www.wikidata.da-dk.nina.az

Kaukasus russisk Кавказ er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Ka

Kaukasus

Kaukasus (russisk: Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. Kaukasus’ topografi omfatter mere end 1.000 gletsjere. Bjergene er hovedinddelt i Store Kaukasus (med den højeste top på Elbrus: i 5.642 m højde), Lille Kaukasus (der når op i 4.000 m højde). Begge bjergkæder er dannet ved samme tektoniske forskydning, som skabte Alperne for ca. 25 millioner år siden. Området er stadig geologisk ustabilt, hvad de mange jordskælv vidner om.

Kaukasusbjergene
georgisk: კავკასიონი
armensk: Կովկասյան լեռներ, Kovkasyan leṙner
azeri: Qafqaz dağları
russisk: Кавка́зские го́ры tr. Kavkázskiye góry
tyrkisk: Kafkas Dağları
persisk: كوه هاى قفقاز
Luftfoto af Kaukasus-bjergene
Højeste punkt
Bjergtop Elbrus
Højde 5.642 moh.
Dimensioner
Længde 1100 km
Bredde 160 km
Geografi
Topografisk kort over Kaukasus
Lande  Rusland
 Georgien
 Armenien
 Aserbajdsjan
 Tyrkiet
 Iran
Bjergkæde­koordinater 42°30′N 45°00′Ø / 42.5°N 45°Ø / 42.5; 45Koordinater: 42°30′N 45°00′Ø / 42.5°N 45°Ø / 42.5; 45

Topografi

Mod nord er bjergenes struktur nærmest trinagtig i modsætning til det stejle fald på sydsiden. Kaukasusbjergenes topografi omfatter ud over de to hovedkæder, det Sydkaukasiske højland (som omfatter dele af Lilleasien og højsletterne i Armenien og Iran) samt den Mellemkaukasiske sænkning, der er dannet mellem Store og Lille Kaukasus. De mere end 2.000 gletsjere dækker tilsammen 1.450 km² i Store Kaukasus. Den nordligste tredjedel af området dækker på den brede Nordkaukasiske slette, hvis østligste del ligger under havniveau.

Mod vest er bjergene dækket af tæt skov (op til 1500 m over havet er det løvskov, mens det er nåleskov og sætere oven over denne højde). Mod øst er bjergene skovløse eller dækket af en meget åben skovsteppe. Den nordlige kæde danner det såkaldte Store Kaukasus. Nordskråningerne af Store Kaukasus har græssteppe skiftende til halvørken og rigtig ørken mod øst. På den transkaukasiske højslette mellem Store og Lille Kaukasus finder man sumpskove, stepper og skovstepper, der efterhånden går over i halv- og helørkener ved det Kaspiske Hav. Ca. 100 km syd for Store Kaukasus ligger Lille Kaukasus, der strækker sig fra Tyrkiet gennem Armenien til Aserbajdsjan.

Historie

Det er uafklaret, om Kaukasus skal anses som Europas grænse mod Asien. Oldtidens grækere anså det for en given sag, men senere er grænsen blevet forskudt flere gange. Vandskellet langs den nordlige kæde danner grænse mellem Rusland på den ene side og Georgien og Aserbajdsjan på den anden. I de sydlige bjerge (Transkaukasien) ligger desuden Armenien. Kaukasus har været skueplads for etniske kampe og har været kastebold mellem stormagterne. I det 19. århundrede lykkedes det det russiske kejserrige at erobre det nordlige Kaukasus efter mere end 60 år lang krig mod bjergfolkene. Der er stadig beretninger om modstanden i Tjetjenien og Dagestan under ledelse af imam Sjamil.

