www.wikidata.da-dk.nina.az

Folkehøjskole r var oprindeligt skoler for voksne mænd og kvinder hvor der blev givet en undervisning som tog sigte på a

Folkehøjskole

Folkehøjskoler var oprindeligt skoler for voksne mænd og kvinder, hvor der blev givet en undervisning, som tog sigte på at gøre dem til gode statsborgere. Med tiden er fokus blevet mere på personlig udvikling, og ofte specialiserer de enkelte skoler sig særligt i dele af dette.

Rødding Højskole i Sydjylland åbnede i 1844 og er dermed Danmarks ældste folkehøjskole.

Grundstemningen var fra først af "den kristelig-historisk-poetiske", og undervisningsmetoden var "historisk", for så vidt der kan tales om metode i en undervisning, hvor lærernes personlighed var afgørende, og hvor eleverne mødte frivilligt for at få trangen til at "lære sig selv og sin Gud at kende" tilfredsstillet. Hovedfagene var fædrelandets sprog og historie, hertil kom samfundskundskab, verdenshistorie og litteratur, matematik, naturfagene og sundhedslære foruden de elementære fag som skrivning og regning. Der blev også lagt vægt på gymnastik. Eleverne boede og spiste sammen for det meste hos forstanderen, og på samliv mellem lærer og elever blev der lagt megen vægt. Med tiden forandrede fagene sig noget, men der lægges stadig vægt på fællesskabet.

Historie Rediger

Folkehøjskolens hjem er Danmark, hvorfra de bredte sig til Norge, Sverige, Finland og til de danske i USA. Den første folkehøjskole oprettedes 1844 i Rødding i Sydjylland, og initiativet udgik fra N.F.S. Grundtvig, der betragtes som folkehøjskolens fader.

I Danmarks trængselsår 1813—1814 begyndte Grundtvigs virksomhed for en folkelig genoprejsning, og i årenes løb samledes hans tanker klarere og klarere om "en dansk højskole". Hans oversættelse af Saxos Gesta Danorum og Snorri Sturlusons Heimskringla (1815—1823) – Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus og Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn – var et forarbejde til en sådan, til "Oplivelse af Nordens Helteaand til kristelige Bedrifter paa en med Tidens Tarv og Vilkaar passende Bane", men det egentlige arbejde skulle gøres med ordet; skolen skulde være "Ordets Friskole", "en Skole for Livet", hvor alle samfundsklasser kunne mødes, hvor de af statens embedsmænd, der ikke behøvede lærdom, men praktisk duelighed, og alle de, der ville høre til de dannede stænder, kunne få deres uddannelse. Fædrelandets sprog og historie, dets statsforfatning og næringsveje samt folkesangen skulle være undervisningens midtpunkt; hertil skulle føjes "lingvistiske og matematiske, natur- og verdenshistoriske Kundskaber". Ingen eksamen måtte afholdes.

Som kravene om en fri forfatning voksede, voksede også Grundtvigs krav om en højskole, hvor folk kunne få "en hensigtsmæssig Dannelse, uden hvilken de som Medlemmer af Folkeforsamlingen vilde blive en Ulykke for Staten idet hele og for Videnskaben i Særdeleshed, til hvilken de naturligvis ikke vilde skatte, før de havde lært godvilligt at skatte den". Han tænkte sig, at denne højskole for borgerlig uddannelse skulle ligge i Sorø, der foruden sine rige pengemidler havde minderne om Danmarks storhedstid. Christian 8. interesserede sig for planen både som prins og som konge, og han stod overfor at virkeliggøre den kort før sin død.

Imidlertid havde Grundtvigs tanker slået rod i Slesvig, hvor kampen for danskhedens bevarelse var begyndt. 1840 tog Christian Flor og bladet Dannevirke ordet for dem, 1841 Peter Hiort Lorenzen, og i Vestslesvig fandt de mange talsmænd. 1842 begyndte slesvigerne at tegne aktier til en højskole, og 17. juni 1844 fik de kongelig tilladelse til at oprette en sådan i Rødding, som skulle "opdrage Landet Sønner og Staten Borgere". Efter at have modtaget sin "dåb" af Grundtvig på Skamlingsbanken 4. juli 1844 åbnedes den 7. november. Der krævedes to år for at gennemgå alt, hvad højskolen i Rødding tilbød (hvert halvår udgjorde et selvstændigt hele). Den havde en vis aristokratisk karakter, og det var især sønner af storbønder og embedsmænd, som søgte dertil.

