www.wikidata.da-dk.nina.az

Fiskeri For alternative betydninger se Fisker slægter er baseret på fangst af fisk i ferskvand eller saltvand Frimærke f

Fiskeri

Fiskeri er baseret på fangst af fisk i ferskvand eller saltvand.

Frimærke fra Færøerne

Det kan groft deles op i erhvervsfiskeri, fritidsfiskeri og lystfiskeri. Ferskvandsfiskeriet omfatter dels fiskeri i de naturlige, fri vande (søer og vandløb), dels fiskeri i damme, der kan tømmes og i det hele beherskes med hensyn til vandforsyning og fiskebestand (dambrug).

Danmark har længe været en fiskerination – omgivet som landet er af ca. 7000 km kystlinje. Langs Vesterhavet findes fiskerihavne som Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen (Gammel Skagen (Højen)). I Østersøen har de fleste af Bornholms mange byer hver sin fiskerihavn, derudover ligger Klintholm Havn på Møn ud til Østersøen. I Kattegat er det især Strandby, Østerby (Læsø) og Gilleleje der er vigtige fiskeribyer. På Langeland findes den lille fiskerby Bagenkop

I nyere tid er der sket begrænsninger i fangsten af fisk – bl.a. reguleret af årlige EU-fiskekvoter. Der er en stadig kamp mellem fiskerne på den ene side, der gerne vil fiske – og marinbiologerne, der bekymrer sig om fiskenes overlevelse.

Fiskeriets forudsætninger og betydning

De forhold, der påvirker måden for og omfanget af fiskeri, kan i hovedtræk opridses således:

  1. farvande: det beror på de enkelte farvandes naturlige forhold (temperaturer, saltholdighed, dybdeforhold, plantenæring, iltindhold med mere) hvilke fisk, der kan leve der og i hvilket omfang;
  2. fiskearter: fiskeriet beror på de fiskearter, der trives, deres trivsel og nytteværdien af disse dels som spisefisk, dels til andre formål, ligesom fiskearternes levevis påvirker tidspunkt og sted for fiskeri;
  3. fangstmetoder: det beror på fangstmetoder (redskaber og fartøjer) og fangstmåder (teknikker) hvilke fisk, der (kan) fanges og i hvilket omfang;
  4. fiskere: det beror på, om fiskerne er heltidsfiskere (eventuelt sæsonfiskere), fritidsfiskere eller lystfiskere i hvilket omfang, fiskeri finder sted og hvor. I forlængelse heraf beror det på bosættelsesfordelingen for fiskerne, om et givet lokalsamfund helt eller kun delvist beror på fiskeriet;
  5. forædling: det beror på hvilke forædlingsmåder, fisken behandles efter (røget, saltet, tørrer, i olie, til færdigretter med mere), hvilke fiskearter og i hvilket omfang, fisk kan udnyttes. Ligeledes spiller forædling og handel med råfisk og forædlede fiskevarer en afledt rolle for fiskeriets samfundsmæssige betydning.

Det er indlysende, at alle de ovennævnte forhold har skiftet med tiden. Således har ikke mindst nye fiskeriredskaber og fartøjer skabt muligheder for fiskeri i nye farvande og efter nye fiskearter end tidligere.

Fiskeriets hjælpemidler

Man kan opdele fiskeriets hjælpemidler i tre hovedgrupper:

  1. fiskegrej,
  2. fiskefartøjer,
  3. opbevaringshjælpemidler.

Fiskegrej

Fisk kan fanges med de bare hænder, men det er unægtelig nemmere at bruge dertil indrettede fangstredskaber. Sådanne kan inddeles i tre hovedgrupper:

  1. håndstyrede fangsredskaber,
  2. faststående fangstredskaber,
  3. svømmende fangstredskaber.

Fiskefartøjer

Trawleren og vodskibet Tróndur í Gøtu, som ejes af Varðin på Færøerne fisker hovedsagelig makrel og sild. Bygget i Skagen i 2010, 3.524 BT.
Fiskerbåd og -net på Museumværft i Flensborg
Fiskekutter ud for Bornholm. 2003
Fiskebåd fra Cameroun, der bruges til at fange blandt andet barracudaer og hajer

De fleste fangstredskaber i Danmark og andre lande med lavtvandede områder er tilpasset fiskeri i lavtvandede områder: i søer, vandløb eller fjorde. Det er dog lige så klart, at et sådant fiskeri sætter snævre grænser for udbyttet og derfor ikke kan tjene som hovenæringsvej. For at få adgang til store fiskemængder må man til havs, og brugen af fiskefartøjer kendes da også omtrent så langt tilbage som fiskeri har været udøvet. I de tidligste tider måtte man padle eller ro sig frem, siden blev sejlfartøjer taget i brug og fra slutningen af 1800-tallet tillige motordrevne fartøjer som f.eks. trawlere.

I Danmark havde man tidligere en mangfoldighed af åbne både, der benyttedes til fiskeri, lige fra vestkystens fladbundede både og pramme til de inden for Skagen benyttede dambåde, fartøjer, der er byggede over et i midten som hyttefad indrettet rum, sænkekølsbåde, fladbundede og forsynede med eet eller to sværd, der kunne sænkes eller hæves, efter som man er på dybt eller grundt vand, drivkvaser til fangst af ål med drivvod, de bornholmske eger, der i bygning lignede en del de på Jyllands vestkyst benyttede fartøjer. Endelig fandtes en stor mængde mindre fartøjer af forskellig bygning (joller).

Af dæksfartøjer, den store kuttertype, som er blevet benyttet til fiskeri i Vesterhavet og ved Island (60—100 tons), mindre kuttere med dam (10—50 tons) til kystfiskeri efter fladfisk, kvaser, skonnertriggede fartøjer med dam, brugtes tidligere meget til transport af fisk i levende tilstand. Stævnsbåden til sildefiskeri i Kattegat, bæltsbåden til sildefiskeri i Storebælt, laksebåden ved Bornholm, der havde en del lighed med den norske lodsbådstype (6—13 tons drægtighed).

Af tidligere særligt fremtrædende fartøjstyper må nævnes de norske nordlandsbåde med næsten lodrette, skarpt tilløbende stævne, en mast og et råsejl, særlig kendte for deres sejleevne og søgående egenskaber. De tidligere meget benyttede svenske bankskøjter, som drev torskefiskeri i Nordsøen, blev siden erstattede af store motorfartøjer, som drev sildefiskeri med snurpenot i Skagerraks og Kattegats nordlige del. Hollændernes kuttere til sildefiskeri — oprindeligt af meget gammeldags form, koffer eller sildebuizer, hoeker, bomschuiter, fladbundede fartøjer, indrettede til at sætte på land — nu af moderne fiskekuttertype. Den franske fiskeskonnert, som drev fiskeri ved Island og Newfoundland, var bekendt for sine udmærkede søgående egenskaber. Tysklands everter og kuttere, de første med dam til fiskens opbevaring i levende tilstand, de sidste af den moderne, skarptbyggede kuttertype til sildefiskeri i Vesterhavet. Englands smakker eller kuttere til trawlfiskeri, fartøjer på 70—80 tons drægtighed, slup- eller dandyriggede med stort dybgående og fortrinlig sejlevne, der dog senere blev af underordnet betydning.

Den skotske sildebaad, 10—18 m’s længde med luggerrigning. Amerikanernes klipperformede fartøjer med stor bredde og temmelig flad bund midtskibs, skarptformede for og agter, har været model for den moderne kuttertype, der i det 20. århundrede benyttedes i de fleste lande, der drev havfiskeri. Den amerikanske fiskeskonnert, 70—120 tons drægtighed, er bygget efter disse principper og regnes for et af de mest fuldkomne fartøjer, både hvad sødygtighed og sejleevne angår, der er udviklet til erhvervsfiskeri.

