www.wikidata.da-dk.nina.az

Statsbankerotten betegner den alvorlige penge og finanspolitiske situation Danmark var kommet i som følge af landets kos

Statsbankerotten

Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Napoleonskrigene, især i Kanonbådskrigen fra 1807. Finansieringen af krigshandlingerne havde medført en voldsom inflation, der især ramte landet efter 1810. Inflationen havde især konsekvenser for lønmodtagerne, hvis realløn faldt drastisk, mens landbrugserhvervet i vid udstrækning var selvforsynende. "Statsbankerotten" er den almindeligt brugte betegnelse af situationen omkring den finansielle krise, selvom der ikke var tale om en egentlig statsbankerot.

Den 5. januar 1813 gennemførte administrationen under den enevældige konge Frederik 6. en reform af pengevæsenet, der betød, at pengesedlernes værdi i forhold til sølv blev nedskrevet drastisk. Rigsbanken fik tilvejebragt den nødvendige sølvbeholdning gennem en bankhæftelse, som bestod af en 1. prioritetshæftelse i alle landets ejendomme på 6 procent af værdien. Denne fordring skulle enten indbetales til banken på én gang eller afbetales. Pengevæsenet var på dette tidspunkt baseret på sølvværdien, og pengepolitikken var statens redskab til at styre møntvæsenet. Som led i pengereformen blev styringen af pengevæsenet overdraget til en ny mønt- og seddeludstedende bank, Rigsbanken. Denne institution fik tillagt bankhæftelsen, dvs. dækningen for de nye sedler. Rigsbanken kunne ikke opretholde kursværdien for statspapirer, der ønskedes indløst med de nye sedler. Fordi staten ikke var i stand til at svare sine forpligtelser, er pengereformen gået over i historien som statsbankerotten, selv om der ikke var tale om en erklæret konkurs.

Pengereformen betød, at tidligere udsendte mønter og sedler skulle inddrages og erstattes med nye. Den nye hovedmønt, som var gældende indtil 1873, skulle baseres på en møntfod, hvor 18 1/2 rigsbankdaler skulle indeholde 233,855 gram rent sølv. Der var imidlertid mangel på sølv af tilstrækkelig god kvalitet, og private betalingsmidler blev derfor sat i omløb. Seddelkursen i forhold til sølvværdien nåede bunden i september 1813 med 9 procent. De følgende år svingede kursen voldsomt med en ustabil økonomisk udvikling som følge.

Baggrund Rediger

Frederik 6. var konge under sidste del af Napoleonskrigene, og da statsbankerotten indtraf.
Maleri af C.W. Eckersberg (1825).

Danmark havde siden Slaget på Reden været allieret med Frankrig under Napoleonskrigene. De militære alliancer blev på dette tidspunkt typisk indgået tosidigt, og konstellationerne ændrede sig hyppigt. Tidens komplicerede allianceforhold blev endnu engang ændret, da den fransk-russiske alliance brød sammen i 1812, hvorefter Sverige og Rusland indgik en aftale om gensidig militær støtte. Denne alliance tilsluttede Preussen og Østrig sig kort efter. Efter at Napoleon var blevet tvunget til at retirere fra sit angreb på Rusland, tilsluttede England sig også denne alliance. Rusland havde lovet Sverige, at det efter krigen ville støtte, at Norge, som indgik i personalunion med Danmark, ville tilfalde Sverige som kompensation for tabet af Finland. Efter at Rusland havde tvunget de franske armeer på tilbagetog i vinteren 1812, prøvede Rusland at få Danmark til at tilslutte sig den anti-franske alliance, men da russerne fastholdt kravet om dansk afståelse af Norge, afviste Frederik 6. tilbuddet. Under våbenstilstanden i juni 1813 indgik Danmark en mere bindende aftale om militært samarbejde med Frankrig, fordi den danske konge anså dette for at være den sidste mulighed for at holde Danmark-Norge samlet. Den 11. august begyndte krigen, og nu stod Danmark alene sammen med Frankrig.