Christen Kold gav folkehøjskolerne et bredt demokratisk grundlag og stillede dem i forhold til den religiøse vækkelse. Han oprettede 1851 en folkehøjskole i Ryslinge på Fyn, flyttede 1853 til Dalby og 1862 til Dalum ved Odense. Undervisningstiden var vinterhalvåret, for om sommeren skulle karlene hjem til deres daglige dont. Det var imidlertid Kolds ønske, at de skulle vende tilbage anden vinter, og da skulle vægten lægges på den skriftlige undervisning. Livet på skolen skulle ligne livet i de tarvelige bondehjem, og B.S. Ingemanns romaner skulle være grundlaget for den historiske undervisning, der i alt lagdes an på folkelig vækkelse. Grundtanken i Kolds undervisning var: "Langt mere værd end det røde Guld, det er sin Gud og sig selv at kende", og målet var: "Hvad Danmark var, skal det atter blive; endnu er Fædrenes Aand i Live". C. Flor havde 1845 udkastet en plan til en folkehøjskole for kvinder, men den blev først virkeliggjort af Kold, da han 1861 begyndte at undervise kvinder om sommeren, og siden blev det almindelig at holde karleskole fra november til marts (inklusive), og pigeskole fra maj til juli.

Kolds måde at holde skole på blev forbilledet for de mange folkehøjskoler, som oprettedes efter 1864, da en mængde af unge mænd gik ud for at lære deres folk at drage styrke af ulykken. 1867 oprettedes 21 folkehøjskoler. Førerstillingen fik folkhøjskolen i Askov (Ludvig Schrøder og Bendix Conrad Heinrich Andersen Nutzhorn), i Vallekilde (Ernst Trier) og i Testrup (Jens Nørregård og Christopher Bågø). Så godt som alle arbejdere i folkehøjskolernes tjeneste var lærlinge af Grundtvig, både i kirkelig og folkelig henseende; det var hans tanker, der besjælede undervisningen, og selv de af "Bondevennerne" oprettede højskoler (Uldum ved Vejle og Hindholm ved Næstved) blev efterhånden draget ind i samme retning; kun den af Lars Bjørnbak 1857 oprettede folkehøjskole i Viby ved Århus bevarede et særlig "bjørnbaksk" præg. 1887 oprettede Indre Mission sin første folkehøjskole i Nørre Nissum, og oprettede senere folkehøjskoler i Haslev og Fårevejle på Sjælland, i Tommerup på Fyn og i Børkop, Rønde og Horne i Jylland. Baptisterne oprettede en statsgodkendt folkehøjskole i Gistrup ved Ålborg. 1910 oprettedes en socialdemokratisk folkehøjskole i Esbjerg og i 1969 oprettede FDF og FPF folkehøjskolen Silkeborg Højskole beliggende ved Silkeborg Langsø. I 1918 fandtes 63 statsgodkendte folkehøjskoler i Danmark. I 2006 er tallet 79.

Økonomi og statistik Rediger

Som de danske folkehøjskoler er oprettede ved privat initiativ, ejes de af private eller aktieselskaber eller er som Askov Højskole en selvejende institution, men allerede 1851 begyndte staten at give dem et årligt tilskud på 4.000 kr, som siden steg.

1844—1917 har der været ca. 273.000 elever på folkehøjskoler og landbrugsskoler, der oprindeligt fungerede efter de samme principper som folkehøjskolerne. 1853—1854 var der 238 elever, 1862-1863 505, 1872-1873 3.091, 1882-1883 3.801, 1892-1893 5.036, 1902-1903 7.361, 1912—1913 8.038. I nyere tid har antallet af årselever ligget på ca. 5-7000 (2003-2004 4.899).

