www.wikidata.da-dk.nina.az

Offentlig gæld Den offentlige sektors gæld er en vigtig makroøkonomisk størrelse Gælden opstår som en konsekvens af unde

Offentlig gæld

Den offentlige sektors gæld er en vigtig makroøkonomisk størrelse. Gælden opstår som en konsekvens af underskud på den offentlige saldo. Der kan være en række forskellige årsager til offentlig gældsætning, f.eks. konjunkturforhold og et ønske om at bruge de finansielle markeder til at udjævne udsving for de offentlige finanser. En høj og stigende gæld kan være et tegn på, at finanspolitikken ikke er holdbar.

Verdens lande rangeret efter offentlig gæld som andel af bruttonationalproduktet i 2012. Den mørke farve angiver de mest forgældede lande.

Forskel på brutto- og nettogæld Rediger

Det er vigtigt at skelne mellem offentlig bruttogæld og offentlig nettogæld. Den offentlige sektor vil typisk på samme tidspunkt både have gæld (passiver) og offentlige tilgodehavender (aktiver). Bruttogælden måler kun passivernes størrelse, mens nettogælden tager begge dele med i betragtning og dermed måler forskellen på aktiver og passiver. Bruttogælden overdriver altså den offentlige sektors reelle nettoforpligtelser. Da passivsiden ofte er nemmere at opgøre efter standardiserede retningslinjer og kontrollere, tages der imidlertid ofte udgangspunkt i bruttotal i internationale sammenligninger. ØMU-gælden, som opgøres for alle EU-lande, er således et bruttogældsbegreb.

Det er meget forskelligt fra land til land, hvor store finansielle aktiver den offentlige sektor ejer, og dermed hvor stor forskellen på brutto- og nettogæld er. For et land som Frankrig var forskellen beskeden i 2012 (bruttogæld: 90,3 % af BNP, nettogæld: 84,1 %). For Japan var forskellen meget betydelig (bruttogæld: 237,9 % af BNP, nettogæld: 134,3 %).

I Danmark er forskellen også meget betydelig. Mens nettogælden udgjorde 68,9 mia. kr. eller 3,3 % af BNP ultimo 2016, udgjorde brutto- (ØMU-)gælden 778,2 mia. kr. eller 37,7 % af BNP ultimo 2016. Danmarks offentlige bruttogæld er altså mere end 10 gange så stor som landets nettogæld. Aktiverne, som udgør forskellen, er ikke mindst indeståendet på statens konto i Nationalbanken og Den Sociale Pensionsfonds beholdning af realkredit- og indeksobligationer.

Offentlig gæld og statsgæld Rediger

Uncle Sam med en tom statskasse (Illustration af J.M. Flagg, 1920).

Den offentlige gæld er lig med summen af de enkelte offentlige delsektorers gæld. Hvilke og hvor mange delsektorer der er, adskiller sig fra land til land, f.eks. afhængigt af, om landet er en forbundsstat, og hvor decentraliseret administrationen er. I Danmark består den offentlige sektor af forskellige delsektorer: stat, kommuner, regioner og sociale kasser og fonde. Selvom statsgælden udgør den største andel af den offentlige gæld, kan man altså ikke sætte lighedstegn mellem statens og den offentlige sektors gæld – en fejl, som relativt ofte gøres i den offentlige debat. Af den offentlige sektors samlede nettogæld på 128 mia. kr. ultimo 2012 havde staten en nettogæld på 109 mia. kr., den kommunale og regionale sektor havde en nettogæld på 18 mia. kr., og de sociale kasser og fonde en nettogæld på 1 mia. kr.

Årsager til gældsætning Rediger

Gælden er lig med de akkumulerede offentlige underskud fra tidligere år. Den offentlige nettogæld (eller det offentlige nettotilgodehavende) på ethvert tidspunkt er altså lig med summen af alle tidligere under- og overskud. Den afspejler dermed den historiske udvikling for den offentlige saldo.

