" førte den intense romanisering til det protorumænske sprog. Provinsen var rig på malmforekomster (især guld og sølv i områder såsom Alburnus Maior). De romerske tropper trak sig ud af Dacia omkring 271 e.Kr., og efterlod området til goterne. Territoriet blev senere invaderet af flere migrerende folkeslag.

Burebista, Decebalus og Trajan betragtes indenfor rumænsk historiografi som rumænernes stamfædre.

Middelalderen

De tre fyrstendømmer Valakiet, Moldavien og Transsylvanien under Michael den tapre.

I Middelalderen levede rumænerne i tre rumænske fyrstendømmer: Valakiet (rumænsk: Țara Românească – "Det Rumænske Land"), Moldavien (rumænsk: Moldova) og Transsylvanien. I Gesta Hungarorum nævnes at der eksisterede uafhængige rumænske voivodskaber i Transsylvanien helt tilbage til det 9. århundrede, men ved det 11. århundrede var Transsylvanien blevet en mere eller mindre autonom del af kongeriget Ungarn. I de andre dele udviklede der sig mange mindre, lokale stater med forskellige grader af uafhængighed, men det var først i det 14. århundrede at de større fyrstendømmer Valakiet og Moldavien opstod under hhv. Basarab 1. og Bogdan 1. for at bekæmpe truslen fra det Osmanniske Rige.

Skrift, der indikerer osmannisk sejr, udstedt 14. oktober 1465 af Radu cel Frumos.

Pr. 1541 var Moldavien, Valakiet og Transsylvanien, såvel som hele Balkanhalvøen og størstedelen af Ungarn, blevet underlagt osmannisk overherredømme, hvor de frem til midten af det 19. århundrede bevarede delvis eller fuld intern autonomi (Transsylvanien indtil 1711). I denne periode regerede flere kendte fyrster, heriblandt Stefan den store, Vasile Lupu, Alexander den gode og Dimitrie Cantemir i Moldavien; Vlad Dracula, Mircea den ældre, Matei Basarab, Neagoe Basarab og Constantin Brâncoveanu i Valakiet; og Gabriel Bethlen i Transsylvanien, såvel som János Hunyadi og Matthias Corvinus i Transsylvania, da det stadig var en del af kongeriget Ungarn. I 1600 blev alle tre fyrstendømmer regeret af den valakiske fyrste Michael den tapre (Mihai Viteazul), som senere blev betragtet som forløber for det moderne Rumænien og blev et centralt omdrejningspunkt for rumænske nationalister såvel som en katalysator for oprettelsen af en samlet rumænsk stat.

Uafhængighed og monarki

Hovedartikler: Forenede Fyrstendømmer, Rumænske uafhængighedskrig og Kongeriget Rumænien.

Ændringer i Rumæniens territorium siden 1859.

Kong Carol 1. af Rumænien

Under perioden med østrig-ungarsk styre i Transsylvanien og osmannisk overherredømme over Valakiet og Moldavien havde de fleste rumænere meget få rettigheder i et territorium hvor de ellers udgjorde befolkningsmajoriteten. Under det valakiske oprør i 1821 og ved revolutionerne i Valakiet og i Moldavien i 1848 blev nationalistiske temaer et centralt omdrejningspunkt. De valakiske revolutionære vedtog at anvende et trefarvet flag med horisontale linjer i blå-gul-rød (med blå øverst, i henhold til betydningen "Frihed, Retfærdighed, Broderskab"), mens rumænske studerende i Paris hyldede den nye regering med det samme flag "som et symbol på forening mellem moldaviere og valakiere". Det samme flag, med de tre farver påsat vertikalt i stedet for horisontalt, blev senere vedtaget som Rumæniens flag.

Efter de fejlslagne revolutioner i 1848 var det ikke alle stormagterne, der støttede rumænernes udtrykkelige ønske om officielt at blive forenet under en samlet stat. Men efter Krimkrigen stemte valgmændene i både Moldavien og Valakiet i 1859 på den samme leder, Alexandru Ioan Cuza, som Domnitor ("herskende fyrste" på rumænsk), og de to fyrstendømmer blev en personalunion, ofte blot omtalt som de Forenede Fyrstendømmer - omend stadig formelt under det Osmanniske Rige. Efter et statskup i 1866 blev Cuza drevet i eksil og efterfulgt af fyrst Carol 1. af Rumænien fra Huset Hohenzollern-Sigmaringen. Under Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878) kæmpede Rumænien på russisk side, som en del af landets selvstændighedskrig, og efter krigen blev Rumænien som belønning anerkendt som en uafhængig stat af både det Osmanniske Rige og stormagterne i San Stefano-traktaten og Berlin-traktaten. Det nye kongerige Rumænien undergik herefter en periode med stabilitet og fremskridt frem til 1914, og fik undervejs erobret Syd-Dobruja fra Bulgarien efter den Anden Balkankrig.

Verdenskrigene og Storrumænien

Hovedartikler: Rumænien i 1. verdenskrig, Storrumænien og Rumænien i 2. verdenskrig.

Et britisk kort fra 1917, der viser territorier med rumænsk majoritet i sort.

Rumæniens tab af territorie i sommeren 1940. Ud af disse territorier var det kun Nordtranssylvanien, der senere blev returneret.

Den rumænske diktator Ion Antonescu sammen med Adolf Hitler i juni 1941. Rumænien var Aksemagternes største leverandør af olie og Nazitysklands militære allierede.

Rumænien forblev neutralt i de første to år af 1. verdenskrig. Efter den hemmelige Bukarest-traktat, der dikterede at Rumænien ville modtage territorier med rumænsk majoritet fra Østrig-Ungarn, blev Rumænien en del af Ententen og erklærede Østrig-Ungarn krig 27. august 1916. Efter en del succes ved begyndelsen af den rumænske militærkampagne vendte krigslykken hurtigt, da Centralmagterne besatte to-tredjedele af landet indenfor nogle få måneder før de i 1917 nåede et dødvande. Oktoberrevolutionen og den russiske udtræden af krigen efterlod Rumænien alene og omringet, og samme december blev der forhandlet en våbenhvile i Focșani. Rumænien blev besat, og tvunget til at underskrive en barsk fredstraktat i maj 1918. Det samlede militære og civile tabstal mellem 1916 og 1918 løb for Rumænien, med dets nutidige grænser, op i 748.000. Efter krigen blev overdragelsen af Bukovina fra Østrig anerkendt af Saint-Germain-traktaten i 1919, overdragelsen af Banat og Transsylvanien fra Ungarn af Trianon-traktaten i 1920, og overdragelsen af Bessarabien fra Rusland af Paris-traktaen i 1920. Alle territorier, der var blevet overdraget til Centralmagterne iht. våbenhvilen blev annulleret og returneret.^{[kilde mangler]}

I den efterfølgende mellemkrigstid omtales landet ofte som Storrumænien, da landet på daværende tidspunkt havde sit største territorium nogensinde og strakte sig over næsten 300.000 km². Radikale landbrugsreformer og vedtagelsen af en ny forfatning skabte en demokratisk ramme og muliggjorde hurtig økonomisk vækst. Rumænien var med sin olieproduktion på 7,2 millioner tons i 1937 Europas næststørste og verdens syvendestørste olieproducent. og var herudover Europas næststørste fødevareproducent. De tidlige 1930'ere var dog kendetegnet ved social uro, høj arbejdsløshed og strejker, og landet nåede at have mere end 25 separate regeringer i årtiet. Ved flere lejligheder var de demokratiske partier trængt mellem den fascistiske Jerngarde og Kong Carol 2.'s autoritære tendenser.^{[kilde mangler]}

Under 2. verdenskrig forsøgte Rumænien igen at forblive neutralt, men d. 28. juni 1940 modtog landet et sovjetisk ultimatum med en implicit trussel om invasion såfremt man nægtede. Den tidligere indgåede Molotov-Ribbentrop-pagt mellem Nazityskland og Sovjetunionen i august 1939 satte Rumænien under et alvorligt pres, og som resultat blev hæren tvunget til at trække sig tilbage fra Bessarabien og det nordlige Bukovina for at undgå krig med Sovjetunionen. Kongen blev tvunget til at abdicere og udpegede general Ion Antonescu som ny premierminister med fuldmagt til at herske via kongelig anordning. Med Antonescu ved magten blev Rumænien en del af Aksemagternes militærkampagne, det sydlige Dobruja blev overdraget til Bulgarien, mens Ungarn modtog Nordtranssylvanien efter Aksemagters afgørelse.

Antonescus fascistiske regime spillede en stor rolle i Holocaust i Rumænien, og kopierede nazisternes politik om undertrykkelse og folkedrab på jøder og romaer, hovedsageligt i de østlige territorier, der nu var blevet genindtaget fra Sovjetunionen. Samlet set blev mellem 280.000 og 380.000 jøder og mindst 11.000 romaer i Rumænien (inklusive Bessarabien, Bukovina og Transnistrien-guvernementet) dræbt under krigen

Under Antonescu-regimet bidrog Rumænien med en enorm indsats til Operation Barbarossa, og den rumænske hær på over 1,2 millioner mænd var i sommeren 1941 i antal kun overgået af Nazityskland. Rumænien var Nazitysklands primære kilde til olie, og blev derfor mål for intense bombetogter fra de Allierede. En voksende utilfredshed blandt befolkningen førte i august 1944 til kong Michaels kup, hvor et statskup under ledelse af konge Michael 1. væltede Antonescu, hvorefter landet skiftede side og blev en del af De Allierede. Det er blevet vurderet at kuppet potentielt forkortede krigen med op til seks måneder. Selvom den rumænske hær havde mistet 170.000 mænd efter at have skiftet side, blev Rumæniens rolle i forhold til besejringen af Aksemagterne ikke anerkendt af Fredsaftalerne i Paris i 1947, da Sovjetunionen annekterede Bessarabien og andre territorier omtrent svarende til nutidens Moldova, mens Bulgarien beholdt Syd-Dobruja, omend Rumænien fik Nordtranssylvanien tilbage fra Ungarn.

Kommunismens indtog og omdannelse til socialistisk republik

Hovedartikel: Socialistiske Republik Rumænien.

Gheorghe Gheorghiu-Dej var kommunistisk leder af Rumænien fra 1947 til sin død i 1965

Under den sovjetiske besættelse af Rumænien udskrev den kommunist-dominerede regering et parlamentsvalg i 1946, som kommunistpartiet gennem udbredt valgsvindel vandt med 70% flertal. Kommunisterne etablerede sig hurtigt herefter til landets førende politiske magt. Gheorghe Gheorghiu-Dej, en kommunistisk partileder, der oprindeligt var blevet fængslet i 1933 og siden flygtet i 1944, blev Rumæniens første kommunistiske leder. I 1947 tvang han og andre kong Michael 1. til at abdicere og forlade landet, og udråbte herefter Rumænien til en folkerepublik. Rumænien forblev under Sovjetunionens direkte militære besættelse og økonomiske kontrol frem til slutningen af 1950'erne. I denne periode blev Rumæniens mange naturressourcer drænet af en blanding af sovjetisk-rumænske virksomheder (SovRom-virksomheder), der var blevet oprettet til formålet.

I 1948 påbegyndte staten en nationalisering af private virksomheder og kollektivisering af landbruget. Frem til starten af 1960'erne undertrykkede regeringen via det hemmelige rumænske politi Securitate enhver form for politisk modstand, og igangsatte flere udrensningskampagner mod "fjender af staten" og "parasitiske elementer", som blev straffet via deportation, intern eksil og internering i tvangsarbejdslejre og fængsler, ofte på livstid, såvel som udenomsretslige drab. På trods af disse tiltag var den rumænske antikommunistiske modstandsbevægelse en af de længstvarende modstandsbevægelser i Østblokken. En kommission vurderede i 2006 antallet af direkte ofreSkabelon:Vague for den kommunistiske undertrykkelse til at ligge på to millioner mennesker.

Nicolae Ceaușescu regerede Rumænien som kommunistisk leder fra 1965 og frem til sin afsættelse og efterfølgende henrettelse i 1989.