I de første mange år var den overvejende del af eleverne sønner og døtre af jordbrugere, der selv tog del i arbejdet på deres marker eller arbejdede for andre, eller af landsbyhåndværkere og landsbyskolelærere. 1915—1916 var 1.707 af karlene (ud af 2.878) og 1.447 af pigerne (af 2.745) fra gårdmandshjem, 483 af karlene og 466 af pigerne fra husmandshjem, 88 af karlene og 81 af pigerne fra arbejderhjem, 276 af karlene og 275 af pigerne fra håndværkerhjem, de 800 øvrige fra de andre samfundslag; fra købstæder var 121 karle og 164 piger; understøttede af staten var 1.998.

I København forsøgte Frederik Ferdinand Falkenstjerne (1880—1889) og Morten Pontoppidan (1891—1893) forgæves at drive en folkehøjskole. Først for Johan Borup lykkedes det. Fra 1891 udbød han undervisning og i 1926 åbnede Borups Højskole. Man oprettede også folkehøjskoler særlig beregnet på fiskere og søfolk, men de var ved deres arbejde i almindelighed hindrede i at besøge dem. Mere succes fik landbrugsskolerne og havebrugsskoler, der de første mange år fungerede under samme vilkår som folkehøjskolerne. I 1993 grundlagde en gruppe erhversfolk med Johannes Jensen i spidsen Højskolen Østersøen med det formål at sikre at danskerne var parate til at kommunikere med et Tyskland hvis indbyggertal netop var blevet øget med 16 millioner.

Norge Rediger

I Norge forkyndtes Grundtvigs folkehøjskoletanker først af Ole Vig (død 1857). Den første folkehøjskole oprettedes 1864 på Sagatun af Herman Anker og Olaus Arvesen. Deres eksempel efterfulgtes snart af andre, frem for alle af Christoffer Bruun, hvis Folkelige Grundtanker (1878) blev et klassisk skrift for hele Nordens folkehøjskoler, og Viggo Ullmann. I 1870'erne rejstes en kamp mod folkehøjskolen som en "grundtvigsk indretning" og 1875 oprettedes offentlige amtsskoler for at kvæle de fri folkehøjskoler, og disse fik en tid trange kår; mest dog fordi deres ledende mænd blev revet ud i den politiske kamp. Situationen forandredes dog med tiden og 1918 var der 27 folkehøjskoler i Norge og 21 private ungdomsskoler (indremissionske folkehøjskoler). I dag findes der 80 norske folkehøjskoler.

Sverige Rediger

I Sverige begyndte folkehøjskolebevægelsen 1867. Aftonbladets redaktør, doktor August Sohlman, var på en rejse blevet gjort opmærksom på dens betydning af C. Flor, og i sit blad, og i "Nordiska nationalföreningen" i Stockholm skildrede han de danske folkehøjskoler som noget, der burde efterlignes i Sverige, hvor nationalfølelsen trængte til at vækkes, og hvor almuens trang til oplysning var blevet følelig efter forfatningsændringen af 1866. 1868 oprettedes tre folkehøjskoler i Skåne: Folkhögskolan Hvilan (Leonard Holmström) og Önnestads folkhögskola (doktor Bergman) og i Östergötland Herrestad (doktor Gödecke), der flyttedes til Lunnevads Folkhögskola (Herman Odhner), senere Tärna folkhögskola i Västmanland med forstanderparret Teodor Holmberg og Cecilia Bååth-Holmberg. 1918 fandtes der 49 svenske folkehøjskoler, hvoraf 14 havde fællesundervisning for mænd og kvinder, mens de øvrige havde skole for mænd november-april og for kvinder maj—juli eller maj—august. 15 af skolerne havde et andetårskursus (Lantmannaskola). De fleste var oprettet af foreninger, nogle af landsting (amtsråd). I dag findes der 148 svenske folkehøjskoler.