Efter at Napoleon havde lidt et militært nederlag ved Leipzig i oktober 1813, kunne de svensk-russiske tropper anført af den svenske kronprins Karl Johan (tidligere Jean Baptiste Bernadotte) koncentrere sig om at angribe Danmark. Karl Johan invaderede Holsten, men da det lykkedes at holde Glückstadt, indgik han på østrigsk initiativ våbenhvile den 15. december.

Den økonomiske situation Rediger

Under krigen var især søtransporten og den hermed følgende handel ramt af krigshandlingerne. Landbruget havde stadig gode konjunkturer, og en stor del af handelskompagnierne oplevede ligeledes gode konjunkturer. Reallønnen for lønmodtagerne blev imidlertid forringet på grund af inflationen og krigsførelsen, især opretholdelsen af hæren i hertugdømmerne, krævede flere penge i statskassen, hvilket søgtes tilvejebragt ved ejendomsbeskatning og en ny, progressiv indkomstskat i 1810. Denne reform var imidlertid ikke effektiv, blandt andet på grund af mangel på administrativt ansatte til inddrivelsen. I erkendelse heraf begyndte administrationen at finansiere krigens omkostninger ved at forøge pengemængden. Derfor faldt sedlernes værdi markant i forhold til sølvværdien. På blot seks år var mængden af sedler i omløb blevet femdoblet ved indgangen til 1813. Dette problem forsøgtes løst ved forordningen af 5. januar 1813 om "forandring af pengevæsenet".

Den nye rigsbank Rediger

Oprustningen de foregående år, den engelske erobring af flåden og senere blokade af handelsskibene i Østersøen og Kattegat havde både reduceret statens indtægter og forøget dens udgifter. I denne periode var valutakurserne primært baseret på sølvlagrene, og den nyoprettede bank, Rigsbanken, skulle tilvejebringe en sølvbeholdning, som blev opnået ved beskatning på 6 % af værdien af al fast ejendom. Skatten skulle enten betales i sølv straks eller stå som en første prioritet i ejendommen mod en forrentning på 6½ pro anno..

Rigsbanken blev udstyret med adskillige beføjelser. Den fik ret til at udstede såkaldte rigsbanktegn i kobber, der var gangbare i kongeriget. I efteråret 1814 var der udmøntet tilstrækkeligt nye mønter til, at kobbermønterne fra før reformen kunne tilbagekaldes.

Raffineret sølv var basis for møntvæsnet i Danmark i 1813.

Strategien mislykkedes i første omgang, fordi midlerne i sølvfonden blev anvendt til den fortsatte krigsførelse og efter krigens afslutning i 1814 som kompensation for de manglende indtægter fra det tabte Norge. Rigsbanken kunne derfor ikke indløse debitorernes fordringer, selv om der var en bagvedliggende garanti i form af bankhæftelsen på alle landets ejendomme med 6 procent af værdien. Der blev fastlagt et maksimum for seddeludstedelsen på 46 millioner rigsdaler. De gamle sedler – kurantrigsdaler – blev omvekslet til nye rigsbankdalere i forholdet 6:1. Samme kurs gjaldt Bankhæftelsen som var en 1. prioritetshæftelse i alle landets ejendomme på 6 procent af værdien, som enten skulle indbetales til banken på én gang eller afbetales. Rigsbanken blev 30. juli 1813 omdannet til et aktieselskab, hvori alle grundejere indtrådte som aktionærer som modydelse for rigsbankens prioritet på 6 procent af al grundværdi som dækning for sedlerne.

Da manglen på sølv blev mærkbar, faldt kursen på rigsbankdaleren. Principperne for rigsbanken blev dog fastholdt som grundlag for pengepolitiken de følgende år frem mod oprettelsen af Nationalbanken i 1818. Denne havde som hovedopgave at føre kursen i pari, hvilket først lykkedes efter 25 års virke. Derfor kunne den ikke påtage sig at drive udlånsforretning i større omfang, hvilket især ramte landbruget, som stod for omkring 80 procent af landets produktion. En anden konsekvens af sølvmanglen var et større udbud af skillemønt, dvs. mønter udmøntet efter en dårligere møntfod, end myndighederne havde ventet.