I 1965 kom Nicolae Ceaușescu til magten og begyndte at føre en udenrigspolitik, der var mere uafhængig af Sovjetunionen. Rumænien var således det eneste Warszawapagtland, der nægtede at deltage i den sovjetledede invasion af Tjekkoslovakiet (Ceaușescu fordømte sågar invasionen som "en stor fejltagelse, [og] en alvorlig fare for freden i Europa og kommunismens skæbne i verden"); der var herudover den eneste kommunistiske stat, der vedligeholdt diplomatiske relationer med Israel efter seksdageskrigen i 1967; og etablerede diplomatiske forbindelser med Vesttyskland samme år. På samme tid tillod landets tætte bånd med de arabiske lande og PLO Rumænien at spille en central rolle i fredsforhandlingerne mellem Israel og Egypten samt mellem Israel ogPLO.

Efterhånden som Rumæniens gæld voksede voldsomt mellem 1977 og 1981 (fra US$3 milliarder til $10 milliarder), begyndte internationale finansorganisationer såsom IMF og Verdensbanken at få en gradvis indflydelse, der kom i karambolage med Ceaușescus autokratiske styre. Verdensbanken indførte til sidst en politik om total refusion af udlandsgæld, hvorefter den indførte stramninger overfor Rumænien, der ruinerede både befolkningen og økonomien. Det lykkedes gennem denne proces Rumænien at tilbagebetale al udlandsgæld i 1989. På samme tid udvidede Ceaușescu det hemmelige Securitate-politis autoritet voldsomt og indførte en personkult omkring sig selv, hvilket førte til et dramatisk dyk i hans popularitet og kulminerede i den rumænske revolution, hvor Ceaușescu og hans vicepremierminister, og kone, Elena blev afsat og efterfølgende dømt, blandt andet for folkemord via udsultning, og henrettet i december 1989.

Overgang til demokrati

Efter revolutionen i 1989 indførte den Nationale redningsfront, anført af Ion Iliescu, delvist demokratisk flerpartisystem og en friere markedsøkonomi. I april 1990 blev der afholdt en sit-in protest, der protesterede mod valgresultaterne og beskyldte Redningsfronten, og Iliescu, for at være tidligere kommunister og medlemmer af Securitate — denne protest voksede hurtigt til det, der blev døbt Golaniad. De fredelige demonstrationer udviklede sig til voldelige, hvilket fik Iliescu til at tilkalde kulminearbejdere, der greb ind. Episoden blev dokumenteret af både lokale og udenlandske medier, og huskes som Mineriaden i juni 1990.

Redningsfronten gik efterfølgende i opløsning, og splittedes i flere politiske partier, heriblandt det Socialdemokratiske parti og det Demokratiske parti. Førstnævnte regerede i Rumænien fra 1990 til 1996 gennem flere koalitioner og regeringer med Ion Iliescu som statsoverhoved. Siden da har der været flere andre demokratiske regeringer: i 1996 blev Emil Constantinescu valgt til præsident, i 2000 genvandt Iliescu magten, mens Traian Băsescu blev valgt i 2004 og genvalgt i 2009. I november 2014 blev Sibius borgmester Klaus Iohannis valgt som præsident, da han uventet besejrede premierminister Victor Ponta, som ellers havde været foran i meningsmålingerne. Denne overraskende sejr blev af mange tilskrevet rumænere i udlandet, hvoraf næsten 50% stemte på Iohannis i første valgrunde, sammenlignet med 16% på Ponta.

Den tidligere præsident Traian Basescu (2004–2014) blev to gange trukket i rigsretten af Rumæniens parlament, i 2007 og 2012, sidstnævnte på baggrund af gadeprotester tidligere på året. Begge gange blev afholdt folkeafstemning. Ved den anden folkeafstemning stemte mere end 7 millioner vælgere (88% af de deltagende) for at vælte Basescu, hvilket var langt flere end de 5,2 millioner vælgere der oprindeligt støttede ham i det rumænske præsidentvalg 2009. Rumæniens forfatningsdomstol dømte dog, i en splittet afgørelse, at folkeafstemningens resultat var ugyldigt, da den mente at valgdeltagelsen (46,24% ifølge officielle statistikker) var for lav.

Perioden siden 1989 har også været præget af det faktum at de fleste af de tidligere industrielle og økonomiske virksomheder, der blev bygget og drevet under det kommunistiske styre er blevet lukket, hovedsageligt som resultat af privatisering. Ifølge Valentin Mândrăşescu, en rumænsk-sproget redaktør på Voice of Russia, blev det nationale olieselskab Petrom solgt til udlændinge for et beløb der lå voldsomt under hvad det var vurderet til.

Regeringerne siden 1989 er også blevet kritiseret for at tillade udenlandske firmaer at udnytte landets depoter af mineraler, sjældne metaller og guld i Rosia Montana,^{[kilde mangler]} såvel som for at tillade den multinationale amerikanske energigigant Chevron at bore efter skifergas via fracking, som beskyldes for at forurene de ramte områders ferskvandsreserver. I 2012-2014 var der flere store befolkningsprotester mod begge disse tiltag.^{[kilde mangler]}

Integration i NATO og EU

Rumænien blev en del af NATO i 2004 og var vært for 2008-topmødet i Bukarest.

Efter den Kolde Krig udviklede Rumænien tætte bånd til Vesteuropa og USA, blev medlem af NATO i 2004 og var vært for 2008-topmødet i Bukarest.

Rumænien blev medlem af den Europæiske Union i 2007 og underskrev Lissabontraktaten.

Landet anmodede allerede i juni 1993 om medlemskab af den Europæiske Union, blev i 1995 et associeret medlem, i 2004 et tiltrædende land og endelig, 1. januar 2007, et fuldgyldigt medlem af Unionen samtidig med sin nabo Bulgarien.

I 2000'erne havde Rumænien en af Europas højeste vækstrater, og landet blev somme tider omtalt som "Østeuropas tiger". Denne vækst blev fulgt af en anseelig forbedring i levestandard, da det lykkedes landet at reducere intern fattigdom og etablere en funktionel demokratisk stat. Rumæniens udvikling blev dog alvorligt ramt af Finanskrisens udbrud i 2008, hvilket førte til en voldsom nedgang i BNP samt et budgetmæssigt underskud i 2009. Rumænien var efterfølgende nødsaget til at låne penge fra IMF. De forværrende økonomiske tilstande førte til en en forfatningsmæssig og politisk krise i 2012 mellem præsident Traian Băsescu og premierminister Victor Ponta.

Rumænien står pr. 2011 fortsat overfor udfordringer i forhold til infrastruktur, sundhed, uddannelse, og korruption. Ved udgangen af 2013 rapporterede The Economist om at Rumænien igen oplevede en 'boomende' økonomisk vækst på 4,1% det år, mens lønninger steg og arbejdsløsheden var lavere end i Storbritannien. Den økonomiske vækst accelererede under regeringens liberalisering og åbning af nye sektorer for konkurrence og investering — især energi- og telesektorerne.

Efter oplevelsen af økonomisk ustabilitet i 1990'erne og implementeringen af en aftale om fri rejse med EU, emigrerede et stort antal rumænere til Nordamerika og Vesteuropa, især til Italien og Spanien. I 2008 blev det vurderet at over to millioner rumænere levede uden for landets grænser. Emigrationen har forårsaget sociale forandringer i Rumænien, hvor forældre ofte ville rejse til Vesteuropa for at undslippe fattigdom og kunne give deres børn, som de efterlod i Rumænien, en bedre levestandard. Nogle af disse børn ville således i mellemtiden blive passet af bedsteforældre eller familie, mens andre boede alene og kommunikerede med forældrene via Skype, hvis forældrene mente de var i stand til det. Denne nye generation af rumænere blev ofte omtalt som "euro-orphans" ("euro-forældreløse").

Politik

Hovedartikel: Rumæniens politik.

Rumæniens forfatning er baseret på den franske forfatning, blev godkendt ved en folkeafstemning d. 8. december 1991, og senere ændret i oktober 2003 for at tilpasse den til EU-lovgivningen. Landet regeres på grundlag af et demokratisk flerpartisystem og magtens tredeling. Rumænien er en semipræsidentiel republik, hvor den udøvende magt tilfalder både regeringen og præsidenten. Sidstnævnte vælges ved folkeafstemning til maksimum to perioder á fem år hver, samt står for at udpege premierministeren. Premierministeren udpeger herefter ministerkabinettet. Den lovgivende magt, kollektivt kendt som parlamentet (placeret i Parlamentspaladset), består af to kamre (Senatet og Deputeretkammeret) hvis medlemmer vælges hvert fjerde år ved simpelt flertal.

Retssystemet er uafhængigt af de andre myndigheder, og består af et hierarkisk system af domstole, der kulminerer i Højesteretten for Kassation og Retfærdighed, der fungerer som Rumæniens højesteret. Herudover findes også appeldomstole, amtsdomstole og lokale domstole. Det rumænske retssystem er stærkt inspireret af den franske model, i betragtning af at det er baseret på civilret og er inkvisitorisk af natur. Forfatningsretten (Curtea Constituțională) er ansvarlig for at vurdere hvorvidt love og anden statsregulering overholder forfatning, der er landets grundlov og kun kan ændres ved folkeafstemning. Indmeldelsen i EU i 2007 har haft en stærk indflydelse på Rumæniens indenrigspolitik, og har ført til reformer af retsvæsnet, øget juridisk samarbejde med andre medlemsstater og tiltag mod korruption.

Udenrigspolitik

Klaus Iohannis, Rumæniens præsident siden december 2014.

Rumænien har været med i IMF og Verdensbanken siden 1972. Siden december 1989 har Rumænien søgt at styrke sine bånd til Vesten. Landet er et af de grundlæggende medlemmer af WHO, blev medlem af NATO 29. marts 2004 og EU 1. januar 2007.

Pr. 2008 var regeringens erklærede politik at styrke båndene med andre lande (i særdeleshed Moldova, Ukraine og Georgien) samt hjælpe disse med integrationsprocessen med resten af Vesten. Rumænien har også siden slut-1990'erne gjort det klart at landet støtter NATO- og EU-medlemskaber til de demokratiske tidligere sovjet-republikker i Østeuropa og Kaukasus. Rumænien har også offentligt støttet Tyrkiet og Kroatiens medlemskab af EU. På grund af sin store ungarske minoritet har Rumænien stærke bånd til Ungarn. Rumænien ønskede, efter sit EU-medlemskab 1. januar 2007, at tilslutte sig Schengensamarbejdet, hvilket i juni 2011 blev godkendt af EU-Parlamentet, men efterfølgende afvist af EU-Rådet i september 2011.

I december 2005 underskrev præsident Traian Băsescu og den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice en aftale, der tillod amerikansk militær tilstedeværelse på flere rumænske faciliteter, hovedsageligt i landets østlige del. I maj 2009 erklærede den daværende udenrigsminister Hillary Clinton at "Rumænien er en af USA's mest troværdige og respektable partnere."

Forholdet til Moldova er unikt i og med at de to lande taler samme sprog og har en fælles historie. Efter begge lande i starten af 1990'erne frigjorde sig fra kommunistisk overherredømme voksede en bevægelse frem, der arbejdede for en forening af de to lande, omend denne bevægelse sygnede hen i midt-1990'erne efter en ny moldovisk regering vedtog at arbejde for bevarelsen af en moldovisk republik uafhængig af Rumænien. Rumænien er dog fortsat interesseret i moldoviske affærer, og forholdet mellem de to lande blev væsentligt forbedret efter moldiviske protester i 2009 førte til at kommunistpartiet mistede magten i landet.

Militær

Rumæniens væbnede styrker består af Land-, Luft- og Flådestyrker, og ledes af en øverstkommanderende under opsyn af forsvarsministeriet, og af præsidenten, som øverstkommanderende, i krigstid. De væbnede styrker består af omkring 15.000 civile og 75.000 militært personale — 45.800 på land, 13.250 i luften, 6.800 i flåden og 8.800 indenfor andre felter. Det samlede forsvarsbudget udgjorde Pr. 2007 2,05% af den samlede nationale BNP, svarende til omkring US$2.9 milliarder, og mellem 2006 og 2011 blev brugt i alt $11 milliarder på modernisering og indkøb af nyt udstyr.

