www.wikidata.da-dk.nina.az

Bondevennernes Selskab også kaldet Bondevennerne var en politisk forening der eksisterede i Danmark i anden halvdel af d

Bondevennernes Selskab

Bondevennernes Selskab, også kaldet Bondevennerne, var en politisk forening, der eksisterede i Danmark i anden halvdel af det 19. århundrede.

Johan Christian Drewsen var en af bondevennernes stiftere.

Baggrund Rediger

I takt med udsigten til vedtagelsen af en ny demokratisk grundlov og efter vedtagelsen af grundloven i 1849 blev indbyggerne i Danmark splittet i hovedsagelig tre grupper, der allerede i samtiden fik betegnelserne venstre, centrum og højre. Af disse tre var venstre den eneste, som allerede i 1848 havde formået at organisere sig

Bondevennernes Selskab stiftedes 5. maj 1846 af de to stænderdeputerede Johan Christian Drewsen og Balthasar Christensen på opfordring af skolelærer Asmund Christian Gleerup som var formand for Holbæk Amts Landkommunalforening. Foreningens formål skulle være at "erhverve omfattende og nøjagtige Oplysninger" om landboforholdene og at "virke for Bondestandens Emancipation og ligeborgerlige Ret med de andre Samfundsklasser". Foruden de tre nævnte blev også Orla Lehmann og Anton Frederik Tscherning medlemmer af foreningens bestyrelse, og Tscherning var indtil 1848 dens formand.

Bondevennernes Selskab oprettedes som et udtryk for den modstand, som "Bondecirkulæret" af 8. november 1845 havde vakt i bondestanden, og partiet vandt snart betydelig udbredelse og indflydelse.

Program Rediger

I selskabets program nævnedes en bedre folkeoplysning, almindelig værnepligt, næringsfrihed, forbedring af husmænds og indersters kår og fæsteres overgang til selveje som de vigtigste punkter. Fællesnævneren for dette program var, at bondestanden skulle ligestilles socialt og politisk med andre samfundsgrupper.

Allerede i 1851 kunne bondevennerne konstatere, at størstedelen af deres oprindelige program var blevet gennemført. Kun fæstegodsets overgang til selveje var endnu et uindfriet programpunkt, hvis gennemførelse til gengæld trak ud.

Organisering Rediger

J.A. Hansen blev i 1846 sekretær for Bondevennernes Selskab.

Foreningen var delt i distriktsafdelinger med særlige formænd, under hvilke der igen var sogneformænd. Bestyrelsen var for de første tre år valgt af foreningens stiftere.

Medlemstallet voksede hurtigt: allerede midt i 1847 havde det over 5.500 medlemmer, og senere steg dette tal til over 10.000.

Derimod fik bevægelsen aldrig nogen stærk presse. Hovedorgan blev "Almuevennen", der oprindelig udkom som ugeblad, fra 1855 som dagblad. I Jylland oprettedes i 1830 "Jydske Tidende".

Til gengæld betød det meget, at der på samme tid oprettedes en lang række faglige sammenslutninger for bondestanden så som brandforsikringsforeninger, sparekasser og lignende, som fik nær tilknytning til bondebevægelsens leder og hvis tillidsposter blev besatte med bevægelsens betroede folk.

Bondevennernes Selskab blev oprettet på Sjælland og stod stærkest på den sjællandske øgruppe. Bondevennerne havde også tilhængere andre steder i landet, men der var de dårligere organiserede.

I 1862-1877 videreførte Jysk Folkeforening (Bjørnbakske Venstre) bondevennernes virksomhed i Østjylland (især Århus, Skanderborg og Randers amter) og Nordjylland. Foreningen blev stiftet 5. marts 1862 på et møde i Høver ved Aarhus. I den foreløbige bestyrelse sad bl.a. J.A. Hansen, A.F. Tscherning og Geert Winther. I foreningens love, der vedtoges november samme år, angives dens formål at være det at "modarbejde enhver Indskrænkning af den ved Grundloven givne Valgret og at forberede Valg saavel til Rigsraad og Rigsdag som til Amtsraad og Kommunalbestyrelser samt at fremme og understøtte ethvert Foretagende, der sigter til at udvikle Folkets materielle og aandelige Velvære". Foreningen blev væsentlig et udtryk for den tscherningske politik. Den fik et stort medlemsantal over hele Jylland, navnlig dog i den østlige del, og bidrog især i 1860'erne meget til at vinde den jyske landbefolkning for Venstre. Dens første formand var Geert Winther indtil 1875; derefter fulgte som formænd forstander Lars Bjørnbak og assurancebestyrer Jens Nicolaj Christian Wistoft. Foreningen suspenderede sin virksomhed efter stiftelsen af Grundlovsværneforeningen 1877, med Wistoft var formand fra 1878 til 1880.

