www.wikidata.da-dk.nina.az

Vesttyskland var 1949 1990 den uofficielle betegnelse for Forbundsrepublikken Tyskland BRD Den 3 oktober 1990 blev Den T

Vesttyskland

Vesttyskland var 1949-1990 den uofficielle betegnelse for Forbundsrepublikken Tyskland (BRD). (Den 3. oktober 1990 blev Den Tyske Demokratiske Republik (DDR) ("Østtyskland") indlemmet).

Forbundsrepublikken Tyskland

Bundesrepublik Deutschland
Forbundsstat
1949–1990
Motto: Einigkeit und Recht und Freiheit
Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) fra Saarlandets tilslutning den 1. januar 1957 og indtil Tysklands genforening den 3. oktober 1990
Hovedstad Bonn
Sprog Tysk
Regeringsform Republik
Præsident  
• 1949–1959
Theodor Heuss
• 1959–1969
Heinrich Lübke
• 1969–1974
Gustav Heinemann
• 1974–1979
Walter Scheel
• 1979–1984
Karl Carstens
• 1984–1994
Richard von Weizsäcker
• 1994–1998
Roman Herzog
Kansler  
• 1949–1963
Konrad Adenauer
• 1963–1966
Ludwig Erhard
• 1966–1969
Kurt Georg Kiesinger
• 1969–1974
Willy Brandt
• 1974–1982
Helmut Schmidt
• 1982–1998
Helmut Kohl
Historisk periode Kolde krig
• Etableret
23. maj 1949
1990
Befolkning
• Anslået 1990
63.254.000
Valuta Tyske Mark
Internetdomæne .de
Telefonkode +49

Forbundsrepublikken Tyskland blev stiftet 23. maj 1949 omfattende de amerikanske, britiske og franske besættelseszoner efter 2. verdenskrig.

Historie Rediger

Allieret besættelse af det vestlige Tyskland 1945-1949 Rediger

Ved Jaltakonferencen i februar 1945 var de tre største allierede nationer, Sovjetunionen, Storbritannien og USA, blevet enige om at opdele Tyskland i besættelseszoner efter krigen. Det lykkedes USA og Storbritannien at få forhandlet Frankrig med som den fjerde besættelsesmagt. Umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning i august 1945 enedes de fire om en række fælles mål for styringen af de fire besættelseszoner. Det indebar blandt andet en demokratisk udvikling. Det stod hurtigt klart, at Sovjetunionen ikke fortolkede Potsdamtraktatens ordlyd på samme måde som de tre vestlige lande. Den stigende antagonisme mellem USA og Sovjetunionen gjorde sig efterhånden også gældende i aftalerne om Tyskland. Uenigheden om Tysklands fremtid begyndte med en mislykket konference i London i 1947 og kulminerede den 20. juni 1948, da de franske, britiske og amerikanske besættelseszoner gennemførte en møntveksling for at få den tyske økonomi i gang. Sovjetunionen nægtede at gennemføre den og forbød den nye møntenhed i deres zone. Fire dage senere blokerede Sovjetunionen for al trafik til Vestberlin, som trods bydelens placering midt i den sovjetiske zone var under vestallieret kontrol. Det blev kendt som Blokaden af Berlin og blev et foreløbigt lavpunkt mellem besættelsesmagterne. Det var nu en realitet, at Tyskland ikke ville kunne forenes, så længe stormagterne ikke kunne enes om vilkårene.

Vesttysk statsdannelse Rediger

Den begyndende erkendelse af, at Sovjetunionen ikke ville samarbejde, kombineret med et ønske fra især Storbritannien om at blive fritaget for den enorme økonomiske byrde, det var at holde Vesttyskland besat, fik i marts 1948 Tysklands fire vestlige nabolande samt Storbritannien og USA til at indgå en aftale om en vesttysk statsdannelse. Også kendt som London seksmagts-konferencen. Den 1. september 1948 mødtes 65 delegerede fra de tre vesttyske besættelseszoner for at udfærdige en forfatning for den vestlige del af Tyskland. De vest-allierede havde med de såkaldte Frankfurter-dokumenter sat visse rammer for denne forfatning og den nye statsdannelse.