Reformen havde også som formål at indføre det nye rigsbankmøntvæsen i hertugdømmerne. Allerede i oktober 1813 blev det imidlertid vedtaget ved lov, at sølv skulle være eneste gyldige betalingsmiddel i hertugdømmerne, ligesom disse fik lov til at beholde deres egen kurantmønt. Dette førte til megen cirkulation af udenlandsk sølvmønt, blandt andet fra Hamborg og medvirkede til en yderligere distance mellem kongeriget og hertugdømmernes møntpolitik.

Konsekvenser Rediger

Reformen var så upopulær, at Christian Ditlev Frederik Reventlow tog sin afsked fra rentekammeret i 1813.

Den danske statskasse var reelt tom efter mange års krig, og Frederik 6. besluttede at gennemføre pengeombytningen, dagen før våbenstilstanden udløb den 6. januar 1814. Allerede samme dag faldt Glückstadt, og de sidste danske styrker blev belejret i Rendsborg. Fredsforhandlinger indledtes, og den 14. januar blev freden i Kiel underskrevet. Danmark måtte afstå Norge til den svenske konge og hans efterkommere. Danmark fik dog lov til at beholde de norske "bilande" Grønland, Island og Færøerne. I efteråret blev Wienerkongressen indledt. Her skulle Europa genoprettes efter næsten 20 år med krige. Den danske konge var ikke inviteret, men deltog i dette møde mellem alle Europas overhoveder. Formålet var at sikre den danske stats fortsatte integritet. Pengereformen var så upopulær, at den førte til finansministeren, Ernst Schimmelmanns afskedigelse og senere i 1813 til Christian Ditlev Frederik Reventlows afsked fra rentekammeret. I kølvandet på de stigende fødevarepriser steg kriminaliteten, særligt tyveri og indbrud.

Den pengepolitiske reform blev mødt af kraftige protester fra borgerne. Statsadministrationen med Andreas Peter Bernstorff som central figur havde lovet "sikkerhed og velstand" i perioden, hvor landboreformerne blev gennemført. Krigene og statsbankerotten udløste nærmest det stik modsatte: Usikkerhed og fattigdom. Utilfredsheden med det enevældige styre forstærkedes, da krigene blev fulgt af en generel økonomisk nedgangsperiode i hele Europa. Protesterne blev fulgt op med etableringen af en liberal kritik af myndighederne og begyndende ønske om en fri forfatning. I denne sammenhæng vurderer flere nutidige historikere statsbankerotten som en lille brik i spillet om politiske reformer.

Referencer Rediger

  1. ^ STATSBANKEROTTEN 1813. Aarhus Universitet. Hentet 26/11-2016
  2. Statsbankerotten 1813. historiefaget.dk. Hentet 26/11-2016
  3. Statsbankerotten 1813. historiefaget.dk. Hentet 26/11-2016
  4. , Bjørn (2003),s. 114
  5. ^ ”Statsbankerotten af 1813”. horsensleksikon.dk. hentet 26/11-2016
  6. Dvs. en standsning af alle betalinger og eliminering af kreditorernes fordringer.
  7. ^ Michael Märcher: Den Kgl. Mønt i Altonas produktion 1813-1848 Hentet den 30. november 2016]
  8. 200 år siden statsbankerot: Danskere brugte nødpenge.Videnskab.dk. Hentet 26/11-2016
  9. Glenthøj 2014, s. 245
  10. Glenthøj 2014, s. 240
  11. Bjørn 2003, s. 113
  12. Lindeberg 1974, s. 218
  13. Glenthøj 2014, s. 278
  14. Gunner et alt (2008), s.115
  15. ^ Bjørn et alt (2003), s.116
  16. ^ Statsbankerotten 1813 på danmarkshistorien.dk
  17. Steffen Linvald:Københavns hvornår skete det 29. november 2016 hos Wayback Machine, Hentet den 28. november 2016
  18. , Bjørn et alt (2003), s.117
  19. Kjeld Bjerke:Ledelse og Erhvervsøkonomi Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 24 (1960), s. 221 (Webside ikke længere tilgængelig)
  20. Glenthøj 2014, s. 280
  21. Bjørn et alt (2003), s.120
  22. Lindeberg 1974, s. 219.
  23. Bjørn et alt (2003), s.122
  24. Karl Peder Pedersen (18. september 2013), "Den store tyveridebat 1813-17", Historisk Tidsskrift: 121-146, Wikidata Q110856871
  25. Lind (2008, s. 457
  26. Bjørn 2008, s. 140f
  27. Glenthøj 2014, s. 350f