Rumænske soldater ved en fælles aktion under Krigen i Afghanistan i 2003.

Luftvåbnet anvender pr. 2013 moderniserede sovjettiske MiG-21-Lancer-jagerfly, som skal erstattes af tolv nyindkøbte F-16-fly. Luftvåbnet har i 2010 indkøbt syv nye C-27J Spartan, mens flåden i 2006 anskaffede sig to moderniserede Type 22-frigatter fra den britiske Royal Navy.

Rumænien har bidraget med tropper til de internationale koalitioner i Afghanistan siden 2002, med et maksimum på 1.600 indsatte tropper i 2010. Landets kampmission i landet blev afsluttet i 2014. Rumænske tropper deltog i besættelsen af Irak og nåede 730 samtidigt indsatte tropper før dette tal gik ned til 350 soldater. Rumænien afbrød sin mission i Irak og trak sine sidste tropper tilbage d. 24. juli 2009, som et af de sidste lande. Regele Ferdinand-frigatten deltog i interventionen i Libyen i 2011.

I december 2011 valgte det rumænske senat at ratificere en rumænsk-amerikansk aftale, underskrevet i september samme år, der tillod etableringen og driften af amerikanske land-baserede ballistiske missilforsvar i Rumænien som en del af NATOs bestræbelser på at bygge et kontinentalt missilskjold.

Administrativ opdeling

Rumænien er opdelt i 41 distrikter (județe, udtales judets) og Bukarest. Hvert distrikt administreres af et distriktsråd, der er ansvarligt for lokale anliggender, såvel som en præfekt, der er ansvarlig for administrationen af nationale anliggender på distriktsniveau. Præfekten udpeges af centralregeringen, men kan ikke være medlem af et politisk parti. Hvert distrikt er yderligere underinddelt i byer og kommuner, som hver har deres egen borgmester og lokalråd. Der er der i alt 319 byer og 2686 kommuner (comună) i Rumænien. 103 af de større byer har særlig status (municipii), der giver dem større administrativ magt over lokale anliggender. Bukarest er et særtilfælde, da byen har rettigheder på linje med et distrikt - Bukarest selv er dog underinddelt i sektorer og har en præfekt, en generalborgmester (primar) og et generalbyråd.

NUTS-3 (Nomenclature of Territorial Units for Statistics)-niveauopdelingen af EU reflekterer Rumæniens administrativt-territorielle struktur og svarer til de 41 distrikter plus Bukarest. Byerne og kommunerne svarer til NUTS-5-niveauopdelingen, men der findes ikke nogle nuværende NUTS-4-niveauopdelinger. Der findes herudover opdelinger tilsvarende NUTS-1 (fire makroregioner) og NUTS-2 (otte udviklingsregioner) men disse har ingen administrative kapaciteter, og bruges i stedet til at koordinere regionale udviklingsprojekter og til statistiske formål.

AB

AR

AG

BC

BH

BN

BT

BV

BR

BZ

CS

CL

CJ

CT

CV

DB

DJ

GL

GR

GJ

HR

HD

IL

IS

IF

MM

MH

MS

NT

OT

PH

SM

SJ

SB

SV

TR

TM

TL

VS

VL

VN

B

Udviklingsregioner

Udviklingsregion	Areal (km^2)	Befolkning (2011)	Mest befolkningsrige bycentrum^*
Nord-Vest	34.159	2.600.132	Cluj-Napoca (411.379)
Centru	34.082	2.360.805	Brașov (369.896)
Nord-Est	36.850	3.302.217	Iași (382.484)
Sud-Est	35.762	2.545.923	Constanța (425.916)
Sud - Muntenia	34.489	3.136.446	Ploiești (276.279)
București - Ilfov	1.811	2.272.163	Bukarest (2.272.163)
Sud-Vest Oltenia	29.212	2.075.642	Craiova (356.544)
Vest	32.028	1.828.313	Timișoara (384.809)
^*Sammen med sit storbyområde.

Distrikter

Rumænien er delt op i 41 distrikter (județe). Disse er (med hovedstæder i parentes):

Alba (Alba Iulia) Arad (Arad) Argeș (Pitești) Bacău (Bacău) Bihor (Oradea) Bistrița-Năsăud (Bistrița) Botoșani (Botoșani) Brașov (Brașov) Brăila (Brăila) Buzău (Buzău) Caraș-Severin (Reșița) Călăraşi (Călăraşi) Cluj (Cluj-Napoca) Constanța (Constanța) Covasna (Sfântu Gheorghe) Dâmbovița (Târgoviște) Dolj (Craiova) Galați (Galați) Giurgiu (Giurgiu) Gorj (Târgu Jiu) Harghita (Miercurea-Ciuc)

Hunedoara (Deva) Ialomița (Slobozia) Iași (Iași) Ilfov (Buftea) Maramureș (Baia Mare) Mehedinți (Drobeta-Turnu Severin) Mureș (Târgu-Mureș) Neamţ (Piatra Neamţ) Olt (Slatina) Prahova (Ploiești) Satu Mare (Satu Mare) Sălaj (Zalău) Sibiu (Sibiu) Suceava (Suceava) Teleorman (Alexandria) Timiş (Timişoara) Tulcea (Tulcea) Vaslui (Vaslui) Vâlcea (Râmnicu Vâlcea) Vrancea (Focşani)

Geografi og klima

Hovedartikel: Rumæniens geografi.

Topografisk kort over Rumænien

Moldoveanu, Rumæniens højeste bjerg

Med et areal på 238.391 km² er Rumænien det største land i Sydøsteuropa og det tolvtestørste i Europa. Landet ligger mellem breddegraderne 43° og 49° N, og længdegraderne 20° og 30° E. Terrænet består nogenlunde ligeligt af bjerge, bakker og sletter.

Karpaterne dominerer det centrale Rumænien, hvor 14 bjergkæder er over 2000 m og det højeste punkt, Moldoveanu, er 2544 m. De er omgivet af det moldaviske og transsylvanske plateau samt Pannonien og den valakiske slette.

47% af landets landareal er dækket af naturlige og seminaturlige økosystemer. Næsten 10.000 km² (omkring 5% af landets samlede areal) er beskyttede områder, heriblandt 13 nationalparker og tre biosfærereservater.

Donaudeltaet

Floden Donau udgør en stor del af grænsen til Serbien og Bulgarien og flyder ud i Sortehavet ved Donaudeltaet, der er det næststørste og bedst-bevarede floddelta i Europa, samt et biosfærereservat og en biodiversitets-verdensarv. Med sine 5800 km², er Donaudeltaet det største sammenhængende marskland i Europa, og er hjem til 1.688 forskellige plantearter.

Bărăgan-sletten i Călărași

Rumænien har et af de største arealer af uforstyrret skov i Europa (næsten 27% af landets territorium). Der er blevet identificeret 3.700 plantearter i landet, hvoraf 23 Pr. 2009 er blevet erklæret naturmonumenter, 74 manglende, 39 truede, 171 sårbare og 1.253 sjældne.

Rumæniens population af brune bjørne består af omkring 6.600 individer.

Landets dyreliv består Pr. 2009 af 33.792 forskellige dyrearter, heraf 33.085 hvirvelløse dyr og 707 hvirveldyr, sidstnævnte bestående af blandt andet næsten 400 unikke pattedyr, fugle, reptiler og padder, heriblandt omkring 50% af Europas (minus Rusland) bestand af brune bjørne og 20% af ulvebestanden.

Klima

Rumænsk kort over Köppen-klimaklassifikation i henhold til Clima României fra Administrația Națională de Meteorologie, Bukarest 2008

På grund af landets afstand til åbent hav og dets placering på den sydøstlige del af det europæiske kontinent, har Rumænien et klima, der er tempereret og kontinentalt, med fire tydeligt adskilte årstider. Den årlige gennemsnitstemperatur ligger på 11 °C i syd og 8 °C i nord. Om sommeren stiger den gennemsnitlige maksimumtemperatur i Bukarest til 28 °C, og i landets lavtliggende områder er det normalt at se temperaturer på over 35 °C. Om vinteren ligger den gennemsnitlige maksimumtemperatur på under 2 °C. Landet oplever gennemsnitligt nedbør, og kun de højeste vestlige bjerge oplever over 750 mm, mens der omkring Bukarest falder omkring 600 mm. Rumænien har visse regionale klimaforskelle: i de vestlige dele (såsom Banat) er klimaet mildere og har en vis påvirkning fra Middelhavet; mens den østlige del af landet har et mere udpræget fastlandsklima. I Dobruja påvirker Sortehavet også regionens klima.

Gennemsnitlige maksimum- og minimumtemperaturer for Rumæniens otte største byer

Sted	Juli (°C)	Januar (°C)
Bukarest	28,8/15,6	1,5/−5,5
Cluj-Napoca	24,5/12,7	0,3/−6,5
Timișoara	27,8/14,6	2,3/−4,8
Iași	26,8/15	−0,1/−6,9
Constanța	25,9/18	3,7/−2,3
Craiova	28,5/15,7	1,5/−5,6
Brașov	24,2/11,4	−0,1/−9,3
Galați	27,9/16,2	1,1/–5,3

Demografi

Hovedartikel: Rumæniens demografi.

Historisk befolkningstal
År	Bef.tal	±%
1866	4.424.961	—
1887	5.500.000	+24,3%
1899	5.956.690	+8,3%
1912	7.234.919	+21,5%
1930	18.057.028	+149,6%
1939	19.934.000	+10,4%
1941	13.535.757	−32,1%
1948	15.872.624	+17,3%
1956	17.489.450	+10,2%
1966	19.103.163	+9,2%
1977	21.559.910	+12,9%
1992	22.760.449	+5,6%
2002	21.680.974	−4,7%
2011	20.121.641	−7,2%
2016 (est.)	19.474.952	−3,2%
Tal fra før 1948 reflekterer ikke de nuværende grænser.

Etnisk kort over Rumænien, baseret på folketælling i 2011.

Rumænien er Pr. 2011 hjem for 20.121.641 indbyggere. Ligesom andre lande i regionen forventes befolkningstallet at falde gradvist i de kommende år som følge af nedadgående fertilitetsrate og negative migrationstal. I oktober 2011 udgjorde rumænere 88,9% af befolkningen. De største etniske minoriteter er ungarere, der udgør 6,5% af befolkningen, og Romaer, 3,3% af befolkningen. Ungarere udgør en majoritet i Harghita og Covasna. Blandt andre minoriteter er ukrainere, tyskere, tyrkere, lippovanere, arumænere, tatarer og serbere. I 1930 levede der 745.421 tyskere i Rumænien, men der er kun omkring 36.000 tilbage i dag. Pr. 2009 levede der omkring 133.000 indvandrere i Rumænien, hovedsageligt fra Moldova og Kina.

I 23 år fra og med 1967 til og med 1989 var bruttofertiliteten over 2 per kvinde som følge af et forbud mod svangerskabsforebyggende midler. Rumæniens fertilitetsrate var i 2015 vurderet til 1,33 barn født pr. kvinde, hvilket er under bruttokompensationsgraden på 2,1 og et af verdens laveste. I 2014 blev 31,2% af alle børn født af ugifte kvinder.Fødselsraten (9,49‰, 2012) er lavere end dødsraten (11.84‰, 2012), hvilket resulterer i en mindskende (−0,26% pr. år, 2012) og aldrende befolkning (medianalder: 39,1, 2012), hvor omkring 14,9% af befolkningen er 65 år eller ældre. Den forventede levealder var Pr. 2015 74,92 år (71,46 år for mænd, 78,59 år for kvinder).