Grundlaget for en vesttysk statsdannelse skulle ifølge de allierede besættelsesmagter være:

  • Demokratisk forfatning med en føderal stat
  • Forfatningen skulle til afstemning i hver vesttysk delstat. Hvis 2/3 af de vesttyske delstater havde stemt ja, var den godkendt.
  • Forfatningsændringer skulle godkendes af besættelseszonernes tre militærguvernører.
  • Udenrigspolitik, industri og besættelsesstyrkernes rettigheder skulle styres af besættelseszonernes tre militærguvernører.

Den 12. maj var arbejdet med forfatningen færdigt, og den blev godkendt af militærguvernørerne for den franske, britiske og amerikanske besættelseszone. Bonn blev hovedstad i skarp konkurrence med Kassel og Stuttgart. Forfatningen kom til afstemning i de vesttyske forbundslande; kun Bayern stemte imod. Bayern havde dog accepteret, at hvis de som de eneste stemte imod, ville de alligevel tiltræde forfatningen. Den 24. maj 1949 trådte forfatningen i kraft, og forbundsrepublikken Tyskland var en realitet.

Adenauers æra Rediger

Det første valg til den lovgivende nationalforsamling i hovedstaden Bonn fandt sted den 14. august 1949 og gjorde det kristen-konservative CDU/CSU til det største parti, tæt fulgt af socialdemokraterne, SPD. Den 12. september blev Theodor Heuss fra FDP af Forbundsforsamlingen valgt til den første præsident for den nye republik, en post af formel betydning. Den 15. september blev Konrad Adenauer fra CDU valgt til den første forbundskansler, posten som landets de facto leder. Adenauers politik var præget af et ønske om at skabe stabilitet og ro for den nye republik. Ønsket om at forene DDR med Vesttyskland trådte i baggrunden til fordel for integration med vesten og forsoning med tidligere fjender. Det gjaldt for Adenauer om at skabe tillid til Vesttyskland i verden, så det efterhånden kunne genvinde autonomi i det besatte land. Denne politik blev kritiseret skarpt af oppositionen, der frygtede, at en yderligere integration i vesten ville føre til større afstand til østen og Sovjetunionen og dermed mindske muligheden for en genforening af Tyskland. Adenauer ville med sin Hallstein-doktrin gøre Vesttyskland til den eneste legitime tyske stat, og han afbrød de diplomatiske forbindelser med alle lande, der anerkendte det socialistiske DDR. I 1955 besøgte Adenauer alligevel Sovjetunionen og optog diplomatiske forbindelser med landet. Det lykkedes ved denne lejlighed Adenauer at skaffe de omkring 10.000 tilbageværende tyske krigsfanger hjem.

Rhin-tyskeren Konrad Adenauer fulgte en meget fransk-venlig kurs. Det var blandt andet denne linje, der førte til oprettelsen af den vesteuropæiske Kul- og Stålunion i 1951. I 1952 blev han enig med det nyoprettede Israel om en godtgørelse til ofrene for Holocaust, og blev indledningen til accepten af Vesttyskland i det internationale statsforbund. Denne accept førte til, at de vestlige magter accepterede en genbevæbning af de tyskere, der 10 år forinden havde bragt krig over det meste af Europa. Den tyske hær blev i 1955 genoprettet og Vesttyskland blev optaget i NATO ved samme lejlighed. Fra nu af var Vesttyskland en vigtig stat i den nordatlantiske forsvarsalliance.

I 1957 blev det af Frankrig besatte Saarland en del af Vesttyskland efter en folkeafstemning.