Der kan være forskellige fornuftige samfundsøkonomiske grunde til, at man vælger at have underskud på den offentlige saldo og dermed akkumulerer gæld på et givet tidspunkt. En af dem er konjunktursituationen. I lavkonjunkturer vil den offentlige saldo automatisk blive forværret, fordi skatteindtægterne falder, når befolkningens indkomst formindskes, samtidig med, at det offentliges udgifter til eksempelvis dagpenge og kontanthjælp stiger. I højkonjunkturer sker der en tilsvarende automatisk forbedring af den offentlige saldo. Disse saldoudsving anses normalt for at være hensigtsmæssige, idet de hjælper med til at stabilisere økonomien ved at stimulere den private efterspørgsel, når denne er lav, og begrænse den, når forholdene i øvrigt er gode. Såvel skatter som offentlige udgifter optræder her som automatiske stabilisatorer. Ønsker politikerne at stabilisere konjunkturforholdene yderligere, kan de desuden vælge at føre en aktiv finanspolitik ved at lempe finanspolitikken i dårlige tider og stramme den i gode tider. En sådan kontracyklisk finanspolitik vil medføre udsving i budgettet over tid og dermed bidrage til gældsætningen, når økonomien er i en lavkonjunktur.

Også i nogle andre situationer kan det være fordelagtigt at stifte gæld for at finansiere midlertidige merudgifter, f.eks. demografiske svingninger eller krigsdeltagelse. Det skyldes, at hvis man alternativt vil finansiere forskellige årlige udsving ved hjælp af beskatning, vil skatterne skulle svinge mere over tid, hvilket medfører større samfundsøkonomiske forvridninger. I stedet kan det være fordelagtigt at udnytte finansmarkederne til at udjævne midlertidige udsving i saldoen. Man taler om, at skatteudjævning giver et mindre effektivitetstab end gældsudjævning. Dette synspunkt blev først fremført af den amerikanske økonom Robert Barro i en artikel fra 1999 og anses nu for veletableret i den finanspolitiske faglitteratur.

Andre forklaringer på offentlig gældsætning fokuserer på tilfælde, hvor de offentlige underskud er inoptimalt store og fører til en uholdbar finanspolitik. Disse forklaringer tager typisk udgangspunkt i politisk økonomi. Det politiske system kan således tilskynde til en gældsætning, der systematisk er inoptimalt høj, hvis politikerne er opportunistiske og vælgerne ikke tilstrækkelig fremsynede, eller hvis der er andre ufuldkommenheder i systemet, som medfører, at der ikke bliver truffet tilstrækkelig langsigtede beslutninger.

En sektorbalancetilgang Rediger

I nationalregnskabet, der er en overordnet opgørelse af de forskellige samfundsøkonomiske transaktioner og beholdninger, der finder sted, indgår også de forskellige sektorers finansielle balancer (statuskonti). Der er en logisk bogholderimæssig sammenhæng mellem disse, sådan at et finansielt passiv (gæld) i én sektor definitorisk må modsvares af et tilsvarende aktiv i en anden sektor. Derfor vil en stigning i den offentlige gæld automatisk have en modpost i form af, at der sker en tilsvarende stigning i enten den indenlandske private sektors eller udlandets beholdning af finansielle aktiver. Er gælden eksempelvis udstedt i form af statsobligationer, vil ejerskabet af disse obligationer således blive registreret som et aktiv for de pågældende ejere.

Nogle heterodokse økonomer anser disse sammenhænge for helt centrale for forståelsen af moderne samfundsøkonomi. Det gælder således den post-keynesianske britiske økonom Wynne Godley og den ligeledes post-keynesianske amerikaner Larry Randall Wray. Den taiwanesisk-amerikanske økonom Richard Koo har taget udgangspunkt i de samme sammenhænge for at forklare finanskrisen i USA (og herunder det resulterende offentlige underskud på saldoen) som en konsekvens af den private sektors ønske om at nedbringe sin gæld. Finanskrisen betragtes hermed som et typisk eksempel på, hvad han kalder en balance-sheet recession, altså en lavkonjunktur, der er forårsaget af et ønske om større opsparing i den private sektor.

Konsekvenser af gældsætning Rediger

En oplagt konsekvens af gældstiftelse er, at der skal betales renter og evt. afdrag på gælden fremover. Disse omkostninger skal afvejes mod de fordele, der vil være ved at optage gælden.

En mere alvorlig konsekvens er, at en meget høj og stigende offentlig gæld kan medføre, at investorerne på de finansielle markeder begynder at frygte, at det pågældende lands finanspolitik ikke er holdbar. Så vil de kræve en højere risikopræmie for at købe landets statsobligationer. Det vil få statsobligationsrenten til at stige, så det bliver dyrere for landet at finansiere sin gæld. I sidste instans kan det medføre, at det bliver umuligt at finde købere til statsobligationerne, så gælden ikke kan refinansieres, hvilket fører til en statsbankerot.[bør uddybes]

Der er stor usikkerhed om, hvor stort et gældsniveau der skal til, før selve gældens størrelse kan medføre et højere renteniveau, idet det også vil afhænge af en række andre forhold. De økonomiske vismænd refererede i 2011 en række forskellige undersøgelser, der nævnte tærskler for (brutto-)gælden på mellem 65 og over 100 % af BNP, før man kan begynde at se en påvirkning af renteniveauet. Den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation OECD anvender et niveau på 75 pct. af BNP som en grænse for, hvornår størrelsen af den offentlige gæld kan tænkes at begynde at påvirke renteniveauet.