Antallet af rumænere og individer i udlandet med forfædre født i Rumænien vurderes til at ligge på omkring 12 millioner. Efter den rumænske revolution 1989 emigrerede et stort antal rumænere til andre europæiske lande, Nordamerika og Australien.^{[kilde mangler]}

Sprog

Rumæniens officielle sprog er rumænsk, et Balkanromansk sprog, der minder om aromansk, Megleno-rumænsk og Istro-rumænsk, men med mange karakteristika fra andre romanske sprog såsom italiensk, fransk, spansk og portugisisk. Rumænsk tales som modersmål af 85% af befolkningen, mens ungarsk og Vlax Romani tales som modersmål af hhv. 6,2% og 1,2% af befolkningen. Der bor 25.000 tysktalende og 32.000 tyrkisktalende mennesker i Rumænien, såvel som næsten 50.000 ukrainsk-talende, der er koncentreret i nogle kompakte regioner nær grænsen, hvor de er en majoritet. I henhold til forfatningen skal lokalrådene sikre lingvistiske rettigheder for alle minoriteter, og i samfund hvor en etnisk minoritet udgør mere end 20% af befolkningen skal den pågældende minoritets sprog kunne anvendes i offentlig administration, retssystem og uddannelse. Udlændinge og statsløse personer, der bor i Rumænien, har adgang til retssystemet og uddannelse på deres egne sprog. Engelsk og fransk er de to primære fremmedsprog, der undervises i skolerne. Pr. 2010 har Organisation internationale de la Francophonie identificeret 4.756.100 fransk-talende personer i landet. Pr. 2012 tales engelsk, Ifølge et Eurobarometer, af 31% af rumænerne, fransk af 17% og italiensk af 7%.

Religion

Uddybende artikel: Rumænsk-ortodokse kirke

Iașis Metropolitanske Katedral, grundlagt i 1833, er den største ortodokse kirke i Rumænien.

Religion i Rumænien (folketælling 2011)
Religion		Procentdel
Østligt-ortodokse		81.0%
Protestanter		4.8%
Romersk-katolikker		4.3%
Reformerte		3.0%
Pinsebevægelsen		1.8%
Græsk-katolikker		0.7%
Baptister		0.6%
Adventister		0.4%
Andre		1.8%
Ikke-religiøse		0.2%
Ingen data		6.2%

Rumænien er en sekulær stat og har ingen statsreligion. En overvældende majoritet af befolkningen identificerer sig som kristne. Pr. 2011 identificerede 81,0% af de adspurgte sig som ortodokse kristne tilhørende den rumænsk-ortodokse kirke. Blandt andre trossamfund er protestantisme (4,8%), romersk-katolicisme (4,3%) og græsk-katolicisme (0,8%). Ud af den resterende befolkning tilhører 195.569 personer andre kristne trossamfund eller har en anden religion, heriblandt 64.337 muslimer (hovedsageligt af tyrkisk og Tatar afstamning) og 3.519 jøder. 39.660 personer har ingen religion eller er erklærede ateister, mens restens religion er ukendt.

Den rumænsk-ortodokse kirke er en autokefal østlig-ortodoks kirke i fuldt fællesskab med andre ortodokse kirker og med Alle Rumæneres Patriark som sin leder. Det er den næststørste ortodokse kirke i verden, og fungerer, i modsætning til andre ortodokse kirker, indenfor en Latinsk kultur og anvender romansk liturgisk sprog. Dens kanoniske jurisdiktion dækker territorierne Rumænien og Moldova, med bispedømmer for rumænere der bor i de nærliggende Serbien og Ungarn, såvel som med fællesskaber i Central- og Vesteuropa, Nordamerika og Oceanien.

Uddannelse

Hovedartikel: Rumænske uddannelsessystem.

Bukarest Universitet blev åbnet i 1864.

Analfabetisme efter land (2011). Kølige farver indikerer en lavere analfabetisme-rate, og varme farver en højere. Det nationale gennemsnit er 1,22%.

Siden den rumænske revolution i 1989 har det rumænske uddannelsessystem været i konstant reform, og genstand for blandet kritik. I 2004 var omkring 4,4 millioner rumænere indskrevet på en skole. Ud af disse var 650.000 i børnehave (3–6 år), 3,11 millioner i grundskole og gymnasie, og 650.000 på højere niveau (universiteter). Samme år var læsefærdighedsraten blandt voksne målt til 97,3% (45. plads på verdensplan), mens den samlede brutto optagelse i skoler, gymnasier og lignende uddannelsesinstitutioner var 75% (52. plads på verdensplan). Børnehave er valgfrit for 3- til 6-årige. Siden 2012 har skolegang startet i 6-års-alderen med det "forberedende skoleår" (clasa pregătitoare) og er obligatorisk frem til 10. klasse. Skolegangen er opdelt i 12 eller 13 klasser. Der findes også et semi-lovligt privat tutorsystem, oftest i gymnasiet, som opblomstrede under kommunistregimet.

Højere uddannelser følger EHEA. PISA-rapporten i 2012 placerede Rumænien på en 45. plads ud af 65 deltagende lande, omend Rumænien ofte vinder medaljer i matematik-konkurrencer. Alexandru Ioan Cuza University i Iași, Babeș-Bolyai University i Cluj-Napoca, Bukarest Universitet og West University i Timișoara har alle været inkluderet i QS World University Rankings' top 800.

Økonomi

Hovedartikel: Rumæniens økonomi.

Dacia Duster-koncept ved Geneva Motor Show (2009).

I 2015 havde Rumænien en BNP (PPP) på omkring $414 milliarder og et BNP per capita (PPP) på $20.787. Ifølge Eurostat var Rumæniens BNP per capita (PPS) i 2015 på 57% af EU-gennemsnittet, hvilket var en stigning fra 41% i 2007 (året for EU's indtrædelse i EU), og gjorde Rumænien til en af EU's hurtigst voksende økonomier.

Efter 1989 oplevede landet et årti med økonomisk ustabilitet ansporet af en forældet industriel base og mangel på strukturreformer. Fra 2000 og frem blev den rumænske økonomi dog omdannet til en relativ makroøkonomisk stabilitet, karakteriseret ved høj vækst, lav arbejdsløshed og dalende inflation. I 2006 var væksten i BNP ifølge Det rumænske statistikkontor i reelle tal målt til 7,7%, hvilket var en af Europas højeste rater. En recession i kølvandet på Finanskrisen i 2008-2009 tvang dog regeringen til at låne penge eksternt, heriblandt en redningspakke fra IMF på 20 milliarder Euro. Pr. 2014 har BNP vokset med over 2% hvert år siden da. Ifølge IMF voksede Rumæniens BNP per capita købekraftsparitet fra $14.875 i 2007 til $19.397 i 2014. Landet har dog stadig en af EU's laveste gennemsnitslønninger, der Pr. 2012 lå på €540, og en inflation der Pr. 2013 var på 3,7%. Arbejdsløsheden i Rumænien var i 2012 på 7%, hvilket er meget lavt sammenlignet med andre EU-lande.

Rumænien er en del af det indre marked i EU.

Industriel outputvækst nåede 6,5% år-på-år i februar 2013, hvilket var det højeste i EU-27. Blandt landets største lokale virksomheder er Automobile Dacia, Petrom, Rompetrol, Ford Romania, Electrica, Romgaz, RCS & RDS og Banca Transilvania. Eksporten er vokset betragteligt, og oplevede en årlig vækst på 13% i 2010. Rumæniens primære eksportsektorer er biler, software, tøj og tekstiler, industrimaskineri, elektrisk og elektronisk udstyr, metalindustriprodukter, råmaterialer, militærudstyr, lægemidler, finkemikalier og landbrugsprodukter såsom frugter, grøntsager og blomster. Handelen er hovedsageligt centreret omkring EU's andre medlemsstater, hvor Tyskland og Italien er landets største handelspartnere. Saldoen blev i 2012 vurderet til at være på −4.52% af BNP.

Efter en række privatiseringer i slutningen af 1990'erne og i 2000'erne, er der relativt lidt statslig indblanding i den rumænske økonomi i forhold til i andre europæiske økonomier. I 2005 udskiftede regeringen Rumæniens progressive skattesystem med en flad indkomstskat på 16% for både personer og virksomheder, hvilket er blandt EU's mindste. Økonomien er hovedsageligt baseret på servicesektoren, der står for 51% af BNP, omend industri og landbrug også er store bidragsydere, og udgør hhv. 36% og 13% af BNP. Herudover arbejdede 30% af den rumænske befolkning i 2006 indenfor landbrug og primærproduktion, hvilket er en af Europas højeste rater.

Siden 2000 har Rumænien tiltrukket sig et stigende antal investeringer fra udlandet, og er blevet den største enkeltstående investeringsdestination i Sydøst- og Centraleuropa. Direkte udenlandske investeringer blev i 2006 anslået til at ligge på €8,3  milliarder. Ifølge en rapport udgivet af Verdensbanken i 2011 er Rumænien på en 72. plads ud af 175 økonomier hvad angår muligheder for at drive forretning, og ligger dermed under andre lande i regionen såsom Tjekkiet. Herudover vurderede et studie 2006 landet til at være verdens næsthurtigste økonomiske reformator efter Georgien).

Den officielle rumænske valuta har været den rumænske leu ("løve") siden omkring 1870, og efter en møntbetegnelse i 2005 er den vurderet til omkring €0,2–0,3. Efter Rumænien blev indlemmet i EU i 2007 forventes landet at gå over til euroen et sted omkring 2020^{[fremtidigt info]}.

Pr. 2015 lå Rumæniens udlandsgæld på €90,59 milliarder.

Infrastruktur

Rumæniens vejnet.

Elektricitetskilder (2010).

Ifølge CIA Factbook blev Rumæniens vejnet i 2009 vurderet til at strække sig 81.713 km (uden storbyområder), hvoraf 66.632 km var asfalteret. Verdensbanken vurderer at landets jernbanenet har 22.298 km spor, hvilket gør det til Europas fjerdestørste jernbanenet. Jernbanetransport dalede dramatisk efter 1989, og blev i 2004 vurderet til at transportere 99 millioner passagerer; Pr. 2013 har det dog oplevet fornyet succes på grund af forbedringer af infrastrukturen og delvis privatisering af linjerne, og står for 45% af al passager- og fragttransport i landet. Bukarest Metro, landets eneste undergrundsbane, åbnede i 1979 og strækker sig 61,41 km med et gennemsnit på 600.000 passagerer på en arbejdsuge pr. 2007. Pr. 2015 har Rumænien 16 aktive internationale kommercielle lufthavne, hvoraf fem (Henri Coandă International Airport, Aurel Vlaicu International Airport, Timișoara International Airport, Constanta International Airport og Sibiu International Airport) er i stand til at håndtere wide-body fly. Pr. 2015 fløj mere end 9,2 millioner passagerer igennem Bukarests Henri Coandă International Airport.

Rumænien er en nettoeksportør af elektrisk energi, og er pr. 2014 på en international 46. plads i forhold til forbrug af elektrisk energi. Omkring en tredjedel af den producerede energi kommer fra vedvarende energikilder, hovedsageligt i form af vandkraft. I 2010 var landets primære kilder til elektricitet kul (36%), vandkraft (33%), atomkraft (19%) og kulbrinter (11%). Landet har en af de største raffineringskapaciteter i Østeuropa, omend olie- og naturgasproduktionen er faldet igennem mere end et årti. Rumænien har en af Europas største reserver af råolie og skifergas, er blandt de mest energiuafhængige lande i EU og planlægger pr. 2014 at udvide sit atomkraftværk i Cernavodă.

I juni 2014 havde Rumænien næsten 18,3 millioner forbindelser til internettet. Ifølge Bloomberg lå Rumænien i 2013 på en 5. plads på verdensplan og en andenplads i Europa hvad angår internethastighed, med Timișoara blandt verdens hurtigste.

Turisme

Bran Slot nær Brașov, der somme tider omtales som "Draculas Slot", er en populær turistattraktion.

Turisme er en betragtelig del af den rumænske økonomi, og genererer omkring 5% af BNP. Ifølge World Travel and Tourism Council vurderes Rumænien til at være den fjerdehurtigst voksende rejse- og turistdestination i verden, med en vurderet potentiel vækst på 8% årligt fra 2007 til 2016. Antallet af turister er vokset støt, og nåede 3,5 millioner i den første halvdel af 2014. Turismen i Rumænien tiltrak investeringer for €400 millioner i 2005.