Litteratur Rediger

  • Glenthøj, Rasmus (2014), 1814 - Krig- nederlag- frihed, København: Gads, ISBN 978-8712-04922-7
  • Bjørn, Claus: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 10 1800-1850: Fra reaktion til grundlov, (2. udg., Kbh. 2003), s. 105-142.
  • Svend Aage Hansen: "Perioden 1818-1914" (i: Knud Erik Svendsen og Svend Aage Hansen: Dansk Pengehistorie 1700-1960; bind 1 (Danmarks Nationalbank 1968); s. 131-212)
  • Svend Aage Hansen (1960): Pengevæsen og kredit 1813-1860. Fyns Stifts Kreditforening
  • Lind, Gunner, Ole L. Frantzen og Knud J. V. Jespersen (red):"Danmarks krigshistorie 1 700 - 1814" (2008), Gad ISBN 978-87-12-04336-2
  • Lindeberg, Lars (1974), De så det ske : Englandskrigene 1801-14 : Slaget på Reden • Guldalder • Statsbankerot, København: Lademann, ISBN 87-15-08075-7

Eksterne kildehenvisninger Rediger


Koordinater: 56°15′50″N 9°30′06″Ø / 56.2639°N 9.5018°Ø / 56.2639; 9.5018

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Statsbankerotten betegner den alvorlige penge og finanspolitiske situation Danmark var kommet i som folge af landets kostbare deltagelse i Napoleonskrigene isaer i Kanonbadskrigen fra 1807 Finansieringen af krigshandlingerne havde medfort en voldsom inflation der isaer ramte landet efter 1810 1 2 Inflationen havde isaer konsekvenser for lonmodtagerne hvis reallon faldt drastisk mens landbrugserhvervet i vid udstraekning var selvforsynende 1 3 4 Statsbankerotten er den almindeligt brugte betegnelse af situationen omkring den finansielle krise selvom der ikke var tale om en egentlig statsbankerot Den 5 januar 1813 gennemforte administrationen under den enevaeldige konge Frederik 6 en reform af pengevaesenet der betod at pengesedlernes vaerdi i forhold til solv blev nedskrevet drastisk Rigsbanken fik tilvejebragt den nodvendige solvbeholdning gennem en bankhaeftelse som bestod af en 1 prioritetshaeftelse i alle landets ejendomme pa 6 procent af vaerdien Denne fordring skulle enten indbetales til banken pa en gang eller afbetales 1 5 Pengevaesenet var pa dette tidspunkt baseret pa solvvaerdien og pengepolitikken var statens redskab til at styre montvaesenet Som led i pengereformen blev styringen af pengevaesenet overdraget til en ny mont og seddeludstedende bank Rigsbanken 1 Denne institution fik tillagt bankhaeftelsen dvs daekningen for de nye sedler Rigsbanken kunne ikke opretholde kursvaerdien for statspapirer der onskedes indlost med de nye sedler Fordi staten ikke var i stand til at svare sine forpligtelser er pengereformen gaet over i historien som statsbankerotten selv om der ikke var tale om en erklaeret konkurs 6 1 Pengereformen betod at tidligere udsendte monter og sedler skulle inddrages og erstattes med nye Den nye hovedmont som var gaeldende indtil 1873 skulle baseres pa en montfod hvor 18 1 2 rigsbankdaler skulle indeholde 233 855 gram rent solv 7 Der var imidlertid mangel pa solv af tilstraekkelig god kvalitet og private betalingsmidler blev derfor sat i omlob 8 Seddelkursen i forhold til solvvaerdien naede bunden i september 1813 med 9 procent De folgende ar svingede kursen voldsomt med en ustabil okonomisk udvikling som folge Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Den okonomiske situation 2 1 Den nye rigsbank 3 Konsekvenser 4 Referencer 5 Litteratur 6 Eksterne kildehenvisningerBaggrund