Offentlig gæld og udlandsgæld Rediger

Et lands udlandsgæld og offentlige gæld blandes tit sammen, men er to forskellige begreber. Den offentlige sektors kreditorer (de personer og institutioner, der ejer statsobligationerne, som gælden typisk består af) kan være både inden- og udenlandske. Tilsvarende kan et lands samlede udlandsgæld eller udlandsformue både stamme fra den private og den offentlige sektor. Således havde Danmark ultimo 2015 en offentlig nettogæld på 108 mia. kr. (5,5 % af BNP), men en udlandsformue på 800 mia. kr. (knap 41 pct. af BNP). Den private sektor i Danmark havde dermed en samlet finansiel nettoformue på 108 + 800 = 908 mia. kr. eller 46 % af BNP.

Noter Rediger

  1. International Monetary Fund: World Economic Outlook April 2013, s. 161.
  2. Statistiske Efterretninger: Offentlige finanser, 2017:5, 27. marts 2017: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2016.
  3. . Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 12. juni 2013.
  4. [1] Statistikbanken, OFF13: Finansielle konti efter sektor, konto, konsolideret/ukonsolideret, aktiv/passiv og finansielt instrument. Hentet 12. juni 2013.
  5. Mankiw, N. G. og M. P. Taylor (2008): Macroeconomics, European Edition, kapitel 15. Worth Publishers, New York.
  6. ^ . Arkiveret fra originalen 27. april 2016. Hentet 5. december 2016.
  7. Barro, Robert J. (1979): On the Determination of the Public Debt. Journal of Political Economy no. 87, s. 940-71
  8. Spend now, pay later? Tax Smoothing and Fiscal Sustainability in South Asia. International Monetary Fund Working Paper WP/99/63, maj 1999, s. 3.
  9. Andersen, T.M. og L.H.Pedersen (2005): Demografi, velstandsdilemma og makroøkonomiske strategier. Nationaløkonomisk Tidsskrift nr. 2, b. 143, november 2005, s. 189-229. S. 217.
  10. Romer, David (2006): Advanced Macroeconomics, afsnit 11.4: Tax-Smoothing. Third Edition, McGraw-Hill Irwin.
  11. ^ Romer, David (2006): Advanced Macroeconomics, afsnit 11.5: Political-Economy Theories of Budget Deficits. Third Edition, McGraw-Hill Irwin.
  12. Alesina, A. og P. Perotti (1994): The Political Economy of Budget Deficits. National Bureau of Economic Research Working Paper No. 4637.
  13. Danmarks Statistik (2015): Nationalregnskab 2014. Juniversion. Juli 2015.
  14. Wynne Godley og Marc Lavoie (2016): Monetary Economics: An Integrated Approach to Credit, Money, Income, Production and Wealth. Second Edition, Palgrave MacMillan.
  15. L. Randall Wray (2015): Modern Money Theory: A Primer on Macroeconomics for Sovereign Monetary Systems. Second Edition, Palgrave Macmillan.
  16. Koo, Richard. "The world in balance sheet recession: causes, cure, and politics" (PDF). real-world economics review, issue no. 58, 12. december 2011, s. 19–37. Hentet 5. december 2016.
  17. Rosen, H.F. og T. Gayer (2014): Public Finance, Tenth Edition (Global Edition). S. 464. McGraw-Hill Education.
  18. FAKTA: Hvad er en statsbankerot? Danmarks Radios hjemmeside, dateret 7. februar 2012. Hentet 2. december 2016.
  19. Hvad sker der, når et land går bankerot? Artikel i Berlingske 30. juni 2015. Hentet 2. december 2016.
  20. . Arkiveret fra originalen 27. april 2016. Hentet 5. december 2016.
  21. Economic Outlook, 2014:1. Udgivet af OECD.
  22. Morten Balling, Niels Kærgård og Ove W. Dietrich: statsgæld i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2016.
  23. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel DNKAP. Hentet 5. december 2016.


wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Den offentlige sektors gaeld er en vigtig makrookonomisk storrelse Gaelden opstar som en konsekvens af underskud pa den offentlige saldo Der kan vaere en raekke forskellige arsager til offentlig gaeldsaetning f eks konjunkturforhold og et onske om at bruge de finansielle markeder til at udjaevne udsving for de offentlige finanser En hoj og stigende gaeld kan vaere et tegn pa at finanspolitikken ikke er holdbar Verdens lande rangeret efter offentlig gaeld som andel af bruttonationalproduktet i 2012 Den morke farve angiver de mest forgaeldede lande Indholdsfortegnelse 1 Forskel pa brutto og nettogaeld 2 Offentlig gaeld og statsgaeld 3 Arsager til gaeldsaetning 4 En sektorbalancetilgang 5 Konsekvenser af gaeldsaetning 6 Offentlig gaeld og udlandsgaeld 7 NoterForskel pa brutto og nettogaeld RedigerDet er vigtigt at skelne mellem offentlig bruttogaeld og offentlig nettogaeld Den offentlige sektor vil typisk pa samme tidspunkt bade have gaeld passiver og offentlige tilgodehavender aktiver Bruttogaelden maler kun passivernes storrelse mens nettogaelden tager begge dele med i betragtning og dermed maler forskellen pa aktiver og passiver Bruttogaelden overdriver altsa den offentlige sektors reelle nettoforpligtelser Da passivsiden ofte er nemmere at opgore efter standardiserede retningslinjer og kontrollere tages der imidlertid ofte udgangspunkt i bruttotal i internationale sammenligninger OMU gaelden som opgores for alle EU lande er saledes et bruttogaeldsbegreb Det er meget forskelligt fra land til land hvor store finansielle aktiver den offentlige sektor ejer og dermed hvor stor forskellen pa brutto og nettogaeld er For et land som Frankrig var forskellen beskeden i 2012 bruttogaeld 90 3 af BNP nettogaeld 84 1 For Japan var forskellen meget betydelig bruttogaeld 237 9 af BNP nettogaeld 134 3 1 I Danmark er forskellen ogsa meget betydelig Mens nettogaelden udgjorde 68 9 mia kr eller 3 3 af BNP ultimo 2016 udgjorde brutto OMU gaelden 778 2 mia kr eller 37 7 af BNP ultimo 2016 2 Danmarks offentlige bruttogaeld er altsa mere end 10 gange sa stor som landets nettogaeld Aktiverne som udgor forskellen er ikke mindst indestaendet pa statens konto i Nationalbanken og Den Sociale Pensionsfonds beholdning af realkredit og indeksobligationer 3 Offentlig gaeld og statsgaeld Rediger nbsp Uncle Sam med en tom statskasse Illustration af J M Flagg 1920 Den offentlige gaeld er lig med summen af de enkelte offentlige delsektorers gaeld Hvilke og hvor mange delsektorer der er adskiller sig fra land til land f eks afhaengigt af om landet er en forbundsstat og hvor decentraliseret administrationen er I Danmark bestar den offentlige sektor af forskellige delsektorer stat kommuner regioner og sociale kasser og fonde Selvom statsgaelden udgor den storste andel af den offentlige gaeld kan man altsa ikke saette lighedstegn mellem statens og den offentlige sektors gaeld en fejl som relativt ofte gores i den offentlige debat Af den offentlige sektors samlede nettogaeld pa 128 mia kr ultimo 2012 havde staten en nettogaeld pa 109 mia kr den kommunale og regionale sektor havde en nettogaeld pa 18 mia kr og de sociale kasser og fonde en nettogaeld pa 1 mia kr 4 Arsager til gaeldsaetning RedigerGaelden er lig med de akkumulerede offentlige underskud fra tidligere ar Den offentlige nettogaeld eller det offentlige nettotilgodehavende pa ethvert tidspunkt er altsa lig med summen af alle tidligere under og overskud Den afspejler dermed den historiske udvikling for den offentlige saldo Der kan vaere forskellige fornuftige samfundsokonomiske grunde til at man vaelger at have underskud pa den offentlige saldo og dermed akkumulerer gaeld pa et givet tidspunkt En af dem er konjunktursituationen I lavkonjunkturer vil den offentlige saldo automatisk blive forvaerret fordi skatteindtaegterne falder nar befolkningens indkomst formindskes samtidig med at det offentliges udgifter til eksempelvis dagpenge og kontanthjaelp stiger I hojkonjunkturer sker der en tilsvarende automatisk forbedring af den offentlige saldo