På grund af Adenauers mange udenrigspolitiske succeser og på grund af den stabilitet og store fremgang, der var skabt i republikken de sidste otte år, kunne CDU ved forbundsvalget i 1957 notere sig en valgsejr så stor, at den gav dem flertal i parlamentet. Fremgangen skyldtes bl.a. finansminister Ludwig Erhards evner, der ikke var uden betydning i forbindelse med det vesttyske økonomiske efterkrigsopsving, das Wirtschaftswunder.

Efter at stadig flere østtyskere forlod den socialistiske stat, byggede DDR i 1961 Berlinmuren. Der var nu vandtætte skotter imellem de to tyske stater.

Kort intermezzo og kursændring over for østblokken Rediger

Efter Adenauers afgang i 1963 tog finansminister Ludwig Erhard over. I tre år forsøgte han fra 1963 at videreføre Adenauers udenrigspolitiske linje over for østblokken.

I 1966 trådte Ludwig Erhard efter længere tids problemer tilbage og overlod posten til sin partikollega Kurt Georg Kiesinger, der for første gang i forbundsrepublikkens historie kunne præsentere en "stor koalition" af de to største tyske partier, CDU og SPD. De næste tre år bragte nogen fremgang for tysk økonomi, og en ny mere forsonlig linje over for østblokken begyndte at give resultater.

I 1969 blev SPD for første gang i stand til at sætte sig på forbundskanslerposten. Under Willy Brandt iværksattes den såkaldte Østpolitik, der bestræbte sig på at normalisere forholdet til østblokken, især DDR. Under parolen "to tyske stater, en tysk nation", forsøgte han at opnå så normale forbindelser til den socialistiske stat som muligt.

Økonomi Rediger

Efter valutareformen 1948, hvor rationeringsmærker blev ophævet og D-marken indført, kom et kraftigt økonomisk opsving i Vesttyskland. 1948-1957 kaldes das Wirtschaftswunder: vækstraten var på omkring 7% om året, og der var nærmest ingen arbejdsløshed. De enorme vækstrater stagnerede noget i løbet af 60'erne, men økonomien havde på dette tidspunkt etableret sig som en af de største i verden. Selv i de kriseramte 1970'ere formåede den vesttyske økonomi at opretholde sin styrke, på trods af stigende arbejdsløshed og underskud, og D-marken firdoblede sin værdi i forhold til dollaren, samtidig med at den vesttyske eksport voksede med 150 procent. Især indenfor bil- og elektronikindustri blev Vesttyskland dominerende på verdensmarkedet.

Vesttyske delstater Rediger

Vestyske delstater

Vesttyskland var en føderation af følgende delstater. De blev hovedsageligt dannet umiddelbart efter 2. verdenskrig af de franske, britiske og amerikanske besættelsesstyrker. Der blev i dannelsen af dem taget visse hensyn til historiske forhold. Eksempelvis var Baden-Württemberg indtil 1952 opdelt i de gamle kongeriger Baden og to dele af Württemberg, men andre delstater blev oprettet ud fra besættelsesstyrkernes ønsker. Den forholdsvis lille by Bremen blev oprettet som uafhængig delstat udelukkende, fordi den var amerikansk besat enklave i en større britisk besat zone (Niedersachsen). Statsforvaltningen var decentraliseret: Forbundsdagen mødtes i Bonn, Forfatningsdomstolen (Bundesverfassungsgericht) lå i Karlsruhe og centralbanken (Bundesbank) i Frankfurt am Main.

Forbundskanslere Rediger

Litteratur Rediger

  • Peter Bender: Tysklands genkomst – en udelt efterkrigshistorie 1945-1990. Ellekær, 2012
  • Thomas Urban: Tabet – fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20. århundrede. Ellekær, 2012

Koordinater: 50°44′02″N 7°05′59″Ø / 50.733888888889°N 7.0997222222222°Ø / 50.733888888889; 7.0997222222222