Regionen har set bl.a. byzantinsk, mongolsk, persisk, tyrkisk og russisk dominans, og hver periode medførte dels ny tilflytning og kulturpåvirkning, dels assimilation og flugt op i bjergene, hvorved kulturer og folk blandedes. Senest har især russisk og sovjetisk politik haft betydning for kaukasiernes identitet. Der er blevet manipuleret med etniske tilhørsforhold; folkeslag forsvandt, blev delt, lagt sammen eller måtte skifte navn. Mange blev flyttet dels fra bjergene til lavlandet, dels ind og ud af regionen. Brug af sprog, religion og nationale udtryk blev forbudt eller vanskeliggjort.

Vegetationen oven for Artvin i det nordøstlige Tyrkiet. Her ses Tyrkisk Løn, Orientalsk Gran, Have-Azalea og Kaprifolie.

Biologisk hotspot

Det biologiske hotspot i Kaukasus dækker 532.658 km² og dermed staterne Georgien, Armenien og Aserbajdsjan samt den nordkaukasiske del af den Russiske Føderation (som omfatter Dagestan, Tjetjenien, Ingusjetien, Nordossetien, Kabardino-Balkarien, Karatjajevo-Tjerkessien og enklaven Adygejien), den nordøstlige del af Tyrkiet og en del af det nordvestlige Iran. I den sydligste del rækker dette hotspot ind i det iransk-anatoliske hotspot. Dette hotspot er hjemsted for flere end 1.600 arter af planter, hvoraf ca. 25 % er endemiske for regionen. Der er 17 endemiske slægter, og de 9 af den er knyttet til plantesamfundene i de højeste bjerge.

Klimaet er meget forskelligartet gennem regionen, hvor den årlige nedbør svinger fra 150 mm i den østlige del af hotspottet ved kysten af det Kaspiske hav til mere end 4.000 mm i kystbjergene langs Sortehavet. Vegetation i KauKasus er ligeledes meget varieret. I den nordlige del udvikles græsstepperne mod vest til halvørkenerne og ørkenerne mod øst. I den Mellemkaukasiske sænkning skifter vegetationen fra sumpskove, tørre skovområder og stepper til halvørkener og ørkener ved det Kaspiske hav. Spredt i hele regionen findes løvskove, nålebærende bjergskove og kratområder. Der er to refugier for tertiær flora i området: i Georgiens afvandingsområde til Sortehavet og ved den yderste sydøstlige ende af kaukasus, hvor bjergene møder det Kaspiske hav .

De blandede løvskove i Kaukasus er en enestående økoregion på grund af nogle helt specielle forhold i forhistorien. De otte økoregioner, som mødes her, er meget forskelligartede med hensyn til klimaforhold og artssammensætning. Dertil kommer, at området er delvis sammenfaldende med det pontiske refugium for tertiærfloraen. Det er det vigtigste refugie- og reliktområde for de nordligt-tertiære skove i det vestlige Eurasien. Dette er det eneste sted, hvor varmt-tempererede skove har eksisteret uden afbrydelse siden tertiærtiden (dvs. før istiderne). Selv i dag findes mange reliktarter som dominerende eller meddominerende i en række plantesamfund. Det drejer sig f.eks. om Kaukasisk Zelkova (Zelkova carpinifolia), Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus), Pontisk Eg (Quercus pontica), Pontisk Kristtorn (Ilex colchica) og forskellige Rhododendron-arter: Pontisk Rododendron (Rhododendron ponticum, Rhododendron smirnowii og Guld-Azalea (Rhododendron luteum)

Fauna

  • Bjørn (Ursus arctos)
  • Los (Lynx lynx)
  • Leopard (Panthera pardus ciscaucasica)
  • Ulv (Canis lupus)
  • Stribet Hyæne (Hyaena hyaena)
  • Vildsvin (Sus scrofa)
  • Gemse (Rupicapra rupicapra)
  • Muflon (Ovis orientalis)
  • Vestkaukasisk tur (Capra caucasica)
  • Østkaikasisk tur (Capra cylindricornis)
  • Bezoarged (Capra aegagrus)

Flora

Lande i regionen.
Etnisk og lingvistisk sammensætning i det moderne Kaukasus - CIA kort

Selvstyrende områder i Kaukasus

Noter

  1. Conservation International: Caucasus – en (engelsk)sproget, overordnet beskrivelse af det kaukasiske hotspot
  2. Encyclopedia of Earth: Biological diversity in the Caucasus – (engelsk)sproget oversigt over plante- og dyrearterne.