Finland Rediger

I Finland oprettedes den første folkehøjskole 1889 i Kangasala af Sofia Hagman, hvorefter unge akademikere, mænd og kvinder, gik ud over landet og arbejdede for sagen. Der dannedes garantiforeninger, som oprettede folkehøjskoler, og under store personlige opofrelser viede den akademiske ungdom sig til1 folkeoplysningen. Landdagen bevilgede en understøttelse på 30.000 mark for perioden 1891—1894 til folkehøjskoler, men zaren nægtede at stadfæste bevillingen; så oprettedes ved folkehøjskolerne en landbrugsafdeling for mænd og en husholdningsafdeling for kvinder – alle finske folkehøjskoler havde allerede da fællesundervisning – og til disse afdelinger blev der givet en statsunderstøttelse, der 1913—14 var på 44.3300 mark, hertil kom en understøttelse fra kommunerne på 74.944 mark. 1914 var der 27 folkehøjskoler med finsk sprog (1277 elever) og 14 med svensk sprog (417 elever).

USA Rediger

Blandt de danske i USA oprettedes 1878 folkehøjskolen i Elk Horn i staten Iowa af nordmanden Ole Larson Kirkeberg, og folkehøjskoler blev herefter oprettet, hvor danske var samlede i større tal. Mest kendt er Grand View College Iowas hovedstad Des Moines, der blev oprettet 1896 som en udvidet folkehøjskole, hvor der tillige blev uddannet præster til danske menigheder inden for den daværende Danish Evangelical Lutheran Church of America.

Andre lande Rediger

I England oprettede Kvækerne en folkehøjskole i 1909 , Fircroft College, i Bournville ved Birmingham. I Tyskland begyndte professor Wilhelm Rein i Jena at arbejde for oprettelse af folkehøjskoler efter dansk mønster. I 1918 blev der åbnet en folkehøjskole i Jena og med udgangen af 1920 var antallet af folkehøjskoler vokset til 90.

Kilder/referencer Rediger

  1. "Kalliope.org". fra originalen 3. november 2005. Hentet 7. august 2005.
  2. "Testrup Højskole | Skolens historie". fra originalen 19. juni 2009. Hentet 18. maj 2009.