Politisk virke Rediger

I tiden fra 1841 frem til grundloven af 1849 havde bondevennerne en samarbejde med de nationalliberale (centrum), og det var næppe en tilfældighed, at der blandt bondevennernes stiftere var nationalliberale førere. Dette samarbejde varede frem til junigrundlovens vedtagelse, men derefter begyndte der at indtræffe en stadig voksende splittelse, ikke blot fremkaldt af, at de to grupperinger repræsenterede henholdsvis land og by, men nok så meget, fordi de tillige repræsenterede skellet mellem det, samtiden kaldte de dannede og almuen. Disse skel blev forstærkede ved, at valgkredsene blev indrettede således, at de samlede en købstad og dens omgivende landområder. Dermed skete der en direkte konfrontation under de følgende årtiers valgkampe.

For valgene til den grundlovgivende rigsforsamling blev foreningen af stor betydning, og den har sin ikke ringe del i, at Junigrundloven fik en så demokratisk karakter. Også for de landboreformer, som udgik fra den første ordinære Rigsdag, var foreningen virksom, og den gav ved valgene 1849 og i 1850'erne det bondevenlige parti den faste organisation, der sikrede det stor indflydelse på rigsdagen. Blandt dets ledende mænd i 1850'erne må foruden Balthasar Christensen og Tscherning især nævnes J.A. Hansen og C.C. Alberti. Under forfatningskampene svækkedes foreningens indflydelse, og navnlig fra midten af 1850'erne var den i stærk tilbagegang. Den vedblev dog at virke indtil langt hen i 1860'erne og er aldrig blevet formelt opløst.

Ejderspørgsmålet Rediger

I spørgsmålet om Ejderstaten var gruppen delt, og en af dets ledere, Tscherning, der var helstatsmand, valgte at støtte konservative regeringer. Da der blev udarbejdet et udkast til en såkaldt fællesforfatning, som lagde magten i hænderne på et rigsråd, hvoraf ⅓ af medlemmerne skulle udpeges af kongen (= regeringen), knapt ⅓ af kongerigets og hertugdømmernes lovgivende forsamlinger og resten af de indbyggere, der havde de største indtægter og formuer i kongeriget, gik venstre samlet imod udspillet. Følgen af begivenhederne i 1855 var, at splittelsen mellem bondevenner og nationalliberale blev mere markant.

Noter Rediger

  1. ^ Jørgensen, s. 9
  2. ^ Neergaard, s. 649
  3. ^ Jørgensen, s. 12
  4. ^ Salomonsson, s. 38
  5. Jørgensen, s. 10
  6. Jørgensen, s. 10f
  7. Jørgensen, s. 11
  8. Neergaard, s. 650
  9. Jørgensen, s. 18
  10. Jørgensen, s. 19

