www.wikidata.da-dk.nina.az

Danmarks økonomi er præget af at Danmark er et relativt rigt vestligt land med en stor offentlig sektor Valuta Danske kr

Danmarks økonomi

Danmarks økonomi er præget af, at Danmark er et relativt rigt vestligt land med en stor offentlig sektor.

Danmarks økonomi
Valuta: Danske kroner (DKK)
Nøgletal
BNP: 2.831,6 mia. kr. (2022)
BNP pr. indbygger: 479.400 kr. (2022)
BNI pr. indbygger: USD 76.771 (2022)
Vækst i realt BNP: 2,7 % (2022)
Sektorer (andel af BVT): Primære erhverv: 2,6 %,
Sekundære erhverv: 21,1 %,
Tertiære erhverv: 76,4 % (2022)
Inflation: 7,7 % (2022)
Beskæftigelse: 3,168 mio. (2022)
Bruttoledighed: 2,6 % (2022)
Erhvervsfrekvens: 80,3 % (2022)
Gini-koefficient: 30,3 (2021)
Human Development Index: 0,948 (nr. 6; 2021)
Rangordning, BNI pr. indbygger:

Nr. 8 (2022)

Udenrigsøkonomi
Eksport: 70,0 % af BNP (2022)
Vigtigste eksportlande:  Tyskland,
 USA,
 Sverige
(2022)
Import: 58,9 % af BNP (2022)
Vigtigste importlande:  Tyskland
 Sverige
 Kina
(2022)
Udlandsformue (netto): 63 % af BNP (ultimo 2022)
Overskud på betalingsbalancen: 383 mia. kr. (2022)
Offentlige finanser
Offentlig saldo som andel af BNP: 3,3 % (2022)
Offentlige indtægter: 1.372 mia. (2022)
Offentlige udgifter: 1.274 mia. (2022)
Offentlig nettogæld som andel af BNP: -16,6 % (ultimo 2022)(dvs. positiv offentlig nettoformue)
ØMU-gæld som andel af BNP: 30,1 % (ultimo 2022)
Kreditrating (statsgæld): AAA (2023)
Holdbarhedsindikator: 1,5 % af BNP (2023)

Det moderne Danmarks velstand skabes hovedsageligt i servicesektoren, der står for over tre fjerdedele af både beskæftigelsen og den samlede årlige værditilvækst i samfundet. Industrisektoren, der præges af en række små og mellemstore, ofte højautomatiserede virksomheder, står for knap 15 % af værditilvæksten, mens landbrugssektoren, som engang var Danmarks hovederhverv, i dag blot frembringer omkring 1 % af Danmarks bruttoværditilvækst.

Landets levestandard er høj i en international sammenhæng. I 2022 var Danmark ifølge Verdensbanken det 10. rigeste af i alt 193 lande, målt på købekraftskorrigeret bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger. Uden købekraftskorrektion var landet nr. 8. Danmark havde i 2021 en sjetteplads i FN's Human Development Index.

Landet har som en lille åben økonomi såvel en betydelig eksport som en betydelig import; begge har en værdi på over halvdelen af BNP. Den danske økonomi er derfor meget afhængig af den løbende internationale økonomiske udvikling, og de danske konjunkturudsving følger i vidt omfang bevægelserne i udlandet. Konjunkturop- og nedgange præger i vidt omfang offentlighedens opfattelse af økonomiens tilstand, men er pr. definition set i et længere tidsperspektiv mere kortvarige fænomener, mens de underliggende strukturelle forhold har mere permanent betydning for befolkningens levevilkår.

Mens faste (dvs. officielt fastlagte) valutakurser indtil ca. 1970 var det helt dominerende valutakursregime i verden, er Danmark i dag unikt ved som det eneste OECD-land fortsat at føre fastkurspolitik, mens dets samhandelspartnere typisk enten følger en inflationsmålsætning eller har erstattet deres nationale valuta med euroen.

I sammenligning med mange andre vestlige lande er Danmarks økonomi ikke mindst karakteriseret ved:

Historie Rediger

Uddybende artikel: Danmarks økonomiske historie

Overordnet set har Danmarks økonomiske udvikling fulgt de samme store træk som andre nordvesteuropæiske landes: I det meste af historisk tid har Danmark været et landbrugsland, hvor det meste af befolkningen levede på subsistensniveau. Fra 1800-tallet har landet gennemgået en voldsom teknologisk og institutionel udvikling, hvor den materielle levestandard er steget med tidligere usete vækstrater, og landet er blevet først industrialiseret og siden omdannet til et moderne servicesamfund.

Det meste af Danmarks areal er tjenligt som landbrugsareal. Danmark har i modsætning til de fleste af sine naboer ikke haft forekomster af mineraler og fossile brændsler, der var anvendelige til udvinding, udover olie- og gasforekomsterne i Nordsøen, som først i 1980'erne begyndte at spille en rolle i den danske økonomi. Til gengæld har landet haft en vigtig logistisk resurse i kraft af sin lange kystlinje og det forhold, at man intetsteds er mere end 50 km fra havet - et forhold af stor betydning i hele perioden inden den industrielle revolution, hvor vandtransport var mere økonomisk end landtransport. Udenrigshandel har dermed altid spillet en vigtig rolle for den økonomiske udvikling.

Forhistorisk tid og middelalder Rediger

Dansk penning i sølv fra Valdemar den Stores tid.

Allerede i stenalderen har man spor af handel med omverdenen, og selvom handelen værdimæssigt kun har udgjort en meget beskeden andel af den samlede danske værditilvækst indtil 1800-tallet, har den været afgørende for den økonomiske udvikling. Både i form af at skaffe nødvendige importvarer (eksempelvis metaller), og fordi ny viden og teknologisk indsigt ofte er kommet til Danmark som et biprodukt af vareudvekslingen med andre lande.

Handelen og dermed en begyndende specialisering skabte behov for betalingsmidler, og fra Svend Tveskægs tid ca. 995 kendes den første danske mønt med kongens og landets navn. Hans søn Knud den Store skabte et mere organiseret dansk møntvæsen i Lund omkring 1020. Møntenheden var mark, som var lig 240 penninge.

En befolkningsmæssig og økonomisk katastrofe i middelalderen var den sorte død i 1300-tallet, som medførte en voldsom befolkningsnedgang og havde langtrækkende sociale og økonomiske efterdønninger i hele Europa. I Danmark førte den således til, at de feudale institutioner i landbruget som vornedskabet blev forstærket i de efterfølgende århundreder.

Nyere tid Rediger

Grev Otto Thott var merkantilismens fremmeste repræsentant i Danmark.

Den økonomiske historiker Angus Maddison anslår, at Danmark ca. 1600 var det sjettemest velstående land i verden. Medvirkende faktorer hertil har været, at befolkningens størrelse i forhold til det dyrkbare landbrugsareal var lille, sådan at bønderne var relativt velstående i forhold til andre lande, og at Danmark lå geografisk tæt ved de mest dynamiske og økonomisk førende europæiske områder siden 1500-tallet: Nederlandene, det nordlige Tyskland og Storbritannien. Forholdet ændrede dog ikke ved, at 80-85 % af befolkningen levede på subsistensniveau i små landsbysamfund.

I 1600- og 1700-tallet blev den økonomiske politik i Danmark som i nabolandene præget af merkantilismen, der bl.a. foreskrev en målrettet erhvervspolitik, importforbud eller høje toldsatser, anskaffelse af egne kolonier, oprettelse af monopoler indenfor en række erhverv og udvikling af den fysiske og finansielle infrastruktur. Det førte bl.a. til etablering af danske kolonier som (Trankebar) og handelsmonopoler som Ostindisk Kompagni og senere Asiatisk Kompagni.

Igennem 1700-tallet steg befolkningsvæksten, og samfundsøkonomien udvikledes på flere vigtige måder. Det finansielle system blev udviklet med oprettelsen af den første danske bank Kurantbanken i 1736 og den første kreditforening i 1797, og i slutningen af 1700-tallet fandt de store landboreformer sted, der medførte store strukturelle ændringer og en højere produktivitet i landbruget. Politisk blev merkantilismen gradvist afløst af tanker inspireret af liberalismen. Forskellige monopoler blev afskaffet og brugen af importforbud og told begrænset.

1800-tallet Rediger

Efter statsbankerotten 1813 blev rigsbankdaleren indført som ny møntenhed, og Danmarks Nationalbank blev oprettet 1818. I 1875 fulgte en ny møntreform, hvor kroner og øre afløste daler og skilling. Hermed fulgtes for første gang decimalsystemet i møntvæsenet, og samtidig skiftede Danmark fra den hidtil gældende sølvfod til den internationalt mere udbredte guldfod.

Fra 1820 har man egentlige danske nationalregnskabstal (som for de tidligste perioder dog er meget usikre) som følge af den økonomiske historiker Svend Aage Hansens pionerarbejde. De viser, at der har været tale om en væsentlig og vedvarende, omend svingende, økonomisk vækst i hele perioden siden 1820. I 1822-94 var der således i gennemsnit en årlig vækst i bruttofaktorindkomsten på 2 %. Tager man højde for befolkningsvæksten, var den årlige vækstrate pr. indbygger i samme periode på 0,9 %. Kornsalgsperioden 1830-70 var en lang højkonjunktur for det danske landbrug, hvor man eksporterede korn til ikke mindst Storbritannien, især efter at dette land i 1846 afskaffede sin høje importtold på korn. Da korneksporten i 1860'erne blev truet af konkurrence fra Nordamerika og Østeuropa, gennemførtes i landbruget en imponerende og unik omstilling fra vegetabilsk til animalsk produktion, der førte til en ny højvækstperiode. Omstillingen blev ledsaget af fremvæksten af andelsbevægelsen og hjulpet på vej af landbefolkningens relativt gode uddannelsesniveau. Læse- og skrivefærdighederne gjorde det muligt hurtigt at tilegne sig nye ideer og ny teknologi. Samtidig tog industrialiseringen sin første egentlige begyndelse i Danmark fra 1870'erne. Omkring 1900 ernærede håndværk og industri knap 30 % af befolkningen.

1900-tallet Rediger

I 1900-tallet fortsatte industrialiseringen, og landbruget mistede relativt betydning, men først sidst i 1950'erne oversteg antallet af beskæftigede i industrien det tilsvarende tal for landbruget. Århundredets første halvdel blev i øvrigt præget af de to verdenskrige, som Danmarks økonomi trods afsavn dog slap ret nådigt igennem, og den store depression i 1930'erne. Efterkrigstiden blev præget af Danmarks deltagelse i det stadig tættere internationale samarbejde i bl.a. OEEC/OECD, IMF, GATT/WTO, EFTA og fra 1972 EF/EU. Udenrigshandelen steg kraftigt, også i forhold til BNP. Samtidig blev den offentlige sektors rolle i økonomien langt større, og landet blev i stigende grad forvandlet fra et industri- til et servicesamfund. I perioden 1958-73 var der en gevaldig højvækstperiode. 1960'erne var således det tiår, der har registreret langt den højeste pr.capita-vækst i bruttofaktorindkomsten pr. indbygger nogensinde, nemlig 4½ % årligt.

De gode tider stoppede umiddelbart med oliekrisen i 1973, der medførte stagflation - på én gang stigende arbejdsløshed og inflation. Økonomien var i en tilstand af krisestemning de næste årtier, hvor man kæmpede med dansk økonomis såkaldte balanceproblemer - ledighed, betalingsbalanceunderskud, inflation og statsgæld. Fra 1980'erne er den økonomiske politik i højere grad blevet orienteret mod et langsigtet perspektiv, og med en række strukturreformer er disse problemer efterhånden blevet løst. Således startede i 1994 den såkaldte aktive arbejdsmarkedspolitik, der med en række successive arbejdsmarkedsreformer bidrog til at sænke den strukturelle ledighed væsentligt. Både en række skattereformer fra 1987 og frem, der begrænsede rentefradraget og dermed subsidieringen af låntagning kraftigt, og udbredelsen af tvungne arbejdsmarkedspensioner fra starten af 1990'erne var med til at forøge opsparingen i Danmark kraftigt og dermed forvandle underskuddet på betalingsbalancen til et overskud. Indførelsen af en mere konsekvent fastkurspolitik fra 1982 og afskaffelsen af dyrtidsreguleringen var - sammen med en faldende inflation i omverdenen - afgørende for et stort fald i den danske inflation.

Et yderligere og meget vigtigt eksempel på, at der efterhånden blev lagt større vægt på det lange sigt i den økonomiske politik var, at regeringen i 1997 for første gang udarbejdede og fremlagde en mellemfristet plan (kaldt 2005-planen), der udstak rammerne og ambitionerne for finanspolitikken en årrække frem i tiden. Det er siden blevet en fast tradition i dansk finanspolitik, at man styrer inden for rammerne af en sådan mellemfristet plan, der sikrer, at de danske offentlige finanser er sunde også på længere sigt.

2000-tallet Rediger

Professor Torben M. Andersen har spillet en væsentlig rolle i de sidste årtiers økonomisk-politiske debat som bl.a. overvismand og formand for Velfærdskommissionen.