Til fiskeri fra disse fartøjer benyttedes mindre både, dories. For øvrigt brugtes et stort antal fartøjer til kystfiskeri, alle tillempede i form, sejlføring og aptering efter hvert lands skik og stedlige behov. I de nordlige lande var i sin tid gaffelsejl eller sprydsejl de mest fremtrædende, i de sydlige var latinersejlet mere benyttet.

Fælles for en meget stor del af de her nævnte fartøjstyper er, at motoren var blevet indført som drivkraft og taget i brug ved redskabers udsætning og indhivning. Især gjaldt dette de skandinaviske lande, hvorfra brugen af motoren i fiskeriets tjeneste stammer og forplantede sig til Tyskland, England og andre ved Nordsøen liggende lande. Også ved fiskerierne i Frankrig, Middelhavslandene, Amerika og Østasien vandt motoren betydeligt frem som taget i anvendelse ved fiskeriet og dets udøvelse. Det må dog nævnes, at man mange steder helt op i nutiden udmærket har kunnet klare sig med ro- eller sejlfartøjer.

Den mest moderne og kraftigste fartøjstype på fiskeriområdet var fiskedamperen (trawleren), der efterhånden vandt mere og mere indpas, navnlig i de til Vesterhavet grænsende lande. England gik i spidsen for udviklingen i denne retning ved at påbegynde trawlfiskeriet med dampskibe, der i begyndelsen kun var små, men siden voksede i størrelse af indtil 4 à 500 tons drægtighed. Disse skibe har en betydelig maskinkraft og er beregnede på at slæbe trawlet over grunden. De har et stort lastrum, hvori fisken opbevares på is efter at være slagtet og renset. De største dampere benyttes til transport af fisk, de andre udelukkende til fiskeri med trawl eller liner.

Fiskens opbevaring

I middelalderen var den mest udbredte måde at opbevare fisk, især sild, på at nedsalte dem i tønder.

Den ældste kendte måde at behandle opfiskede torsk på, var at skære dem op efter bugen, udtage indvoldene og så hænge fisken op til lufttørring på træstilladser, såkaldte hjell. Ved denne fremgangsmåde fremstillede man tørfisk.

Fra England indførtes til Norge i det 17. århundrede den siden almindeligste behandlingsmåde af fisken: Man renser den omhyggelig og nedsalter den i fiskeværene, hvor efter den føres til tørrepladser i de indre dele af fjordene, hvor den lufttørres på flade klipper langs stranden. Den vare, man således opnår, kaldes klipfisk. En skrei, der vejer 4,8 kg, afgiver 1 kg klipfisk.

Det klassiske hjælpemiddel, der siden det 18. århundrede anvendtes af fiskerne på Bornholm for at holde den fangne fisk frisk indtil at den var blevet solgt i København og som siden bredte sig vidt omkring, er hyttefadet, en bådformet tilspidsede kasse med talrige huller til vandet gennemstrøm; heri kan fisken opbevares levende. I damjoller er bådens midtparti indrettet som hyttefad (dam).

I nyere tid er man gået over til at nedise fisken straks efter fangsten.

Fiskeriets udvikling

Udhulede træstammer udgjorde de oprindelige fiskefartøjer. Her kanoer fra Zambia

Fiskeri har været bedrevet så langt tilbage, menneskelig virksomhed kan spores, med større eller mindre ivrighed. Blandt de tider, hvor fiskeriet blev bedrevet i særligt stort omfang, kan nævnes det middelalderlige sæsonfiskeri i Øresund og Limfjorden og senere fremkomsten af de første egentlige fiskerlejer i Danmark i renæssancen. I de følgende århundreder indtrådte en nedgangstid for fiskeriet, og først fra begyndelsen af 1800-tallet skete et fornyet opsving i forbindelse med forbedringer i fiskeriets metoder.

Fiskeriet i første halvdel af det 20. århundrede

Retten til at udøve fiskeri var i det åbne hav fri for alle. Ved kysterne var den forbeholdt vedkommende lands undersåtter indtil en afstand fra kysten, der regnedes noget uens i de forskellige lande, men som i de i den nyere tid afsluttede traktater var fastsat til 3/4 sømil fra nærmeste land, som ikke var overflydt ved daglig vandstand. En følge af staternes højhedsret over søterritorierne i det åbne hav var, at de giver love for fiskeriets drift.

Måden, hvorpå fiskeri udøvedes, var ikke ens i de forskellige lande, afhængig af naturforhold og beliggenhed. Fælles var dog inddelingen af de til fiskeri anvendte redskaber i faststående og flydende eller drivende redskaber. De første bestod af liner med kroge, der sattes langs havbunden; faststående netredskaber, i hvilke fisken hildes; ruser, bundgarn, gårde, kister; de andre af krog (angel) på snøre eller pilk, vod, drivgarn, skrabere, harpuner, glib og forskellige stangeredskaber. Til agn ved krogfiskeri benyttedes sild, torsk, makrel, tobis, snegle, rejer, negenøje, kong, forskellige slags muslinger, orme, indvolde af marsvin, kreaturlever og så videre.

Fiskeristøtte

Fiskeriets fremme blev i de fleste fiskeridrivende lande befordret ved foranstaltninger fra statens side. Blandt de nævnte foranstaltninger må særlig nævnes fiskerilån på billige vilkår, der efterhånden blev indført i mange fiskeridrivende lande. Sådanne lån blev givet på forskellige måder og på forskellige betingelser. Typisk for dem var de for Danmark beskrevne fiskerilån, idet disse gik ud på såvel direkte lån i fartøjerne (der i de forskellige lande blev givet med større eller mindre garanti fra låntagerens side), som lån til låneforeninger, der i reglen hæftede solidarisk for lånene. Endvidere gjordes der fra statens side så godt som overalt store ofre for at tilvejebringe de for fiskeriets drift fornødne fiskerihavne, for fisketransport og fiskeforsendelse. Fiskerskoler fandtes også i de forskellige lande, og der udførtes næsten overalt udstrakte havundersøgelser til fordel for fiskeriet, lige som staterne hver for sig holdt et omfattende søpoliti ved hjælp af orlogsmarinerne.

Ulykkesforsikring

Ulykkesforsikring for fiskerne fandtes nu også i de fleste lande, støttet af staten, ved siden af forskellige foranstaltninger afpassede efter fiskeriets behov i de enkelte lande.

Fiskeregulering

Fiskeriadministrationen i de forskellige lande var i almindelighed underlagt enten landbrugs- eller marineministerierne.

I England og Wales var det således et departement under Board of Agriculture and Fisheries, som administrerede fiskeriets regulering, og som foruden alle egentlige administrative sager havde overledelsen af alle videnskabelige havundersøgelser, hvorved det assisteres af et råd, sammensat af videnskabsmænd. Endvidere forestod det udarbejdelsen af fiskeristatistik, fiskerskoler og foretagender til fiskeriets fremme samt tilsynet med overholdelsen af de forskellige fiskerilove. I de vigtigste fiskericentrer i landet var oprettet lokale råd, i alt 11, hvis opgave det var at udfærdige vedtægter for fiskeriets drift og regler for fiskeritilsynet, der ved at approberes af centralstyrelsen fik lovkraft. Udgifterne herved afholdtes af by- og sogneråd.