Eksterne henvisninger

Litteratur

  • Olaf Haselhorst, Der Kaukasus als Objekt des russischen Kolonialismus in der ersten Hälfte des 19. Jahrhunderts, Hamburg 1999.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Kaukasus russisk Kavkaz er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkaeder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav Kaukasus topografi omfatter mere end 1 000 gletsjere Bjergene er hovedinddelt i Store Kaukasus med den hojeste top pa Elbrus i 5 642 m hojde Lille Kaukasus der nar op i 4 000 m hojde Begge bjergkaeder er dannet ved samme tektoniske forskydning som skabte Alperne for ca 25 millioner ar siden Omradet er stadig geologisk ustabilt hvad de mange jordskaelv vidner om Kaukasusbjergenegeorgisk კავკასიონიarmensk Կովկասյան լեռներ Kovkasyan leṙner azeri Qafqaz daglari russisk Kavka zskie go ry tr Kavkazskiye gorytyrkisk Kafkas Daglaripersisk كوه هاى قفقازLuftfoto af Kaukasus bjergeneHojeste punktBjergtopElbrusHojde5 642 moh DimensionerLaengde1100 kmBredde160 kmGeografiTopografisk kort over KaukasusLande Rusland Georgien Armenien Aserbajdsjan Tyrkiet IranBjergkaede koordinater42 30 N 45 00 O 42 5 N 45 O 42 5 45 Koordinater 42 30 N 45 00 O 42 5 N 45 O 42 5 45 Indholdsfortegnelse 1 Topografi 2 Historie 3 Biologisk hotspot 3 1 Fauna 3 2 Flora 3 2 1 Traeer 3 2 2 Buske 3 2 3 Stauder 4 Selvstyrende omrader i Kaukasus 5 Noter 6 Eksterne henvisninger 6 1 LitteraturTopografi RedigerMod nord er bjergenes struktur naermest trinagtig i modsaetning til det stejle fald pa sydsiden Kaukasusbjergenes topografi omfatter ud over de to hovedkaeder det Sydkaukasiske hojland som omfatter dele af Lilleasien og hojsletterne i Armenien og Iran samt den Mellemkaukasiske saenkning der er dannet mellem Store og Lille Kaukasus De mere end 2 000 gletsjere daekker tilsammen 1 450 km i Store Kaukasus Den nordligste tredjedel af omradet daekker pa den brede Nordkaukasiske slette hvis ostligste del ligger under havniveau Mod vest er bjergene daekket af taet skov op til 1500 m over havet er det lovskov mens det er naleskov og saetere oven over denne hojde Mod ost er bjergene skovlose eller daekket af en meget aben skovsteppe Den nordlige kaede danner det sakaldte Store Kaukasus Nordskraningerne af Store Kaukasus har graessteppe skiftende til halvorken og rigtig orken mod ost Pa den transkaukasiske hojslette mellem Store og Lille Kaukasus finder man sumpskove stepper og skovstepper der efterhanden gar over i halv og helorkener ved det Kaspiske Hav Ca 100 km syd for Store Kaukasus ligger Lille Kaukasus der straekker sig fra Tyrkiet gennem Armenien til Aserbajdsjan Billeder fra Kaukasus Georgien Elbrus Den tjetjenske slugt Vandfald i Ossetien Zhinvali opstemningenHistorie RedigerDet er uafklaret om Kaukasus skal anses som Europas graense mod Asien Oldtidens graekere ansa det for en given sag men senere er graensen blevet forskudt flere gange Vandskellet langs den nordlige kaede danner graense mellem Rusland pa den ene side og Georgien og Aserbajdsjan pa den anden I de sydlige bjerge Transkaukasien ligger desuden Armenien Kaukasus har vaeret skueplads for etniske kampe og har vaeret kastebold mellem stormagterne I det 19 arhundrede lykkedes det det russiske kejserrige at erobre det nordlige