I det nye årtusinde er der løbende dukket nye problemstillinger op, der har domineret den økonomisk-politiske debat. I årtusindets første årti kom velfærdsstatens fremtidige finansieringsproblemer i lyset af befolkningsudviklingen med flere ældre og dermed spørgsmålet om Danmarks finanspolitiske holdbarhed i søgelyset. Som følge af især velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen i 2011 vurderes holdbarhedsproblemet i almindelighed at være blevet løst fra omkring 2012. Med en fortsat stigende positiv udvikling i de langsigtede offentlige finanser virker Danmarks finanspolitik endda i dag overholdbar. I stedet er problemstillinger som faldende produktivitetsvækst og stigende ulighed i indkomstfordeling og forbrugsmuligheder rykket i forgrunden i den politiske debat. Samtidig har den internationale finanskrise 2007-2009 og dens efterdønninger i Danmark præget konjunktursituationen. I 2010'erne opnåede økonomien atter fremgang, så fokus i 2017/18 i stedet flyttede over på, om landet var på vej ind i en overophedning med mangel på arbejdskraft. Som følge af international uro, bl.a. på grund af Brexit og en mere protektionistisk amerikansk handelspolitik, blev stemningen i 2019 igen præget af usikkerhed. Både i 2018 og 2019 opnåede Danmark en relativt pæn vækst i BNP på henholdsvis 2,2 og 1,5 pct. I slutningen af februar 2020 blev Danmark imidlertid ramt af den globale coronaviruspandemi, som medførte en delvis nedlukning af samfund og produktion. Både i Danmark og i udlandet medførte pandemien en kraftig økonomisk recession. Således faldt det danske bruttonationalprodukt 2,4 pct. i 2020 mod en ellers forventet stigning på 1½ pct., inden pandemien satte ind. Samtidig medførte recessionen stigende arbejdsløshed og et underskud på den offentlige saldo. Danmark klarede sig dog relativt godt gennem pandemien i forhold til mange andre lande. EU som helhed oplevede således et langt større fald i BNP på over 6 procent i 2020. I 2021 førte det stigende antal vaccinationer efterhånden til, at økonomien blev normaliseret. BNP-væksten var med 6,8 pct. i 2021 den højeste overhovedet siden 1966, hvor Nationalregnskabet påbegyndte sin optælling. I efteråret 2021 kom der imidlertid en ret høj stigning i inflationen som følge af internationale forsyningsproblemer i kølvandet på pandemien. I 2022 blev prisstigningerne, ikke mindst på energi, forstærket efter Ruslands invasion af Ukraine. I 2023 faldt inflationen dog igen både i Danmark og i udlandet.

Erhvervsstruktur Rediger

Uddybende artikel: Erhvervsstruktur

Servicesektoren (eller de tertiære erhverv) er helt dominerende i det danske erhvervsliv på samme måde som i de fleste andre vestlige lande. I 1966 var lige over halvdelen af alle beskæftigede ansat i servicesektoren. I 2021 var dette tal steget til 80 %. Knap halvdelen heraf eller ca. 31 % af samtlige beskæftigede var ansat i den offentlige sektor, mens de øvrige arbejdede indenfor handel, transport, den finansielle sektor, boligbenyttelse, forretningsservice o.l. Målt på værditilvækst udgjorde de tertiære erhverv i 2022 lidt over 76 % af Danmarks BVT.

Det gamle skibsværft Burmeister & Wain er et ikon i dansk industrihistorie.

De sekundære erhverv omfatter i Danmark dels bygge- og anlægsvirksomhed, dels forsyningsvirksomhed (forsyning med elektricitet, varme, gas, vand osv.) og dels industrien (inklusive håndværk, der ikke optræder som et selvstændigt erhverv i nationalregnskabet). I 2022 stod de sekundære erhverv tilsammen for 21,1 % af Danmarks bruttoværditilvækst - heraf udgjorde industriens andel 13,2 procentpoint. De største undererhverv indenfor industrien er jern- og metalindustrien, fødevareindustrien og den kemiske industri. Den sidstnævnte præges blandt andet af en række medicinalvirksomheder, der også i international sammenhæng er ganske betydelige.

De primære erhverv i Danmark udgøres af landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding, primært fra Nordsøen, men også grus og ler mv. I 2022 skabte de primære erhverv tilsammen 2,6 % af Danmarks bruttoværditilvækst. Ca. halvdelen heraf kom fra indvindingen af olie og gas i Nordsøen, mens landbrug, skovbrug og fiskeri frembragte resten. Der var dog flere ansatte i landbruget end i det meget kapitalintensive råstofindvindings-erhverv, hvor beskæftigelsen udgør omkring en promille af den samlede beskæftigelse.

Udenrigshandel Rediger

Danmark er en lille åben økonomi, der er meget afhængig af sin udenrigshandel. I 2022 udgjorde værdien af landets samlede eksport af varer og tjenesteydelser 1983 mia. kr. eller 70 % af BNP, mens værdien af den samlede import var 1668 mia. kr. eller knap 59 % af BNP. Varehandel udgjorde ca. 60 % af importen og godt og vel halvdelen af eksporten, og handel med tjenester den resterende andel.

Maskiner, føde- og drikkevarer samt kemikalier og andre kemiske produkter som fx medicin er blandt de største grupper af eksportvarer. De fem lande, som Danmark eksporterede mest til i 2022, var Tyskland, USA, Sverige, Norge og Kina. De fem lande, som Danmark importerede mest fra i 2022, var Tyskland, Sverige, Kina, Nederlandene og Frankrig.

Danmark har fra og med 1990 haft overskud på betalingsbalancen hvert år, dog med undtagelse af 1998, og har i dette tidsløb opbygget en væsentlig udlandsformue. Ved udgangen af 2022 var den på 1.792 mia. kr., hvilket svarer til 63 % af BNP. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var i 2022 383 mia. kr.

Pengepolitik og valutakurs Rediger

Uddybende artikler: Pengepolitik og Fastkurspolitik
Nationalbankens bygning, tegnet af Arne Jacobsen.

Danmark har en meget lang tradition for at føre fastkurspolitik, der rækker helt tilbage fra tiden, hvor kronen var guldindløselig. Efter sammenbruddet af det internationale Bretton Woods-system i 1971 foretog Danmark i 1970'erne og starten af 1980'erne gentagne devalueringer. De gav kortsigtede konkurrenceevneforbedringer, der stimulerede beskæftigelsen og forbedrede betalingsbalancen, men gevinsterne forsvandt på længere sigt og efterlod blot en tilsvarende høj inflation. I 1982 indførte Danmark derfor i stedet en mere konsekvent fastkurspolitik - i første omgang i forhold til den daværende "kurv" af EU-landenes valutaer, ECU'en, siden 1987 i forhold til den tyske D-mark, og fra 1999 i forhold til euroen. Danmark har foreløbig valgt ikke at tilslutte sig ØMU'ens tredje fase, og denne holdning blev bekræftet ved en folkeafstemning om spørgsmålet i 2000, men der er bred opbakning til at fortsætte fastkurspolitikken over for euroen. Den danske fastkurspolitik har opnået stor troværdighed i takt med, at Danmark har vist sig i stand til at fastholde den modsat mange andre europæiske lande. Det har bidraget til, at inflationen og i takt hermed de nominelle renter er faldet betydeligt siden højinflationsperioden i 1970'erne og 1980'erne. Fra 1990-2017 var den årlige danske inflation i gennemsnit 1,8 %. I lighed med den øvrige vestlige verden var inflationsniveauet i årene efter finanskrisen så lavt, at flere frygtede en egentlig deflation. I 2018 og 2019 var inflationen i begge år 0,8 %, og i 2020 var den 0,4 %. I 2021 steg inflationen imidlertid målt over året til 1,9 %, og i 2022 nåede den op på 7,7 %, det højeste niveau siden 1982. I 2023 faldt inflationen dog igen, ikke mindst som følge af, at centralbankerne i de toneangivende lande efterhånden satte renten kraftigt op for at bekæmpe den stigende inflation.

I begyndelsen af 2015 oplevede Danmark det største pres på kronen i mange år, idet der fandt store kroneopkøb sted, som medførte tendens til en appreciering. Nationalbanken måtte derfor aktivt forsvare kronekursen ved dels at sænke de pengepolitiske renter til et rekordlavt negativt niveau på -0,75 % og dels ved at sælge meget store kronebeløb og dermed forøge valutareserven kraftigt. Siden indtraf der en vis normalisering af situationen, men Nationalbankens indskudsbevisrente blev som følge af internationalt meget lave renter igen sænket til rekordniveauet på -0,75 % i september 2019. En overgang i sommeren 2022 havde Danmarks Nationalbank verdens laveste pengepolitiske renteniveau. Rekorden bortfaldt dog, da nationalbanken i juli 2022 hævede sin toneangivende rente (renten på indskudsbeviser) med et halvt procentpoint til -0,1 % som reaktion på en tilsvarende renteforhøjelse hos Den Europæiske Centralbank (ECB). De danske pengepolitiske renter fortsatte stigningerne i de efterfølgende måneder. I juni 2023 steg Nationalbankens indskudsbevisrente til 3,1 %.

Arbejdsmarked og beskæftigelse Rediger

Danmark har i international sammenhæng et arbejdsmarked, der traditionelt i høj grad har været præget af flexicurity-modellen: Det er relativt let at ansætte og fyre medarbejdere, mens understøttelsen for ledige samtidig traditionelt har været høj i international sammenhæng. Man kan karakterisere det danske arbejdsmarked som et "hyr og fyr"-arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere siden Septemberforliget i 1899 med jævne mellemrum har forhandlet overenskomster, så vidt muligt uden politikernes indblanding. Derimod sørger politikerne for at sikre indkomsternes beståen via overførselsindkomster til de arbejdsløse i en begrænset periode. Tanken er, at man dermed kombinerer det, som gør en markedsøkonomi uovertruffen, nemlig evnen til at forny sig selv, med et fordelingsmæssigt hensyn til at tilgodese, at folk ikke bliver fattige, når de midlertidigt er uden arbejdsindkomst. I de senere år er der dog flere, der sætter spørgsmålstegn ved, om disse principper stadig reelt er i kraft. Det skyldes især, at kompensationsgraden for de ledige løbende er faldet; indkomsterne for de ledige sakker dermed bagud i forhold til de beskæftigede. Mens dagpengesatsen for en industriarbejder i 1980 udgjorde 60 pct. af gennemsnitslønnen, var tallet i 2018 kun 47 %, og det forventedes fortsat at falde i de kommende år.

Det er altså let og billigt at fyre ansatte i Danmark i forhold til mange andre lande. Dette medfører, at arbejdsmarkedet er særdeles fleksibelt. På DA-området, dvs. det meste af den private sektor, forlod i 2017 godt 30 % af arbejdstagerne deres job pga. et nyt job, tilbagetrækning (pension, efterløn, mm.) eller arbejdsløshed, mens et tilsvarende antal blev ansat. Den høje personaleomsætning medfører nogle omkostninger for arbejdspladsen, da det kan tage måske et halvt år at optræne den nye arbejdskraft, men på den anden side er det let at reducere antallet af arbejdspladser pga. den naturlige afgang. Her er Danmark på niveau med f.eks. Storbritannien og USA, og dermed langt mere fleksibel end landene i Europa syd for Danmark, hvor kun omkring 10 % forlader deres job hvert år.

Danmark har en meget høj placering blandt verdens lande med hensyn til, hvor stor en del af befolkningen der er i arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen for 15-64-årige var i 2022 på 80,3 %, hvilket var det niendehøjeste blandt alle OECD-lande - kun overgået af Island, Holland, Sverige, Schweiz, New Zealand, Estland, Japan og Norge. Gennemsnittet for alle OECD-landene var på 73,2 %.

Ifølge Eurostat havde Danmark i 2021 en beskæftigelsesfrekvens blandt de 20-64-årige på 80,1 %, hvilket var den ottendehøjeste i EU. Nederlandene, Sverige, Estland, Tjekkiet, Malta, Tyskland og Ungarn havde en højere beskæftigelsesfrekvens. Gennemsnittet for hele EU var 74,6 %.

Arbejdsløshed Rediger

Stor arbejdsløshed forekom især i 1970'erne, 1980'erne og starten af 1990'erne med toppunktet i januar 1994 på 13,8 % (386.186 personer) - et tal som er omtrent tre gange så højt som i dag. Faldet siden 1994 vurderes dels at skyldes et jævnt fald i strukturledigheden, dels udsving i konjunkturerne. Ledigheden nåede et lavpunkt i 2008, hvor konjunkturerne vendte, og steg derefter igen til en bruttoledighed på 6 % i 2012 som følge af finanskrisen. Derefter faldt den igen til et niveau på omkring 4 %. I 2017 blev det vurderet af bl.a. regeringen, at den faktiske ledighed for første gang siden finanskrisen var nået ned på det strukturelle ledighedsniveau. I 2020 steg ledigheden igen til 4,6 % som følge af konjunkturnedgangen skabt af covid-19-pandemien, men året efter faldt den igen til niveauet fra før pandemien, og i 2022 faldt den yderligere til ca. 2,6 %.

Ifølge den seneste Eurostat-statistik var arbejdsløsheden for Danmark i 2022 på 4,5 % (opgørelsesmetoden afviger lidt fra bruttoledigheden som opgjort af Danmarks Statistik). Dette tal placerer den danske ledighed et stykke under EU's gennemsnit, som var på 6,2 %. 8 EU-lande havde en lavere ledighed end Danmark i 2022.

Den gennemsnitlige årlige arbejdsløshed, fra 2007 angivet som den registrerede bruttoledighed, er vist i grafen. Ledigheden havde sin maksimale størrelse i 1993 med 12,4 % af arbejdsstyrken. I 2022 udgjorde bruttoledigheden som nævnt 2,6 % af arbejdsstyrken.

  • I maj 2023 var 83.016 personer arbejdsløse, svarende til 2,8 % af arbejdsstyrken (registreret bruttoledighed, sæsonkorrigerede tal).

Velfærdssystem Rediger

Sygehusvæsenet, her Herlev Hospital, er et vigtigt element i den danske velfærdsstat.

Danmark og Norden generelt har et udbredt (universelt) og bredt- og velfinansieret velfærdssystem.

Uddybende artikel: Velfærdsstaten i Danmark

I Danmark ejes og drives hovedparten af institutionerne inden for uddannelse, sundhed og social forsorg af det offentlige (i offentligt ejede bygninger af offentligt ansatte), ikke af private. Systemet sikrer bl.a. landets borgere gratis lægehjælp, fri uddannelse og arbejdsløshedsunderstøttelse, sidstnævnte hvis man er medlem i og betaler a-kasse-bidrag til en arbejdsløshedskasse. Hvis man ikke kan få dagpenge fra a-kassen, må man henvende sig til sin kommune for at få kontanthjælp. Herudover kan man vælge at betale efterlønsbidrag til A-kassen og dermed efter 30 år få ret til efterløn. Efterlønsalderen er dog gradvis blevet hævet fra 60 år i 2013 til 64 år i 2023, ligesom antallet af år, man kan være på efterløn, er blevet indskrænket fra 5 til 3 år. I 2019-22 blev folkepensionsalderen hævet med et halvt år hvert år fra 65 til 67 år, og fra 2024 vil både efterløns- og folkepensionsalderen ifølge velfærdsaftalen fra 2006 stige yderligere gradvis i takt med middellevetiden. Samtidig er der i de senere år indført to nye tilbagetrækningsordninger: seniorpensionen fra 2020, som er målrettet ældre personer med en begrænset arbejdsevne, og tidlig pension fra 2022, som er målrettet personer, der har tilbragt mindst 42 år på arbejdsmarkedet.