Mere end 60% af udenlandske besøgende i 2007 var fra andre EU-lande. De populære sommerattraktioner i Mamaia og andre feriesteder ved Sortehavet tiltrak 1,3 millioner turister i 2009. De mest populære skiferiesteder ligger langs Valea Prahovei og i Poiana Brașov. Transsylvaniens slotte i byer såsom Sibiu, Brașov og Sighișoara tiltrak også et stort antal turister. Bran Slot, nær Brașov, er en af Rumæniens mest kendte turistattraktioner, som tiltrækker hundreder af tusinder af turister hvert år, der kommer for at se det, der reklameres for som værende "Draculas Slot".

Landboturisme, der fokuserer på folklore og traditioner, er blevet et vigtigt alternativ, og anvendes til at reklamere for steder såsom Bran og dets Draculas Slot, Nord-Moldaviens malede kirker og trækirkerne i Maramureș. Blandt andre attraktioner er Donaudeltaet og Constantin Brâncușis skulpturelle ensemble ved Târgu Jiu.

I 2014 havde Rumænien 32.500 virksomheder, der var aktive i hotel- og restaurantbranchen, med en samlet omsætning på 2,6 milliarder Euro.

Videnskab og teknologi

Coandă-1910 var et tidligt fly.

Historisk set har rumænske forskere og opfindere bidraget til flere store videnskabelige felter. Traian Vuia opfandt det første fly, der kunne lette ved sin egen kraft og Aurel Vlaicu byggede og fløj nogle af de tidligste vellykkede fly, mens Henri Coandă opdagede Coandă-effekten indenfor fluidik. Victor Babeș opdagede mere end 50 typer bakterier; biologen Nicolae Paulescu opdagede insulin, mens Emil Palade modtog Nobelprisen for sine bidrag til cellebiologien. Lazăr Edeleanu var den første kemiker til at syntetisere amfetamin og opfandt herudover proceduren til separering af værdifulde jordoliekomponenter med selektive opløsningsmidler, mens Costin Nenițescu udviklede flere nye klasser af forbindelser indenfor organisk kemi. Blandt kendte rumænske matematikere er Spiru Haret, Grigore Moisil og Ștefan Odobleja; andre kendte fysikere og opfindere er Șerban Țițeica, Alexandru Proca og Ștefan Procopiu.

I løbet af 1990'erne og 2000'erne blev den rumænske forskningssektor hindret af flere faktorer, heriblandt korruption, lav finansiering og et stort problem med brain drain. Siden Rumæniens indtræden i EU er dette dog begyndt at ændre sig. Efter finansieringen af forskning og udvikling i 2009 blev halveret på grund af den globale recession, blev udgifter til forskning og udvikling øget med 44% i 2010 og ligger Pr. 2011 på $0,5 milliard (1,5 milliarder lei). I januar 2011 vedtog parlamentet herudover en lov, der gennemtvinger "en striks kvalitetskontrol af universiteter og introducerer skrappe regler for finansieringsevaluering og peer review". Landet er en del af flere store internationale organisationer såsom CERN og det Europæiske Rumagentur. Samlet set er situationen blevet beskrevet som værende i "hastig forbedring", omend fra et lavt udgangspunkt.

Pr. 2011 er planen at EU's Extreme Light Infrastructure (ELI) laser-atomfysikfacilitet skal bygges i Rumænien. I starten af 2012 opsendte Rumænien sin første satellit fra Centre Spatial Guyanais i Fransk Guyana. Pr. december 2014 er Rumænien en medejer af den Internationale Rumstation.

Kultur

Uddybende artikel: Rumæniens kultur

Mihai Eminescu er Rumænien og Moldovas nationaldigter.

George Enescu var en indflydelsesrig rumænsk komponist, violinist, pianist, dirigent og lærer

Kunst og monumenter

Rumænernes oprindelse begyndte at blive aktivt diskuteret omkring slutningen af det 18. århundrede blandt lærde af den Transsylvanske Skole. Flere anerkendte forfattere voksede frem i det 19. århundrede, heriblandt George Coșbuc, Ioan Slavici, Mihail Kogălniceanu, Vasile Alecsandri, Nicolae Bălcescu, Ion Luca Caragiale, Ion Creangă og Mihai Eminescu, sidstnævnte betragtes som den største og mest indflydelsesrige rumænske digter, særligt for digtet Luceafărul. I det 20. århundrede oplevede rumænske kunstnere international anerkendelse, heriblandt Tristan Tzara, Marcel Janco, Mircea Eliade, Nicolae Grigorescu, Marin Preda, Liviu Rebreanu, Eugène Ionesco, Emil Cioran og Constantin Brâncuși. Den rumænskfødte Holocaust-overlever Elie Wiesel modtog Nobels fredspris i 1986, mens forfatteren Herta Müller modtog Nobelprisen i litteratur i 2009.

Sibiu var Europæisk Kulturby i 2007.

Blandt kendte rumænske malere er Nicolae Grigorescu, Ștefan Luchian, Ion Andreescu Nicolae Tonitza og Theodor Aman. Blandt kendte rumænske klassiske komponister fra det 19. og 20. århundrede er Ciprian Porumbescu, Anton Pann, Eduard Caudella, Mihail Jora, Dinu Lipatti og særligt George Enescu. Den årlige George Enescu Festival afholdes i Bukarest som hyldest til sidstnævnte. Den finder sted i Rumænsk athenæum.

Nutidige musikere såsom Angela Gheorghiu, Gheorghe Zamfir, Inna, Alexandra Stan og mange andre har modtaget international anerkendelse. Ved Eurovision Song Contest nåede Rumænien tredjeplads i 2005 og 2010.

Blandt Rumæniens kendte dirigenter kan nævnes Alfonso Castaldi, Sergiu Celibidache, George Draga, Ion Dumitrescu og George Georgescu.

Indenfor filmindustrien er flere film i den Rumænske New Wave blevet internationalt kendt. Ved Cannes Film Festival vandt 4 Months, 3 Weeks and 2 Days af Cristian Mungiu Palme d'Or i 2007. Ved Berlin International Film Festival vandt Child's Pose af Călin Peter Netzer Guldbjørnen i 2013.

UNESCOs Verdensarvsliste inkluderer seks kulturelle steder i Rumænien, heriblandt de otte malede kirker i Nord-Moldavien, trækirkerne i Maramureș, syv landsbyer med befæstede kirker i Transsylvanien, Horezu-klosteret og det Historiske Center i Sighișoara. Byen Sibiu, med sit Brukenthal Nationalmuseum, blev i 2007 valgt som Europæisk Kulturhovedstad. Der findes flere slotte i Rumænien, heriblandt de populære turistattraktioner Peleș Slot, Corvin Slot, og "Draculas Slot".

Mærkedage

Dragobete er en traditionel rumænsk mærkedag, der fejres den 24. februar.

Se også

• Verdens lande
• Rumænsk musik

Fodnoter

1. "am scris aceste sfente cărți de învățături, să fie popilor rumânesti ... să înțeleagă toți oamenii cine-s rumâni creștini" "Întrebare creștinească" (1559), Bibliografia românească veche, IV, 1944, p. 6.
   "... că văzum cum toate limbile au și înfluresc întru cuvintele slăvite a lui Dumnezeu numai noi românii pre limbă nu avem. Pentru aceia cu mare muncă scoasem de limba jidovească si grecească si srâbească pre limba românească 5 cărți ale lui Moisi prorocul si patru cărți și le dăruim voo frați rumâni și le-au scris în cheltuială multă ... și le-au dăruit voo fraților români, ... și le-au scris voo fraților români" Palia de la Orăștie (1581–1582), București, 1968.
   În Țara Ardealului nu lăcuiesc numai unguri, ce și sași peste seamă de mulți și români peste tot locul ..., Grigore Ureche, Letopisețul Țării Moldovei, p. 133–134.
2. I sit velkendte litterære testamente skriver Ienăchiță Văcărescu: "Urmașilor mei Văcărești!/Las vouă moștenire:/Creșterea limbei românești/Ș-a patriei cinstire."
   I "Istoria faptelor lui Mavroghene-Vodă și a răzmeriței din timpul lui pe la 1790" skriver Pitar Hristache: "Încep după-a mea ideie/Cu vreo câteva condeie/Povestea mavroghenească/Dela Țara Românească.
3. Folketællingsdata fra 2002, baseret på befolkning efter etnicitet, gav samlet set 535.250 romaer i Rumænien. Mange etniciteter opføres ikke, da de ikke har ID-kort. Internationale kilder angiver højere tal end den officielle folketælling (f.eks., [1]UNDP's europæiske regionalkontor 1. november 2013 hos Wayback Machine, World Bank, (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2008-02-26. Hentet 2017-01-30.