Kaukasus efter mere end 60 ar lang krig mod bjergfolkene Der er stadig beretninger om modstanden i Tjetjenien og Dagestan under ledelse af imam Sjamil Regionen har set bl a byzantinsk mongolsk persisk tyrkisk og russisk dominans og hver periode medforte dels ny tilflytning og kulturpavirkning dels assimilation og flugt op i bjergene hvorved kulturer og folk blandedes Senest har isaer russisk og sovjetisk politik haft betydning for kaukasiernes identitet Der er blevet manipuleret med etniske tilhorsforhold folkeslag forsvandt blev delt lagt sammen eller matte skifte navn Mange blev flyttet dels fra bjergene til lavlandet dels ind og ud af regionen Brug af sprog religion og nationale udtryk blev forbudt eller vanskeliggjort Vegetationen oven for Artvin i det nordostlige Tyrkiet Her ses Tyrkisk Lon Orientalsk Gran Have Azalea og Kaprifolie Biologisk hotspot RedigerDet biologiske hotspot i Kaukasus daekker 532 658 km og dermed staterne Georgien Armenien og Aserbajdsjan samt den nordkaukasiske del af den Russiske Foderation som omfatter Dagestan Tjetjenien Ingusjetien Nordossetien Kabardino Balkarien Karatjajevo Tjerkessien og enklaven Adygejien den nordostlige del af Tyrkiet og en del af det nordvestlige Iran I den sydligste del raekker dette hotspot ind i det iransk anatoliske hotspot Dette hotspot er hjemsted for flere end 1 600 arter af planter hvoraf ca 25 er endemiske for regionen Der er 17 endemiske slaegter og de 9 af den er knyttet til plantesamfundene i de hojeste bjerge Klimaet er meget forskelligartet gennem regionen hvor den arlige nedbor svinger fra 150 mm i den ostlige del af hotspottet ved kysten af det Kaspiske hav til mere end 4 000 mm i kystbjergene langs Sortehavet Vegetation i KauKasus er ligeledes meget varieret I den nordlige del udvikles graesstepperne mod vest til halvorkenerne og orkenerne mod ost I den Mellemkaukasiske saenkning skifter vegetationen fra sumpskove torre skovomrader og stepper til halvorkener og orkener ved det Kaspiske hav Spredt i hele regionen findes lovskove nalebaerende bjergskove og kratomrader Der er to refugier for tertiaer flora i omradet i Georgiens afvandingsomrade til Sortehavet og ved den yderste sydostlige ende af kaukasus hvor bjergene moder det Kaspiske hav 1 De blandede lovskove i Kaukasus er en enestaende okoregion pa grund af nogle helt specielle forhold i forhistorien De otte okoregioner som modes her er meget forskelligartede med hensyn til klimaforhold og artssammensaetning Dertil kommer at omradet er delvis sammenfaldende med det pontiske refugium for tertiaerfloraen Det er det vigtigste refugie og reliktomrade for de nordligt tertiaere skove i det vestlige Eurasien Dette er det eneste sted hvor varmt tempererede skove har eksisteret uden afbrydelse siden tertiaertiden dvs for istiderne Selv i dag findes mange reliktarter som dominerende eller meddominerende i en raekke plantesamfund Det drejer sig f eks om Kaukasisk Zelkova Zelkova carpinifolia Laurbaer Kirsebaer Prunus laurocerasus Pontisk Eg Quercus pontica Pontisk Kristtorn Ilex colchica og forskellige Rhododendron arter Pontisk Rododendron Rhododendron ponticum Rhododendron smirnowii og Guld Azalea Rhododendron luteum 2 Fauna Rediger Bjorn Ursus arctos Los Lynx lynx Leopard Panthera