Rediger nbsp Frederik 6 var konge under sidste del af Napoleonskrigene og da statsbankerotten indtraf Maleri af C W Eckersberg 1825 Danmark havde siden Slaget pa Reden vaeret allieret med Frankrig under Napoleonskrigene De militaere alliancer blev pa dette tidspunkt typisk indgaet tosidigt og konstellationerne aendrede sig hyppigt Tidens komplicerede allianceforhold blev endnu engang aendret da den fransk russiske alliance brod sammen i 1812 hvorefter Sverige og Rusland indgik en aftale om gensidig militaer stotte 9 Denne alliance tilsluttede Preussen og Ostrig sig kort efter 10 Efter at Napoleon var blevet tvunget til at retirere fra sit angreb pa Rusland tilsluttede England sig ogsa denne alliance Rusland havde lovet Sverige at det efter krigen ville stotte at Norge som indgik i personalunion med Danmark ville tilfalde Sverige som kompensation for tabet af Finland Efter at Rusland havde tvunget de franske armeer pa tilbagetog i vinteren 1812 provede Rusland at fa Danmark til at tilslutte sig den anti franske alliance men da russerne fastholdt kravet om dansk afstaelse af Norge afviste Frederik 6 tilbuddet 11 Under vabenstilstanden i juni 1813 indgik Danmark en mere bindende aftale om militaert samarbejde med Frankrig fordi den danske konge ansa dette for at vaere den sidste mulighed for at holde Danmark Norge samlet Den 11 august begyndte krigen og nu stod Danmark alene sammen med Frankrig 12 Efter at Napoleon havde lidt et militaert nederlag ved Leipzig i oktober 1813 kunne de svensk russiske tropper anfort af den svenske kronprins Karl Johan tidligere Jean Baptiste Bernadotte koncentrere sig om at angribe Danmark Karl Johan invaderede Holsten men da det lykkedes at holde Gluckstadt indgik han pa ostrigsk initiativ vabenhvile den 15 december 13 Den okonomiske situation RedigerUnder krigen var isaer sotransporten og den hermed folgende handel ramt af krigshandlingerne Landbruget havde stadig gode konjunkturer og en stor del af handelskompagnierne oplevede ligeledes gode konjunkturer 14 Reallonnen for lonmodtagerne blev imidlertid forringet pa grund af inflationen og krigsforelsen isaer opretholdelsen af haeren i hertugdommerne kraevede flere penge i statskassen hvilket sogtes tilvejebragt ved ejendomsbeskatning og en ny progressiv indkomstskat i 1810 Denne reform var imidlertid ikke effektiv blandt andet pa grund af mangel pa administrativt ansatte til inddrivelsen I erkendelse heraf begyndte administrationen at finansiere krigens omkostninger ved at foroge pengemaengden Derfor faldt sedlernes vaerdi markant i forhold til solvvaerdien Pa blot seks ar var maengden af sedler i omlob blevet femdoblet ved indgangen til 1813 Dette problem forsogtes lost ved forordningen af 5 januar 1813 om forandring af pengevaesenet 15 Den nye rigsbank Rediger Oprustningen de foregaende ar den engelske erobring af fladen og senere blokade af handelsskibene i Ostersoen og Kattegat havde bade reduceret statens indtaegter og foroget dens udgifter I denne periode var valutakurserne primaert baseret pa solvlagrene og den nyoprettede bank Rigsbanken skulle tilvejebringe en solvbeholdning som blev opnaet ved beskatning pa 6 af vaerdien af al fast ejendom Skatten skulle enten betales i solv straks eller sta som en forste prioritet i ejendommen mod en forrentning pa 6 pro anno 16 7 Rigsbanken blev