Bernhard Severin Ingemann (født 28. maj 1789 i Torkilstrup, død 24. februar 1862 i Sorø) var en dansk salmedigter og forfatter af historiske romaner. Ingemann var gift med malerinden Lucie Mandix, som bl.a. har malet yndige blomster og en altertavle i Hammer Kirke. Tavlen hænger nu som et maleri i kirken. Parret blev viet i Hyllested kirke på Vestsjælland.
| B. S. Ingemann Dansk litteratur Romantikken | |
|---|---|
| Portræt udført af Wilhelm Marstrand i 1860. | |
| Personlig information | |
| Født | 28. maj 1789 Torkilstrup |
| Død | 24. februar 1862 (72 år) Sorø |
| Nationalitet | Dansk |
| Ægtefælle | Lucie Ingemann |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Salmedigter, selvbiograf, skribent, digter |
| Genre | romaner/salmer/digte |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kommandør af Dannebrog, Ridder af Dannebrog |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. [ redigér på Wikidata ] |
Maleri af Jørgen Valentin Sonne
Ingemann arbejdede ved Sorø Akademi, hvor han var lektor i dansk sprog og litteratur. Bl.a. skrev han: Morgensalmer til Brug for Eleverne i Sorøe Academies Skole (1822) og Morgensange for Børn (1837).
Han blev begravet på Sorø Gamle Kirkegård.
Salmer Rediger
Hans mange sange og salmer for børn gjorde ham kendt. Især huskes Nu titte til hinanden, I østen stiger solen op, Lysets engel går med glans, Julen har bragt velsignet bud og Dejlig er jorden. Kritikeren Georg Brandes sagde om dem: "Hans morgen- og aftensange er uforgængelige ..."
Historiske romaner Rediger
Ingemann var i sin samtid berømt for en lang række historiske romaner om store skikkelser i danmarkshistorien. Romanerne var spændende og letlæselige og henvendte sig til et bredt publikum.
De var inspireret af Walter Scotts historiske romaner og kom til at spille en stor rolle i den nationalromantiske vækkelse, der fór gennem landet i midten af 1800-tallet.
- Valdemar Seier. En historisk Roman (1826)
- Erik Menveds barndom (1828)
- Kong Erik og de fredløse (1833)
- Prins Otto af Danmark og hans Samtid (1835)
Desuden skrev han en række versromaner om bl.a. dronning Margrete 1.
Ingemanns historiske romaner slog an i samtiden og var elskede for deres livlige handling og nationale holdning, men har ikke som H.C. Andersens eventyr og St.St. Blichers noveller modstået tidens tand.
Ingemann var også inspireret af skrækromantikken, og hans digt Nattevandrerinden blev spredt som skillingsvise. Digtet har som tema incest og nekrofili og omhandler pigen Elina, der hver nat opsøger sin brors gravsted på kirkegården. Som en vampyr står han op til kærlighedsmøder med sin søster, som også dør.
Andre udgivelser Rediger
Ingemanns selvbiografi, Levnedsbog, bind 1-2, udkom i 1862 efter hans død.
Påskønnelse og anerkendelse Rediger
B.S. Ingemann blev etatsråd 1845 og konferensråd 1857. Han blev Ridder af Dannebrogordenen 1828, Dannebrogsmand 1840 og Kommandør af Dannebrog 1855.
Ingemann modtog et guldhorn på sin 70-års fødselsdag som en gave fra danske kvinder. Hornet ses også i baggrunden på billedet øverst på denne side.
Det blev stjålet fra museet på Frederiksborg i 1970. I 2010 dukkede det op på en auktion i Holland.
Noter Rediger
- . Arkiveret fra originalen 12. december 2012. Hentet 31. marts 2010.
- . Arkiveret fra originalen den 4. februar 2010. Hentet 31. marts 2010.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/da-guldhornenes-forbandelse-blev-ophævet
Eksterne henvisninger/kilder Rediger
- Digte, bibliografi m.m. i Kalliope
- B.S. Ingemann Selskabet
- Samlede værker online og Forfatterportræt 24. september 2020 hos Wayback Machine på Arkiv for Dansk Litteratur
- Marianne Hesselholts romanbiografi Landsbybarnet fra 2002 skildrer Ingemanns liv.
- B.S. Ingemann på gravsted.dk
Søsterprojekter med yderligere information:
|