Administrationen af det skotske fiskeris regulering var direkte underlagt det skotske ministerium og udøvedes af Scottish Fishery Board, der havde sæde i Edinburgh, og som bestod af 7 medlemmer, udnævnte af kongen for 5 år ad gangen. Det var i øvrigt organiseret som i England med hensyn til embedsmænd og underordnet personale, der var fordelt til de forskellige fiskericentre, men der fandtes ikke som i England lokale fiskeriråd rundt omkring i landet.

I Canada var fiskeriadministrationen underlagt marineministeriet. Organisationen var i øvrigt omtrent som i England og Wales. Særlig vægt var der lagt på fiskeritilsynet, som bestod af 22 inspektører og 126 underordnede tilsynsmænd, der havde 22 fartøjer til rådighed.

I Frankrig administreredes fiskeriets regulering af et departement under marineministeriet, der også varetog handelsmarinens interesser. Dette departement var delt i 4 kontorer. De forskellige administrationsgrene var omtrent de samme som i England, men på grund af den store rolle, som den kunstige fiskeavl og østersavlen spillede i Frankrig, beskæftigede denne administrationen mere end andet steds.

I Tyskland var fiskeriadministrationen delt i fiskeritilsynet, som udøvedes af de forskellige tyske stater, hver for sig, der var delt i fiskeridistrikter, hvert med sit tilsynsførende personel, og en rigsadministration, der udøvedes af en halvofficiel institution »Deutscher Seefischereiverein« i Berlin, og som var underlagt landbrugsministeriet. Bestyrelsen af denne forening bestod af 17 medlemmer. De videnskabelige undersøgelser og arbejder udførtes af særlige kommissioner og anstalter som »Kgl. Kommission für die wissenschaftliche Untersuchung der deutschen Meere« og den biologiske anstalt på Helgoland.

I Holland var fiskeriets administration henlagt til landbrugsministeriet, under hvilket var ansat en fiskeridirektør, assisteret af en fiskeriinspektør og en videnskabelig rådgiver på fiskeriområdet. Landet var delt i 7 fiskeridistrikter, hvert med sit tilsynsførende personel. Desuden fandtes i Holland et fiskeriråd, der enten ved eget eller ved regeringens initiativ gav forslag til fiskeriets fremme. Rådet bestod af 21 medlemmer, valgte på 5 år. Præsidenten og vicepræsidenten valgtes af regeringen.

I Sverige var det ligeledes landbrugsministeriet, som administrerede fiskeritilsynet ved et særligt fiskeribureau med en sagkyndig bureauchef. Desuden fandtes rundt om i landet ansat fiskeriinspektører, de såkaldte fiskeriintendenter, og under dem sorterede et antal fiskeriassistenter. Fiskeriintendenterne skulle drage omsorg for fiskeriets fremme hver i sit distrikt, optage statistik over fiskeriet og være til støtte for fiskerbefolkningen i udøvelsen af dens næring.

I Rusland administrerede landbrugsministeriet fiskeritilsynet, bistået af en høj fiskeriembedsmand og talrige fiskeriembedsmænd rundt om i riget.

I alle disse lande, Frankrig undtaget, fandtes særlige kommissioner, som varetog havundersøgelserne efter det af det internationale råd lagte program og sendte delegerede til dette.

I Amerikas Forenede Stater var fiskeriadministrationen underlagt handelsministeriet. De forskellige stater havde hvert sit udstrakte fiskeritilsyn, og administrationen førte tilsyn med den udstrakte kunstige østers- og fiskeavl, som fandtes i De Forenede Stater.

I Japan var fiskeritilsynet administreret af det kejserlige fiskeribureau under landbrugsministeriet. Det var delt i to afdelinger, hvoraf den ene varetog de administrative anliggender, mens den anden virkede for fiskeriets fremme. De lokale administrationer udøvede hver for sig tilsyn med fiskeriet i deres distrikter.

Det vil af det foregående fremgå, at hovedcentret for alt havfiskeri er de nordlige europæiske lande og Amerikas Forenede Stater med de fra disse lande benyttede fjernere fiskepladser: Island, Newfoundland, Hvidehavet, Marokko-kysten med flere. Af de europæiske lande var det Nord- og Østersøstaterne (heri iberegnet Frankrig som grænsende mod nord til Nordsøen og deltagende i Nordsøfiskeriet), der drev det største fiskeri. I Middelhavet var fiskeriet af underordnet betydning i sammenligning med Nordsølandenes fiskeri, og i Asien dreves som anført i det hele kun et rationelt fiskeri i Japan.

Af europæiske farvande må Nordsøen — på grund af det fiskeri, der blev drevet i dette farvand hele året igennem, antallet af fiskere og af de lande, som deltog deri — anses for datidens vigtigste fiskevand, og kun enkelte andre fiskevande af lokal betydning, som i Amerikas Forenede Stater og Japan, overgik det i forholdsvis ydeevne. Det var derfor af største betydning for verdensfiskeriet, at fiskeriet i Nordsøen blev drevet rationelt og bevaredes for overfiskning. Herpå havde derfor også de internationale havundersøgelser deres opmærksomhed og deres arbejde henvendt for at skabe internationalt vedtagne lovregler for de vigtigste fiskeriers drift, særlig for de fiskearter, der var udsatte for overfiskning. Den samlede værdi af fiskeriet i Nordsøen var 1913 237 1/2 mio. kr således fordelt (i mio. kr.): England 100 3/4, Skotland 50 1/4, Holland 35 1/2, Tyskland 31 3/4, Norge 12 3/4, Danmark 2 3/4, Belgien 2 1/4, Sverige 1 1/2. Af de fiskeridrivende lande var Storbritannien ubetinget det, hvor fiskeriet havde størst betydning, og hvor det blev drevet i størst udstrækning. Derefter fulgte Frankrig, Tyskland og Norge. Den samlede omtrentlige værdi af de forskellige fiskeridrivende landes fiskeri var 1913 følgende (i mio. kr): England 186, Skotland 72, Irland 6 1/2, Frankrig 103 1/2, Tyskland 40 1/4, Norge 56, Holland 40 1/4, Sverige 16 1/4, Danmark (med Island og Færøerne) 30, hjemmefiskeriet 18.

For Amerikas Forenede Stater fandtes ingen samlet statistik. I Canada udgjorde fiskeriet 1913 69 1/2 mio. kr. I Japan 94 1/2 mio. yen (1902 47 1/4).

Fiskeri politik

Industrielt fiskeri er i dag omfattet af mange regulativer og lovgivning, både nationalt og internationalt. Fiskeri politikken i Danmark, EU og internationalt har påvirket det industrielle fiskeri meget i moderne tid.

Kapitalisering af fiskekvoter

I 2003 og 2006 åbnede Folketinget for, at fiskerne, som havde fået kvoter foræret gratis af den danske stat, kunne handle med kvoterne. Det har fået nogle til at trække sig ud af fiskeriet og sælge deres kvoter, mens andre har købt massivt op. Nogle har solgt kvoter med milliongevinster. Avisen Jyllands-Posten havde et eksempel på en 67 meter lang trawler "Isafold" fra Hirtshals, som var fyldt op med kvoter, der på daværende tidspunkt kunne værdisættes til godt 1 milliard kroner. Skibets værdi oversteg dermed A.P. Møller - Mærsks Triple-E skibe, som er verdens største og mest effektive containerskibe. Personer, som ejer mange fiskekvoter, og som kan blive meget rige ved at sælge kvoterne, kaldes ofte kvotebaroner.