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Vesttyskland var 1949 1990 den uofficielle betegnelse for Forbundsrepublikken Tyskland BRD Den 3 oktober 1990 blev Den Tyske Demokratiske Republik DDR Osttyskland indlemmet Forbundsrepublikken TysklandBundesrepublik DeutschlandForbundsstat1949 1990Flag NationalvabenMotto Einigkeit und Recht und FreiheitNationalmelodi Lied der DeutschenForbundsrepublikken Tyskland Vesttyskland fra Saarlandets tilslutning den 1 januar 1957 og indtil Tysklands genforening den 3 oktober 1990HovedstadBonnSprogTyskRegeringsformRepublikPraesident 1949 1959Theodor Heuss 1959 1969Heinrich Lubke 1969 1974Gustav Heinemann 1974 1979Walter Scheel 1979 1984Karl Carstens 1984 1994Richard von Weizsacker 1994 1998Roman HerzogKansler 1949 1963Konrad Adenauer 1963 1966Ludwig Erhard 1966 1969Kurt Georg Kiesinger 1969 1974Willy Brandt 1974 1982Helmut Schmidt 1982 1998Helmut KohlHistorisk periodeKolde krig Etableret23 maj 1949 Genforenet1990Befolkning Anslaet 199063 254 000ValutaTyske MarkInternetdomaene deTelefonkode 49Efterfulgte Efterfulgt afBesaettelseszoner i Tyskland efter 2 verdenskrigSaar protektorat TysklandForbundsrepublikken Tyskland blev stiftet 23 maj 1949 omfattende de amerikanske britiske og franske besaettelseszoner efter 2 verdenskrig Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Allieret besaettelse af det vestlige Tyskland 1945 1949 1 2 Vesttysk statsdannelse 1 3 Adenauers aera 1 4 Kort intermezzo og kursaendring over for ostblokken 2 Okonomi 3 Vesttyske delstater 4 Forbundskanslere 5 LitteraturHistorie RedigerAllieret besaettelse af det vestlige Tyskland 1945 1949 Rediger Ved Jaltakonferencen i februar 1945 var de tre storste allierede nationer Sovjetunionen Storbritannien og USA blevet enige om at opdele Tyskland i besaettelseszoner efter krigen Det lykkedes USA og Storbritannien at fa forhandlet Frankrig med som den fjerde besaettelsesmagt Umiddelbart efter 2 verdenskrigs afslutning i august 1945 enedes de fire om en raekke faelles mal for styringen af de fire besaettelseszoner Det indebar blandt andet en demokratisk udvikling Det stod hurtigt klart at Sovjetunionen ikke fortolkede Potsdamtraktatens ordlyd pa samme made som de tre vestlige lande Den stigende antagonisme mellem USA og Sovjetunionen gjorde sig efterhanden ogsa gaeldende i aftalerne om Tyskland Uenigheden om Tysklands fremtid begyndte med en mislykket konference i London i 1947 og kulminerede den 20 juni 1948 da de franske britiske og amerikanske besaettelseszoner gennemforte en montveksling for at fa den tyske okonomi i gang Sovjetunionen naegtede at gennemfore den og forbod den nye montenhed i deres zone Fire dage senere blokerede Sovjetunionen for al trafik til Vestberlin som trods bydelens placering midt i den sovjetiske zone var under vestallieret kontrol Det blev kendt som Blokaden af Berlin og blev et forelobigt lavpunkt mellem besaettelsesmagterne Det var nu en realitet at Tyskland ikke ville kunne forenes sa laenge stormagterne ikke kunne enes om vilkarene Vesttysk statsdannelse Rediger Den begyndende erkendelse af at Sovjetunionen ikke ville samarbejde kombineret med et onske fra isaer Storbritannien om at blive fritaget for den enorme okonomiske byrde det var at holde Vesttyskland besat fik i marts 1948 Tysklands fire vestlige nabolande samt Storbritannien og USA til at indga en aftale om en vesttysk statsdannelse Ogsa kendt som London seksmagts konferencen Den 1 september 1948 modtes 65 delegerede fra de tre vesttyske besaettelseszoner for at udfaerdige en forfatning for den vestlige del af Tyskland De vest