Ekstern henvisning Rediger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Folkehojskoler var oprindeligt skoler for voksne maend og kvinder hvor der blev givet en undervisning som tog sigte pa at gore dem til gode statsborgere Med tiden er fokus blevet mere pa personlig udvikling og ofte specialiserer de enkelte skoler sig saerligt i dele af dette Rodding Hojskole i Sydjylland abnede i 1844 og er dermed Danmarks aeldste folkehojskole Grundstemningen var fra forst af den kristelig historisk poetiske og undervisningsmetoden var historisk for sa vidt der kan tales om metode i en undervisning hvor laerernes personlighed var afgorende og hvor eleverne modte frivilligt for at fa trangen til at laere sig selv og sin Gud at kende tilfredsstillet Hovedfagene var faedrelandets sprog og historie hertil kom samfundskundskab verdenshistorie og litteratur matematik naturfagene og sundhedslaere foruden de elementaere fag som skrivning og regning Der blev ogsa lagt vaegt pa gymnastik Eleverne boede og spiste sammen for det meste hos forstanderen og pa samliv mellem laerer og elever blev der lagt megen vaegt Med tiden forandrede fagene sig noget men der laegges stadig vaegt pa faellesskabet Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Okonomi og statistik 3 Norge 4 Sverige 5 Finland 6 USA 7 Andre lande 8 Kilder referencer 9 Ekstern henvisningHistorie RedigerFolkehojskolens hjem er Danmark hvorfra de bredte sig til Norge Sverige Finland og til de danske i USA Den forste folkehojskole oprettedes 1844 i Rodding i Sydjylland og initiativet udgik fra N F S Grundtvig der betragtes som folkehojskolens fader I Danmarks traengselsar 1813 1814 begyndte Grundtvigs virksomhed for en folkelig genoprejsning og i arenes lob samledes hans tanker klarere og klarere om en dansk hojskole Hans oversaettelse af Saxos Gesta Danorum og Snorri Sturlusons Heimskringla 1815 1823 Danmarks Kronike af Saxo Grammaticus og Norges Konge Kronike af Snorro Sturleson var et forarbejde til en sadan til Oplivelse af Nordens Helteaand til kristelige Bedrifter paa en med Tidens Tarv og Vilkaar passende Bane men det egentlige arbejde skulle gores med ordet skolen skulde vaere Ordets Friskole en Skole for Livet hvor alle samfundsklasser kunne modes hvor de af statens embedsmaend der ikke behovede laerdom men praktisk duelighed og alle de der ville hore til de dannede staender kunne fa deres uddannelse Faedrelandets sprog og historie dets statsforfatning og naeringsveje samt folkesangen skulle vaere undervisningens midtpunkt hertil skulle fojes lingvistiske og matematiske natur og verdenshistoriske Kundskaber Ingen eksamen matte afholdes Som kravene om en fri forfatning voksede voksede ogsa Grundtvigs krav om en hojskole hvor folk kunne fa en hensigtsmaessig Dannelse uden hvilken de som Medlemmer af Folkeforsamlingen vilde blive en Ulykke for Staten idet hele og for Videnskaben i Saerdeleshed til hvilken de naturligvis ikke vilde skatte for de havde laert godvilligt at skatte den Han taenkte sig at denne hojskole for borgerlig uddannelse skulle ligge i Soro der foruden sine rige pengemidler havde minderne om Danmarks storhedstid Christian 8 interesserede sig for planen bade som prins og som konge og han stod overfor at virkeliggore den kort for sin dod Imidlertid havde Grundtvigs tanker slaet rod i Slesvig hvor kampen for danskhedens bevarelse var begyndt 1840 tog Christian Flor og bladet Dannevirke ordet for dem 1841 Peter Hiort Lorenzen og i Vestslesvig fandt de mange talsmaend 1842 begyndte slesvigerne at tegne aktier til en hojskole og 17 juni 1844 fik de kongelig tilladelse til at oprette en sadan i Rodding som skulle opdrage Landet Sonner og Staten Borgere Efter at have modtaget sin dab af Grundtvig pa Skamlingsbanken 4 juli 1844 abnedes den 7 november Der kraevedes to ar for at gennemga alt hvad hojskolen i Rodding tilbod hvert halvar udgjorde et selvstaendigt hele Den havde en vis aristokratisk karakter og det var isaer sonner af storbonder og embedsmaend som sogte dertil Christen Kold gav folkehojskolerne et bredt demokratisk grundlag og stillede dem i forhold til den religiose vaekkelse Han oprettede 1851 en folkehojskole i Ryslinge pa Fyn flyttede 1853 til Dalby og 1862 til Dalum ved Odense Undervisningstiden var vinterhalvaret for om sommeren skulle karlene hjem til deres daglige dont Det var imidlertid Kolds onske