Færøerne

På Færøerne skete det samme som i Danmark ca. 10 år tidligere. Under Finanskrisen på Færøerne 1989–1995 blev færøske politikere nødt til at gennemføre radikale ændringer i fiskerierhvervet. En af ændringerne var, at fiskerettighederne blev privatiserede. Kvoterne blev den 1. marts 1994 givet gratis til de redere, som stadig ejede fiskeskibe og var aktive i fiskerierhvervet og derved havde klaret sig igennem krisen. Den færøske lov om erhvervsfiskeri (Lóg um vinnuligan fiskiskap) siger i §2, at fiskeressourcerne i havet omkring Færøerne og de rettigheder, som det færøske hjemmestyre har opnået ved forhandlinger med andre nationer, tilhører det færøske folk.

Fiskerettighederne kan ifølge loven trækkes tilbage efter 10 år uden erstatningspligt for det offentlige. Den positive ressourcerente tilfaldt vederlagsfrit de redere, der havde stået krisen igennem. Fiskerettighederne kan efter loven hverken pantsættes eller sælges, men denne formulering blev politisk og administrativt blødt op. Man fortolkede loven således, at godt nok kunne rettighederne ikke sælges, men de kunne omsættes. Fiskerettighederne kan i realiteten frit sælges til hvem som helst og for hvad som helst. Ved salg af fiskefartøjer har det været muligt for rederne at trække værdien af fiskerettighederne ud af erhvervet. Skibet sælges sammen med tilhørende fiskerettigheder. Der er eksempler på, at fiskefartøjer er steget til den fire- eller femdobbelte værdi. Der blev derved skabt et nyt begreb, som kaldes kvotebaroner. Nye aktører, som senere er kommet ind i fiskerierhvervet på Færøerne, har ikke fået fiskerettighederne gratis, men har derimod været nødt til at betale høje priser for et eller flere skibe med tilhørende fiskerettigheder, og derved er skibene blevet meget dyrere, end de ville have været værd uden fiskerettigheder. De nye redere får ikke nogen ressourcerente. I forbindelse med den udbredte omsætning af skibe med tilhørende fiskerettigheder sker der en genbelåning af skibet, og der sker en belåning af rettighederne uden pant. Der tages lån mod forventet fangst.

Fiskeriets metoder

Erhvervsfiskeri

Dansk erhvervsfiskeri anvender følgende fiskemetoder:

Et skib, der må anvendes til erhvervsfiskeri, kan genkendes ved, at skibet har et havnekendingsnummer bestående af fartøjsdistrikt og et tal. Dette nr. tildeles af Søfartsstyrelsen se www.sofart.dk 8. februar 2020 hos Wayback Machine.

Fritidsfiskeri

Fiskeri, der foregår i fritiden ( ikke med videresalg for øje ). Foregår som regel ved, at en person sætter garn, ruser eller liner ud fra båd, og senere henter en evt. fangst i land.

Lystfiskeri

Foregår som regel med stang fra kyster, broer eller både.

Litteratur

  • G. Gruelund: Produktionslære; 5. udgave, København 1951 (afsnit III: Fisk, s. 28-38)
  • Ludvig Karlsen: Redskapslære og fangstteknologi; ISBN 82-529-1791-7
  • Karlsen, Gjøsæter, Hamre: Fiskeriteknolgi; ISBN 82-529-2387-9
  • Morten Lundbæk (red.): Dansk fiskeri før industrialiseringen; Nationalmuseet, København 1975; ISBN 87-480-0072-8
  • Peter Michelsen: "Om det såkaldte slottefiskeri" (Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg: Årbog 1953; s. 20-40)
  • Odd Vollan: Omlegginga av fisket i Ålesund og på Sunnmøre; Fiskeridirektøren, Bergen 1942

Eksterne henvisninger

Noter

  1. Denne danske trawler er en milliard værd 27. september 2013 hos Wayback Machine Maritime Danmark (JP 2011)
  2. "business.dk". fra originalen 29. september 2015. Hentet 31. juli 2020.
  3. ^ setur.fo - "Færøerne - fra planøkonomi til markedsøkonomi", side 7: "Fiskerettighederne kapitaliseres" 15. juli 2015 hos Wayback Machine, skrevet af Jørn Astrup Hansen, formand for Færøernes Økonomiske Råd.
  4. "logir.fo". fra originalen 11. december 2015. Hentet 31. juli 2020.



Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Fisker slaegter Fiskeri er baseret pa fangst af fisk i ferskvand eller saltvand Frimaerke fra FaeroerneDet kan groft deles op i erhvervsfiskeri fritidsfiskeri og lystfiskeri Ferskvandsfiskeriet omfatter dels fiskeri i de naturlige fri vande soer og vandlob dels fiskeri i damme der kan tommes og i det hele beherskes med hensyn til vandforsyning og fiskebestand dambrug Danmark har laenge vaeret en fiskerination omgivet som landet er af ca 7000 km kystlinje Langs Vesterhavet findes fiskerihavne som Esbjerg Hvide Sande Thyboron Hanstholm Hirtshals og Skagen Gammel Skagen Hojen I Ostersoen har de fleste af Bornholms mange byer hver sin fiskerihavn derudover ligger Klintholm Havn pa Mon ud til Ostersoen I Kattegat er det isaer Strandby Osterby Laeso og Gilleleje der er vigtige fiskeribyer Pa Langeland findes den lille fiskerby BagenkopI nyere tid er der sket begraensninger i fangsten af fisk bl a reguleret af arlige EU fiskekvoter Der er en stadig kamp mellem fiskerne pa den ene side der gerne vil fiske og marinbiologerne der bekymrer sig om fiskenes overlevelse Indholdsfortegnelse 1 Fiskeriets forudsaetninger og betydning 2 Fiskeriets hjaelpemidler 2 1 Fiskegrej 2 2 Fiskefartojer 2 3 Fiskens opbevaring 3 Fiskeriets udvikling 3 1 Fiskeriet i forste halvdel af det 20 arhundrede 3 2 Fiskeristotte 3 3 Ulykkesforsikring 3 4 Fiskeregulering 4 Fiskeri politik 4 1 Kapitalisering af fiskekvoter 4 2 Faeroerne 5 Fiskeriets metoder 5 1 Erhvervsfiskeri 5 2 Fritidsfiskeri 5 3 Lystfiskeri 6 Litteratur 7 Eksterne henvisninger 8 NoterFiskeriets forudsaetninger og betydning RedigerDe forhold der pavirker maden for og omfanget af fiskeri kan i hovedtraek opridses saledes farvande det beror pa de enkelte farvandes naturlige forhold temperaturer saltholdighed dybdeforhold plantenaering iltindhold med mere hvilke fisk der kan leve der og i hvilket omfang fiskearter fiskeriet beror pa de fiskearter der trives deres trivsel og nyttevaerdien af disse dels som spisefisk dels til andre formal ligesom fiskearternes levevis pavirker tidspunkt og sted for fiskeri fangstmetoder det beror pa fangstmetoder redskaber og fartojer og fangstmader teknikker hvilke fisk der kan fanges og i hvilket omfang fiskere det beror pa om fiskerne er heltidsfiskere eventuelt saesonfiskere fritidsfiskere eller lystfiskere i hvilket omfang fiskeri finder sted og hvor I forlaengelse heraf beror det pa bosaettelsesfordelingen for fiskerne om et givet lokalsamfund helt eller kun delvist beror pa fiskeriet foraedling det beror pa hvilke foraedlingsmader fisken behandles efter roget saltet torrer i olie til faerdigretter med mere hvilke fiskearter og i hvilket omfang fisk kan udnyttes Ligeledes spiller foraedling og handel med rafisk og foraedlede fiskevarer en afledt rolle for fiskeriets samfundsmaessige betydning Det er indlysende at alle de ovennaevnte forhold har skiftet med tiden Saledes har ikke mindst nye fiskeriredskaber og fartojer skabt muligheder for fiskeri i nye farvande og efter nye fiskearter end tidligere Fiskeriets hjaelpemidler RedigerMan kan opdele fiskeriets hjaelpemidler i tre hovedgrupper fiskegrej fiskefartojer opbevaringshjaelpemidler Fiskegrej Rediger Fisk kan fanges med de bare haender men det er unaegtelig nemmere at bruge dertil indrettede fangstredskaber Sadanne kan inddeles i tre hovedgrupper handstyrede fangsredskaber faststaende fangstredskaber svommende fangstredskaber Fiskefartojer Rediger Trawleren og vodskibet Trondur i Gotu som ejes af Vardin pa Faeroerne fisker hovedsagelig makrel og sild Bygget i Skagen i 2010 3 524 BT Fiskerbad og net pa Museumvaerft i Flensborg Fiskekutter ud for Bornholm 2003 Fiskebad fra Cameroun der bruges til at fange blandt andet barracudaer og hajerDe fleste fangstredskaber i Danmark og andre lande med lavtvandede omrader er tilpasset fiskeri i lavtvandede omrader i soer vandlob eller fjorde Det er dog lige sa klart at et sadant fiskeri saetter snaevre graenser for udbyttet og derfor ikke kan tjene som hovenaeringsvej For at fa adgang til store fiskemaengder ma man til havs og brugen af fiskefartojer kendes da ogsa omtrent sa langt tilbage som fiskeri har vaeret udovet I de tidligste tider matte man padle eller ro sig frem siden blev sejlfartojer taget i brug og fra slutningen af 1800 tallet tillige motordrevne fartojer som f eks trawlere I Danmark havde man tidligere en mangfoldighed af abne bade der benyttedes til fiskeri lige fra vestkystens fladbundede bade og pramme til de inden for Skagen benyttede dambade fartojer der er byggede over et i midten som hyttefad indrettet rum saenkekolsbade fladbundede og forsynede med eet eller to svaerd der kunne saenkes eller haeves efter som man er pa dybt eller grundt vand drivkvaser til fangst af al med drivvod de bornholmske eger der i bygning lignede en del de pa Jyllands vestkyst benyttede fartojer Endelig fandtes en stor maengde mindre fartojer af forskellig bygning joller Af daeksfartojer den store kuttertype som er blevet benyttet til fiskeri i Vesterhavet og ved Island 60 100 tons mindre kuttere med dam 10 50 tons til kystfiskeri efter fladfisk kvaser skonnertriggede fartojer med dam brugtes tidligere meget til transport af fisk i levende tilstand Staevnsbaden til sildefiskeri i Kattegat baeltsbaden til sildefiskeri i Storebaelt laksebaden ved Bornholm der havde en del lighed med den norske lodsbadstype 6 13 tons draegtighed Af tidligere saerligt fremtraedende fartojstyper ma naevnes de norske nordlandsbade med naesten lodrette skarpt tillobende staevne en mast og et rasejl saerlig kendte for deres sejleevne og sogaende egenskaber De tidligere meget benyttede svenske bankskojter som drev torskefiskeri i Nordsoen blev siden erstattede af store motorfartojer som drev sildefiskeri med snurpenot i Skagerraks og Kattegats nordlige del Hollaendernes kuttere til sildefiskeri oprindeligt af meget gammeldags form koffer eller sildebuizer hoeker bomschuiter fladbundede fartojer indrettede til at saette pa land nu af moderne fiskekuttertype Den franske fiskeskonnert som drev fiskeri ved Island og Newfoundland var bekendt for sine udmaerkede sogaende egenskaber Tysklands everter og kuttere de forste med dam til fiskens opbevaring i levende tilstand de sidste af den moderne skarptbyggede kuttertype til sildefiskeri i Vesterhavet Englands smakker eller kuttere til trawlfiskeri fartojer pa 70 80 tons draegtighed slup eller dandyriggede med stort dybgaende og fortrinlig sejlevne der dog senere blev af underordnet betydning Den skotske sildebaad 10 18 m s laengde med luggerrigning Amerikanernes klipperformede fartojer med stor bredde og temmelig flad bund midtskibs skarptformede for og agter har vaeret model for den moderne kuttertype der i det 20 arhundrede benyttedes i de fleste lande der drev havfiskeri Den amerikanske fiskeskonnert 70 120 tons draegtighed er bygget efter disse principper og regnes for et af de mest fuldkomne fartojer bade hvad sodygtighed og sejleevne angar der er udviklet til erhvervsfiskeri Til fiskeri fra disse fartojer benyttedes mindre bade dories For ovrigt brugtes et stort antal fartojer til kystfiskeri alle tillempede i form sejlforing og aptering efter hvert lands skik og stedlige behov I de nordlige lande var i sin tid gaffelsejl eller sprydsejl de mest fremtraedende i de sydlige var latinersejlet mere benyttet Faelles for en meget stor del af de her naevnte fartojstyper er at motoren var blevet indfort som drivkraft og taget i brug ved redskabers udsaetning og indhivning Isaer