allierede havde med de sakaldte Frankfurter dokumenter sat visse rammer for denne forfatning og den nye statsdannelse Grundlaget for en vesttysk statsdannelse skulle ifolge de allierede besaettelsesmagter vaere Demokratisk forfatning med en foderal stat Forfatningen skulle til afstemning i hver vesttysk delstat Hvis 2 3 af de vesttyske delstater havde stemt ja var den godkendt Forfatningsaendringer skulle godkendes af besaettelseszonernes tre militaerguvernorer Udenrigspolitik industri og besaettelsesstyrkernes rettigheder skulle styres af besaettelseszonernes tre militaerguvernorer Den 12 maj var arbejdet med forfatningen faerdigt og den blev godkendt af militaerguvernorerne for den franske britiske og amerikanske besaettelseszone Bonn blev hovedstad i skarp konkurrence med Kassel og Stuttgart Forfatningen kom til afstemning i de vesttyske forbundslande kun Bayern stemte imod Bayern havde dog accepteret at hvis de som de eneste stemte imod ville de alligevel tiltraede forfatningen Den 24 maj 1949 tradte forfatningen i kraft og forbundsrepublikken Tyskland var en realitet Adenauers aera Rediger Det forste valg til den lovgivende nationalforsamling i hovedstaden Bonn fandt sted den 14 august 1949 og gjorde det kristen konservative CDU CSU til det storste parti taet fulgt af socialdemokraterne SPD Den 12 september blev Theodor Heuss fra FDP af Forbundsforsamlingen valgt til den forste praesident for den nye republik en post af formel betydning Den 15 september blev Konrad Adenauer fra CDU valgt til den forste forbundskansler posten som landets de facto leder Adenauers politik var praeget af et onske om at skabe stabilitet og ro for den nye republik Onsket om at forene DDR med Vesttyskland tradte i baggrunden til fordel for integration med vesten og forsoning med tidligere fjender Det gjaldt for Adenauer om at skabe tillid til Vesttyskland i verden sa det efterhanden kunne genvinde autonomi i det besatte land Denne politik blev kritiseret skarpt af oppositionen der frygtede at en yderligere integration i vesten ville fore til storre afstand til osten og Sovjetunionen og dermed mindske muligheden for en genforening af Tyskland Adenauer ville med sin Hallstein doktrin gore Vesttyskland til den eneste legitime tyske stat og han afbrod de diplomatiske forbindelser med alle lande der anerkendte det socialistiske DDR I 1955 besogte Adenauer alligevel Sovjetunionen og optog diplomatiske forbindelser med landet Det lykkedes ved denne lejlighed Adenauer at skaffe de omkring 10 000 tilbagevaerende tyske krigsfanger hjem Rhin tyskeren Konrad Adenauer fulgte en meget fransk venlig kurs Det var blandt andet denne linje der forte til oprettelsen af den vesteuropaeiske Kul og Stalunion i 1951 I 1952 blev han enig med det nyoprettede Israel om en godtgorelse til ofrene for Holocaust og blev indledningen til accepten af Vesttyskland i det internationale statsforbund Denne accept forte til at de vestlige magter accepterede en genbevaebning af de tyskere der 10 ar forinden havde bragt krig over det meste af Europa Den tyske haer blev i 1955 genoprettet og Vesttyskland blev optaget i NATO ved samme lejlighed Fra nu af var Vesttyskland en vigtig stat i den nordatlantiske forsvarsalliance I 1957 blev det af Frankrig besatte Saarland en del af Vesttyskland efter en folkeafstemning Pa grund af Adenauers mange udenrigspolitiske succeser og pa grund af den stabilitet og store fremgang der var skabt i republikken de sidste otte ar kunne CDU ved forbundsvalget i 1957 notere sig en valgsejr sa stor at den gav dem flertal i parlamentet Fremgangen skyldtes bl a