Noter

1. "Constitution of Romania" (engelsk). Cdep.ro. Hentet 2. oktober 2013.
2. "Reservations and Declarations for Treaty No.148 – European Charter for Regional or Minority Languages". Council of Europe (engelsk). Council of Europe. Hentet 3. december 2015.
3. (PDF) (rumænsk). INSSE. Arkiveret fra originalen (PDF) 17. juli 2013. Hentet 28. august 2012.
4. "Annual official estimate".(PDF) 2017 Revision
5. Romania 15. maj 2020 hos Wayback Machine worldfactbook
6. "Romania" (engelsk). International Monetary Fund. Hentet 21. april 2017.
7. "Gini coefficient of equivalised disposable income (source: SILC)" (engelsk). Eurostat Data Explorer. Hentet 8. februar 2015.
8. "2016 Human Development Report Romania" (PDF) (engelsk). United Nations Development Programme. 2016. s. 2-3. Hentet 22. marts 2017.
9. POPULAŢIA REZIDENTĂ (PDF) (rumænsk), insse.ro, 30. juni 2014, hentet 31. marts 2019
10. . aboutromania.com. Arkiveret fra originalen 28. marts 2015. Hentet 4. april 2015.
11. "Explanatory Dictionary of the Romanian Language, 1998; New Explanatory Dictionary of the Romanian Language, 2002" (rumænsk). Dexonline.ro. Hentet 25. september 2010.
12. Verres, Andréas. Acta et Epistolae. Vol. I. s. 243. nunc se Romanos vocant
13. Cl. Isopescu (1929). "Notizie intorno ai romeni nella letteratura geografica italiana del Cinquecento". Bulletin de la Section Historique. XVI: 1-90. ... si dimandano in lingua loro Romei ... se alcuno dimanda se sano parlare in la lingua valacca, dicono a questo in questo modo: Sti Rominest ? Che vol dire: Sai tu Romano, ...
14. Holban, Maria (1983). Călători străini despre Țările Române (rumænsk). Vol. II. Ed. Științifică și Enciclopedică. s. 158-161. Anzi essi si chiamano romanesci, e vogliono molti che erano mandati quì quei che erano dannati a cavar metalli ...
15. Cernovodeanu, Paul (1960). Voyage fait par moy, Pierre Lescalopier l'an 1574 de Venise a Constantinople, fol 48. Studii și materiale de istorie medievală (rumænsk). Vol. IV. s. 444. Tout ce pays la Wallachie et Moldavie et la plus part de la Transilvanie a eté peuplé des colonies romaines du temps de Traian l'empereur ... Ceux du pays se disent vrais successeurs des Romains et nomment leur parler romanechte, c'est-à-dire romain ...
16. Ion Rotaru, Literatura română veche, "The Letter of Neacșu from Câmpulung", București, 1981, pp. 62–65
17. Brezeanu, Stelian (1999). Romanitatea Orientală în Evul Mediu. Bucharest: Editura All Educational. s. 229-246.
18. Goina, Călin. How the State Shaped the Nation: an Essay on the Making of the Romanian Nation in Regio – Minorities, Politics, Society.
19. "Wallachia and Moldavia, 1859–61". Hentet 5. januar 2008.
20. Europe Before Rome: A Site-by-Site Tour of the Stone, Bronze, and Iron Ages (T. Douglas Price) [2]
21. Zilhão, João (2006). "Neanderthals and Moderns Mixed and It Matters". Evolutionary Anthropology. 15 (5): 183-195. doi:10.1002/evan.20110.
22. John Noble Wilford (1. december 2009). "A Lost European Culture, Pulled From Obscurity". The New York Times (30 November 2009).
23. Hitchins 2014, s. 7.
24. Herodot. Historier, 4.93–4.97.
25. The Cambridge Ancient History (Volume 10) (2nd udgave). Cambridge University Press. 1996. J. J. Wilkes mentions "the Getae of the Dobrudja, who were akin to the Dacians" (p. 562)
26. Mócsy, András (1974). Pannonia and Upper Moesia. Routledge and Kegan Paul. ISBN 0-7100-7714-9. See p. 364, n. 41: "If there is any justification for dividing the Thracian ethnic group, then, unlike V. Georgiev who suggests splitting it into the Thraco-Getae and the Daco-Mysi, I consider a division into the Thraco-Mysi and the Daco-Getae the more likely."
27. Hitchins 2014, s. 13–14.
28. Matley, Ian (1970). Romania; a Profile. Praeger. s. 85.
29. Giurescu, Constantin C. (1972). The Making of the Romanian People and Language. Bucharest: Meridiane Publishing House. s. 43, 98-101, 141.
30. Eutropius, Abridgment of Roman History BOOK IX.
31. Watkins, Thayer. . Arkiveret fra originalen 17. september 2008. Hentet 31. august 2008. The Emperor Aurelian recognized the realities of the military situation in Dacia and, around 271 AD., withdrew Roman troops from Dacia, leaving it to the Goths. The Lower Danube once again became the northern frontier of the Roman Empire in Eastern Europe
32. Jordanes (551). Getica, sive, De Origine Actibusque Gothorum. Constantinople. Hentet 31. august 2008.
33. Iliescu, Vl.; Paschale, Chronicon (1970). Fontes Historiae Daco-Romanae. Vol. II. București. s. 363, 587.
34. Teodor, Dan Gh. (1995). Istoria României de la începuturi până în secolul al VIII-lea. Vol. 2. București. s. 294-325.
35. Constantine VII, Porphyrogenitus (950). Constantine Porphyrogenitus De Administrando Imperio. Constantinople. Hentet 31. august 2008.
36. Lupșa, Cristian (1. marts 2008). (rumænsk). Lumea-Copiilor. Arkiveret fra originalen 19. april 2015. Hentet 13. april 2015.
37. "Împăratul Traian, strămoșul uitat" (rumænsk). Adevărul. 4. juli 2013. Hentet 13. april 2015.
38. "Mitul strămoșilor în "epopeea națională": Dacii, Columna și Burebista" (rumænsk). Realitatea TV. 13. april 2015. Hentet 13. april 2015.
39. Pop, Ioan-Aurel (Winter 2001). (PDF). Transylvanian Review. Romanian Cultural Foundation. 10 (4): 3. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. oktober 2014.
40. "''Gesta Hungarorum'', the chronicle of Bele Regis Notarius". Scribd.com. Hentet 29. august 2011.
41. Makkai, László (2001). Köpeczi, Béla (red.). "History of Transylvania: III. Transylvania in the Medieval Hungarian Kingdom (896–1526)". New York: Institute of History of the Hungarian Academy of Sciences, Columbia University Press. Hentet 31. august 2008.
42. Ștefănescu, Ștefan (1991). Istoria medie a României. Vol. I. Bucharest. s. 114.
43. Predescu, Lucian (1940). Enciclopedia Cugetarea.
44. Várkonyi, Ágnes R. (2001). "Columbia University Press". I Köpeczi, Béla (red.). History of Transylvania: VI. The Last Decades of the Independent Principality (1660–1711). Vol. 2. New York: Institute of History of the Hungarian Academy of Sciences. Hentet 31. august 2008.
45. István, Vásáry. "Cumans and Tatars". cambridge.org. Hentet 7. september 2009.
46. Copy of Domnitori Romani. Hentet 5. april 2015.
47. Giurescu, p. 211–13. Giurescu, Constantin C. (2007) [1935]. Istoria Românilor (rumænsk). Bucharest: Editura All.
48. David Prodan, Supplex Libellus Valachorum, Bukarest, 1948.
49. Kocsis, Karoly; Kocsis-Hodosi, Eszter (1999). . Arkiveret fra originalen 2008-02-22. Hentet 31. august 2008.
50. Kocsis, Karoly; Kocsis-Hodosi, Eszter (2001). Ethnic Geography of the Hungarian Minorities in the Carpathian Basin. Simon Publications. s. 102. ISBN 1-931313-75-X.
51. Gazeta de Transilvania, year XI, no. 34 of 26 April 1848, p. 140.
52. Dogaru (1978), p. 862.
53. Căzănișteanu (1967), p. 36.
54. Năsturel (1900/1901), p. 257. Năsturel, Petre Vasiliu, Steagul, stema română, însemnele domnești, trofee, Bukarest, 1903.
55. The establishment of the Balkan national states, 1804–1920. Books.google.com. Hentet 28. marts 2012.
56. Bobango, Gerald J (1979). The emergence of the Romanian national State. New York: Boulder. ISBN 978-0-914710-51-6.
57. "San Stefano Preliminary Treaty" (russisk). 1878. Hentet 31. august 2008.
58. The Treaty of Berlin, 1878 – Excerpts on the Balkans. Internet Modern History Sourcebook. Berlin: Fordham University. 13. juli 1878. Hentet 31. august 2008.
59. Patterson, Michelle (august 1996). . Canadian Journal of History. Arkiveret fra originalen (– ^{Scholar search}) 2008-03-24. Hentet 31. august 2008. {{cite journal}}: Ekstern henvisning i |format= (hjælp)
60. Anderson, Frank Maloy; Hershey, Amos Shartle (1918). Handbook for the Diplomatic History of Europe, Asia, and Africa 1870–1914. Washington D.C.: Government Printing Office.
61. Horne, Charles F. "Romania's Declaration of War with Austria-Hungary". Source Records of the Great War. Hentet 31. august 2008.
62. Erlikman, Vadim (2004). Poteri narodonaseleniia v XX veke : spravochnik. Moscow. ISBN 5-93165-107-1.
63. Bernard Anthony Cook (2001). Europe Since 1945: An Encyclopedia. Taylor&Francis. s. 162. ISBN 0-8153-4057-5.
64. "Text of the Treaty of Trianon". World War I Document Archive. Hentet 31. august 2008.
65. Malbone W. Graham (oktober 1944). "The Legal Status of the Bukovina and Bessarabia". The American Journal of International Law. American Society of International Law. 38 (4): 667-673. doi:10.2307/2192802. JSTOR 2192802.
66. (rumænsk). ici.ro. Arkiveret fra originalen 2008-06-12. Hentet 31. august 2008.
67. . Aneir-cpce.ro. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 15. august 2014.
68. "VIDEO Înregistrare senzațională cu Hitler: "Fără petrolul din România nu aș fi atacat niciodată URSS-ul"". adevarul.ro. Hentet 15. august 2014.
69. "Business in Romania: a country that's fast off the Bloc – Two years of EU membership have transformed the business face of Romania and savvy UK firms are reaping the rewards. Paul Bray reports". The Daily Telegraph. London. 24. februar 2010. Hentet 1. maj 2010.
70. Ioan Scurtu; Theodora Stănescu-Stanciu; Georgiana Margareta Scurtu (2002). (rumænsk). University of Bucharest. Arkiveret fra originalen 2007-11-13. Hentet 2017-01-27.
71. Nagy-Talavera, Nicolas M. (1970). Green Shirts and Others: a History of Fascism in Hungary and Romania. Hoover Institution Press. s. 305. ISBN 973-9432-11-5.
72. Ioan Scurtu; Theodora Stănescu-Stanciu; Georgiana Margareta Scurtu. "Decret regal privind investirea generalului Ion Antonescu cu depline puteri". Istoria românilor între anii 1918–1940 (rumænsk). Hentet 19. september 2011.
73. M. Broszat (1968). "Deutschland – Ungarn – Rumänien. Entwicklung und Grundfaktoren nationalsozialistischer Hegemonial- und Bündnispolitik 1938–1941". Historische Zeitschrift (tysk) (206): 552-553.
74. Ronald D. Bachman, red. (9. november 2005). Romania:World War II (2 udg.). Washington D.C.: Library of Congress.Federal Research Division. Hentet 31. august 2008. 
75. Associated, The (17. april 2012). "Study: More than 280,000 Jews killed in Romania in WWII – Haaretz Daily Newspaper | Israel News". Haaretz.com. Hentet 24. april 2012.
76. Ilie Fugaru, Romania clears doubts about Holocaust past, UPI, November 11, 2004
77. International Commission on the Holocaust in Romania (2012-01-28). (PDF). Final Report of the International Commission on the Holocaust in Romania. Yad Vashem (The Holocaust Martyrs' and Heroes' Remembrance Authority). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. januar 2012. Hentet 2012-01-28.
78. Axworthy, Mark; Scafes, Cornel; Craciunoiu, Cristian (editors) (1995). Third axis, Fourth Ally: Romanian Armed Forces In the European War 1941–1945. London: Arms & Armour Press. s. 1-368. ISBN 963-389-606-1. {{cite book}}: |first3= har et generisk navn (hjælp)
79. "The Biggest Mistakes in World War 2:Ploesti – the most important target". Hentet 31. august 2008.
80. Constantiniu, Florin, O istorie sinceră a poporului român ("An Honest History of the Romanian People"), Ed. Univers Enciclopedic, București, 1997, ISBN 973-9243-07-X
81. Clodfelter, Michael (2002). Warfare and Armed Conflicts- A Statistical Reference to Casualty and Other Figures, 1500–2000 (2 udgave). Jefferson, NC: McFarland. s. 582. ISBN 0-7864-1204-6.
82. Tomiuc, Eugen (6. maj 2005). . Arkiveret fra originalen 2007-09-30. Hentet 31. august 2008.
83. Giurescu, "«Alegeri" după model sovietic", p.17 (citerer Berry), 18 (citerer Berry og note); Macuc, p.40; Tismăneanu, p.113