I 2022 var omkring 753.000 personer i 16-64-års-alderen på overførselsindkomst. Heraf var den største gruppe førtidspensionister (226.000 personer). Blandt de øvrige grupper er ledige dagpengeberettigede og kontanthjælpsmodtagere, som udgjorde 65.000 personer, og øvrige kontanthjælpsmodtagere med ca. 58.000 personer. Efterlønnere udgjorde 47.000 personer, folk i støttet beskæftigelse (virksomhedspraktik, fleksjob, skånejob mv.) 114.000 personer, sygedagpengemodtagere 83.000 og personer på barselsorlov 53.000 personer. Herudover var der 297.000 SU-modtagere, som ikke indgår i den ovennævnte total.

Næsten alle børn mellem 3 og 5 år bliver passet ude, nemlig 97½ %. Blandt de 6-9-årige passes yderligere knap 82 % ude, primært i skolefritidsordninger. Dette gør det muligt for kvinder i Danmark at have en meget høj arbejdsmarkedstilknytning. Muligvis blandt andet på grund af den udbredte børnepasning samt det store udbud af job i den offentlige sektor (jobsikkerhed) føder kvinder i Danmark flere børn end kvinder i de fleste europæiske lande.

Især siden 1990'erne har Danmark opbygget et betydeligt obligatorisk arbejdsmarkedspensionssystem. De fleste ældre vil i fremtiden få det meste af deres løbende indkomst udbetalt herfra. Den supplerer og erstatter dermed i stigende grad den universelt udbredte folkepension, der ikke kræver nogen form for arbejdsmarkedstilknytning. Den samlede pensionsformue indbetalt på såvel arbejdsmarkeds- som øvrige private ordninger (livrenter, rate- og kapitalpensioner) var ultimo 2021 på 4.472 milliarder kroner. Knap halvdelen (43 %) af danskernes samlede finansielle aktiver ligger således i denne pensionsformue, som dermed er en afgørende komponent i Danmarks samlede opsparing.

Diskussionen om Danmarks velfærdssystem har bl.a. flexicurity-begrebet som omdrejningspunkt. Det er baseret på det relativt fleksible arbejdsmarked, hvor det i forhold til mange andre lande er relativt nemt og hurtigt at afskedige ansatte. Til gengæld har befolkningen rimelig sikkerhed for at kunne opretholde et vist indkomstniveau takket være ydelser som dagpenge og kontanthjælp, selvom kompensationsgraden som nævnt ovenfor de seneste mange år gradvis er blevet mindre.

Offentlige finanser Rediger

Som følge af det udbyggede velfærdssystem udgør den offentlige sektor en ret stor del af Danmarks økonomi. Finansieringen af den offentlige sektor fremgår af posteringerne på finansloven. Siden 2017 har der hvert år været overskud på den offentlige saldo. I 2022 udgjorde overskuddet 97 mia. kr., eller 3,3 % af BNP.

Udover det udbyggede system af overførselsindkomster (se ovenfor) er den offentlige produktion af serviceydelser også relativt stor. Antallet af ansatte indenfor offentlig forvaltning og service var således 878.000 personer i april 2023. Det svarer til lidt over 29 % af samtlige lønmodtagere.

Offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed Rediger

Uddybende artikel: Finanspolitisk holdbarhed

I løbet af 2018 forsvandt Danmarks offentlige nettogæld. Ved slutningen af 2017 var den på 27,3 mia. kr. eller 1,3 % af BNP. 31. december 2021 var tallet i stedet en nettoformue på 463,2 mia. kr. eller knap 17 % af BNP.

ØMU-gælden, der i modsætning til nettogælden ikke medregner de offentlige tilgodehavender, men blot er et bruttogældsbegreb, var på 842 mia. kr. ved udgangen af 2022 eller 30,1 % af BNP.

Finanspolitikkens holdbarhed er et mål for, om det skønnes muligt at finansiere de offentlige udgifter i alle fremtidige år med det givne skattesystem. Spørgsmålet, om finanspolitikken er holdbar, er kommet i fokus siden 2000 som følge af den større bevidsthed om, at demografiske ændringer (især den stigende levealder) vil medføre udfordringer for finansieringen af velfærdsstaten. De økonomiske vismænd beregnede i årene 1998-2011 regelmæssigt, at Danmarks finanspolitik ikke var holdbar i lyset af den forventede fremtidige befolkningsudvikling, sådan at der var behov for en forbedring af de offentlige finanser. Efter en række tiltag, bl.a. velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsaftalen i 2011, der begge har udskudt det tidspunkt, hvor fremtidige årgange kan modtage efterløn og/eller folkepension, har finanspolitikken i Danmark imidlertid været anset for at være holdbar. Siden da er de langsigtede udsigter for de offentlige finanser blevet yderligere forbedret. Vismændene beregnede i efteråret 2022, at den såkaldte holdbarhedsindikator udgjorde 1 pct. af BNP. Det vil sige, at der ifølge disse beregninger er råd til permanent at forværre den offentlige saldo i samme størrelsesorden. Ifølge den danske regerings opgørelse i maj 2023 var holdbarhedsindikatoren endnu større, nemlig 1,5 % af BNP. Danmarks finanspolitik siges derfor i dag at være overholdbar.

Det danske skattesystem Rediger

Uddybende artikel: Skat i Danmark

Velfærdssamfundet finansieres med et af verdens højeste skattetryk. Skattetrykket i 2022 var på 42,4 %. Målt på den direkte gennemsnitsskat på arbejdsindkomst ligger Danmark dog ikke specielt højt i forhold til andre OECD-lande. En enlig uden børn med en gennemsnitsindkomst betalte således 36,4 % af sin indkomst i indkomstskat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag og lønafhængige afgifter) i Danmark i 2015, hvilket er det femtelaveste niveau ud af 18 OECD-lande i Skatteministeriets undersøgelse. Listen toppes af Belgien, hvor en tilsvarende person betaler 55,3 % i skat. I Tyskland og Frankrig er tallet lige under 50 %. Irland har den laveste skat for denne type person med 27,5 %. Det høje danske skattetryk skyldes dermed i høj grad andre skatter end indkomstskatterne, især det høje niveau for moms og punktafgifter. Samtidig spiller det en rolle for det målte skattetryk, at offentlige indkomstoverførsler er skattepligtige i Danmark. Dermed overvurderer det traditionelle skattetryk den reelle skattebetaling, fordi skatten af overførsler indgår i det samlede skatteprovenu (tælleren), mens selve indkomstoverførslen ikke indgår i BNP og dermed nævneren. Finansministeriet har anslået, at det danske skattetryk ville være ca. 4 procentpoint lavere, hvis overførslerne i Danmark var "nettoficeret" på samme måde som i en række andre lande.

Det er karakteristisk for Danmark, at landets velfærdsydelser kun undtagelsesvis finansieres af øremærkede lønafhængige afgifter, som er meget udbredte i andre vesteuropæiske lande. De offentlige udgifter finansieres derimod i overvejende grad af generelle, ikke øremærkede indkomstskatter og af moms og andre forbrugsafgifter, bl.a. registreringsafgifter mm. på køretøjer. Momsen i Danmark er på 25 %. Andre væsentlige skatter er pensionsafkastskatten, som er en skat på 15,3 % af den årlige forrentning af alle pensionsformuer, selskabsskatten, ejendomsskat eller grundskyld, som pålægges værdien af al jord (især boliggrunde, men også f.eks. landbrugsjord), og ejendomsværdiskatten, der kun pålægges værdien af ejerboliger. Den sidstnævnte skat har dog fået mindre betydning i det 21. århundrede, da dens reale værdi siden 2001 hvert år er blevet udhulet som følge af det såkaldte nominalprincip i skattestoppet. I 2017 blev der indgået en boligskatteaftale af et bredt flertal i Folketinget, som efter en justering i 2020 medfører, at ejendomsværdiskatten fra 2024 igen vil følge prisudviklingen på ejerboliger.

Udvindingen af olie og naturgas i Nordsøen spillede i en årrække, især i 2000'erne, en mærkbar rolle for statens indtægter. De seneste år har betydningen dog været kraftigt faldende. I 2021 forventedes skatteindtægterne fra Nordsøen således blot at udgøre 0,1 mia. kr. ud af samlede selskabsskatter på 57 mia. kr.

Personlige indkomstskatter (inklusive arbejdsmarkedsbidraget på 8 %) udgjorde i 2021 knap 53 % af de samlede skatteindtægter. Moms udgjorde godt 21 %, andre afgifter ca. 7 %, selskabsskatter mv. knap 8 % og ejendomsskatter knap 3 %. Resten udgjordes af pensionsafkastskat, arveafgifter mv.

Indkomstfordeling Rediger

Uddybende artikel: Indkomstfordeling

Danmark er traditionelt et relativt lige land, målt på Gini-koefficienten for disponibel indkomst. I 2019 havde Danmark således ifølge OECD en Gini-koefficient på 26,3, hvilket var den sjettelaveste målte blandt OECD's medlemslande. Kun Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Norge og Belgien havde en lavere målt indkomstulighed, mens Polen lå på samme niveau som Danmark. En del lande indgik dog ikke i undersøgelsen pga. manglende data. Ifølge Eurostat havde Danmark i 2022 et Gini-indeks på 27,7. Det var i denne undersøgelse det tiendemest lige land i EU. Gennemsnittet for alle EU's 27 medlemslande var 29,6 samme år.

Gini-koefficienten har været stigende over tid i de seneste årtier, hvilket betyder, at ulighederne i de disponible indkomster er blevet større. Fra 1994 til 2015 steg Gini-koefficienten for disponibel indkomst ifølge den danske regering fra ca. 20 til 27,9, hvilket var en stigning på 40 %. Tilsvarende fandt de økonomiske vismænd i en undersøgelse i 2016, at Gini-koefficienten var steget fra 20 i 1990 til 27 i 2014. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelser er Gini-koefficienten steget fra 22,1 i 1987 til 30,3 i 2021, en stigning på 37 pct. Den stigende økonomiske ulighed er et fænomen, der også ses i de fleste andre vestlige lande. Den teknologiske udvikling, stigende globalisering og en ændret linje i den økonomiske politik, der først og fremmest er til fordel for højindkomstgrupper, nævnes som de vigtigste mulige forklaringer.

Aktuelle problemstillinger i den økonomiske politik Rediger

Konjunktursituationen Rediger

Efter at de økonomiske konjunkturer i en årrække havde lidt under efterdønningerne fra den økonomiske krise i kølvandet på finanskrisen, vurderedes det i 2017, at konjunkturledigheden var væk - den faktiske ledighed svarer altså omtrent til niveauet for strukturledigheden, dvs. det beskæftigelsesniveau, der vil være i en neutral konjunktursituation. Dermed skiftede fokus i den økonomisk-politiske debat over til at advare mod at havne i den modsatte grøft i form af en potentiel kommende overophedning af dansk økonomi. I foråret 2020 blev Danmark ret pludseligt ramt af den globale corona-pandemi, der medførte en kortere, men meget kraftig nedgang i produktionen. Det danske bruttonationalprodukt faldt med 2,4 pct. i 2020, hvormed Danmark befandt sig i en kraftig recession. Den blev imidlertid afløst af en kraftig vækst i 2021, hvor BNP-væksten med 6,8 % blev rekordhøj. Ved indgangen til 2022 befandt Danmarks økonomi sig derfor i en kraftig højkonjunktur, hvor beskæftigelsen vurderedes at ligge næsten 4 pct. over det strukturelle niveau.

I 2022 lagde stærkt stigende inflation, stigende renter og fortsatte globale forsyningsproblemer dog en dæmper på aktivitetsniveauet. Inflationsbekæmpelse rykkede op som en høj prioritet på dagsordenen i den vestlige verden, og de toneangivende centralbanker hævede derfor renteniveauerne mærkbart. Den høje inflation medførte samtidig et fald i reallønnen i 2022. I 2023 forventes en blød landing i økonomien med en lidt lavere beskæftigelse, men ikke nogen egentlig lavkonjunktur.

Strukturelle problemstillinger Rediger

Blandt de vigtige strukturelle eller længerevarende problemstillinger for dansk økonomi er:

  • Andengenerationsreformer: I 2020 nedsatte regeringen en reformkommission bestående af økonomiske eksperter med professor Nina Smith som formand, der skulle foreslå såkaldte andengenerationsreformer til at forøge produktiviteten, f.eks. via forbedringer af uddannelsessystemet, og sikre mere stabil beskæftigelse for særlige grupper på arbejdsmarkedet. Mens de foregående årtiers reformer som velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 samt flere skattereformer har været centreret om at sænke overførselsindkomster og skatter for at påvirke befolkningens økonomiske incitamenter til at arbejde, lægger andengenerationsreformer vægt på andre og mere komplekse instrumenter, ofte i en kombination af mange forskellige skridt. Kommissionen afsluttede sit arbejde i 2023 med fremlæggelse af en række forslag til ændringer, ikke mindst i uddannelsessystemet.
  • Stigende ulighed: Indkomstfordelingen er, som i en række andre vestlige lande, blevet mere ulige i de sidste årtier. Teknologisk udvikling, globalisering og ændringer i den økonomiske politik angives som mulige forklaringer på udviklingen.
  • Udviklingen i de offentlige finanser: Et af de vigtige valg i den økonomiske politik handler om prioriteringen mellem beskatning og offentlige serviceydelser og overførsler. Det afspejler sig bl.a. i diskussionen om det såkaldte råderum, der er en af regeringen og Finansministeriet defineret pengesum, der kan afsættes enten til at forbedre den offentlige service eller til at sænke skatterne.
  • Overholdbarhed: Bl.a. de økonomiske vismænd har påpeget, at Danmark har fået et luksusproblem, idet finanspolitikken efterhånden er blevet overholdbar - dvs. at den offentlige sektor med de beregningsforudsætninger, der normalt anvendes, står til permanent at opkræve flere penge i skat, end borgerne får tilbage i form af offentlige ydelser. Der er dog udsigt til offentlige underskud i en periode fra 2030 frem mod 2040, hvorefter underskuddene igen vil blive afløst af overskud. Det er det såkaldte "hængekøjeproblem" i dansk økonomi. Hængekøjen truer ikke finanspolitikkens langsigtede holdbarhed, men man kan risikere, at den i nogle år kommer i strid med den danske budgetlov.
  • Grøn omstilling: Endelig forventes omstillingen til en mere klimaneutral økonomi med en kraftig reduktion i udledningen af drivhusgasser at spille en stor rolle i den økonomiske udvikling i 2020'erne.