gjaldt dette de skandinaviske lande hvorfra brugen af motoren i fiskeriets tjeneste stammer og forplantede sig til Tyskland England og andre ved Nordsoen liggende lande Ogsa ved fiskerierne i Frankrig Middelhavslandene Amerika og Ostasien vandt motoren betydeligt frem som taget i anvendelse ved fiskeriet og dets udovelse Det ma dog naevnes at man mange steder helt op i nutiden udmaerket har kunnet klare sig med ro eller sejlfartojer Den mest moderne og kraftigste fartojstype pa fiskeriomradet var fiskedamperen trawleren der efterhanden vandt mere og mere indpas navnlig i de til Vesterhavet graensende lande England gik i spidsen for udviklingen i denne retning ved at pabegynde trawlfiskeriet med dampskibe der i begyndelsen kun var sma men siden voksede i storrelse af indtil 4 a 500 tons draegtighed Disse skibe har en betydelig maskinkraft og er beregnede pa at slaebe trawlet over grunden De har et stort lastrum hvori fisken opbevares pa is efter at vaere slagtet og renset De storste dampere benyttes til transport af fisk de andre udelukkende til fiskeri med trawl eller liner Fiskens opbevaring Rediger I middelalderen var den mest udbredte made at opbevare fisk isaer sild pa at nedsalte dem i tonder Den aeldste kendte made at behandle opfiskede torsk pa var at skaere dem op efter bugen udtage indvoldene og sa haenge fisken op til lufttorring pa traestilladser sakaldte hjell Ved denne fremgangsmade fremstillede man torfisk Fra England indfortes til Norge i det 17 arhundrede den siden almindeligste behandlingsmade af fisken Man renser den omhyggelig og nedsalter den i fiskevaerene hvor efter den fores til torrepladser i de indre dele af fjordene hvor den lufttorres pa flade klipper langs stranden Den vare man saledes opnar kaldes klipfisk En skrei der vejer 4 8 kg afgiver 1 kg klipfisk Det klassiske hjaelpemiddel der siden det 18 arhundrede anvendtes af fiskerne pa Bornholm for at holde den fangne fisk frisk indtil at den var blevet solgt i Kobenhavn og som siden bredte sig vidt omkring er hyttefadet en badformet tilspidsede kasse med talrige huller til vandet gennemstrom heri kan fisken opbevares levende I damjoller er badens midtparti indrettet som hyttefad dam I nyere tid er man gaet over til at nedise fisken straks efter fangsten Fiskeriets udvikling Rediger Udhulede traestammer udgjorde de oprindelige fiskefartojer Her kanoer fra ZambiaFiskeri har vaeret bedrevet sa langt tilbage menneskelig virksomhed kan spores med storre eller mindre ivrighed Blandt de tider hvor fiskeriet blev bedrevet i saerligt stort omfang kan naevnes det middelalderlige saesonfiskeri i Oresund og Limfjorden og senere fremkomsten af de forste egentlige fiskerlejer i Danmark i renaessancen I de folgende arhundreder indtradte en nedgangstid for fiskeriet og forst fra begyndelsen af 1800 tallet skete et fornyet opsving i forbindelse med forbedringer i fiskeriets metoder Fiskeriet i forste halvdel af det 20 arhundrede Rediger Retten til at udove fiskeri var i det abne hav fri for alle Ved kysterne var den forbeholdt vedkommende lands undersatter indtil en afstand fra kysten der regnedes noget uens i de forskellige lande men som i de i den nyere tid afsluttede traktater var fastsat til 3 4 somil fra naermeste land som ikke var overflydt ved daglig vandstand En folge af staternes hojhedsret over soterritorierne i det abne hav var at de giver love for fiskeriets drift Maden hvorpa fiskeri udovedes var ikke ens i de forskellige lande afhaengig af naturforhold og beliggenhed Faelles var dog inddelingen af de til fiskeri anvendte redskaber i faststaende og flydende eller drivende redskaber De forste bestod af liner med kroge der sattes langs havbunden faststaende netredskaber i hvilke fisken hildes ruser bundgarn garde kister de andre af krog angel pa snore eller pilk vod drivgarn skrabere harpuner glib og forskellige stangeredskaber Til agn ved krogfiskeri benyttedes sild torsk makrel tobis snegle rejer negenoje kong forskellige slags muslinger orme indvolde af marsvin kreaturlever og sa videre Fiskeristotte Rediger Fiskeriets fremme blev i de fleste fiskeridrivende lande befordret ved foranstaltninger fra statens side Blandt de naevnte foranstaltninger ma saerlig naevnes fiskerilan pa billige vilkar der efterhanden blev indfort i mange fiskeridrivende lande Sadanne lan blev givet pa forskellige mader og pa forskellige betingelser Typisk for dem var de for Danmark beskrevne fiskerilan idet disse gik ud pa savel direkte lan i fartojerne der i de forskellige lande blev givet med storre eller mindre garanti fra lantagerens side som lan til laneforeninger der i reglen haeftede solidarisk for lanene Endvidere gjordes der fra statens side sa godt som overalt store ofre for at tilvejebringe de for fiskeriets drift fornodne fiskerihavne for fisketransport og fiskeforsendelse Fiskerskoler fandtes ogsa i de forskellige lande og der udfortes naesten overalt udstrakte havundersogelser til fordel for fiskeriet lige som staterne hver for sig holdt et omfattende sopoliti ved hjaelp af orlogsmarinerne Ulykkesforsikring Rediger Ulykkesforsikring for fiskerne fandtes nu ogsa i de fleste lande stottet af staten ved siden af forskellige foranstaltninger afpassede efter fiskeriets behov i de enkelte lande Fiskeregulering Rediger Fiskeriadministrationen i de forskellige lande var i almindelighed underlagt enten landbrugs eller marineministerierne I England og Wales var det saledes et departement under Board of Agriculture and Fisheries som administrerede fiskeriets regulering og som foruden alle egentlige administrative sager havde overledelsen af alle videnskabelige havundersogelser hvorved det assisteres af et rad sammensat af videnskabsmaend Endvidere forestod det udarbejdelsen af fiskeristatistik fiskerskoler og foretagender til fiskeriets fremme samt tilsynet med overholdelsen af de forskellige fiskerilove I de vigtigste fiskericentrer i landet var oprettet lokale rad i alt 11 hvis opgave det var at udfaerdige vedtaegter for fiskeriets drift og regler for fiskeritilsynet der ved at approberes af centralstyrelsen fik lovkraft Udgifterne herved afholdtes af by og sognerad Administrationen af det skotske fiskeris regulering var direkte underlagt det skotske ministerium og udovedes af Scottish Fishery Board der havde saede i Edinburgh og som bestod af 7 medlemmer udnaevnte af kongen for 5 ar ad gangen Det var i ovrigt organiseret som i England med hensyn til embedsmaend og underordnet personale der var fordelt til de forskellige fiskericentre men der fandtes ikke som i England lokale fiskerirad rundt omkring i landet I Canada var fiskeriadministrationen underlagt marineministeriet Organisationen var i ovrigt omtrent som i England og Wales Saerlig vaegt var der lagt pa fiskeritilsynet som bestod af 22 inspektorer og 126 underordnede tilsynsmaend der havde 22 fartojer til radighed I Frankrig administreredes fiskeriets regulering af et departement under marineministeriet der ogsa varetog handelsmarinens interesser Dette departement var delt i 4 kontorer De forskellige administrationsgrene var omtrent de samme som i England men pa grund af den store rolle som den kunstige fiskeavl og ostersavlen spillede i Frankrig beskaeftigede denne administrationen mere end andet steds I Tyskland var fiskeriadministrationen delt i fiskeritilsynet som udovedes af de forskellige tyske stater hver for sig der var delt i fiskeridistrikter hvert med sit tilsynsforende personel og en rigsadministration der udovedes af en halvofficiel institution Deutscher Seefischereiverein