at de skulle vende tilbage anden vinter og da skulle vaegten laegges pa den skriftlige undervisning Livet pa skolen skulle ligne livet i de tarvelige bondehjem og B S Ingemanns romaner skulle vaere grundlaget for den historiske undervisning der i alt lagdes an pa folkelig vaekkelse Grundtanken i Kolds undervisning var Langt mere vaerd end det rode Guld det er sin Gud og sig selv at kende 1 og malet var Hvad Danmark var skal det atter blive endnu er Faedrenes Aand i Live C Flor havde 1845 udkastet en plan til en folkehojskole for kvinder men den blev forst virkeliggjort af Kold da han 1861 begyndte at undervise kvinder om sommeren og siden blev det almindelig at holde karleskole fra november til marts inklusive og pigeskole fra maj til juli Kolds made at holde skole pa blev forbilledet for de mange folkehojskoler som oprettedes efter 1864 da en maengde af unge maend gik ud for at laere deres folk at drage styrke af ulykken 1867 oprettedes 21 folkehojskoler Forerstillingen fik folkhojskolen i Askov Ludvig Schroder og Bendix Conrad Heinrich Andersen Nutzhorn i Vallekilde Ernst Trier og i Testrup 2 Jens Norregard og Christopher Bago Sa godt som alle arbejdere i folkehojskolernes tjeneste var laerlinge af Grundtvig bade i kirkelig og folkelig henseende det var hans tanker der besjaelede undervisningen og selv de af Bondevennerne oprettede hojskoler Uldum ved Vejle og Hindholm ved Naestved blev efterhanden draget ind i samme retning kun den af Lars Bjornbak 1857 oprettede folkehojskole i Viby ved Arhus bevarede et saerlig bjornbaksk praeg 1887 oprettede Indre Mission sin forste folkehojskole i Norre Nissum og oprettede senere folkehojskoler i Haslev og Farevejle pa Sjaelland i Tommerup pa Fyn og i Borkop Ronde og Horne i Jylland Baptisterne oprettede en statsgodkendt folkehojskole i Gistrup ved Alborg 1910 oprettedes en socialdemokratisk folkehojskole i Esbjerg og i 1969 oprettede FDF og FPF folkehojskolen Silkeborg Hojskole beliggende ved Silkeborg Langso I 1918 fandtes 63 statsgodkendte folkehojskoler i Danmark I 2006 er tallet 79 Okonomi og statistik RedigerSom de danske folkehojskoler er oprettede ved privat initiativ ejes de af private eller aktieselskaber eller er som Askov Hojskole en selvejende institution men allerede 1851 begyndte staten at give dem et arligt tilskud pa 4 000 kr som siden steg 1844 1917 har der vaeret ca 273 000 elever pa folkehojskoler og landbrugsskoler der oprindeligt fungerede efter de samme principper som folkehojskolerne 1853 1854 var der 238 elever 1862 1863 505 1872 1873 3 091 1882 1883 3 801 1892 1893 5 036 1902 1903 7 361 1912 1913 8 038 I nyere tid har antallet af arselever ligget pa ca 5 7000 2003 2004 4 899 I de forste mange ar var den overvejende del af eleverne sonner og dotre af jordbrugere der selv tog del i arbejdet pa deres marker eller arbejdede for andre eller af landsbyhandvaerkere og landsbyskolelaerere 1915 1916 var 1 707 af karlene ud af 2 878 og 1 447 af pigerne af 2 745 fra gardmandshjem 483 af karlene og 466 af pigerne fra husmandshjem 88 af karlene og 81 af pigerne fra arbejderhjem 276 af karlene og 275 af pigerne fra handvaerkerhjem de 800 ovrige fra de andre samfundslag fra kobstaeder var 121 karle og 164 piger understottede af staten var 1 998 I Kobenhavn forsogte Frederik Ferdinand Falkenstjerne 1880 1889 og Morten Pontoppidan 1891 1893 forgaeves at drive en folkehojskole Forst for Johan Borup lykkedes det Fra 1891 udbod han undervisning og i 1926 abnede Borups Hojskole Man oprettede ogsa folkehojskoler saerlig beregnet pa fiskere og sofolk men de var ved deres arbejde i almindelighed hindrede i at besoge dem Mere succes fik landbrugsskolerne og havebrugsskoler der de forste mange ar fungerede under samme vilkar som folkehojskolerne I 1993 grundlagde en gruppe erhversfolk med Johannes Jensen i spidsen Hojskolen Ostersoen med det formal at sikre at danskerne var parate til at kommunikere med et Tyskland hvis indbyggertal netop var blevet oget med 16 millioner Norge RedigerI Norge forkyndtes Grundtvigs folkehojskoletanker forst af Ole Vig dod 1857 Den forste folkehojskole oprettedes 1864 pa Sagatun af Herman Anker og Olaus Arvesen Deres eksempel efterfulgtes snart af andre frem for alle af Christoffer Bruun hvis Folkelige Grundtanker 1878 blev et klassisk skrift for hele Nordens folkehojskoler og Viggo Ullmann I 1870 erne