Store virksomheder Rediger

Uddybende artikel: Største virksomheder i Danmark

Danmark har fostret og er hjem for mange store multinationale virksomheder. Mange af de største interdisciplinære med forretningsområder, og nogle gange forskningsaktiviteter, i flere forskellige områder. De mest notable inkluderer:

Mange af de største madproducenter er også engageret i bioteknologi og forskning. Blandt de notable virksomheder der er dedikeret til lægemidler og bioteknologi er:

  • Unity Technologies (udvikler af spilmotoren Unity, der er en af verdens førende software til spil)

Se også Rediger

Kilder Rediger

  1. ^ Statistikbanken, tabel NAN1: Forsyningsbalance, bruttonationalprodukt (BNP), beskæftigelse mv. efter tid, prisenhed og transaktion. Hentet 3. juli 2023
  2. Gross national income, US dollars/capita, 1996 – 2022. Løbende priser, købekraftkorrigeret. OECD (2023), Gross national income (indicator). doi: 10.1787/8a36773a-en, besøgt 3. juli 2023.
  3. ^ Statistikbanken, tabel NABP10: 1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter transaktion, branche og prisenhed. Hentet 3. juli 2023.
  4. ^ Statistikbanken, tabel PRIS112: FORBRUGERPRISINDEKS (2015=100) EFTER HOVEDTAL. Data hentet 12. juni 2023.
  5. ^ Data for 2007 og frem stammer fra Statistikbanken, tabel AULP01: Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken efter område, alder og køn. Data hentet 3. juli 2023.
  6. ^ LFS by sex and age - indicators : Labour force participation rate. OECD-statistik. Hentet 3. juli 2023.
  7. ^ Statistikbanken, tabel IFOR41: Ulighedsmål målt på ækvivaleret disponibel indkomst efter ulighedsmål og kommune. Hentet 3. juli 2023.
  8. The 2021/2022 Human Development Report, UNDP 2022.
  9. ^ Gross national income per capita 2021, Atlas method and PPP. World Development Indicators database, World Bank, 1. juli 2023. Hentet 3. juli 2023.
  10. ^ Statistikbanken, tabel UHV2: Værdi af import og eksport (1000 kr.) efter SITC-hovedgrupper, tid, land og im- og eksport. Data hentet 3. juli 2023.
  11. ^ Udlands­formuen faldt 136 mia. kr. i 2022. Nationalbanken.dk 31. marts 2023.
  12. ^ Statistikbanken, tabel BBY: Betalingsbalancen årlig efter land, indtægt/udgift, poster og tid. Hentet 3. juli 2023.
  13. ^ Statistikbanken, tabel EDP1: EDP1: Offentligt underskud og gæld i EU-landene efter land, funktion og enhed. Hentet 3. juli 2023.
  14. ^ Statistikbanken, tabel OFF3: Offentlig forvaltning og service, udgifter og indtægter efter sektor, udgifter/indtægter og tid. Hentet 3. juli 2023.
  15. ^ Regeringen: Danmarks Konvergensprogram 2023. Maj 2023.
  16. Danmark har den højest mulige kreditvurdering. Danmarks Nationalbank, besøgt 3. juli 2023.
  17. ^ Ingrid Henriksen: An Economic History of Denmark. EH.Net Encyclopedia, redaktør: Robert Whaples. Dateret 6. oktober 2006.
  18. Steen Busck: Udenrigshandel før 1848. Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 6. juli 2012.
  19. 650 f. kr.-1020 - Etablering af møntvæsen. Danmarks Nationalbanks hjemmeside, dateret 14. juni 2016.
  20. Steen Busck: Merkantilisme. Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 9. februar 2015.
  21. Peter Bejder og Benjamin Kristensen: Merkantilisme og danske tropekolonier, ca.1600-1917. Fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 2. november 2015.
  22. 1875 Fra rigsdaler til kroner. Nationalbanken.dk, besøgt 23. december 2020.
  23. Hansen, Sv. Aa. (1976): Økonomisk vækst i Danmark. Bind I: 1720-1914, bind II: 1914-70. Akademisk Forlag.
  24. . Arkiveret fra originalen 29. september 2018. Hentet 23. oktober 2017.
  25. Johansen, H.C. (2005): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 17. Statistik og register. S. 157. Gyldendal og Politikens Forlag.
  26. Jacob Isaksen, Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann (2012): Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland. Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Danmarks Nationalbank.
  27. (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. oktober 2017. Hentet 23. oktober 2017.
  28. Finanspolitisk holdbarhed. Kapitel III i De Økonomiske Råds Formandskab: Dansk Økonomi, efterår 2016. De Økonomiske Råds Sekretariat. S. 146.
  29. De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, efterår 2019, kapitel I: Konjunktur og offentlige finanser. Offentliggjort oktober 2019.
  30. Finansministeren skal have fingeren på den finanspolitiske aftrækker. Analyse af Jeppe Druedahl, Københavns Universitet, i dagbladet Information 30. januar 2020.
  31. ^ Schou, Poul: artiklen Danmarks økonomi i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 3. juli 2023.
  32. Hans Linderoth og Valdemar Smith (2012): Erhvervsstruktur. S. 271-288 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 274.
  33. ^ Statistikbanken, tabel RAS300: Beskæftigede (ultimo november) efter branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn. Hentet 21. juli 2022.
  34. Udenrigshandel med varer. Hjemmeside fra Danmarks Statistik. Hentet 15. juli 2015.
  35. P. U. Johansen og M. Trier (2012): Danmarks økonomi siden 1980 -en oversigt. Handelshøjskolens forlag. S. 144.
  36. Officielle rentesatser. Danmarks Nationalbanks hjemmeside, besøgt 21. juli 2022.
  37. ^ Stort dansk rentehop – For mange boligejere er det kun en forsmag. Artikel på berlingske.dk 21. juli 2022.
  38. Officielle rentesatser. Nationalbankens hjemmeside, besøgt 3. juli 2023.
  39. Dagpengene bliver mindre værd år for år: Overvismand advarer mod udviklingen. Artikel på dr.dk 23. februar 2018.
  40. . Arkiveret fra originalen 16. november 2018. Hentet 16. november 2018.
  41. Hyppige jobskift koster milliarder (29. juli 2008).
  42. Eurostat: Employment rate by sex, age class from 20 to 64 years. Sidst opdateret 20. juni 2023, besøgt 3. juli 2023.
  43. Eurostat: Total unemployment rate. Sidst opdateret 9. juni 2023, besøgt 3. juli 2023.
  44. Data for 1993-2006 stammer fra Statistikbanken, tabel AARD: Ledige i procent af arbejdsstyrken efter område og køn (år) (AFSLUTTET). Data hentet 2. marts 2020.
  45. Statistikbanken, tabel AUS07: Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter ydelse, køn og alder og sæsonkorrigering og faktiske tal. Data hentet 3. juli 2023.
  46. Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem. Rapport fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning. Offentliggjort 4. maj 2022.
  47. Statistikbanken, tabel AUH02: Offentligt forsørgede (fuldtidsdeltagere) efter type, ydelsestype, alder og køn. Hentet 3. juli 2022.
  48. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 162, 1. april 2015. Børnepasning mv. 2014: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen.
  49. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 114, 31. marts 2022: Danskernes nettoformue steg med 1.929 mia. kr.
  50. Statistikbanken, tabel LBESK02: Lønmodtagere efter tid og sektor. Hentet 3. juli 2023.
  51. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 126, 23. marts 2018. Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2017: Fortsat fald i den offentlige finansielle nettogæld.
  52. Den finansielle nettoformue stiger fortsat. Nyt fra Danmarks Statistik 29. marts 2023 - nr. 107.
  53. Langsigtede finanspolitiske udfordringer. Kapitel III i De Økonomiske Råds Formandskab: Dansk Økonomi, forår 2012. S. 210.
  54. ^ Holdbarhed og finanspolitiske regler. Kapitel II i De Økonomiske Råds Formandskab: Dansk Økonomi, forår 2017.
  55. Finanspolitisk holdbarhed. Kapitel III i De Økonomiske Råd: Dansk økonomi, efterår 2022.
  56. . Arkiveret fra originalen 16. november 2018. Hentet 16. november 2018.
  57. ^ Jeppe Druedahl: Pladen er kørt i hak. Øget arbejdsudbud er ikke et mål i sig selv. Analyse i dagbladet Information 12. juni 2021.
  58. Overholdbar finanspolitik. DREAMgruppens hjemmeside, besøgt 14. juni 2021.
  59. Statistikbanken, tabel SKTRYK: Skattetryk efter tid og nationalregnskabsgrupper. Hentet 3. juli 2023.
  60. Skattetryk - en international sammenligning. Skatteministeriets hjemmeside, tabel 1. Dateret 15. marts 2017 15. oktober 2017 hos Wayback Machine.
  61. Finansministeren: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 310 (Alm. del – § 7. Finansministeriet) af 10. april 2015.
  62. Ny boligaftale sikrer tryghed om boligskatten. Pressemeddelelse fra Skatteministeriet 15. maj 2020.
  63. Skatter - provenuet af person- og selskabsskatter. Skatteministeriets hjemmeside. Dateret 19. januar 2021.
  64. Skatter og afgifter. Oversigt 2022, tabel 2.3. Danmarks Statistik, udgivet oktober 2022.
  65. Income Distribution and Poverty. OECD's database. Data hentet 4. juli 2023.
  66. Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income - EU-SILC survey. Seneste opdatering 9. juni 2023. Hentet 4. juli 2023.
  67. . Arkiveret fra originalen 2. april 2009. Hentet 11. november 2010.
  68. Fordeling og incitamenter 2017. Rapport fra økonomi- og indenrigsministeriet. Offentliggjort 21. juni 2017.
  69. Indkomst- og formuefordeling. Kapitel V i De Økonomiske Råds Formandskab: Dansk Økonomi, efterår 2016. De Økonomiske Råds Sekretariat.
  70. ^ Konjunktur og offentlige finanser. Kapitel II i De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2022.
  71. USA hæver renten. Nyheder.tv2.dk 15. juni 2022.
  72. De negative renter er væk: Stort rentehop fra ECB. Artikel på Berlingske.dk 21. juli 2022.
  73. Vismændene afblæser nedturen og løfter deres skøn for dansk økonomi med 40 mia. kr. finans.dk 30. maj 2023.
  74. Vismændene: Her er de tre største udfordringer for dansk økonomi. Kronik af De Økonomiske Råds formandskab i JP/Finans 10. januar 2018.
  75. Schou, Poul: artiklen andengenerationsreformer i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 4. juli 2023.
  76. Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer. Artikel på mm.dk 16. november 2021.
  77. . Arkiveret fra originalen 28. oktober 2017. Hentet 28. oktober 2017.
  78. Danmarks økonomiske luksusproblem. Kronik af de økonomiske vismænd i Berlingske, 24. august 2017.
  79. . Arkiveret fra originalen 16. juli 2015. Hentet 16. juli 2015.
  80. Jensen, Eva: artiklen klimapolitik i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 14. juni 2021.