i Berlin og som var underlagt landbrugsministeriet Bestyrelsen af denne forening bestod af 17 medlemmer De videnskabelige undersogelser og arbejder udfortes af saerlige kommissioner og anstalter som Kgl Kommission fur die wissenschaftliche Untersuchung der deutschen Meere og den biologiske anstalt pa Helgoland I Holland var fiskeriets administration henlagt til landbrugsministeriet under hvilket var ansat en fiskeridirektor assisteret af en fiskeriinspektor og en videnskabelig radgiver pa fiskeriomradet Landet var delt i 7 fiskeridistrikter hvert med sit tilsynsforende personel Desuden fandtes i Holland et fiskerirad der enten ved eget eller ved regeringens initiativ gav forslag til fiskeriets fremme Radet bestod af 21 medlemmer valgte pa 5 ar Praesidenten og vicepraesidenten valgtes af regeringen I Sverige var det ligeledes landbrugsministeriet som administrerede fiskeritilsynet ved et saerligt fiskeribureau med en sagkyndig bureauchef Desuden fandtes rundt om i landet ansat fiskeriinspektorer de sakaldte fiskeriintendenter og under dem sorterede et antal fiskeriassistenter Fiskeriintendenterne skulle drage omsorg for fiskeriets fremme hver i sit distrikt optage statistik over fiskeriet og vaere til stotte for fiskerbefolkningen i udovelsen af dens naering I Rusland administrerede landbrugsministeriet fiskeritilsynet bistaet af en hoj fiskeriembedsmand og talrige fiskeriembedsmaend rundt om i riget I alle disse lande Frankrig undtaget fandtes saerlige kommissioner som varetog havundersogelserne efter det af det internationale rad lagte program og sendte delegerede til dette I Amerikas Forenede Stater var fiskeriadministrationen underlagt handelsministeriet De forskellige stater havde hvert sit udstrakte fiskeritilsyn og administrationen forte tilsyn med den udstrakte kunstige osters og fiskeavl som fandtes i De Forenede Stater I Japan var fiskeritilsynet administreret af det kejserlige fiskeribureau under landbrugsministeriet Det var delt i to afdelinger hvoraf den ene varetog de administrative anliggender mens den anden virkede for fiskeriets fremme De lokale administrationer udovede hver for sig tilsyn med fiskeriet i deres distrikter Det vil af det foregaende fremga at hovedcentret for alt havfiskeri er de nordlige europaeiske lande og Amerikas Forenede Stater med de fra disse lande benyttede fjernere fiskepladser Island Newfoundland Hvidehavet Marokko kysten med flere Af de europaeiske lande var det Nord og Ostersostaterne heri iberegnet Frankrig som graensende mod nord til Nordsoen og deltagende i Nordsofiskeriet der drev det storste fiskeri I Middelhavet var fiskeriet af underordnet betydning i sammenligning med Nordsolandenes fiskeri og i Asien dreves som anfort i det hele kun et rationelt fiskeri i Japan Af europaeiske farvande ma Nordsoen pa grund af det fiskeri der blev drevet i dette farvand hele aret igennem antallet af fiskere og af de lande som deltog deri anses for datidens vigtigste fiskevand og kun enkelte andre fiskevande af lokal betydning som i Amerikas Forenede Stater og Japan overgik det i forholdsvis ydeevne Det var derfor af storste betydning for verdensfiskeriet at fiskeriet i Nordsoen blev drevet rationelt og bevaredes for overfiskning Herpa havde derfor ogsa de internationale havundersogelser deres opmaerksomhed og deres arbejde henvendt for at skabe internationalt vedtagne lovregler for de vigtigste fiskeriers drift saerlig for de fiskearter der var udsatte for overfiskning Den samlede vaerdi af fiskeriet i Nordsoen var 1913 237 1 2 mio kr saledes fordelt i mio kr England 100 3 4 Skotland 50 1 4 Holland 35 1 2 Tyskland 31 3 4 Norge 12 3 4 Danmark 2 3 4 Belgien 2 1 4 Sverige 1 1 2 Af de fiskeridrivende lande var Storbritannien ubetinget det hvor fiskeriet havde storst betydning og hvor det blev drevet i storst udstraekning Derefter fulgte Frankrig Tyskland og Norge Den samlede omtrentlige vaerdi af de forskellige fiskeridrivende landes fiskeri var 1913 folgende i mio kr England 186 Skotland 72 Irland 6 1 2 Frankrig 103 1 2 Tyskland 40 1 4 Norge 56 Holland 40 1 4 Sverige 16 1 4 Danmark med Island og Faeroerne 30 hjemmefiskeriet 18 For Amerikas Forenede Stater fandtes ingen samlet statistik I Canada udgjorde fiskeriet 1913 69 1 2 mio kr I Japan 94 1 2 mio yen 1902 47 1 4 Fiskeri politik RedigerIndustrielt fiskeri er i dag omfattet af mange regulativer og lovgivning bade nationalt og internationalt Fiskeri politikken i Danmark EU og internationalt har pavirket det industrielle fiskeri meget i moderne tid Kapitalisering af fiskekvoter Rediger I 2003 og 2006 abnede Folketinget for at fiskerne som havde faet kvoter foraeret gratis af den danske stat kunne handle med kvoterne Det har faet nogle til at traekke sig ud af fiskeriet og saelge deres kvoter mens andre har kobt massivt op 1 Nogle har solgt kvoter med milliongevinster Avisen Jyllands Posten havde et eksempel pa en 67 meter lang trawler Isafold fra Hirtshals som var fyldt op med kvoter der pa davaerende tidspunkt kunne vaerdisaettes til godt 1 milliard kroner Skibets vaerdi oversteg dermed A P Moller Maersks Triple E skibe som er verdens storste og mest effektive containerskibe Personer som ejer mange fiskekvoter og som kan blive meget rige ved at saelge kvoterne kaldes ofte kvotebaroner 2 Faeroerne Rediger Pa Faeroerne skete det samme som i Danmark ca 10 ar tidligere Under Finanskrisen pa Faeroerne 1989 1995 blev faeroske politikere nodt til at gennemfore radikale aendringer i fiskerierhvervet En af aendringerne var at fiskerettighederne blev privatiserede 3 Kvoterne blev den 1 marts 1994 givet gratis til de redere som stadig ejede fiskeskibe og var aktive i fiskerierhvervet og derved havde klaret sig igennem krisen Den faeroske lov om erhvervsfiskeri Log um vinnuligan fiskiskap siger i 2 at fiskeressourcerne i havet omkring Faeroerne og de rettigheder som det faeroske hjemmestyre har opnaet ved forhandlinger med andre nationer tilhorer det faeroske folk 4 Fiskerettighederne kan ifolge loven traekkes tilbage efter 10 ar uden erstatningspligt for det offentlige Den positive ressourcerente tilfaldt vederlagsfrit de redere der havde staet krisen igennem Fiskerettighederne kan efter loven hverken pantsaettes eller saelges men denne formulering blev politisk og administrativt blodt op Man fortolkede loven saledes at godt nok kunne rettighederne ikke saelges men de kunne omsaettes Fiskerettighederne kan i realiteten frit saelges til hvem som helst og for hvad som helst Ved salg af fiskefartojer har det vaeret muligt for rederne at traekke vaerdien af fiskerettighederne ud af erhvervet Skibet saelges sammen med tilhorende fiskerettigheder Der er eksempler pa at fiskefartojer er steget til den fire eller femdobbelte vaerdi Der blev derved skabt et nyt begreb som kaldes kvotebaroner Nye aktorer som senere er kommet ind i fiskerierhvervet pa Faeroerne har ikke faet fiskerettighederne gratis men har derimod vaeret nodt til at betale hoje priser for et eller flere skibe med tilhorende fiskerettigheder og derved er skibene blevet meget dyrere end de ville have vaeret vaerd uden fiskerettigheder De nye redere far ikke nogen ressourcerente I forbindelse med den udbredte omsaetning af skibe med tilhorende fiskerettigheder sker der en genbelaning af skibet og der sker en belaning af rettighederne uden pant Der tages lan mod forventet fangst 3 Fiskeriets metoder RedigerErhvervsfiskeri Rediger Dansk erhvervsfiskeri anvender folgende fiskemetoder Trawl Snurrevod Not Nedgarn Bundgarn Ruser LanglineEt skib der ma anvendes til