Litteratur Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Bondevennernes Selskab ogsa kaldet Bondevennerne var en politisk forening der eksisterede i Danmark i anden halvdel af det 19 arhundrede Johan Christian Drewsen var en af bondevennernes stiftere Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Program 3 Organisering 4 Politisk virke 4 1 Ejdersporgsmalet 5 Noter 6 LitteraturBaggrund RedigerI takt med udsigten til vedtagelsen af en ny demokratisk grundlov og efter vedtagelsen af grundloven i 1849 blev indbyggerne i Danmark splittet i hovedsagelig tre grupper der allerede i samtiden fik betegnelserne venstre centrum og hojre Af disse tre var venstre den eneste som allerede i 1848 havde formaet at organisere sig 1 Bondevennernes Selskab stiftedes 5 maj 1846 af de to staenderdeputerede Johan Christian Drewsen og Balthasar Christensen pa opfordring af skolelaerer Asmund Christian Gleerup som var formand for Holbaek Amts Landkommunalforening Foreningens formal skulle vaere at erhverve omfattende og nojagtige Oplysninger om landboforholdene og at virke for Bondestandens Emancipation og ligeborgerlige Ret med de andre Samfundsklasser Foruden de tre naevnte blev ogsa Orla Lehmann og Anton Frederik Tscherning medlemmer af foreningens bestyrelse og Tscherning var indtil 1848 dens formand 2 Bondevennernes Selskab oprettedes som et udtryk for den modstand som Bondecirkulaeret af 8 november 1845 havde vakt i bondestanden og partiet vandt snart betydelig udbredelse og indflydelse Program RedigerI selskabets program naevnedes en bedre folkeoplysning almindelig vaernepligt naeringsfrihed forbedring af husmaends og indersters kar og faesteres overgang til selveje som de vigtigste punkter 2 Faellesnaevneren for dette program var at bondestanden skulle ligestilles socialt og politisk med andre samfundsgrupper 1 Allerede i 1851 kunne bondevennerne konstatere at storstedelen af deres oprindelige program var blevet gennemfort Kun faestegodsets overgang til selveje var endnu et uindfriet programpunkt hvis gennemforelse til gengaeld trak ud 3 Organisering Rediger nbsp J A Hansen blev i 1846 sekretaer for Bondevennernes Selskab Foreningen var delt i distriktsafdelinger med saerlige formaend under hvilke der igen var sogneformaend Bestyrelsen var for de forste tre ar valgt af foreningens stiftere 2 Medlemstallet voksede hurtigt allerede midt i 1847 havde det over 5 500 medlemmer og senere steg dette tal til over 10 000 2 4 Derimod fik bevaegelsen aldrig nogen staerk presse Hovedorgan blev Almuevennen der oprindelig udkom som ugeblad fra 1855 som dagblad 5 I Jylland oprettedes i 1830 Jydske Tidende 6 Til gengaeld betod det meget at der pa samme tid oprettedes en lang raekke faglige sammenslutninger for bondestanden sa som brandforsikringsforeninger sparekasser og lignende som fik naer tilknytning til bondebevaegelsens leder og hvis tillidsposter blev besatte med bevaegelsens betroede folk 7 Bondevennernes Selskab blev oprettet pa Sjaelland og stod staerkest pa den sjaellandske ogruppe Bondevennerne havde ogsa tilhaengere andre steder i landet men der var de darligere organiserede I 1862 1877 videreforte Jysk Folkeforening Bjornbakske Venstre bondevennernes virksomhed i Ostjylland isaer Arhus Skanderborg og Randers amter 4 og Nordjylland Foreningen blev stiftet 5 marts 1862 pa et mode i Hover ved Aarhus I den forelobige bestyrelse sad bl a J A Hansen A F Tscherning og Geert Winther I foreningens love der vedtoges november samme ar angives dens formal at vaere det at modarbejde enhver Indskraenkning af den ved Grundloven givne Valgret og at forberede Valg saavel til Rigsraad og Rigsdag som til Amtsraad og Kommunalbestyrelser samt at fremme og understotte ethvert Foretagende der sigter til at udvikle Folkets materielle og aandelige Velvaere Foreningen blev vaesentlig et udtryk for den tscherningske politik Den fik et stort medlemsantal over hele Jylland navnlig dog i den ostlige del og bidrog isaer i 1860 erne meget til at vinde den jyske landbefolkning for Venstre Dens forste formand var Geert Winther indtil 1875 derefter fulgte som formaend forstander Lars Bjornbak og assurancebestyrer Jens Nicolaj Christian Wistoft Foreningen suspenderede sin virksomhed efter stiftelsen af Grundlovsvaerneforeningen 1877 med Wistoft var formand fra 1878 til 1880 Politisk virke RedigerI tiden fra 1841 frem til grundloven af 1849 havde bondevennerne en samarbejde med de nationalliberale centrum og det var naeppe en tilfaeldighed at der blandt bondevennernes stiftere var nationalliberale forere Dette samarbejde varede frem til junigrundlovens vedtagelse men derefter begyndte der at indtraeffe en stadig voksende splittelse ikke blot fremkaldt af at de to grupperinger repraesenterede henholdsvis land og by men nok sa meget fordi de tillige repraesenterede skellet mellem det samtiden kaldte de dannede og almuen Disse skel blev forstaerkede ved at valgkredsene blev indrettede saledes at de samlede en kobstad og dens omgivende landomrader Dermed skete der en direkte konfrontation under de folgende artiers valgkampe 3 For valgene til den grundlovgivende rigsforsamling blev foreningen af stor betydning og den har sin ikke ringe del i at Junigrundloven fik en sa demokratisk karakter Ogsa for de landboreformer som udgik fra den forste ordinaere Rigsdag var foreningen virksom og den gav ved valgene 1849 og i 1850 erne det bondevenlige parti den faste organisation der sikrede det stor indflydelse pa rigsdagen Blandt dets ledende maend i 1850 erne ma foruden Balthasar Christensen og Tscherning isaer naevnes J A Hansen og C C Alberti Under forfatningskampene svaekkedes foreningens indflydelse og navnlig fra midten af 1850 erne var den i staerk tilbagegang Den vedblev dog at virke indtil langt hen i 1860 erne og er aldrig blevet formelt oplost 8 Ejdersporgsmalet Rediger I sporgsmalet om Ejderstaten var gruppen delt og en af dets ledere Tscherning der var helstatsmand valgte at stotte konservative regeringer 9 Da der blev udarbejdet et udkast til en sakaldt faellesforfatning som lagde magten i haenderne pa et rigsrad hvoraf af medlemmerne skulle udpeges af kongen regeringen knapt af kongerigets og hertugdommernes lovgivende forsamlinger og resten af de indbyggere der havde de storste indtaegter og formuer i kongeriget gik venstre samlet imod udspillet Folgen af begivenhederne i 1855 var at splittelsen mellem bondevenner og nationalliberale blev mere markant 10 Noter Rediger a b Jorgensen s 9 a b c d Neergaard s 649 a b Jorgensen s 12 a b Salomonsson s 38 Jorgensen s 10 Jorgensen s 10f Jorgensen s 11 Neergaard s 650 Jorgensen s 18 Jorgensen s 19Litteratur RedigerErik Stig Jorgensen Partier og partimodsaetninger 1848 1864 i Per Salomonsson red Den politiske magtkamp 1866 1901 3 oplag 1980 ISBN 87 7230 866 4 s 9 20 Niels Neergaard Bondevennernes Selskab i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind III Kobenhavn 1915 s 649 650 Per Salomonsson Venstregrupperne i Per Salomonsson red Den politiske magtkamp 1866 1901 3 oplag 1980 ISBN 87 7230 866 4 s 35 56 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Bondevennernes Selskab amp oldid 11323658