pardus ciscaucasica Ulv Canis lupus Stribet Hyaene Hyaena hyaena Vildsvin Sus scrofa Gemse Rupicapra rupicapra Muflon Ovis orientalis Vestkaukasisk tur Capra caucasica Ostkaikasisk tur Capra cylindricornis Bezoarged Capra aegagrus Flora Rediger Traeer Rediger Nordmannsgran Abies nordmanniana Tyrkisk Lon Acer cappadocicum Kaukasisk naeldetrae Celtis caucasica Kirsebaer Kornel Cornus mas Almindelig Kaki Diospyros kaki Almindelig figen Ficus carica Almindelig Valnod Juglans regia Mispel Mespilus germanica Sort Morbaer Morus nigra Papegojebusk Parrotia persica Orientalsk Gran Picea orientalis Laurbaer Kirsebaer Prunus laurocerasus Kaukasisk Vingevalnod Pterocarya fraxinifolia Granataeble Punica granatum Armensk Eg Quercus pontica Almindelig Taks Taxus baccata Kaukasisk Zelkova Zelkova carpinifolia Buske Rediger Arctostaphylos caucasica en art af Melbaerris Corylus colchica en art af Hassel Pontisk Dafne Daphne pontica Laurbaer Kirsebaer Prunus laurocerasus Guld Azalea Rhododendron luteum Pontisk Rododendron Rhododendron ponticum Rhododendron smirnowii Kaukasisk Blaerenod Staphylea colchica Almindelig Blaerenod Staphylea pinnata Kaukasisk Blabaer Vaccinium arctostaphylos Almindelig Vin Vitis vinifera Stauder Rediger Lodden Lovefod Alchemilla mollis Artemisia fragrans en art af Bynke Kaukasisk Stjerneskaerm Astrantia maxima Kaermindesoster Brunnera macrophylla Spejl Klokke Campanula ramosissima Campanula sarmatica en art af Klokke Cyclamen colchicum en art af Alpeviol Digitalis ciliata en art af Fingerbol Galanthus krasnovii en art af Vintergaek Paskeklokke Helleborus orientalis Kaempe Bjorneklo Heracleum mantegazzianum Iris iberica en art af Iris Krans Lilje Lilium martagon Lilium ponticum en art af Lilje Orientalsk Valmue Papaver orientale Lammeore Stachys byzantina Stor Tusindstrale Telekia speciosa Lande i regionen Etnisk og lingvistisk sammensaetning i det moderne Kaukasus CIA kortSelvstyrende omrader i Kaukasus RedigerRepublikken Abkhasien tidligere Abkhasiske Autonome Sovjetrepublik de facto uafhaengig af Georgien erklaeret 1999 uafhaengigheden er anerkendt af Rusland Republikken Dagestan en russisk republik Republikken Nagorno Karabakh tidligere Nagorno Karabakh Autonome oblast i Aserbajdsjan de facto uafhaengig armensktalende enklave i Aserbajdsjan Republikken Sydossetien tidligere Sydossetiske Autonome oblast i Georgien de facto uafhaengig 1992 uafhaengigheden er anerkendt af Rusland Republikken Nordossetien Alania en russisk republik Republikken Tjetjenien en russisk republik Noter Rediger Conservation International Caucasus en engelsk sproget overordnet beskrivelse af det kaukasiske hotspot Encyclopedia of Earth Biological diversity in the Caucasus engelsk sproget oversigt over plante og dyrearterne Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kaukasus Elbrus bjerget Elbrus Info Site Arkiveret 2 april 2005 hos Wayback Machine Elbrus ru Asya Pereltsvaig Peoples Languages and Genes in the Caucasus An Introduction Arkiveret 4 maj 2013 hos Wayback Machine engelsk Litteratur Rediger Olaf Haselhorst Der Kaukasus als Objekt des russischen Kolonialismus in der ersten Halfte des 19 Jahrhunderts Hamburg 1999 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Kaukasus amp oldid 11349388