Eksterne henvisninger Rediger


Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Danmarks okonomi er praeget af at Danmark er et relativt rigt vestligt land med en stor offentlig sektor Danmarks okonomiValuta Danske kroner DKK NogletalBNP 2 831 6 mia kr 2022 1 BNP pr indbygger 479 400 kr 2022 1 BNI pr indbygger USD 76 771 2022 2 Vaekst i realt BNP 2 7 2022 1 Sektorer andel af BVT Primaere erhverv 2 6 Sekundaere erhverv 21 1 Tertiaere erhverv 76 4 2022 3 Inflation 7 7 2022 4 Beskaeftigelse 3 168 mio 2022 1 Bruttoledighed 2 6 2022 5 Erhvervsfrekvens 80 3 2022 6 Gini koefficient 30 3 2021 7 Human Development Index 0 948 nr 6 2021 8 Rangordning BNI pr indbygger Nr 8 2022 9 UdenrigsokonomiEksport 70 0 af BNP 2022 1 Vigtigste eksportlande Tyskland USA Sverige 2022 10 Import 58 9 af BNP 2022 1 Vigtigste importlande Tyskland Sverige Kina 2022 10 Udlandsformue netto 63 af BNP ultimo 2022 11 Overskud pa betalingsbalancen 383 mia kr 2022 12 Offentlige finanserOffentlig saldo som andel af BNP 3 3 2022 13 Offentlige indtaegter 1 372 mia 2022 14 Offentlige udgifter 1 274 mia 2022 14 Offentlig nettogaeld som andel af BNP 16 6 ultimo 2022 dvs positiv offentlig nettoformue 15 OMU gaeld som andel af BNP 30 1 ultimo 2022 13 Kreditrating statsgaeld AAA 2023 16 Holdbarhedsindikator 1 5 af BNP 2023 15 Det moderne Danmarks velstand skabes hovedsageligt i servicesektoren der star for over tre fjerdedele af bade beskaeftigelsen og den samlede arlige vaerditilvaekst i samfundet Industrisektoren der praeges af en raekke sma og mellemstore ofte hojautomatiserede virksomheder star for knap 15 af vaerditilvaeksten mens landbrugssektoren som engang var Danmarks hovederhverv i dag blot frembringer omkring 1 af Danmarks bruttovaerditilvaekst Landets levestandard er hoj i en international sammenhaeng I 2022 var Danmark ifolge Verdensbanken det 10 rigeste af i alt 193 lande malt pa kobekraftskorrigeret bruttonationalindkomst BNI pr indbygger Uden kobekraftskorrektion var landet nr 8 9 Danmark havde i 2021 en sjetteplads i FN s Human Development Index Landet har som en lille aben okonomi savel en betydelig eksport som en betydelig import begge har en vaerdi pa over halvdelen af BNP Den danske okonomi er derfor meget afhaengig af den lobende internationale okonomiske udvikling og de danske konjunkturudsving folger i vidt omfang bevaegelserne i udlandet Konjunkturop og nedgange praeger i vidt omfang offentlighedens opfattelse af okonomiens tilstand men er pr definition set i et laengere tidsperspektiv mere kortvarige faenomener mens de underliggende strukturelle forhold har mere permanent betydning for befolkningens levevilkar Mens faste dvs officielt fastlagte valutakurser indtil ca 1970 var det helt dominerende valutakursregime i verden er Danmark i dag unikt ved som det eneste OECD land fortsat at fore fastkurspolitik mens dets samhandelspartnere typisk enten folger en inflationsmalsaetning eller har erstattet deres nationale valuta med euroen I sammenligning med mange andre vestlige lande er Danmarks okonomi ikke mindst karakteriseret ved hoj velstand ogsa kobekraftskorrigeret en ret hoj andel af befolkningen i beskaeftigelse ikke mindst pa grund af en hoj kvindelig erhvervsfrekvens relativt lav ledighed stor udlandsformue stort overskud pa betalingsbalancen ingen offentlig nettogaeld men i stedet en offentlig nettoformue sunde fremtidige finanspolitiske udsigter overholdbare finanser lav men stigende indkomstulighedIndholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Forhistorisk tid og middelalder 1 2 Nyere tid 1 3 1800 tallet 1 4 1900 tallet 1 5 2000 tallet 2 Erhvervsstruktur 3 Udenrigshandel 4 Pengepolitik og valutakurs 5 Arbejdsmarked og beskaeftigelse 5 1 Arbejdsloshed 6 Velfaerdssystem 7 Offentlige finanser 7 1 Offentlig gaeld og finanspolitisk holdbarhed 7 2 Det danske skattesystem 8 Indkomstfordeling 9 Aktuelle problemstillinger i den okonomiske politik 9 1 Konjunktursituationen 9 2 Strukturelle problemstillinger 10 Store virksomheder 11 Se ogsa 12 Kilder 13 Eksterne henvisningerHistorie Rediger nbsp Uddybende artikel Danmarks okonomiske historie Overordnet set har Danmarks okonomiske udvikling fulgt de samme store traek som andre nordvesteuropaeiske landes I det meste af historisk tid har Danmark vaeret et landbrugsland hvor det meste af befolkningen levede pa subsistensniveau Fra 1800 tallet har landet gennemgaet en voldsom teknologisk og institutionel udvikling hvor den materielle levestandard er steget med tidligere usete vaekstrater og landet er blevet forst industrialiseret og siden omdannet til et moderne servicesamfund Det meste af Danmarks areal er tjenligt som landbrugsareal Danmark har i modsaetning til de fleste af sine naboer ikke haft forekomster af mineraler og fossile braendsler der var anvendelige til udvinding udover olie og gasforekomsterne i Nordsoen som forst i 1980 erne begyndte at spille en rolle i den danske okonomi Til gengaeld har landet haft en vigtig logistisk resurse i kraft af sin lange kystlinje og det forhold at man intetsteds er mere end 50 km fra havet et forhold af stor betydning i hele perioden inden den industrielle revolution hvor vandtransport var mere okonomisk end landtransport 17 Udenrigshandel har dermed altid spillet en vigtig rolle for den okonomiske udvikling Forhistorisk tid og middelalder Rediger nbsp Dansk penning i solv fra Valdemar den Stores tid Allerede i stenalderen har man spor af handel med omverdenen 18 og selvom handelen vaerdimaessigt kun har udgjort en meget beskeden andel af den samlede danske vaerditilvaekst indtil 1800 tallet har den vaeret afgorende for den okonomiske udvikling Bade i form af at skaffe nodvendige importvarer eksempelvis metaller og fordi ny viden og teknologisk indsigt ofte er kommet til Danmark som et biprodukt af vareudvekslingen med andre lande Handelen og dermed en begyndende specialisering skabte behov for betalingsmidler og fra Svend Tveskaegs tid ca 995 kendes den forste danske mont med kongens og landets navn Hans son Knud den Store skabte et mere organiseret dansk montvaesen i Lund omkring 1020 19 Montenheden var mark som var lig 240 penninge En befolkningsmaessig og okonomisk katastrofe i middelalderen var den sorte dod i 1300 tallet som medforte en voldsom befolkningsnedgang og havde langtraekkende sociale og okonomiske efterdonninger i hele Europa I Danmark forte den saledes til at de feudale institutioner i landbruget som vornedskabet blev forstaerket i de efterfolgende arhundreder 17 Nyere tid Rediger nbsp Grev Otto Thott var merkantilismens fremmeste repraesentant i Danmark Den okonomiske historiker Angus Maddison anslar at Danmark ca 1600 var det sjettemest velstaende land i verden Medvirkende faktorer hertil har vaeret at befolkningens storrelse i forhold til det dyrkbare landbrugsareal var lille sadan at bonderne var relativt velstaende i forhold til andre lande og at Danmark la geografisk taet ved de mest dynamiske og okonomisk forende europaeiske omrader siden 1500 tallet Nederlandene det nordlige Tyskland og Storbritannien Forholdet aendrede dog ikke ved at 80 85 af befolkningen levede pa subsistensniveau i sma landsbysamfund 17 I 1600 og 1700 tallet blev den okonomiske politik i Danmark som i nabolandene praeget af merkantilismen der bl a foreskrev en malrettet erhvervspolitik importforbud eller hoje toldsatser anskaffelse af egne kolonier oprettelse af monopoler indenfor en raekke erhverv og udvikling af den fysiske og finansielle infrastruktur 20 Det forte bl a til etablering af danske kolonier som Trankebar og handelsmonopoler som Ostindisk Kompagni og senere Asiatisk Kompagni 21 Igennem 1700 tallet steg befolkningsvaeksten og samfundsokonomien udvikledes pa flere vigtige mader Det finansielle system blev udviklet med oprettelsen af den forste danske bank Kurantbanken i 1736 og den forste kreditforening i 1797 og i slutningen af 1700 tallet fandt de store landboreformer sted der medforte store strukturelle aendringer og en hojere produktivitet i landbruget 17 Politisk blev merkantilismen gradvist aflost af tanker inspireret af liberalismen Forskellige monopoler blev afskaffet og brugen af importforbud og told begraenset 1800 tallet Rediger Efter statsbankerotten 1813 blev rigsbankdaleren indfort som ny montenhed og Danmarks Nationalbank blev oprettet 1818 I 1875 fulgte en ny montreform hvor kroner og ore afloste daler og skilling Hermed fulgtes for forste gang decimalsystemet i montvaesenet og samtidig skiftede Danmark fra den hidtil gaeldende solvfod til den internationalt mere udbredte guldfod 22 Fra 1820 har man egentlige danske nationalregnskabstal som for de tidligste perioder dog er meget usikre som folge af den okonomiske historiker Svend Aage Hansens pionerarbejde 23 De viser at der har vaeret tale om en vaesentlig og vedvarende omend svingende okonomisk vaekst i hele perioden siden 1820 I 1822 94 var der saledes i gennemsnit en arlig vaekst i bruttofaktorindkomsten pa 2 Tager man hojde for befolkningsvaeksten var den arlige vaekstrate pr indbygger i samme periode pa 0 9 Kornsalgsperioden 1830 70 var en lang hojkonjunktur for det danske landbrug hvor man eksporterede korn til ikke mindst Storbritannien isaer efter at dette land i 1846 afskaffede sin hoje importtold pa korn Da korneksporten i 1860 erne blev truet af konkurrence fra Nordamerika og Osteuropa gennemfortes i landbruget en imponerende og unik omstilling fra vegetabilsk til animalsk produktion der forte til en ny hojvaekstperiode Omstillingen blev ledsaget af fremvaeksten af andelsbevaegelsen og hjulpet pa vej af landbefolkningens relativt gode uddannelsesniveau Laese og skrivefaerdighederne gjorde det muligt hurtigt at tilegne sig nye ideer og ny teknologi 17 Samtidig tog industrialiseringen sin forste egentlige begyndelse i Danmark fra 1870 erne Omkring 1900 ernaerede handvaerk og industri knap 30 af befolkningen 24 1900 tallet Rediger I 1900 tallet fortsatte industrialiseringen og landbruget mistede relativt betydning men forst sidst i 1950 erne oversteg antallet af beskaeftigede i industrien det tilsvarende tal for landbruget Arhundredets forste halvdel blev i ovrigt praeget af de to verdenskrige som Danmarks okonomi trods afsavn dog slap ret nadigt igennem og den store depression i 1930 erne Efterkrigstiden blev praeget af Danmarks deltagelse i det stadig taettere internationale samarbejde i bl a OEEC OECD IMF GATT WTO EFTA og fra 1972 EF EU Udenrigshandelen steg kraftigt ogsa i forhold til BNP Samtidig blev den offentlige sektors rolle i okonomien langt storre og landet blev i stigende grad forvandlet fra et industri til et servicesamfund I perioden 1958 73 var der en gevaldig hojvaekstperiode 1960 erne var saledes det tiar der har registreret langt den hojeste pr capita vaekst i bruttofaktorindkomsten pr indbygger nogensinde nemlig 4 arligt 25 De gode tider stoppede umiddelbart med oliekrisen i 1973 der medforte stagflation pa en gang stigende arbejdsloshed og inflation Okonomien var i en tilstand af krisestemning de naeste artier hvor man kaempede med dansk okonomis sakaldte balanceproblemer ledighed betalingsbalanceunderskud inflation og statsgaeld Fra 1980 erne er den okonomiske politik i hojere grad blevet orienteret mod et langsigtet perspektiv og med en raekke strukturreformer er disse problemer efterhanden blevet lost Saledes startede i 1994 den sakaldte aktive arbejdsmarkedspolitik der med en raekke successive arbejdsmarkedsreformer bidrog til at saenke den strukturelle ledighed vaesentligt 26 Bade en raekke skattereformer fra 1987 og frem der begraensede rentefradraget og dermed subsidieringen af lantagning kraftigt og udbredelsen af tvungne arbejdsmarkedspensioner fra starten af 1990 erne var med til at foroge opsparingen i Danmark kraftigt og dermed forvandle underskuddet pa betalingsbalancen til et overskud Indforelsen af en mere konsekvent fastkurspolitik fra 1982 og afskaffelsen af dyrtidsreguleringen var sammen med en faldende inflation i omverdenen afgorende for et stort fald i den danske inflation Et yderligere og meget vigtigt eksempel pa at der efterhanden blev lagt storre vaegt pa det lange sigt i den okonomiske politik var at regeringen i 1997 for forste gang udarbejdede og fremlagde en mellemfristet plan kaldt 2005 planen der udstak rammerne og ambitionerne for finanspolitikken en arraekke frem i tiden Det er siden blevet en fast tradition i dansk finanspolitik at man styrer inden for rammerne af en sadan mellemfristet plan der sikrer at de danske offentlige finanser er sunde ogsa pa laengere sigt 27 2000 tallet Rediger nbsp Professor Torben M Andersen har spillet en vaesentlig rolle i de sidste artiers okonomisk politiske debat som bl a overvismand og formand for Velfaerdskommissionen I det nye artusinde er der lobende dukket nye problemstillinger op der har domineret den okonomisk politiske debat I artusindets forste arti kom velfaerdsstatens fremtidige finansieringsproblemer i lyset af befolkningsudviklingen med flere aeldre og dermed sporgsmalet om Danmarks finanspolitiske holdbarhed i sogelyset Som folge af isaer velfaerdsaftalen fra 2006 og tilbagetraekningsreformen i 2011 vurderes