84. "Romania: Country studies – Chapter 1.7.1 "Petru Groza's Premiership"". Federal research Division, Library of Congress. Hentet 31. august 2008.
85. . CIA – The World Factbook. Arkiveret fra originalen 15. maj 2020. Hentet 31. august 2008.
86. . ed-u.com. Arkiveret fra originalen 10. december 2008. Hentet 31. august 2008.
87. Rîjnoveanu, Carmen (2003). (PDF). Czech Republic Military History Institute, Militärgeschichtliches Forscheungamt. s. 1. Arkiveret fra originalen (PDF) 2008-06-24. Hentet 31. august 2008.
88. Roper, Stephen D. (2000). Romania: The Unfinished Revolution. London: Routledge. s. 18. ISBN 90-5823-027-9.
89. Cioroianu, Adrian (2005). On the Shoulders of Marx. An Incursion into the History of Romanian Communism (rumænsk). Bucharest: Editura Curtea Veche. s. 68-73. ISBN 973-669-175-6.
90. Stoica, Stan (2007). Dicționar de Istorie a României (rumænsk). Bucharest: Editura Merona. s. 77-78, 233-34. ISBN 973-7839-21-8.
91. Ionițoiu, Cicerone (2000). Victimele terorii comuniste. Arestați, torturați, întemnițați, uciși. Dicționar (rumænsk). Bucharest: Editura Mașina de scris. ISBN 973-99994-2-5.^{[side mangler]}
92. Consiliul National pentru Studierea Ahivelor Securității, Bande, bandiți si eroi; Grupurile de rezistență și Securitatea (1948–1968), Editura Enciclopedica, București, 2003
93. 'Raportul Comisiei Prezidențiale pentru Analiza Dictaturii Comuniste din România'. Comisia Prezidențială pentru Analiza Dictaturii Comuniste din România. 15. december 2006. pp. 215–217. 
94. Political Tension 1968 (rumænsk). Bucharest: British Pathé. 21. august 1968.
95. "Romania: Soviet Union and Eastern Europe". Country Studies.us. Hentet 31. august 2008.
96. "Middle East policies in Communist Romania". Country Studies.us. Hentet 31. august 2008.
97. Deletant, Dennis. "New Evidence on Romania and the Warsaw Pact, 1955–1989" (PDF). Cold War International History Project e-Dossier Series.
98. Carothers, Thomas. "Romania: The Political Background" (PDF). Hentet 31. august 2008. This seven-year period can be characterized as a gradualistic, often ambiguous transition away from communist rule towards democracy.
99. Hellman, Joel (januar 1998). "Winners Take All: The Politics of Partial Reform in Postcommunist". Transitions World Politics. 50 (2): 203-234.
100. . mineriade.iiccr.ro. Arkiveret fra originalen 22. august 2011. Hentet 14. marts 2011.
101. . mineriade.iiccr.ro. Arkiveret fra originalen 22. august 2011. Hentet 14. marts 2011.
102. Bohlen, Celestine (15. juni 1990). "Evolution in Europe; Romanian miners invade Bucharest". The New York Times. Hentet 31. august 2008. Responding to an emergency appeal by President Ion Iliescu, thousands of miners from northern Romania descended on the capital city today
103. . mineriade.iiccr.ro. Arkiveret fra originalen 22. august 2011. Hentet 14. marts 2011.
104. Presa internationala despre alegerile din Romania: Traian Basescu a castigat la limita; Romanii au mici sperante sa se dezghete ajutorul de la FMI – International. HotNews.ro. Retrieved on 21 August 2010.
105. "Romania profile - Leaders - BBC News" (britisk engelsk). Hentet 2016-06-28.
106. . Biroul Electoral Central. 2012. Arkiveret fra originalen 15. marts 2016. Hentet 7. oktober 2016.
107. "Curtea Constitutionala a invalidat referendumul cu scorul 6-3. Traian Basescu revine la Cotroceni". Hotnews. 2012. Hentet 7. oktober 2016.
108. Claudia POPESCU. "DEINDUSTRIALIZATION AND URBAN SHRINKAGE IN ROMANIA. WHAT LESSONS FOR THE SPATIAL POLICY?". Hentet 8. oktober 2016.
109. . Vocea Rusiei. Arkiveret fra originalen 16. september 2016. Hentet 27. august 2016.
110. "Statul a oferit OMV Petrom zăcăminte de 14 miliarde de dolari". www.jurnalul.ro. Hentet 27. august 2016.
111. "NATO update: NATO welcomes seven new members". NATO. Hentet 31. august 2008.
112. "EU approves Bulgaria and Romania". BBC News. 26. september 2006. Hentet 31. august 2008.
113. . Adevarul.ro. Arkiveret fra originalen 20. september 2008. Hentet 25. september 2010.
114. Human Development Report 2009 – Country Fact Sheets – Romania 1. november 2013 hos Wayback Machine. Hdrstats.undp.org. Retrieved on 21 August 2010.
115. Tracking the Millennium Development Goal. MDG Monitor. Retrieved on 21 August 2010.
116. Joe Parkinson (4. december 2009). "Romania Faces Crucial Vote". Wall Street Journal.
117. Romania and the IMF
118. Gheorghe Stoica; Lavinia Stan. . South-East European Journal of Political Science. Arkiveret fra originalen 24. februar 2014. Hentet 27. januar 2017.
119. "Romania's Infrastructure and International Transport Links". Assessment of the Romanian Economy. Romania Central. Hentet 21. august 2010.
120. Romania, world's 53rd country in quality of life index « Denisa Morariu 2013-12-16 hos Wayback Machine. Denisamorariu.wordpress.com (8 January 2010). Retrieved on 21 August 2010.
121. Sistemul de invatamant distrus de lipsa reformelor – Cluj 5. oktober 2011 hos Wayback Machine. citynews.ro. Retrieved on 21 August 2010.
122. D+C 2010/03 – Focus – Roos: In Romania and Bulgaria, civil-society organisations are demanding rule of law – Development and Cooperation – International Journal 9. august 2011 hos Wayback Machine. Inwent.org. Retrieved on 21 August 2010.
123. "Romania is booming". The Economist. 17. december 2013.
124. "Romania". Germany: focus-migration.de. Hentet 28. august 2008.
125. Thorpe, Nick (2014-01-02). "EU migration: Romania's absent parents". BBC. Hentet 2016-05-27.
126. Schmitt, Caroline (2014-11-27). "Mothering via Skype: Europe's absentee parents". Deutsche Welle. Hentet 2016-05-27.
127. Verheijen, Tony (14. marts 1990). "Oxford Scholarship Online: Semi-Presidentialism in Europe". Oxfordscholarship.com. Hentet 29. august 2011.
128. "Romania". The Europa World Year Book. Vol. 2 (48 udgave). London and New York: Routledge. 2007. s. 3734-3759. ISBN 978-1-85743-412-5.
129. "Se schimbă sistemul de vot. Deputații au adoptat noua Lege Electorală propusă de USL". Antena3.ro. Hentet 12. oktober 2012.
130. "Presentation". High Court of Cassation and Justice -—Romania. Arkiveret fra originalen 10. september 2012. Hentet 31. august 2008.
131. . CIA Factbook. 2000. Arkiveret fra originalen 25. januar 2008. Hentet 11. januar 2008.
132. "Understanding the WTO – members". WTO. Hentet 29. august 2011.
133. "Foreign Policy Priorities of Romania for 2008" (rumænsk). Romanian Ministry of Foreign Affairs. Hentet 28. august 2008.
134. "Background Note: Romania – U.S.-Romanian Relations". U.S. Department of State.
135. Hillary Clinton: Romania, one of the most trustworthy and respectable partners of the USA 12. maj 2009 hos Wayback Machine
136. Gabriel Andreescu; Valentin Stan; Renate Weber (30. oktober 1994). . International Studies. Centre for International Studies. Arkiveret fra originalen 23. februar 2008. Hentet 31. august 2008.
137. Ihrig, Stefan. "Rediscovering History, Rediscovering Ultimate Truth" (PDF). Hentet 17. september 2008.
138. "Moldova, Romania open new chapter in bilateral relations". People's Daily. 29. april 2010. Hentet 11. august 2011.
139. Ministry of National Defense of Romania (21. januar 2003). "Press conference". Pressemeddelelse.
140. (rumænsk). Ziarul Financiar. 30. oktober 2006. Arkiveret fra originalen 2008-04-22. Hentet 31. august 2008.
141. "Romania Finally Settles On Portuguese F-16s"
142. "PICTURES: Romania accepts first C-27J Spartans-12/04/2010-London". Flightglobal.com. Hentet 28. september 2010.
143. "Spartan Order". Aviation Week & Space Technology. 11. december 2006.
144. . Colorado Springs Gazette. Associated Press. 7. maj 2016. Arkiveret fra originalen 17. august 2016. Hentet 7. juli 2016.
145. "Romania To Send 450 More Troops To Afghanistan". Radio Free Europe/Radio Liberty. 21. december 2014. Hentet 7. juli 2016.
146. "Romania ends combat mission in Afghanistan with visit from Prime Minister". Associated Press. 30. juni 2014. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2017. Hentet 7. juli 2016.
147. "Traian Basescu: Romania va trimite fregata Regele Ferdinand cu 205 militari in Mediterana pentru operatiuni de blocare a oricarei nave suspecte ca transporta armament" (rumænsk). HotNews.ro. 22. marts 2011. Hentet 22. marts 2011.
148. "Romania ratifies US missile shield agreement". SpaceWar. 6. december 2012.
149. (rumænsk). descopera.net. Arkiveret fra originalen 19. februar 2009. Hentet 7. september 2009.
150. Administrative Organisation of Romanian Territory, on December 31, 2005 (rumænsk) (PDF). Romanian National Institute of Statistics. Hentet 31. august 2008. 
151. . Arkiveret fra originalen 2008-01-18. Hentet 31. august 2008.
152. "LEGE nr. 151 din 15 iulie 1998" (rumænsk). Hentet 1. juli 2012.
153. "2011 Regions Population". INSSE. 4. juli 2013. Hentet 9. juli 2013.
154. (rumænsk). INSSE. 5. juli 2013. Arkiveret fra originalen 2018-12-26. Hentet 5. juli 2013.
155. "Geography, Meteorology and Environment" (PDF) (rumænsk). Romanian Statistical Yearbook. 2004. Hentet 7. september 2009.
156. . Ministry of Waters, Forests and Environmental Protection of Romania (via enrin.grida.no). Arkiveret fra originalen 10. februar 2008. Hentet 10. januar 2008.
157. . Romanian Ministry of Waters, Forests and Environmental Protection (via envir.ee). Arkiveret fra originalen 17. november 2007. Hentet 10. januar 2008. (Webside ikke længere tilgængelig)
158. "Danube Delta". UNESCO's World Heritage Centre. Hentet 9. januar 2008.
159. . Romanian Ministry of Waters, Forests and Environmental Protection (via envir.ee). Arkiveret fra originalen 26. april 2005. Hentet 10. januar 2008. (Webside ikke længere tilgængelig)
160. "Danube Delta". UNESCO's World Heritage Centre. Hentet 10. januar 2008.
161. Wohl, Ellen (2010). A World of Rivers: Environmental Change on Ten of the World's Great Rivers. University of Chicago Press. s. 130. ISBN 0-226-90478-4 – via Google Books.
162. "Romania". Fao.org. Hentet 15. august 2014.
163. (rumænsk). enrin.grida.no. Arkiveret fra originalen 23. februar 2009. Hentet 7. september 2009.
164. "Bears. Status Survey and Conservation Action Plan" (pdf). Hentet 2. oktober 2014.
165. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. september 2007. Hentet 10. januar 2008.
166. "Canids: Foxes, Wolves, Jackals and Dogs. Status Survey and Conservation Action Plan" (pdf). IUCN/SSC Canid Specialist Group. Hentet 2. oktober 2014.
167. "Romania: Climate". U.S. Library of Congress. Hentet 10. januar 2008.
168. . CliC International Project Office (CIPO). 22. december 2004. Arkiveret fra originalen 16. maj 2011. Hentet 31. august 2008.
169. "The 2004 Yearbook" (PDF) (rumænsk). Romanian National Institute of Statistics. Hentet 31. august 2008.
170. . Arkiveret fra originalen 22. januar 2016. Hentet 27. januar 2017.
171. "Klimatafel von Rumänien". Baseline climate means (1961–1990) from stations all over the world (tysk). Deutscher Wetterdienst. Hentet 20. december 2016.
172. "European effort spotlights plight of the Roma". usatoday. 10. februar 2005. Hentet 31. august 2008.
173. Official site of the results of the 2002 Census (rumænsk). Hentet 31. august 2008. 
174. . hungarian-history.hu. Arkiveret fra originalen 2007-08-17. Hentet 7. september 2009.
175. . Arkiveret fra originalen 15. maj 2020. Hentet 13. september 2009.
176. Eurostat - Tables, Graphs and Maps Interface (TGM) table
177. Villeret, Graeme. "Roumanie". PopulationData.net. Hentet 29. august 2011.