udstyret med adskillige befojelser Den fik ret til at udstede sakaldte rigsbanktegn i kobber der var gangbare i kongeriget I efteraret 1814 var der udmontet tilstraekkeligt nye monter til at kobbermonterne fra for reformen kunne tilbagekaldes 7 nbsp Raffineret solv var basis for montvaesnet i Danmark i 1813 Strategien mislykkedes i forste omgang fordi midlerne i solvfonden blev anvendt til den fortsatte krigsforelse og efter krigens afslutning i 1814 som kompensation for de manglende indtaegter fra det tabte Norge 16 Rigsbanken kunne derfor ikke indlose debitorernes fordringer selv om der var en bagvedliggende garanti i form af bankhaeftelsen pa alle landets ejendomme med 6 procent af vaerdien 1 5 Der blev fastlagt et maksimum for seddeludstedelsen pa 46 millioner rigsdaler 15 De gamle sedler kurantrigsdaler blev omvekslet til nye rigsbankdalere i forholdet 6 1 5 Samme kurs gjaldt Bankhaeftelsen som var en 1 prioritetshaeftelse i alle landets ejendomme pa 6 procent af vaerdien som enten skulle indbetales til banken pa en gang eller afbetales 1 5 Rigsbanken blev 30 juli 1813 omdannet til et aktieselskab hvori alle grundejere indtradte som aktionaerer som modydelse for rigsbankens prioritet pa 6 procent af al grundvaerdi som daekning for sedlerne 17 Da manglen pa solv blev maerkbar faldt kursen pa rigsbankdaleren Principperne for rigsbanken blev dog fastholdt som grundlag for pengepolitiken de folgende ar frem mod oprettelsen af Nationalbanken i 1818 5 18 Denne havde som hovedopgave at fore kursen i pari hvilket forst lykkedes efter 25 ars virke Derfor kunne den ikke patage sig at drive udlansforretning i storre omfang hvilket isaer ramte landbruget som stod for omkring 80 procent af landets produktion 19 En anden konsekvens af solvmanglen var et storre udbud af skillemont dvs monter udmontet efter en darligere montfod end myndighederne havde ventet 7 Reformen havde ogsa som formal at indfore det nye rigsbankmontvaesen i hertugdommerne Allerede i oktober 1813 blev det imidlertid vedtaget ved lov at solv skulle vaere eneste gyldige betalingsmiddel i hertugdommerne ligesom disse fik lov til at beholde deres egen kurantmont Dette forte til megen cirkulation af udenlandsk solvmont blandt andet fra Hamborg og medvirkede til en yderligere distance mellem kongeriget og hertugdommernes montpolitik 7 Konsekvenser Rediger nbsp Reformen var sa upopulaer at Christian Ditlev Frederik Reventlow tog sin afsked fra rentekammeret i 1813 Den danske statskasse var reelt tom efter mange ars krig og Frederik 6 besluttede at gennemfore pengeombytningen dagen for vabenstilstanden udlob den 6 januar 1814 Allerede samme dag faldt Gluckstadt og de sidste danske styrker blev belejret i Rendsborg Fredsforhandlinger indledtes og den 14 januar blev freden i Kiel underskrevet Danmark matte afsta Norge til den svenske konge og hans efterkommere Danmark fik dog lov til at beholde de norske bilande Gronland Island og Faeroerne 20 21 I efteraret blev Wienerkongressen indledt Her skulle Europa genoprettes efter naesten 20 ar med krige Den danske konge var ikke inviteret men deltog i dette mode mellem alle Europas overhoveder 22 Formalet var at sikre den danske stats fortsatte integritet 23 Pengereformen var sa upopulaer at den forte til finansministeren Ernst Schimmelmanns afskedigelse og senere i 1813 til