rejstes en kamp mod folkehojskolen som en grundtvigsk indretning og 1875 oprettedes offentlige amtsskoler for at kvaele de fri folkehojskoler og disse fik en tid trange kar mest dog fordi deres ledende maend blev revet ud i den politiske kamp Situationen forandredes dog med tiden og 1918 var der 27 folkehojskoler i Norge og 21 private ungdomsskoler indremissionske folkehojskoler I dag findes der 80 norske folkehojskoler Sverige RedigerI Sverige begyndte folkehojskolebevaegelsen 1867 Aftonbladets redaktor doktor August Sohlman var pa en rejse blevet gjort opmaerksom pa dens betydning af C Flor og i sit blad og i Nordiska nationalforeningen i Stockholm skildrede han de danske folkehojskoler som noget der burde efterlignes i Sverige hvor nationalfolelsen traengte til at vaekkes og hvor almuens trang til oplysning var blevet folelig efter forfatningsaendringen af 1866 1868 oprettedes tre folkehojskoler i Skane Folkhogskolan Hvilan Leonard Holmstrom og Onnestads folkhogskola doktor Bergman og i Ostergotland Herrestad doktor Godecke der flyttedes til Lunnevads Folkhogskola Herman Odhner senere Tarna folkhogskola i Vastmanland med forstanderparret Teodor Holmberg og Cecilia Baath Holmberg 1918 fandtes der 49 svenske folkehojskoler hvoraf 14 havde faellesundervisning for maend og kvinder mens de ovrige havde skole for maend november april og for kvinder maj juli eller maj august 15 af skolerne havde et andetarskursus Lantmannaskola De fleste var oprettet af foreninger nogle af landsting amtsrad I dag findes der 148 svenske folkehojskoler Finland RedigerI Finland oprettedes den forste folkehojskole 1889 i Kangasala af Sofia Hagman hvorefter unge akademikere maend og kvinder gik ud over landet og arbejdede for sagen Der dannedes garantiforeninger som oprettede folkehojskoler og under store personlige opofrelser viede den akademiske ungdom sig til1 folkeoplysningen Landdagen bevilgede en understottelse pa 30 000 mark for perioden 1891 1894 til folkehojskoler men zaren naegtede at stadfaeste bevillingen sa oprettedes ved folkehojskolerne en landbrugsafdeling for maend og en husholdningsafdeling for kvinder alle finske folkehojskoler havde allerede da faellesundervisning og til disse afdelinger blev der givet en statsunderstottelse der 1913 14 var pa 44 3300 mark hertil kom en understottelse fra kommunerne pa 74 944 mark 1914 var der 27 folkehojskoler med finsk sprog 1277 elever og 14 med svensk sprog 417 elever USA RedigerBlandt de danske i USA oprettedes 1878 folkehojskolen i Elk Horn i staten Iowa af nordmanden Ole Larson Kirkeberg og folkehojskoler blev herefter oprettet hvor danske var samlede i storre tal Mest kendt er Grand View College Iowas hovedstad Des Moines der blev oprettet 1896 som en udvidet folkehojskole hvor der tillige blev uddannet praester til danske menigheder inden for den davaerende Danish Evangelical Lutheran Church of America Andre lande RedigerI England oprettede Kvaekerne en folkehojskole i 1909 Fircroft College i Bournville ved Birmingham I Tyskland begyndte professor Wilhelm Rein i Jena at arbejde for oprettelse af folkehojskoler efter dansk monster I 1918 blev der abnet en folkehojskole i Jena og med udgangen af 1920 var antallet af folkehojskoler vokset til 90 Kilder referencer Rediger Kalliope org Arkiveret fra originalen 3 november 2005 Hentet 7 august 2005 Testrup Hojskole Skolens historie Arkiveret fra originalen 19 juni 2009 Hentet 18 maj 2009 Ekstern henvisning Rediger Den danske Folkehojskole af hojskoleforstander Ernst J Borup i Dansk Skole Stat under redaktion af professor N A Larsen Arthur Jensens Forlag Kobenhavn 1933 34 bind 1 side 199 ff A Nordahl Petersen Danmarks Hojskoler i Tekst og Billeder Ringe 1909 Elektronisk udgave http herthoni dk Hojskoler pdf Arkiveret 13 februar 2015 hos Wayback Machine Hojskolernes faelles website Arkiveret 2 september 2006 hos Wayback Machine Hojskolehistorie dk Arkiveret 30 oktober 2020 hos Wayback Machine Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 Du kan hjaelpe Wikipedia ved at ajourfore sproget og indholdet af denne artikel Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybtlink tilSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1915 1930 som kilde og indsaet Kategori Salmonsens i stedet for Salmonsens skabelonen Hentet fra https da wikipedia org w index php title Folkehojskole amp oldid 10596016