178. "Romania demographics profile (2011)". Indexmundi.com. 12. juli 2011. Hentet 29. august 2011.
179. . Cia.gov. Arkiveret fra originalen 15. maj 2020. Hentet 2. oktober 2013.
180. "2011 census results by native language" (xls). www.recensamantromania.ro, website of the Romanian Institute of Statistics. Hentet 2015-05-05.
181. [Ukrainian winter: find out in which communes of Maramureș are the Winter holidays celebrated by the old calendar], Infomm.ro, arkiveret fra originalen 18. maj 2015, hentet 5. maj 2015
182. "Constitutia României". Cdep.ro. Hentet 29. august 2011.
183. "Two-thirds of working age adults in the EU28 in 2011 state they know a foreign language" (PDF). Eurostat. 26. september 2013. Hentet 21. august 2014.
184. . francophonie.org. Arkiveret fra originalen 14. marts 2017. Hentet 30. januar 2017.
185. "EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES, REPORT" (PDF). Eurostat. 2012. Hentet 21. august 2014.
186. "2011 census results by religion" (xls). www.recensamantromania.ro, website of the Romanian Institute of Statistics. Hentet 2015-05-05.
187. Profiles of the Eastern Churches at cnewa.org
188. European Court of Human Rights - Case of Metropolitan Church of Bessarabia
189. The Romanian Educational Policy in Transition. UNESCO. Hentet 31. august 2008. 
190. "Romanian Institute of Statistics Yearbook – Chapter 8" (PDF) (rumænsk). Hentet 31. august 2008.
191. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2007-02-02. Hentet 2020-03-19.
192. Clasa pregătitoare, obligatorie din septembrie. Ce vor învăţa copiii şi cum vor fi evaluaţi - Mediafax
193. The Romanian Educational Policy in Transition. UNESCO. Hentet 31. august 2008. 
194. (PDF). genderomania.ro. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. september 2008. Hentet 25. august 2008.
195. Rezultate PISA 2012: Aproape 40% dintre elevii romani au dificultati sa citeasca si sa inteleaga un text si pot rezolva doar exercitii de baza la Matematica. Hotnews.ro. 3. december 2013. 
196. "Romania's brains rank first in Europe, 10th in the world after Math Olympiad" (rumænsk). romania-insider.com. 16. juli 2012.
197. "Romanian students win four medals, two gold, at the European Girls Mathematical Olympiad". business-review.eu. 16. april 2014.
198. "Romanian students win 32 medals at SEEMOUS International Mathematical Olympiad". AGERPRES. 11. marts 2014.
199. "QS World University Rankings 2013". topuniversities.com. oktober 2013.
200. [3], IMF World Economic Outlook Database, April 2016
201. "GDP per capita in PPS". Hentet 21. juni 2016.
202. "GDP in 2006" (PDF) (rumænsk). Romanian National Institute of Statistics. Hentet 10. januar 2008.
203. nytimes.com: "Romania to Get Next Installment of Bailout" 1 Nov 2010
204. "Veste excelenta pentru Romania de la Banca Mondiala (Video)". Hentet 11. juni 2014.
205. . Romanian-Insider. 9. januar 2013. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 27. januar 2017.
206. "Eurostat, HICP (2005 = 100) - monthly data (12-month average rate of change)". Eurostat. Hentet 14. december 2013.
207. "Unemployment rate, 2001–2012 (%)|Eurostat". Epp.eurostat.ec.europa.eu. Hentet 4. april 2014.
208. Industrial production up by 0.4% in euro area and EU27|Eurostat. Eurostat (12 April 2013). Retrieved on 13 May 2013.
209. Chirileasa, Andrei (9. juni 2014). "Top 20 companies in Romania by turnover". Romania-Insider.com. Hentet 15. august 2014.
210. "IMF World Economic Outlook Database, April 2011 – Central and Eastern Europe". IMF. april 2011. Hentet 27. april 2011.
211. "Index of Economic Freedom: Romania". heritage.org. Hentet 31. august 2008.
212. Taxation trends in the EU (PDF). Eurostat. 26. juni 2007. Hentet 31. august 2008. 
213. . CIA World Factbook. 2010. Arkiveret fra originalen 15. maj 2020. Hentet 27. april 2011.
214. . Arkiveret fra originalen 2007-09-28. Hentet 31. august 2008.
215. "Economy Ranking". Doing Business (World Bank). 2007. Hentet 31. august 2008. 
216. Doing Business 2007 Report. World Bank. Hentet 31. august 2008. 
217. "Fifth Report on the Practical Preparations for the Future Enlargement of the Euro Area" (PDF). Commission of the European Communities. 16. juli 2007. Hentet 31. maj 2013.
218. "Banca Națională a României". bnr.ro. Hentet 2015-09-29.
219. . Cia.gov. Arkiveret fra originalen 15. maj 2020. Hentet 4. april 2014.
220. (rumænsk). cfr.to. Arkiveret fra originalen 8. juni 2009. Hentet 6. september 2009.
221. (rumænsk). Financial Week newspaper. 23. april 2007. Arkiveret fra originalen 16. maj 2008. Hentet 31. august 2008.
222. Ann.aero database
223. "Romania - U.S. Energy Information Administration (EIA)". Eia.gov. Hentet 15. august 2014.
224. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 11. december 2015. Hentet 27. januar 2017.
225. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 19. august 2014. Hentet 15. august 2014.
226. Ana Hontz-Ward. "Romania Expects to be Energy Independent Despite Ukraine Crisis". Voanews.com. Hentet 15. august 2014.
227. "Contractul pentru unitatile 3 si 4 de la centrala nucleara Cernavoda se va parafa in mai. Chinezii vor avea 51% din actiuni - Nicolae Moga (PSD) - Energie - HotNews.ro". Economie.hotnews.ro. Hentet 15. august 2014.
228. "Numărul conexiunilor la internet a crescut cu 22,8%. Câte milioane de români au acces la internet". Gândul. 4. december 2014.
229. "Top 10: Where to Find the World's Fastest Internet". Bloomberg. 23. januar 2013.
230. "Romanian city comes out first in the world in Internet download speed ranking". Net Index. 3. juli 2013.
231. "Country/Economy Profiles: Romania, Travel&Tourism" (PDF). World Economic Forum. Hentet 11. januar 2008.
232. "WTTC spells out policy recommendations for Romania to tap travel and tourism potential". WTTC. Hentet 11. januar 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
233. "Fluxul de turisti cazati in Romania in S1 a crescut cu 5,1%, la 3,5 milioane". Wall-street.ro. 1. august 2014. Hentet 15. august 2014.
234. (rumænsk). Gandul Newspaper. Arkiveret fra originalen 5. december 2010. Hentet 11. januar 2008.
235. Report from Romanian National Institute of Statistics (PDF). Hentet 11. januar 2008. "for the first 9 months of 2007 an increase from the previous year of 8.7% to 16.5 million tourists; of these 94.0% came from European countries and 61.7% from EU" 
236. Criza ne strică vacanța 2. november 2012 hos Wayback Machine, 9 July 2010, jurnalul.ro, accessed on 21 August 2010
237. . UnseenRomania. Arkiveret fra originalen 2007-10-11. Hentet 10. januar 2008.
238. "Castelul Bran, marcat de istorie, dar şi de legenda lui Dracula atrage anual sute de mii de turişti". www.digi24.ro. Hentet 2016-06-28.
239. "Turismul renaste la tara" (rumænsk). Romania Libera. 5. juli 2008. Hentet 28. august 2008.
240. "Bine ati venit pe site-ul de promovare a pensiunilor agroturistice din Romania !!!" (rumænsk). RuralTourism.ro. Hentet 28. august 2008.
241. . Turism.ro. Arkiveret fra originalen 2. september 2011. Hentet 29. august 2011.
242. "Ansamblul sculptural Constantin Brancusi din Targu Jiu". Romaniaturistica.com. 16. marts 1957. Hentet 29. august 2011.
243. How important is tourism in Romania’s economy?
244. "Traian Vuia in a Century of Aviation". Romanian Academy Library. s. 1. Hentet 7. august 2012.
245. Science in post-communist Romania (PDF) (engelsk), ad-astra.ro, 2012, hentet 31. marts 2019
246. "Laserul de la Magurele: Institutul de Cercetare pentru Fizica si Inginerie Nucleara a semnat contractul de 66 milioane euro pentru realizarea Sistemului Fascicul Gamma - Esential". HotNews.ro. Hentet 15. august 2014.
247. "Bulgaria: Science fortunes of Balkan neighbours diverge – Novinite.com – Sofia News Agency". Novinite.com. 13. januar 2011. Hentet 14. marts 2011.
248. "Science fortunes of Balkan neighbours diverge : Nature News". Nature.com. Hentet 14. marts 2011.
249. "Funeriu: Stiinta din Romania 'se imbunatateste', insa mai sunt multe lucruri de facut". Epochtimes-romania.com. 13. januar 2011. Hentet 14. marts 2011.
250. "Romania is to sign agreement on joining European space agency convention". Actmedia.eu. 20. januar 2011. Hentet 14. marts 2011.
251. "Romania's high hopes for science : Nature News". Nature.com. Hentet 14. marts 2011.
252. "ELI-NP | Extreme Light Infrastructure – Nuclear Physics". Eli-np.ro. Hentet 29. august 2011.
253. "VIDEO Romania's first satellite Goliat successfully launch from Kourou base in French Guyana - Top News". HotNews.ro. Hentet 4. april 2014.
254. "Romania will own a part of the International Space Station and will contribute to the development of the latest European rocket, Ariane 6". Romanian Space Agency. 3. december 2014.
255. . National Institute for Research & Development in Informatics, Romania. Arkiveret fra originalen 2008-03-07. Hentet 28. august 2008.
256. (rumænsk). National Institute for Research & Development in Informatics, Romania. Arkiveret fra originalen 2007-12-31. Hentet 20. januar 2008.
257. Tom Sandqvist, DADA EAST: The Romanians of Cabaret Voltaire, London MIT Press, 2006.
258. Ștefănescu, Alex. (1999). Nichita Stănescu, The Angel with a Book in His Hands (rumænsk). Mașina de scris. s. 8. ISBN 978-973-99297-4-5.
259. "George Enescu, the composer". International Enescu Society. Hentet 20. januar 2008.
260. . CBC Radio. 17. januar 2006. Arkiveret fra originalen 2008-04-28. Hentet 31. august 2008.
261. . Gheorghe Zamfir, Official Homepage. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2007. Hentet 20. januar 2008.
262. "Inna Biography". BBC. Hentet 26. oktober 2013.
263. . vh1.i. 7. marts 2014. Arkiveret fra originalen 13. marts 2014. Hentet 31. januar 2017.
264. Arsenie, Dan. "Paula Seling despre rezultatul la Eurovision 2010: "Mai bine de atât nu se putea!"". EVZ.ro. Hentet 29. august 2011.
265. "Cannes 2007 Winners". Alternative Film Guide. Hentet 31. august 2008.
266. Mike Collett-White (16. februar 2013). . Reuters. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 31. januar 2017.
267. "World Heritage Site – Romania". UNESCO. Hentet 31. januar 2008.
268. "Report on the Nominations from Luxembourg and Romania for the European Capital of Culture 2007" (PDF). The Selection Panel for the European Capital of Culture (ECOC) 2007. 5. april 2004. Hentet 31. august 2008.
269. "Muzeul National Peles | Site-ul oficial al castelelor Peles si Pelisor". Peles.ro. Hentet 29. august 2011.
270. . Viaromania.eu. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2011. Hentet 29. august 2011.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rumænien

Litteratur

• Den beskidte del af Europa (Munksgaard) af Kjeld Hansen, ISBN 87-16-11000-5
• Hvem, Hvad, Hvor (Politiken), ISBN 87-567-7062-6
• Politikens bog om verdens lande (Politiken), ISBN 87-567-6158-9
• Rumænien (Alinea) af Torben Hartvig Olsen, ISBN 87-23-00904-7

Primærkilder

• The Ancient History of Herodotus (oversat til engelsk af William Beloe) (1859). Derby & Jackson.
• Eutropius, Abridgment of Roman History (oversat til engelsk af John Selby Watson) (1886). George Bell and Sons.

Sekundærkilder

• Hitchins, Keith (2014). A Concise History of Romania. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-87238-6.
• Pohl, Walter (2013). "National origin narratives in the Austro-Hungarian Monarchy". I Geary, Patrick J.; Klaniczay, Gábor (red.). Manufacturing Middle Ages: Entangled History of Medievalism in Nineteenth-Century Europe. BRILL. s. 13-50. ISBN 978-90-04-24487-0.

LA-ikon

Koordinater: 46°N 25°Ø / 46°N 25°Ø / 46; 25