Christian Ditlev Frederik Reventlows afsked fra rentekammeret 15 I kolvandet pa de stigende fodevarepriser steg kriminaliteten saerligt tyveri og indbrud 24 Den pengepolitiske reform blev modt af kraftige protester fra borgerne Statsadministrationen med Andreas Peter Bernstorff som central figur havde lovet sikkerhed og velstand i perioden hvor landboreformerne blev gennemfort Krigene og statsbankerotten udloste naermest det stik modsatte Usikkerhed og fattigdom 25 Utilfredsheden med det enevaeldige styre forstaerkedes da krigene blev fulgt af en generel okonomisk nedgangsperiode i hele Europa Protesterne blev fulgt op med etableringen af en liberal kritik af myndighederne og begyndende onske om en fri forfatning I denne sammenhaeng vurderer flere nutidige historikere statsbankerotten som en lille brik i spillet om politiske reformer 26 27 Referencer Rediger a b c d e f g STATSBANKEROTTEN 1813 Aarhus Universitet Hentet 26 11 2016 Statsbankerotten 1813 historiefaget dk Hentet 26 11 2016 Statsbankerotten 1813 historiefaget dk Hentet 26 11 2016 Bjorn 2003 s 114 a b c d e Statsbankerotten af 1813 horsensleksikon dk hentet 26 11 2016 Dvs en standsning af alle betalinger og eliminering af kreditorernes fordringer a b c d e Michael Marcher Den Kgl Mont i Altonas produktion 1813 1848 Hentet den 30 november 2016 200 ar siden statsbankerot Danskere brugte nodpenge Videnskab dk Hentet 26 11 2016 Glenthoj 2014 s 245 Glenthoj 2014 s 240 Bjorn 2003 s 113 Lindeberg 1974 s 218 Glenthoj 2014 s 278 Gunner et alt 2008 s 115 a b c Bjorn et alt 2003 s 116 a b Statsbankerotten 1813 pa danmarkshistorien dk Steffen Linvald Kobenhavns hvornar skete det Arkiveret 29 november 2016 hos Wayback Machine Hentet den 28 november 2016 Bjorn et alt 2003 s 117 Kjeld Bjerke Ledelse og Erhvervsokonomi Handelsvidenskabeligt Tidsskrift Erhvervsokonomisk Tidsskrift Bind 24 1960 s 221 Webside ikke laengere tilgaengelig Glenthoj 2014 s 280 Bjorn et alt 2003 s 120 Lindeberg 1974 s 219 Bjorn et alt 2003 s 122 Karl Peder Pedersen 18 september 2013 Den store tyveridebat 1813 17 Historisk Tidsskrift 121 146 Wikidata Q110856871 Lind 2008 s 457 Bjorn 2008 s 140f Glenthoj 2014 s 350fLitteratur RedigerGlenthoj Rasmus 2014 1814 Krig nederlag frihed Kobenhavn Gads ISBN 978 8712 04922 7 Bjorn Claus Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind 10 1800 1850 Fra reaktion til grundlov 2 udg Kbh 2003 s 105 142 Svend Aage Hansen Perioden 1818 1914 i Knud Erik Svendsen og Svend Aage Hansen Dansk Pengehistorie 1700 1960 bind 1 Danmarks Nationalbank 1968 s 131 212 Svend Aage Hansen 1960 Pengevaesen og kredit 1813 1860 Fyns Stifts Kreditforening Lind Gunner Ole L Frantzen og Knud J V Jespersen red Danmarks krigshistorie 1 700 1814 2008 Gad ISBN 978 87 12 04336 2 Lindeberg Lars 1974 De sa det ske Englandskrigene 1801 14 Slaget pa Reden Guldalder Statsbankerot Kobenhavn Lademann ISBN 87 15 08075 7Eksterne kildehenvisninger RedigerFra Danmarks Nationalbank Pengereformen der blev kendt som statsbankerotten Statsbankerotten 1813 pa danmarkshistorien dk Hentet den 30 november 2016 Steffen Linvald Kobenhavns hvornar skete det Arkiveret 29 november 2016 hos Wayback Machine LA ikonKoordinater 56 15 50 N 9 30 06 O 56 2639 N 9 5018 O 56 2639 9 5018 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Statsbankerotten amp oldid 11470322