holdbarhedsproblemet i almindelighed at vaere blevet lost fra omkring 2012 28 Med en fortsat stigende positiv udvikling i de langsigtede offentlige finanser virker Danmarks finanspolitik endda i dag overholdbar I stedet er problemstillinger som faldende produktivitetsvaekst og stigende ulighed i indkomstfordeling og forbrugsmuligheder rykket i forgrunden i den politiske debat Samtidig har den internationale finanskrise 2007 2009 og dens efterdonninger i Danmark praeget konjunktursituationen I 2010 erne opnaede okonomien atter fremgang sa fokus i 2017 18 i stedet flyttede over pa om landet var pa vej ind i en overophedning med mangel pa arbejdskraft Som folge af international uro bl a pa grund af Brexit og en mere protektionistisk amerikansk handelspolitik blev stemningen i 2019 igen praeget af usikkerhed 29 Bade i 2018 og 2019 opnaede Danmark en relativt paen vaekst i BNP pa henholdsvis 2 2 og 1 5 pct 1 I slutningen af februar 2020 blev Danmark imidlertid ramt af den globale coronaviruspandemi som medforte en delvis nedlukning af samfund og produktion Bade i Danmark og i udlandet medforte pandemien en kraftig okonomisk recession Saledes faldt det danske bruttonationalprodukt 2 4 pct i 2020 1 mod en ellers forventet stigning pa 1 pct inden pandemien satte ind 30 Samtidig medforte recessionen stigende arbejdsloshed og et underskud pa den offentlige saldo Danmark klarede sig dog relativt godt gennem pandemien i forhold til mange andre lande EU som helhed oplevede saledes et langt storre fald i BNP pa over 6 procent i 2020 I 2021 forte det stigende antal vaccinationer efterhanden til at okonomien blev normaliseret BNP vaeksten var med 6 8 pct i 2021 den hojeste overhovedet siden 1966 hvor Nationalregnskabet pabegyndte sin optaelling I efteraret 2021 kom der imidlertid en ret hoj stigning i inflationen som folge af internationale forsyningsproblemer i kolvandet pa pandemien I 2022 blev prisstigningerne ikke mindst pa energi forstaerket efter Ruslands invasion af Ukraine I 2023 faldt inflationen dog igen bade i Danmark og i udlandet 31 Erhvervsstruktur Rediger nbsp Uddybende artikel Erhvervsstruktur Servicesektoren eller de tertiaere erhverv er helt dominerende i det danske erhvervsliv pa samme made som i de fleste andre vestlige lande I 1966 var lige over halvdelen af alle beskaeftigede ansat i servicesektoren 32 I 2021 var dette tal steget til 80 Knap halvdelen heraf eller ca 31 af samtlige beskaeftigede var ansat i den offentlige sektor mens de ovrige arbejdede indenfor handel transport den finansielle sektor boligbenyttelse forretningsservice o l 33 Malt pa vaerditilvaekst udgjorde de tertiaere erhverv i 2022 lidt over 76 af Danmarks BVT 3 nbsp Det gamle skibsvaerft Burmeister amp Wain er et ikon i dansk industrihistorie De sekundaere erhverv omfatter i Danmark dels bygge og anlaegsvirksomhed dels forsyningsvirksomhed forsyning med elektricitet varme gas vand osv og dels industrien inklusive handvaerk der ikke optraeder som et selvstaendigt erhverv i nationalregnskabet I 2022 stod de sekundaere erhverv tilsammen for 21 1 af Danmarks bruttovaerditilvaekst heraf udgjorde industriens andel 13 2 procentpoint 3 De storste undererhverv indenfor industrien er jern og metalindustrien fodevareindustrien og den kemiske industri Den sidstnaevnte praeges blandt andet af en raekke medicinalvirksomheder der ogsa i international sammenhaeng er ganske betydelige De primaere erhverv i Danmark udgores af landbrug skovbrug fiskeri og rastofindvinding primaert fra Nordsoen men ogsa grus og ler mv I 2022 skabte de primaere erhverv tilsammen 2 6 af Danmarks bruttovaerditilvaekst Ca halvdelen heraf kom fra indvindingen af olie og gas i Nordsoen mens landbrug skovbrug og fiskeri frembragte resten 3 Der var dog flere ansatte i landbruget end i det meget kapitalintensive rastofindvindings erhverv hvor beskaeftigelsen udgor omkring en promille af den samlede beskaeftigelse 33 Udenrigshandel RedigerDanmark er en lille aben okonomi der er meget afhaengig af sin udenrigshandel I 2022 udgjorde vaerdien af landets samlede eksport af varer og tjenesteydelser 1983 mia kr eller 70 af BNP mens vaerdien af den samlede import var 1668 mia kr eller knap 59 af BNP Varehandel udgjorde ca 60 af importen og godt og vel halvdelen af eksporten og handel med tjenester den resterende andel 1 Maskiner fode og drikkevarer samt kemikalier og andre kemiske produkter som fx medicin er blandt de storste grupper af eksportvarer 34 De fem lande som Danmark eksporterede mest til i 2022 var Tyskland USA Sverige Norge og Kina De fem lande som Danmark importerede mest fra i 2022 var Tyskland Sverige Kina Nederlandene og Frankrig 10 Danmark har fra og med 1990 haft overskud pa betalingsbalancen hvert ar dog med undtagelse af 1998 og har i dette tidslob opbygget en vaesentlig udlandsformue Ved udgangen af 2022 var den pa 1 792 mia kr hvilket svarer til 63 af BNP 11 Overskuddet pa betalingsbalancens lobende poster var i 2022 383 mia kr 12 Pengepolitik og valutakurs Rediger nbsp Uddybende artikler Pengepolitik og Fastkurspolitik nbsp Nationalbankens bygning tegnet af Arne Jacobsen Danmark har en meget lang tradition for at fore fastkurspolitik der raekker helt tilbage fra tiden hvor kronen var guldindloselig Efter sammenbruddet af det internationale Bretton Woods system i 1971 foretog Danmark i 1970 erne og starten af 1980 erne gentagne devalueringer De gav kortsigtede konkurrenceevneforbedringer der stimulerede beskaeftigelsen og forbedrede betalingsbalancen men gevinsterne forsvandt pa laengere sigt og efterlod blot en tilsvarende hoj inflation I 1982 indforte Danmark derfor i stedet en mere konsekvent fastkurspolitik i forste omgang i forhold til den davaerende kurv af EU landenes valutaer ECU en siden 1987 i forhold til den tyske D mark og fra 1999 i forhold til euroen 35 Danmark har forelobig valgt ikke at tilslutte sig OMU ens tredje fase og denne holdning blev bekraeftet ved en folkeafstemning om sporgsmalet i 2000 men der er bred opbakning til at fortsaette fastkurspolitikken over for euroen Den danske fastkurspolitik har opnaet stor trovaerdighed i takt med at Danmark har vist sig i stand til at fastholde den modsat mange andre europaeiske lande Det har bidraget til at inflationen og i takt hermed de nominelle renter er faldet betydeligt siden hojinflationsperioden i 1970 erne og 1980 erne Fra 1990 2017 var den arlige danske inflation i gennemsnit 1 8 I lighed med den ovrige vestlige verden var inflationsniveauet i arene efter finanskrisen sa lavt at flere frygtede en egentlig deflation I 2018 og 2019 var inflationen i begge ar 0 8 og i 2020 var den 0 4 I 2021 steg inflationen imidlertid malt over aret til 1 9 og i 2022 naede den op pa 7 7 det hojeste niveau siden 1982 4 I 2023 faldt inflationen dog igen ikke mindst som folge af at centralbankerne i de toneangivende lande efterhanden satte renten kraftigt op for at bekaempe den stigende inflation I begyndelsen af 2015 oplevede Danmark det storste pres pa kronen i mange ar idet der fandt store kroneopkob sted som medforte tendens til en appreciering Nationalbanken matte derfor aktivt forsvare kronekursen ved dels at saenke de pengepolitiske renter til et rekordlavt negativt niveau pa 0 75 og dels ved at saelge meget store kronebelob og dermed foroge valutareserven kraftigt Siden indtraf der en vis normalisering af situationen men Nationalbankens indskudsbevisrente blev som folge af internationalt meget lave renter igen saenket til rekordniveauet pa 0 75 i september 2019 36 En overgang i sommeren 2022 havde Danmarks Nationalbank verdens laveste pengepolitiske renteniveau Rekorden bortfaldt dog da nationalbanken i juli 2022 haevede sin toneangivende rente renten pa indskudsbeviser med et halvt procentpoint til 0 1 som reaktion pa en tilsvarende renteforhojelse hos Den Europaeiske Centralbank ECB 37 De danske pengepolitiske renter fortsatte stigningerne i de efterfolgende maneder I juni 2023 steg Nationalbankens indskudsbevisrente til 3 1 38 Arbejdsmarked og beskaeftigelse RedigerDanmark har i international sammenhaeng et arbejdsmarked der traditionelt i hoj grad har vaeret praeget af flexicurity modellen Det er relativt let at ansaette og fyre medarbejdere mens understottelsen for ledige samtidig traditionelt har vaeret hoj i international sammenhaeng Man kan karakterisere det danske arbejdsmarked som et hyr og fyr arbejdsmarked hvor arbejdsgivere og lonmodtagere siden Septemberforliget i 1899 med jaevne mellemrum har forhandlet overenskomster sa vidt muligt uden politikernes indblanding Derimod sorger politikerne for at sikre indkomsternes bestaen via overforselsindkomster til de arbejdslose i en begraenset periode Tanken er at man dermed kombinerer det som gor en markedsokonomi uovertruffen nemlig evnen til at forny sig selv med et fordelingsmaessigt hensyn til at tilgodese at folk ikke bliver fattige nar de midlertidigt er uden arbejdsindkomst I de senere ar er der dog flere der saetter sporgsmalstegn ved om disse principper stadig reelt er i kraft Det skyldes isaer at kompensationsgraden for de ledige lobende er faldet indkomsterne for de ledige sakker dermed bagud i forhold til de beskaeftigede Mens dagpengesatsen for en industriarbejder i 1980 udgjorde 60 pct af gennemsnitslonnen var tallet i 2018 kun 47 og det forventedes fortsat at falde i de kommende ar 39 Det er altsa let og billigt at fyre ansatte i Danmark i forhold til mange andre lande Dette medforer at arbejdsmarkedet er saerdeles fleksibelt Pa DA omradet dvs det meste af den private sektor forlod i 2017 godt 30 af arbejdstagerne deres job pga et nyt job tilbagetraekning pension efterlon mm eller arbejdsloshed mens et tilsvarende antal blev ansat 40 Den hoje personaleomsaetning medforer nogle omkostninger for arbejdspladsen da det kan tage maske et halvt ar at optraene den nye arbejdskraft men pa den anden side er det let at reducere antallet af arbejdspladser pga den naturlige afgang Her er Danmark pa niveau med f eks Storbritannien og USA og dermed langt mere fleksibel end landene i Europa syd for Danmark hvor kun omkring 10 forlader deres job hvert ar 41 Danmark har en meget hoj placering blandt verdens lande med hensyn til hvor stor en del af befolkningen der er i arbejdsstyrken Erhvervsfrekvensen for 15 64 arige var i 2022 pa 80 3 hvilket var det niendehojeste blandt alle OECD lande kun overgaet af Island Holland Sverige Schweiz New Zealand Estland Japan og Norge Gennemsnittet for alle OECD landene var pa 73 2 6 Ifolge Eurostat havde Danmark i 2021 en beskaeftigelsesfrekvens blandt de 20 64 arige pa 80 1 hvilket var den ottendehojeste i EU Nederlandene Sverige Estland Tjekkiet Malta Tyskland og Ungarn havde en hojere beskaeftigelsesfrekvens Gennemsnittet for hele EU var 74 6 42 Arbejdsloshed Rediger Stor arbejdsloshed forekom isaer i 1970 erne 1980 erne og starten af 1990 erne med toppunktet i januar 1994 pa 13 8 386 186 personer et tal som er omtrent tre gange sa hojt som i dag Faldet siden 1994 vurderes dels at skyldes et jaevnt fald i strukturledigheden dels udsving i konjunkturerne Ledigheden naede et lavpunkt i 2008 hvor konjunkturerne vendte og steg derefter igen til en bruttoledighed pa 6 i 2012 som folge af finanskrisen Derefter faldt den igen til et niveau pa omkring 4 I 2017 blev det vurderet af bl a regeringen at den faktiske ledighed for forste gang siden finanskrisen var naet ned pa det strukturelle ledighedsniveau I 2020 steg ledigheden igen til 4 6 som folge af konjunkturnedgangen skabt af covid 19 pandemien men aret efter faldt den igen til niveauet fra for pandemien og i 2022 faldt den yderligere til ca 2 6 5 Ifolge den seneste Eurostat statistik var arbejdslosheden for Danmark i 2022 pa 4 5 opgorelsesmetoden afviger lidt fra bruttoledigheden som opgjort af Danmarks Statistik Dette tal placerer den danske ledighed et stykke under EU s gennemsnit som var pa 6 2 8 EU lande havde en lavere ledighed end Danmark i 2022 43 Den gennemsnitlige arlige arbejdsloshed fra 2007 angivet som den registrerede bruttoledighed er vist i grafen Ledigheden havde sin maksimale storrelse i 1993 med 12 4 af arbejdsstyrken I 2022 udgjorde bruttoledigheden som naevnt 2 6 af arbejdsstyrken 44 5 Grafer er midlertidigt utilgaengelige pa grund af tekniske problemer I maj 2023 var 83 016 personer arbejdslose svarende til 2 8 af arbejdsstyrken registreret bruttoledighed saesonkorrigerede tal 45 Velfaerdssystem Rediger nbsp Sygehusvaesenet her Herlev Hospital er et vigtigt element i den danske velfaerdsstat Danmark og Norden generelt har et udbredt universelt og bredt og velfinansieret velfaerdssystem nbsp Uddybende artikel Velfaerdsstaten i Danmark I Danmark ejes og drives hovedparten af institutionerne inden for uddannelse sundhed og social forsorg af det offentlige i offentligt ejede bygninger af offentligt ansatte ikke af private Systemet sikrer bl a landets borgere gratis laegehjaelp fri uddannelse og arbejdsloshedsunderstottelse sidstnaevnte hvis man er medlem i og betaler a kasse bidrag til en arbejdsloshedskasse Hvis man ikke kan fa dagpenge fra a kassen ma man henvende sig til sin kommune for at fa kontanthjaelp Herudover kan man