Disse saldoudsving anses normalt for at vaere hensigtsmaessige idet de hjaelper med til at stabilisere okonomien ved at stimulere den private eftersporgsel nar denne er lav og begraense den nar forholdene i ovrigt er gode Savel skatter som offentlige udgifter optraeder her som automatiske stabilisatorer Onsker politikerne at stabilisere konjunkturforholdene yderligere kan de desuden vaelge at fore en aktiv finanspolitik ved at lempe finanspolitikken i darlige tider og stramme den i gode tider En sadan kontracyklisk finanspolitik vil medfore udsving i budgettet over tid og dermed bidrage til gaeldsaetningen nar okonomien er i en lavkonjunktur 5 Ogsa i nogle andre situationer kan det vaere fordelagtigt at stifte gaeld for at finansiere midlertidige merudgifter f eks demografiske svingninger eller krigsdeltagelse 6 Det skyldes at hvis man alternativt vil finansiere forskellige arlige udsving ved hjaelp af beskatning vil skatterne skulle svinge mere over tid hvilket medforer storre samfundsokonomiske forvridninger I stedet kan det vaere fordelagtigt at udnytte finansmarkederne til at udjaevne midlertidige udsving i saldoen Man taler om at skatteudjaevning giver et mindre effektivitetstab end gaeldsudjaevning 6 Dette synspunkt blev forst fremfort af den amerikanske okonom Robert Barro i en artikel fra 1999 7 og anses nu for veletableret i den finanspolitiske faglitteratur 8 9 10 Andre forklaringer pa offentlig gaeldsaetning fokuserer pa tilfaelde hvor de offentlige underskud er inoptimalt store og forer til en uholdbar finanspolitik 11 Disse forklaringer tager typisk udgangspunkt i politisk okonomi Det politiske system kan saledes tilskynde til en gaeldsaetning der systematisk er inoptimalt hoj hvis politikerne er opportunistiske og vaelgerne ikke tilstraekkelig fremsynede eller hvis der er andre ufuldkommenheder i systemet som medforer at der ikke bliver truffet tilstraekkelig langsigtede beslutninger 11 12 En sektorbalancetilgang RedigerI nationalregnskabet der er en overordnet opgorelse af de forskellige samfundsokonomiske transaktioner og beholdninger der finder sted indgar ogsa de forskellige sektorers finansielle balancer statuskonti 13 Der er en logisk bogholderimaessig sammenhaeng mellem disse sadan at et finansielt passiv gaeld i en sektor definitorisk ma modsvares af et tilsvarende aktiv i en anden sektor Derfor vil en stigning i den offentlige gaeld automatisk have en modpost i form af at der sker en tilsvarende stigning i enten den indenlandske private sektors eller udlandets beholdning af finansielle aktiver Er gaelden eksempelvis udstedt i form af statsobligationer vil ejerskabet af disse obligationer saledes blive registreret som et aktiv for de pagaeldende ejere Nogle heterodokse okonomer anser disse sammenhaenge for helt centrale for forstaelsen af moderne samfundsokonomi Det gaelder saledes den post keynesianske britiske okonom Wynne Godley og den ligeledes post keynesianske amerikaner Larry Randall Wray 14 15 Den taiwanesisk amerikanske okonom Richard Koo har taget udgangspunkt i de samme sammenhaenge for at forklare finanskrisen i USA og herunder det resulterende offentlige underskud pa saldoen som en konsekvens af den private sektors onske om at nedbringe sin gaeld Finanskrisen betragtes hermed som et typisk eksempel pa hvad han kalder en balance sheet recession altsa en lavkonjunktur der er forarsaget af et onske om storre opsparing i den private sektor 16 Konsekvenser af gaeldsaetning RedigerEn oplagt konsekvens af gaeldstiftelse er at der skal betales renter og evt afdrag pa gaelden fremover Disse omkostninger skal afvejes mod de fordele der vil vaere ved at optage gaelden En mere alvorlig konsekvens er at en meget hoj og stigende offentlig gaeld kan medfore at investorerne pa de finansielle markeder begynder at frygte at det pagaeldende lands finanspolitik ikke er holdbar Sa vil de kraeve en hojere risikopraemie for at kobe landets statsobligationer Det vil fa statsobligationsrenten til at stige sa det bliver dyrere for landet at finansiere sin gaeld 17 I sidste instans kan det medfore at det