finansminister Ludwig Erhards evner der ikke var uden betydning i forbindelse med det vesttyske okonomiske efterkrigsopsving das Wirtschaftswunder Efter at stadig flere osttyskere forlod den socialistiske stat byggede DDR i 1961 Berlinmuren Der var nu vandtaette skotter imellem de to tyske stater Kort intermezzo og kursaendring over for ostblokken Rediger Efter Adenauers afgang i 1963 tog finansminister Ludwig Erhard over I tre ar forsogte han fra 1963 at viderefore Adenauers udenrigspolitiske linje over for ostblokken I 1966 tradte Ludwig Erhard efter laengere tids problemer tilbage og overlod posten til sin partikollega Kurt Georg Kiesinger der for forste gang i forbundsrepublikkens historie kunne praesentere en stor koalition af de to storste tyske partier CDU og SPD De naeste tre ar bragte nogen fremgang for tysk okonomi og en ny mere forsonlig linje over for ostblokken begyndte at give resultater I 1969 blev SPD for forste gang i stand til at saette sig pa forbundskanslerposten Under Willy Brandt ivaerksattes den sakaldte Ostpolitik der bestraebte sig pa at normalisere forholdet til ostblokken isaer DDR Under parolen to tyske stater en tysk nation forsogte han at opna sa normale forbindelser til den socialistiske stat som muligt Okonomi RedigerEfter valutareformen 1948 hvor rationeringsmaerker blev ophaevet og D marken indfort kom et kraftigt okonomisk opsving i Vesttyskland 1948 1957 kaldes das Wirtschaftswunder vaekstraten var pa omkring 7 om aret og der var naermest ingen arbejdsloshed De enorme vaekstrater stagnerede noget i lobet af 60 erne men okonomien havde pa dette tidspunkt etableret sig som en af de storste i verden Selv i de kriseramte 1970 ere formaede den vesttyske okonomi at opretholde sin styrke pa trods af stigende arbejdsloshed og underskud og D marken firdoblede sin vaerdi i forhold til dollaren samtidig med at den vesttyske eksport voksede med 150 procent Isaer indenfor bil og elektronikindustri blev Vesttyskland dominerende pa verdensmarkedet Vesttyske delstater Rediger nbsp Vestyske delstaterVesttyskland var en foderation af folgende delstater De blev hovedsageligt dannet umiddelbart efter 2 verdenskrig af de franske britiske og amerikanske besaettelsesstyrker Der blev i dannelsen af dem taget visse hensyn til historiske forhold Eksempelvis var Baden Wurttemberg indtil 1952 opdelt i de gamle kongeriger Baden og to dele af Wurttemberg men andre delstater blev oprettet ud fra besaettelsesstyrkernes onsker Den forholdsvis lille by Bremen blev oprettet som uafhaengig delstat udelukkende fordi den var amerikansk besat enklave i en storre britisk besat zone Niedersachsen Statsforvaltningen var decentraliseret Forbundsdagen modtes i Bonn Forfatningsdomstolen Bundesverfassungsgericht la i Karlsruhe og centralbanken Bundesbank i Frankfurt am Main Baden til 1952 Baden Wurttemberg fra 1952 Bayern Bremen Hamborg Hessen Niedersachsen Nordrhein Westfalen Rheinland Pfalz Slesvig Holsten Saarland siden 1957 Wurttemberg Baden til 1952 Wurttemberg Hohenzollern til 1952 Forbundskanslere RedigerKonrad Adenauer 1949 1963 Ludwig Erhard 1963 1966 Kurt Georg Kiesinger 1967 1969 Willy Brandt 1969 1974 Helmut Schmidt 1974 1982 Helmut Kohl 1982 1998Litteratur RedigerPeter Bender Tysklands genkomst en udelt efterkrigshistorie 1945 1990 Ellekaer 2012 Thomas Urban Tabet fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20 arhundrede Ellekaer 2012Koordinater 50 44 02 N 7 05 59 O 50 733888888889 N 7 0997222222222 O 50 733888888889 7 0997222222222 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Vesttyskland amp oldid 11543280