vaelge at betale efterlonsbidrag til A kassen og dermed efter 30 ar fa ret til efterlon Efterlonsalderen er dog gradvis blevet haevet fra 60 ar i 2013 til 64 ar i 2023 ligesom antallet af ar man kan vaere pa efterlon er blevet indskraenket fra 5 til 3 ar I 2019 22 blev folkepensionsalderen haevet med et halvt ar hvert ar fra 65 til 67 ar og fra 2024 vil bade efterlons og folkepensionsalderen ifolge velfaerdsaftalen fra 2006 stige yderligere gradvis i takt med middellevetiden Samtidig er der i de senere ar indfort to nye tilbagetraekningsordninger seniorpensionen fra 2020 som er malrettet aeldre personer med en begraenset arbejdsevne og tidlig pension fra 2022 som er malrettet personer der har tilbragt mindst 42 ar pa arbejdsmarkedet 46 I 2022 var omkring 753 000 personer i 16 64 ars alderen pa overforselsindkomst Heraf var den storste gruppe fortidspensionister 226 000 personer Blandt de ovrige grupper er ledige dagpengeberettigede og kontanthjaelpsmodtagere som udgjorde 65 000 personer og ovrige kontanthjaelpsmodtagere med ca 58 000 personer Efterlonnere udgjorde 47 000 personer folk i stottet beskaeftigelse virksomhedspraktik fleksjob skanejob mv 114 000 personer sygedagpengemodtagere 83 000 og personer pa barselsorlov 53 000 personer Herudover var der 297 000 SU modtagere som ikke indgar i den ovennaevnte total 47 Naesten alle born mellem 3 og 5 ar bliver passet ude nemlig 97 Blandt de 6 9 arige passes yderligere knap 82 ude primaert i skolefritidsordninger 48 Dette gor det muligt for kvinder i Danmark at have en meget hoj arbejdsmarkedstilknytning Muligvis blandt andet pa grund af den udbredte bornepasning samt det store udbud af job i den offentlige sektor jobsikkerhed foder kvinder i Danmark flere born end kvinder i de fleste europaeiske lande Isaer siden 1990 erne har Danmark opbygget et betydeligt obligatorisk arbejdsmarkedspensionssystem De fleste aeldre vil i fremtiden fa det meste af deres lobende indkomst udbetalt herfra Den supplerer og erstatter dermed i stigende grad den universelt udbredte folkepension der ikke kraever nogen form for arbejdsmarkedstilknytning Den samlede pensionsformue indbetalt pa savel arbejdsmarkeds som ovrige private ordninger livrenter rate og kapitalpensioner var ultimo 2021 pa 4 472 milliarder kroner Knap halvdelen 43 af danskernes samlede finansielle aktiver ligger saledes i denne pensionsformue som dermed er en afgorende komponent i Danmarks samlede opsparing 49 Diskussionen om Danmarks velfaerdssystem har bl a flexicurity begrebet som omdrejningspunkt Det er baseret pa det relativt fleksible arbejdsmarked hvor det i forhold til mange andre lande er relativt nemt og hurtigt at afskedige ansatte Til gengaeld har befolkningen rimelig sikkerhed for at kunne opretholde et vist indkomstniveau takket vaere ydelser som dagpenge og kontanthjaelp selvom kompensationsgraden som naevnt ovenfor de seneste mange ar gradvis er blevet mindre Offentlige finanser RedigerSom folge af det udbyggede velfaerdssystem udgor den offentlige sektor en ret stor del af Danmarks okonomi Finansieringen af den offentlige sektor fremgar af posteringerne pa finansloven Siden 2017 har der hvert ar vaeret overskud pa den offentlige saldo 14 I 2022 udgjorde overskuddet 97 mia kr 14 eller 3 3 af BNP 13 Udover det udbyggede system af overforselsindkomster se ovenfor er den offentlige produktion af serviceydelser ogsa relativt stor Antallet af ansatte indenfor offentlig forvaltning og service var saledes 878 000 personer i april 2023 Det svarer til lidt over 29 af samtlige lonmodtagere 50 Offentlig gaeld og finanspolitisk holdbarhed Rediger nbsp Uddybende artikel Finanspolitisk holdbarhed I lobet af 2018 forsvandt Danmarks offentlige nettogaeld Ved slutningen af 2017 var den pa 27 3 mia kr eller 1 3 af BNP 51 31 december 2021 var tallet i stedet en nettoformue pa 463 2 mia kr 52 eller knap 17 af BNP 15 OMU gaelden der i modsaetning til nettogaelden ikke medregner de offentlige tilgodehavender men blot er et bruttogaeldsbegreb var pa 842 mia kr ved udgangen af 2022 eller 30 1 af BNP 13 Finanspolitikkens holdbarhed er et mal for om det skonnes muligt at finansiere de offentlige udgifter i alle fremtidige ar med det givne skattesystem Sporgsmalet om finanspolitikken er holdbar er kommet i fokus siden 2000 som folge af den storre bevidsthed om at demografiske aendringer isaer den stigende levealder vil medfore udfordringer for finansieringen af velfaerdsstaten De okonomiske vismaend beregnede i arene 1998 2011 regelmaessigt at Danmarks finanspolitik ikke var holdbar i lyset af den forventede fremtidige befolkningsudvikling sadan at der var behov for en forbedring af de offentlige finanser 53 Efter en raekke tiltag bl a velfaerdsaftalen fra 2006 og tilbagetraekningsaftalen i 2011 der begge har udskudt det tidspunkt hvor fremtidige argange kan modtage efterlon og eller folkepension har finanspolitikken i Danmark imidlertid vaeret anset for at vaere holdbar 54 Siden da er de langsigtede udsigter for de offentlige finanser blevet yderligere forbedret Vismaendene beregnede i efteraret 2022 at den sakaldte holdbarhedsindikator udgjorde 1 pct af BNP Det vil sige at der ifolge disse beregninger er rad til permanent at forvaerre den offentlige saldo i samme storrelsesorden 55 Ifolge den danske regerings opgorelse i maj 2023 var holdbarhedsindikatoren endnu storre nemlig 1 5 af BNP 15 Danmarks finanspolitik siges derfor i dag at vaere overholdbar 56 57 58 Det danske skattesystem Rediger nbsp Uddybende artikel Skat i Danmark Velfaerdssamfundet finansieres med et af verdens hojeste skattetryk Skattetrykket i 2022 var pa 42 4 59 Malt pa den direkte gennemsnitsskat pa arbejdsindkomst ligger Danmark dog ikke specielt hojt i forhold til andre OECD lande 60 En enlig uden born med en gennemsnitsindkomst betalte saledes 36 4 af sin indkomst i indkomstskat inkl arbejdsmarkedsbidrag og lonafhaengige afgifter i Danmark i 2015 hvilket er det femtelaveste niveau ud af 18 OECD lande i Skatteministeriets undersogelse Listen toppes af Belgien hvor en tilsvarende person betaler 55 3 i skat I Tyskland og Frankrig er tallet lige under 50 Irland har den laveste skat for denne type person med 27 5 Det hoje danske skattetryk skyldes dermed i hoj grad andre skatter end indkomstskatterne isaer det hoje niveau for moms og punktafgifter Samtidig spiller det en rolle for det malte skattetryk at offentlige indkomstoverforsler er skattepligtige i Danmark Dermed overvurderer det traditionelle skattetryk den reelle skattebetaling fordi skatten af overforsler indgar i det samlede skatteprovenu taelleren mens selve indkomstoverforslen ikke indgar i BNP og dermed naevneren Finansministeriet har anslaet at det danske skattetryk ville vaere ca 4 procentpoint lavere hvis overforslerne i Danmark var nettoficeret pa samme made som i en raekke andre lande 61 Det er karakteristisk for Danmark at landets velfaerdsydelser kun undtagelsesvis finansieres af oremaerkede lonafhaengige afgifter som er meget udbredte i andre vesteuropaeiske lande De offentlige udgifter finansieres derimod i overvejende grad af generelle ikke oremaerkede indkomstskatter og af moms og andre forbrugsafgifter bl a registreringsafgifter mm pa koretojer Momsen i Danmark er pa 25 Andre vaesentlige skatter er pensionsafkastskatten som er en skat pa 15 3 af den arlige forrentning af alle pensionsformuer selskabsskatten ejendomsskat eller grundskyld som palaegges vaerdien af al jord isaer boliggrunde men ogsa f eks landbrugsjord og ejendomsvaerdiskatten der kun palaegges vaerdien af ejerboliger Den sidstnaevnte skat har dog faet mindre betydning i det 21 arhundrede da dens reale vaerdi siden 2001 hvert ar er blevet udhulet som folge af det sakaldte nominalprincip i skattestoppet I 2017 blev der indgaet en boligskatteaftale af et bredt flertal i Folketinget som efter en justering i 2020 medforer at ejendomsvaerdiskatten fra 2024 igen vil folge prisudviklingen pa ejerboliger 62 Udvindingen af olie og naturgas i Nordsoen spillede i en arraekke isaer i 2000 erne en maerkbar rolle for statens indtaegter De seneste ar har betydningen dog vaeret kraftigt faldende I 2021 forventedes skatteindtaegterne fra Nordsoen saledes blot at udgore 0 1 mia kr ud af samlede selskabsskatter pa 57 mia kr 63 Personlige indkomstskatter inklusive arbejdsmarkedsbidraget pa 8 udgjorde i 2021 knap 53 af de samlede skatteindtaegter Moms udgjorde godt 21 andre afgifter ca 7 selskabsskatter mv knap 8 og ejendomsskatter knap 3 Resten udgjordes af pensionsafkastskat arveafgifter mv 64 Indkomstfordeling Rediger nbsp Uddybende artikel Indkomstfordeling Danmark er traditionelt et relativt lige land malt pa Gini koefficienten for disponibel indkomst I 2019 havde Danmark saledes ifolge OECD en Gini koefficient pa 26 3 hvilket var den sjettelaveste malte blandt OECD s medlemslande Kun Slovakiet Slovenien Tjekkiet Norge og Belgien havde en lavere malt indkomstulighed mens Polen la pa samme niveau som Danmark En del lande indgik dog ikke i undersogelsen pga manglende data 65 Ifolge Eurostat havde Danmark i 2022 et Gini indeks pa 27 7 Det var i denne undersogelse det tiendemest lige land i EU Gennemsnittet for alle EU s 27 medlemslande var 29 6 samme ar 66 Gini koefficienten har vaeret stigende over tid i de seneste artier hvilket betyder at ulighederne i de disponible indkomster er blevet storre 67 Fra 1994 til 2015 steg Gini koefficienten for disponibel indkomst ifolge den danske regering fra ca 20 til 27 9 hvilket var en stigning pa 40 68 Tilsvarende fandt de okonomiske vismaend i en undersogelse i 2016 at Gini koefficienten var steget fra 20 i 1990 til 27 i 2014 69 Ifolge Danmarks Statistiks opgorelser er Gini koefficienten steget fra 22 1 i 1987 til 30 3 i 2021 en stigning pa 37 pct 7 Den stigende okonomiske ulighed er et faenomen der ogsa ses i de fleste andre vestlige lande Den teknologiske udvikling stigende globalisering og en aendret linje i den okonomiske politik der forst og fremmest er til fordel for hojindkomstgrupper naevnes som de vigtigste mulige forklaringer Aktuelle problemstillinger i den okonomiske politik RedigerKonjunktursituationen Rediger Efter at de okonomiske konjunkturer i en arraekke havde lidt under efterdonningerne fra den okonomiske krise i kolvandet pa finanskrisen vurderedes det i 2017 at konjunkturledigheden var vaek den faktiske ledighed svarer altsa omtrent til niveauet for strukturledigheden dvs det beskaeftigelsesniveau der vil vaere i en neutral konjunktursituation Dermed skiftede fokus i den okonomisk politiske debat over til at advare mod at havne i den modsatte groft i form af en potentiel kommende overophedning af dansk okonomi I foraret 2020 blev Danmark ret pludseligt ramt af den globale corona pandemi der medforte en kortere men meget kraftig nedgang i produktionen Det danske bruttonationalprodukt faldt med 2 4 pct i 2020 hvormed Danmark befandt sig i en kraftig recession Den blev imidlertid aflost af en kraftig vaekst i 2021 hvor BNP vaeksten med 6 8 blev rekordhoj 31 Ved indgangen til 2022 befandt Danmarks okonomi sig derfor i en kraftig hojkonjunktur hvor beskaeftigelsen vurderedes at ligge naesten 4 pct over det strukturelle niveau 70 I 2022 lagde staerkt stigende inflation stigende renter og fortsatte globale forsyningsproblemer dog en daemper pa aktivitetsniveauet 70 Inflationsbekaempelse rykkede op som en hoj prioritet pa dagsordenen i den vestlige verden og de toneangivende centralbanker haevede derfor renteniveauerne maerkbart 71 72 37 Den hoje inflation medforte samtidig et fald i reallonnen i 2022 70 I 2023 forventes en blod landing i okonomien med en lidt lavere beskaeftigelse men ikke nogen egentlig lavkonjunktur 73 Strukturelle problemstillinger Rediger Blandt de vigtige strukturelle eller laengerevarende problemstillinger for dansk okonomi er 74 Andengenerationsreformer I 2020 nedsatte regeringen en reformkommission bestaende af okonomiske eksperter med professor Nina Smith som formand der skulle foresla sakaldte andengenerationsreformer til at foroge produktiviteten f eks via forbedringer af uddannelsessystemet og sikre mere stabil beskaeftigelse for saerlige grupper pa arbejdsmarkedet Mens de foregaende artiers reformer som velfaerdsreformen fra 2006 og tilbagetraekningsreformen fra 2011 samt flere skattereformer har vaeret centreret om at saenke overforselsindkomster og skatter for at pavirke befolkningens okonomiske incitamenter til at arbejde laegger andengenerationsreformer vaegt pa andre og mere komplekse instrumenter ofte i en kombination af mange forskellige skridt Kommissionen afsluttede sit arbejde i 2023 med fremlaeggelse af en raekke forslag til aendringer ikke mindst i uddannelsessystemet 57 75 76 Stigende ulighed Indkomstfordelingen er som i en raekke andre vestlige lande blevet mere ulige i de sidste artier Teknologisk udvikling globalisering og aendringer i den okonomiske politik angives som mulige forklaringer pa udviklingen Udviklingen i de offentlige finanser Et af de vigtige valg i den okonomiske politik handler om prioriteringen mellem beskatning og offentlige serviceydelser og overforsler Det afspejler sig bl a i diskussionen