Infrastruktur er en betegnelse for summen af de systemer, der forbinder enheder i et større system. Som regel bliver begrebet brugt om transport- og kommunikationssystemer lokalt, nationalt og internationalt.
Underopdeling
Infrastrukturen kan opdeles i tre hovedgrupper:
- Tekniske anlæg,
- Transportanlæg,
- Byggeanlæg.
Tekniske anlæg
Tekniske anlæg inddeles i:
Transportanlæg
Transportanlæg, der atter inddeles i:
Kollektiv trafik indgår som et særskilt, men uadskilleligt led i transportområdet.
Byggeanlæg
Byggeanlæg inddeles i:
I ældre tid udgjorde byporte et byggeri til sikring af kontrollen med hvilke varer, der førtes ind i og ud af købstaden. I Mellemeuropa kan bjergpas være sprængt, gravet, boret eller på anden måde kunstigt skabte for at sikre fremkommelighed.
Infrastruktur og byplanlægning
I den fysiske planlægning behandles infrastrukturen som regel under delemnerne:
- trafik,
- offentlige forsyningsanlæg,
- miljøbeskyttelse.
Et lands eller en bys infrastruktur spiller en afgørende rolle, når en virksomhed skal finde en velegnet lokalitet til nye produktions- eller kontorfaciliteter. For en eksportvirksomhed vil det fx være en fordel at lægge produktionen på et sted med nem adgang til motorveje, havne og lufthavne.
Anden brug
I forbindelse med større militæroperationer, taler man også om en infrastruktur i form af ting som radarstationer, flyvepladser, olieledninger, magasiner mm.
Infrastruktur kan dog også have en bredere betydning, fx bliver infrastruktur nogle gange brugt om organisationen i et firma, eller om offentlige og private serviceydelser.
Litteratur
- Arealplanlægning – status og problemstillinger; Landsplansekretariatet 1994; ISBN 87-503-1684-2
- København. Forslag til kommuneplan 1985; Københavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling 1985; ISBN 87-88034-03-8
| Wikimedia Commons har medier relateret til: Infrastruktur |