bliver umuligt at finde kobere til statsobligationerne sa gaelden ikke kan refinansieres hvilket forer til en statsbankerot 18 19 bor uddybes Der er stor usikkerhed om hvor stort et gaeldsniveau der skal til for selve gaeldens storrelse kan medfore et hojere renteniveau idet det ogsa vil afhaenge af en raekke andre forhold De okonomiske vismaend refererede i 2011 en raekke forskellige undersogelser der naevnte taerskler for brutto gaelden pa mellem 65 og over 100 af BNP for man kan begynde at se en pavirkning af renteniveauet 20 Den vestlige okonomiske samarbejdsorganisation OECD anvender et niveau pa 75 pct af BNP som en graense for hvornar storrelsen af den offentlige gaeld kan taenkes at begynde at pavirke renteniveauet 21 Offentlig gaeld og udlandsgaeld RedigerEt lands udlandsgaeld og offentlige gaeld blandes tit sammen men er to forskellige begreber Den offentlige sektors kreditorer de personer og institutioner der ejer statsobligationerne som gaelden typisk bestar af kan vaere bade inden og udenlandske Tilsvarende kan et lands samlede udlandsgaeld eller udlandsformue bade stamme fra den private og den offentlige sektor 22 Saledes havde Danmark ultimo 2015 en offentlig nettogaeld pa 108 mia kr 5 5 af BNP men en udlandsformue pa 800 mia kr knap 41 pct af BNP 23 Den private sektor i Danmark havde dermed en samlet finansiel nettoformue pa 108 800 908 mia kr eller 46 af BNP Noter Rediger International Monetary Fund World Economic Outlook April 2013 s 161 Statistiske Efterretninger Offentlige finanser 2017 5 27 marts 2017 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4 kvt 2016 Finansministeriet Okonomisk redegorelse december 2004 s 127 Arkiveret fra originalen 4 marts 2016 Hentet 12 juni 2013 1 Statistikbanken OFF13 Finansielle konti efter sektor konto konsolideret ukonsolideret aktiv passiv og finansielt instrument Hentet 12 juni 2013 Mankiw N G og M P Taylor 2008 Macroeconomics European Edition kapitel 15 Worth Publishers New York a b De Okonomiske Rad Dansk okonomi forar 2012 s 236 Arkiveret fra originalen 27 april 2016 Hentet 5 december 2016 Barro Robert J 1979 On the Determination of the Public Debt Journal of Political Economy no 87 s 940 71 Spend now pay later Tax Smoothing and Fiscal Sustainability in South Asia International Monetary Fund Working Paper WP 99 63 maj 1999 s 3 Andersen T M og L H Pedersen 2005 Demografi velstandsdilemma og makrookonomiske strategier Nationalokonomisk Tidsskrift nr 2 b 143 november 2005 s 189 229 S 217 Romer David 2006 Advanced Macroeconomics afsnit 11 4 Tax Smoothing Third Edition McGraw Hill Irwin a b Romer David 2006 Advanced Macroeconomics afsnit 11 5 Political Economy Theories of Budget Deficits Third Edition McGraw Hill Irwin Alesina A og P Perotti 1994 The Political Economy of Budget Deficits National Bureau of Economic Research Working Paper No 4637 Danmarks Statistik 2015 Nationalregnskab 2014 Juniversion Juli 2015 Wynne Godley og Marc Lavoie 2016 Monetary Economics An Integrated Approach to Credit Money Income Production and Wealth Second Edition Palgrave MacMillan L Randall Wray 2015 Modern Money Theory A Primer on Macroeconomics for Sovereign Monetary Systems Second Edition Palgrave Macmillan Koo Richard The world in balance sheet recession causes cure and politics PDF real world economics review issue no 58 12 december 2011 s 19 37 Hentet 5 december 2016 Rosen H F og T Gayer 2014 Public Finance Tenth Edition Global Edition S 464 McGraw Hill Education FAKTA Hvad er en statsbankerot Danmarks Radios hjemmeside dateret 7 februar 2012 Hentet 2 december 2016 Hvad sker der nar et land gar bankerot Artikel i Berlingske 30 juni 2015 Hentet 2 december 2016 De Okonomiske Rad Dansk okonomi forar 2011 s 266 Arkiveret fra originalen 27 april 2016 Hentet 5 december 2016 Economic Outlook 2014 1 Udgivet af OECD Morten Balling Niels Kaergard og Ove W Dietrich statsgaeld i Den Store Danske Gyldendal Hentet 5 december 2016 Danmarks Statistik Statistikbanken tabel DNKAP Hentet 5 december 2016 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Offentlig gaeld amp oldid 11371138