erhvervsfiskeri kan genkendes ved at skibet har et havnekendingsnummer bestaende af fartojsdistrikt og et tal Dette nr tildeles af Sofartsstyrelsen se www sofart dk Arkiveret 8 februar 2020 hos Wayback Machine Fritidsfiskeri Rediger Fiskeri der foregar i fritiden ikke med videresalg for oje Foregar som regel ved at en person saetter garn ruser eller liner ud fra bad og senere henter en evt fangst i land Nedgarn Ruser Krogliner Langline Lystfiskeri Rediger Foregar som regel med stang fra kyster broer eller bade Fluefiskeri Medefiskeri Spinnefiskeri TrollingfiskeriLitteratur RedigerG Gruelund Produktionslaere 5 udgave Kobenhavn 1951 afsnit III Fisk s 28 38 Ludvig Karlsen Redskapslaere og fangstteknologi ISBN 82 529 1791 7 Karlsen Gjosaeter Hamre Fiskeriteknolgi ISBN 82 529 2387 9 Morten Lundbaek red Dansk fiskeri for industrialiseringen Nationalmuseet Kobenhavn 1975 ISBN 87 480 0072 8 Peter Michelsen Om det sakaldte slottefiskeri Handels og Sofartsmuseet pa Kronborg Arbog 1953 s 20 40 Odd Vollan Omlegginga av fisket i Alesund og pa Sunnmore Fiskeridirektoren Bergen 1942Eksterne henvisninger RedigerFiskerilaere 2 udgave 2007 Arkiveret 6 juni 2014 hos Wayback Machine ISBN 87 90749 10 3 Betaenkning angaende aflosning af retten til fiskeri med alegarde og andre saerlige rettigheder til fiskeri pa soterritoriet afgivet af den af fiskeriministeriet under 24 januar 1952 nedsatte kommission Fiskeriministeriet Kobenhavn 1955 Webside ikke laengere tilgaengelig K A Anderson Fisket i Bohuslan Svenska Turistforeningens arsskrift 1917 s 112 237 svensk M Bager HMAP Dataset 7 Danish Baltic Catch Data 1611 1920 Supporting Documentation in M G Barnard and J H Nicholls comp HMAP Data Pages www hull ac uk hmap Arkiveret 10 september 2015 hos Wayback Machine engelsk James H Barrett David Orton Cluny Johnstone Jennifer Harland Wim Van Neer Anton Ervynck Callum Roberts Alison Locker Colin Amundsen Inge Bodker Enghoff Sheila Hamilton Dyer Dirk Heinrich Anne Karin Hufthammer Andrew K G Jones Leif Jonsson Daniel Makowiecki Peter Pope Tamsin C O Connell Tessa de Roo Michael Richards Interpreting the expansion of sea fishing in medieval Europe using stable isotope analysis of archaeological cod bones Journal of Archaeological Science 2001 Arkiveret 19 marts 2020 hos Wayback Machine engelsk Margit Eero Reconstructing the population dynamics of sprat Sprattus sprattus balticus in the Baltic Sea in the 20th century ICES J Mar Sci 2012 engelsk Arthur Feddersen Ferskvandsfiskeriet 2 udgave Kobenhavn 1894 Arkiveret 5 august 2013 hos Wayback Machine Marius Hansen Ellenbogen Lollands albue en middelalderlig sildemarkedsplads Handels og Sofartsmuseets arbog 1953 s 68 81 Arkiveret 10 januar 2015 hos Wayback Machine Poul Holm 100 ars dansk fiskeri Sjaek len 2001 Esbjerg Fiskeri og Sofartsmuseet 2002 s 105 114 Arkiveret 12 november 2011 hos Wayback Machine Poul Holm Kystens erhverv og bebyggelse 1500 2000 Bidrag til Kulturhistorisk bygdeinddeling af Danmark Per Grau Moller Linda Rasmussen og Poul Holm red Aktorer i Landskabet Syddansk Universitetsforlag Odense 2000 s 179 208 Arkiveret 28 juli 2011 hos Wayback Machine Poul Holm Verdensmarkedet for fisk Internationalisering og globalisering 1880 1997 Sjaek len 1997 Esbjerg Fiskeri og Sofartsmuseet 1998 s 29 42 Arkiveret 12 november 2011 hos Wayback Machine Poul Holm Et erhverv i sammenbrud Vestkystens fiskerier 1975 1992 Sjaek len 1993 Esbjerg Fiskeri og Sofartsmuseet 1994 s 23 46 Arkiveret 12 november 2011 hos Wayback Machine Karin E Limburg Yvonne Walther Bongghi Hong Carina Olson and Jan Stora Prehistoric versus modern Baltic Sea cod fisheries selectivity across the millennia Proceedings of the Royal Society B 2008 275 s 2659 2665 engelsk MacKenzie B R Awebro K Bager M Holm P Lajus J Must A Ojaveer H Poulsen B Uzars D Baltic Sea Fisheries in Previous Centuries Development of Catch Data Series and Preliminary Interpretations of Causes of Fluctuations ICES C M 2002 Arkiveret 7 marts 2016 hos Wayback Machine engelsk Brian R MacKenzie Henn Ojaveer Margit Eero Historical ecology provides new insights for ecosystem management eastern Baltic cod case study Marine Policy 35 2011 s 266 270 Webside ikke laengere tilgaengelig engelsk Ludvig Nordstrom Om fiskaradeln i Angermanland Svenska Turistforeningens arsskrift 1915 s 205 226 svensk David C Orton Daniel Makowiecki Tessa de Roo Cluny Johnstone Jennifer Harland Leif Jonsson Dirk Heinrich Inge Bodker Enghoff Lembi Lougas Wim Van Neer Anton Ervynck Anne Karin Hufthammer Colin Amundsen Andrew K G Jones Alison Locker Sheila Hamilton Dyer Peter Pope Brian R MacKenzie Michael Richards Tamsin C O Connell James H Barrett Stable Isotope Evidence for Late Medieval 14th 15th C Origins of the Eastern Baltic Cod Gadus morhua Fishery PLoS ONE 1 November 2011 Volume 6 Issue 11 e27568 Arkiveret 20 september 2015 hos Wayback Machine engelsk C G Joh Pedersen Vore Farvande Den danske Stat 1899 sp 81 152 Arkiveret 15 november 2013 hos Wayback Machine Bo Poulsen Poul Holm Brian R MacKenzie A long term 1667 1860 perspective on impacts of fishing and environmental variability on fisheries for herring eel and whitefish in the Limfjord Denmark Fisheries Research 87 2007 s 181 195 Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback Machine engelsk Rene Taudal Poulsen Fisk Forskning amp Forvaltning en analyse af Nordsoens fiskeriradgivning 1974 2002 Center for Maritime og Regionale Studier elektroniske skriftserie 1 Esbjerg CMRS 2002 Arkiveret 12 november 2011 hos Wayback Machine Richard Smedberg Skanes fiskelagen Svenska Turistforeningens arsskrift 1903 s 232 283 Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback Machine svensk Erik Akerhielm Pa studiefard bland gotlandska fiskare och fiskelagen Svenska Turistforeningens arsskrift 1925 s 208 227 Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback Machine svensk Bohuslansk fiskeritidskrift 1884 1894 Arkiveret 5 juni 2013 hos Wayback Machine svensk Nordisk Familjebok 1800 talsutgavan bind 4 1881 sp 1371 1376 opslag Fiske Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback Machine svensk Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 8 1908 sp 421 427 opslag Fiske Arkiveret 6 august 2013 hos Wayback Machine svensk Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 8 1908 sp 430 opslag Fiskelage Arkiveret 30 august 2013 hos Wayback Machine svensk Frantz Dahl Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind VIII s 151 162 opslag fiskeri fiskefartoj fiskeredskaber Arkiveret 15 marts 2018 hos Wayback Machine Tidsskrift for Fiskeri 1 3 argang 1866 1869 Tidsskrift for Fiskeri 4 argang 1869 Danmarks Fiskeriforening Arkiveret 4 december 2020 hos Wayback MachineNoter Rediger Denne danske trawler er en milliard vaerd Arkiveret 27 september 2013 hos Wayback Machine Maritime Danmark JP 2011 business dk Arkiveret fra originalen 29 september 2015 Hentet 31 juli 2020 a b setur fo Faeroerne fra planokonomi til markedsokonomi side 7 Fiskerettighederne kapitaliseres Arkiveret 15 juli 2015 hos Wayback Machine skrevet af Jorn Astrup Hansen formand for Faeroernes Okonomiske Rad logir fo Arkiveret fra originalen 11 december 2015 Hentet 31 juli 2020 Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fiskeri Se Wiktionarys definition pa ordet fiskeri Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybtlink tilSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 som kilde og indsaet Kategori Salmonsens i stedet for Salmonsens skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Fiskeri amp oldid 11315318