om det sakaldte raderum der er en af regeringen og Finansministeriet defineret pengesum der kan afsaettes enten til at forbedre den offentlige service eller til at saenke skatterne 77 Overholdbarhed Bl a de okonomiske vismaend har papeget at Danmark har faet et luksusproblem idet finanspolitikken efterhanden er blevet overholdbar dvs at den offentlige sektor med de beregningsforudsaetninger der normalt anvendes star til permanent at opkraeve flere penge i skat end borgerne far tilbage i form af offentlige ydelser 78 Der er dog udsigt til offentlige underskud i en periode fra 2030 frem mod 2040 hvorefter underskuddene igen vil blive aflost af overskud Det er det sakaldte haengekojeproblem i dansk okonomi Haengekojen truer ikke finanspolitikkens langsigtede holdbarhed men man kan risikere at den i nogle ar kommer i strid med den danske budgetlov 79 54 Gron omstilling Endelig forventes omstillingen til en mere klimaneutral okonomi med en kraftig reduktion i udledningen af drivhusgasser at spille en stor rolle i den okonomiske udvikling i 2020 erne 80 Store virksomheder Rediger nbsp Uddybende artikel Storste virksomheder i Danmark Danmark har fostret og er hjem for mange store multinationale virksomheder Mange af de storste interdisciplinaere med forretningsomrader og nogle gange forskningsaktiviteter i flere forskellige omrader De mest notable inkluderer BankforretningArbejdernes Landsbank Danske Bank Jyske Bank Nordea Saxo bank SydbankByggeriFLSmidth global producent og forhandler af udstyre og service til cement og mineralindustrier Rockwool mineraluld med produktion i 28 lande Velux vindueer ejet af Villum Fonden Ramboll COWIDetailhandelSalling Group Coop Danmark del af Coop amba tidligere kendt som FDB indtil 2013 EnergiteknologiVestas vindmoller og vindturbiner Siemens Wind Power vindturbiner Danfoss klima og energi Grundfos verdens storste pumpefabrikant NKT A S elektriske kabler ejer Nilfisk Orsted energiselskab tidligere kendt som DONG energy ElektronikLinak Bang og Olufsen hi fi OBH Nordica Ortofon DanfossFode og drikkevarerCarlsberg bryggeri Daloon A S produktion af frosne fodevarer i Danmark og England Hovedsageligt kendt for forarsruller Chr Hansen fodevareringredienser og enzymer Danisco enzymer bioteknologi og farmaceutisk produktion LandbrugArla Foods maelkeprodukter Dansk Landbrugs Grovvareselskab DLG a m b a Hovedfokus er forsyning og handel med landbrugsvarer Danish Crown kodprodukter Laegemiddel og bioteknologiMange af de storste madproducenter er ogsa engageret i bioteknologi og forskning Blandt de notable virksomheder der er dedikeret til laegemidler og bioteknologi er H Lundbeck Novo Nordisk LEO Pharma Coloplast Dansac ejer Hollister Inc Novozymes Pharma Nord Pharmacosmos ALK Abello Genmab RosePharma Santaris Pharma a s Veloxis PharmaceuticalsMedicinsk udstyrReSound Widex William DemantSoftwareUnity Technologies udvikler af spilmotoren Unity der er en af verdens forende software til spil TransportA P Moller Maersk Maersk konglomerat shipping USTC konglomerat shipping handel DFDS Seaways DSVTojECCO sko og laederfabrikant og forhandler BestsellerForskelligeISS rengoring Kopenhagen Fur verdens storste selskab for pelsauktioner saelger pelse fra en lang raekke dyr herunder mink i hele verden Industrien nyder godt af Danmarks fiskeindustri Danske Juletraeer repraesenterer juletraeproducenter i Danmark Lego byggelegetoj Fra 2014 er det verdens storste legetojsproducent Terma rumfart og forsvarsteknologiSe ogsa RedigerLande rangordnet efter indkomstfordeling Danmarks statsgaeld Turisme i DanmarkKilder Rediger a b c d e f g h i Statistikbanken tabel NAN1 Forsyningsbalance bruttonationalprodukt BNP beskaeftigelse mv efter tid prisenhed og transaktion Hentet 3 juli 2023 Gross national income US dollars capita 1996 2022 Lobende priser kobekraftkorrigeret OECD 2023 Gross national income indicator doi 10 1787 8a36773a en besogt 3 juli 2023 a b c d Statistikbanken tabel NABP10 1 2 1 1 Produktion BVT og indkomstdannelse 10a3 gruppering efter transaktion branche og prisenhed Hentet 3 juli 2023 a b Statistikbanken tabel PRIS112 FORBRUGERPRISINDEKS 2015 100 EFTER HOVEDTAL Data hentet 12 juni 2023 a b c Data for 2007 og frem stammer fra Statistikbanken tabel AULP01 Fuldtidsledige i pct af arbejdsstyrken efter omrade alder og kon Data hentet 3 juli 2023 a b LFS by sex and age indicators Labour force participation rate OECD statistik Hentet 3 juli 2023 a b Statistikbanken tabel IFOR41 Ulighedsmal malt pa aekvivaleret disponibel indkomst efter ulighedsmal og kommune Hentet 3 juli 2023 The 2021 2022 Human Development Report UNDP 2022 a b Gross national income per capita 2021 Atlas method and PPP World Development Indicators database World Bank 1 juli 2023 Hentet 3 juli 2023 a b c Statistikbanken tabel UHV2 Vaerdi af import og eksport 1000 kr efter SITC hovedgrupper tid land og im og eksport Data hentet 3 juli 2023 a b Udlands formuen faldt 136 mia kr i 2022 Nationalbanken dk 31 marts 2023 a b Statistikbanken tabel BBY Betalingsbalancen arlig efter land indtaegt udgift poster og tid Hentet 3 juli 2023 a b c d Statistikbanken tabel EDP1 EDP1 Offentligt underskud og gaeld i EU landene efter land funktion og enhed Hentet 3 juli 2023 a b c d Statistikbanken tabel OFF3 Offentlig forvaltning og service udgifter og indtaegter efter sektor udgifter indtaegter og tid Hentet 3 juli 2023 a b c d Regeringen Danmarks Konvergensprogram 2023 Maj 2023 Danmark har den hojest mulige kreditvurdering Danmarks Nationalbank besogt 3 juli 2023 a b c d e Ingrid Henriksen An Economic History of Denmark EH Net Encyclopedia redaktor Robert Whaples Dateret 6 oktober 2006 Steen Busck Udenrigshandel for 1848 Fra danmarkshistorien dk Aarhus Universitet Dateret 6 juli 2012 650 f kr 1020 Etablering af montvaesen Danmarks Nationalbanks hjemmeside dateret 14 juni 2016 Steen Busck Merkantilisme Fra danmarkshistorien dk Aarhus Universitet Dateret 9 februar 2015 Peter Bejder og Benjamin Kristensen Merkantilisme og danske tropekolonier ca 1600 1917 Fra danmarkshistorien dk Aarhus Universitet Dateret 2 november 2015 1875 Fra rigsdaler til kroner Nationalbanken dk besogt 23 december 2020 Hansen Sv Aa 1976 Okonomisk vaekst i Danmark Bind I 1720 1914 bind II 1914 70 Akademisk Forlag Erik Strange Petersen Det unge demokrati 1848 1901 Fremstillingserhverv og industrialisering Fra danmarkshistorien dk Aarhus Universitet Udateret besogt 23 oktober 2017 Arkiveret fra originalen 29 september 2018 Hentet 23 oktober 2017 Johansen H C 2005 Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind 17 Statistik og register S 157 Gyldendal og Politikens Forlag Jacob Isaksen Uffe Mikkelsen og Peter Beck Nellemann 2012 Arbejdsmarkedsreformer i Danmark og Tyskland Kvartalsoversigt 3 kvartal 2012 del 1 Danmarks Nationalbank Hellemann D og S Garfiel 2012 Rammer for finanspolitikken i Danmark I Jubilaeumsskrift for De Okonomiske Rad 1962 2102 PDF Arkiveret fra originalen PDF 23 oktober 2017 Hentet 23 oktober 2017 Finanspolitisk holdbarhed Kapitel III i De Okonomiske Rads Formandskab Dansk Okonomi efterar 2016 De Okonomiske Rads Sekretariat S 146 De Okonomiske Rad Dansk Okonomi efterar 2019 kapitel I Konjunktur og offentlige finanser Offentliggjort oktober 2019 Finansministeren skal have fingeren pa den finanspolitiske aftraekker Analyse af Jeppe Druedahl Kobenhavns Universitet i dagbladet Information 30 januar 2020 a b Schou Poul artiklen Danmarks okonomi i Den Store Danske pa lex dk Hentet 3 juli 2023 Hans Linderoth og Valdemar Smith 2012 Erhvervsstruktur S 271 288 i T M Andersen J Bentzen H Linderoth V Smith og N Westergard Nielsen Beskrivende dansk okonomi 4 udgave Bogforlaget Handelsvidenskab 2012 S 274 a b Statistikbanken tabel RAS300 Beskaeftigede ultimo november efter branche DB07 sociookonomisk status alder og kon Hentet 21 juli 2022 Udenrigshandel med varer Hjemmeside fra Danmarks Statistik Hentet 15 juli 2015 P U Johansen og M Trier 2012 Danmarks okonomi siden 1980 en oversigt Handelshojskolens forlag S 144 Officielle rentesatser Danmarks Nationalbanks hjemmeside besogt 21 juli 2022 a b Stort dansk rentehop For mange boligejere er det kun en forsmag Artikel pa berlingske dk 21 juli 2022 Officielle rentesatser Nationalbankens hjemmeside besogt 3 juli 2023 Dagpengene bliver mindre vaerd ar for ar Overvismand advarer mod udviklingen Artikel pa dr dk 23 februar 2018 Personaleomsaetning 2017 Flere skifter job isaer i serviceerhverv DI dateret 18 juni 2018 Arkiveret fra originalen 16 november 2018 Hentet 16 november 2018 Hyppige jobskift koster milliarder 29 juli 2008 Eurostat Employment rate by sex age class from 20 to 64 years Sidst opdateret 20 juni 2023 besogt 3 juli 2023 Eurostat Total unemployment rate Sidst opdateret 9 juni 2023 besogt 3 juli 2023 Data for 1993 2006 stammer fra Statistikbanken tabel AARD Ledige i procent af arbejdsstyrken efter omrade og kon ar AFSLUTTET Data hentet 2 marts 2020 Statistikbanken tabel AUS07 Fuldtidsledige saesonkorrigeret efter ydelse kon og alder og saesonkorrigering og faktiske tal Data hentet 3 juli 2023 Fremtidssikring af et staerkt pensionssystem Rapport fra Kommissionen om tilbagetraekning og nedslidning Offentliggjort 4 maj 2022 Statistikbanken tabel AUH02 Offentligt forsorgede fuldtidsdeltagere efter type ydelsestype alder og kon Hentet 3 juli 2022 Nyt fra Danmarks Statistik nr 162 1 april 2015 Bornepasning mv 2014 Faerre born i daginstitutionerne efter skolereformen Nyt fra Danmarks Statistik nr 114 31 marts 2022 Danskernes nettoformue steg med 1 929 mia kr Statistikbanken tabel LBESK02 Lonmodtagere efter tid og sektor Hentet 3 juli 2023 Nyt fra Danmarks Statistik nr 126 23 marts 2018 Offentligt kvartalsregnskab 4 kvt 2017 Fortsat fald i den offentlige finansielle nettogaeld Den finansielle nettoformue stiger fortsat Nyt fra Danmarks Statistik 29 marts 2023 nr 107 Langsigtede finanspolitiske udfordringer Kapitel III i De Okonomiske Rads Formandskab Dansk Okonomi forar 2012 S 210 a b Holdbarhed og finanspolitiske regler Kapitel II i De Okonomiske Rads Formandskab Dansk Okonomi forar 2017 Finanspolitisk holdbarhed Kapitel III i De Okonomiske Rad Dansk okonomi efterar 2022 Moderniser budgetloven ved det forestaende servicetjek LO s hjemmeside 22 august 2018 Arkiveret fra originalen 16 november 2018 Hentet 16 november 2018 a b Jeppe Druedahl Pladen er kort i hak Oget arbejdsudbud er ikke et mal i sig selv Analyse i dagbladet Information 12 juni 2021 Overholdbar finanspolitik DREAMgruppens hjemmeside besogt 14 juni 2021 Statistikbanken tabel SKTRYK Skattetryk efter tid og nationalregnskabsgrupper Hentet 3 juli 2023 Skattetryk en international sammenligning Skatteministeriets hjemmeside tabel 1 Dateret 15 marts 2017 Arkiveret 15 oktober 2017 hos Wayback Machine Finansministeren Svar pa Finansudvalgets sporgsmal nr 310 Alm del 7 Finansministeriet af 10 april 2015 Ny boligaftale sikrer tryghed om boligskatten Pressemeddelelse fra Skatteministeriet 15 maj 2020 Skatter provenuet af person og selskabsskatter Skatteministeriets hjemmeside Dateret 19 januar 2021 Skatter og afgifter Oversigt 2022 tabel 2 3 Danmarks Statistik udgivet oktober 2022 Income Distribution and Poverty OECD s database Data hentet 4 juli 2023 Eurostats hjemmeside Gini coefficient of equivalised disposable income EU SILC survey Seneste opdatering 9 juni 2023 Hentet 4 juli 2023 Finansministeriet Indkomstudvikling og fordeling i Danmark 1983 2005 Arkiveret fra originalen 2 april 2009 Hentet 11 november 2010 Fordeling og incitamenter 2017 Rapport fra okonomi og indenrigsministeriet Offentliggjort 21 juni 2017 Indkomst og formuefordeling Kapitel V i De Okonomiske Rads Formandskab Dansk Okonomi efterar 2016 De Okonomiske Rads Sekretariat a b c Konjunktur og offentlige finanser Kapitel II i De Okonomiske Rad Dansk Okonomi forar 2022 USA haever renten Nyheder tv2 dk 15 juni 2022 De negative renter er vaek Stort rentehop fra ECB Artikel pa Berlingske dk 21 juli 2022 Vismaendene afblaeser nedturen og lofter deres skon for dansk okonomi med 40 mia kr finans dk 30 maj 2023 Vismaendene Her er de tre storste udfordringer for dansk okonomi Kronik af De Okonomiske Rads formandskab i JP Finans 10 januar 2018 Schou Poul artiklen andengenerationsreformer i Den Store Danske pa lex dk Hentet 4 juli 2023 Nina Smith Kom med alle jeres gode ideer Artikel pa mm dk 16 november 2021 Konjunkturvurdering og offentlige finanser Kapitel I i De Okonomiske Rads Formandskab Dansk Okonomi efterar 2017 Arkiveret fra originalen 28 oktober 2017 Hentet 28 oktober 2017 Danmarks okonomiske luksusproblem Kronik af de okonomiske vismaend i Berlingske 24 august 2017 Holdbarhed og generationer Kapitel II i De Okonomiske Rad Dansk Okonomi forar 2014 Arkiveret fra originalen 16 juli 2015 Hentet 16 juli 2015 Jensen Eva artiklen klimapolitik i Den Store Danske pa lex dk Hentet 14 juni 2021 Eksterne henvisninger RedigerDanmarks Statistik Vismandsrapporter om Danmarks okonomi OECD s danske hjemmeside LA ikon nbsp Infoboks uden skabelonDenne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende Hentet fra https da wikipedia org w index php title Danmarks okonomi amp oldid 11533296