www.wikidata.da-dk.nina.az

Præst Kirkelige embederPave PatriarkKardinalÆrkebiskop MetropolitBiskop Superintendent Koadjutor Sognepræst KannikDiakon

Præst

Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken. I vore dage betegner præsten en religiøs embedsmand, hvis opgave er at lede en religions gudstjenester og forrette dens riter, bønner og religiøse ceremonier og ritualer. Præster eller præstelignende embeder findes i størstedelen af verdens religioner. En dansk præst blev tidligere tiltalt med tiltaleformen ærværdighed.

Engelsk præst.
Dansk præst (Tage Schack).
Kinesisk taoistpræst.
En katolsk præst under en dåb.

Kristendommen Rediger

Indenfor den kristne kirke er der stor forskel på opfattelsen af præsteembedet. Størst forskel er mellem den katolske kirkes opfattelse og de protestantiske kirkers. Efter katolsk tankegang er grundlaget for præstens autoritet og virke den indvielse, der sætter ham i stand til at varetage kulten og forestå messen (gudstjenesten), hvorimod enhver kristen efter protestantisk opfattelse i princippet har ret til at fungere som præst.

Apostolsk succession (apostolsk efterfølgelse eller rækkefølge), betegner en lære i den Romersk-katolske kirkes om, at de katolske biskopper kan føre deres indvielse ved håndspålæggelse helt tilbage til apostlene, som har fået overdraget deres fuldmagt af Jesus selv, jf. Matthæusevangeliet 16,16-19 og 18,18.

I den danske folkekirke, ordineres præster til deres embede af en biskop. De fleste præster i folkekirken er desuden kandidater i teologi og har gennemført et ophold på pastoralseminariet.

Kvindelige præster Rediger

Det teoretiske grundlag for kristne kvindelige præster har eksisteret lige så længe som den lutherske og reformatoriske arv. Præstens ordination, funktion og person er alt andet end sakramental eller: At enhver borger kan foretage de kirkelige handlinger. Traditionelt har i den kristne kirke kun mænd bestridt præsteembedet, som det stadig er tilfældet i de største kristne trossamfund; men en stigende række protestantiske kirker har dog indenfor det sidste århundrede tilladt kvindelige præster.

Således blev den 28. april 1948 de første tre kvindelige præster i Danmark ordineret af biskop Hans Øllgaard. Dette var afslutningen på en hed debat fra forslaget om kvinders adgang til offentlige stillinger blev fremsat i 1919 og vedtaget i Rigsdagen i 1947 med loven om, at kvinder kunne få adgang til præsteembeder.

Johanne Andersen kom til Nr. Ørslev på Falster, Edith Brenneche Petersen kom til Nørre Åby på Fyn og Ruth Vermehren blev præst ved kvindefængslet i Horserød. Ordinationen foregik i Sct. Knuds Kirke i Odense.

Med støtte i bispefrihedsloven af 1948, nægter et mindretal af protestantiske kirker (herunder mandlige præster) i den danske folkekirke at samarbejde med kvindelige præster.

Den katolske kirke samt den ortodokse kirke anerkender heller ikke kvindelige præster.

Buddhisme og Sikhreligion Rediger

I flere religioner, deriblandt buddhisme og sikhreligion, er der ikke plads til en præst i frelsesforståelserne, da frelsen anses for en individuel proces. Dvs. en præst som mellemmand eller formidler mellem enkelt-mennesket og det transcendente vil kun sløre vejen for den, der søger. Det betyder dog ikke, at der ikke findes vejledere inden for de to religioner, såsom lærere, munke eller guruer, som den enkelte på eget initiativ kan opsøge for at blive retledt på vejen.

Hinduisme Rediger

Præster indenfor Hinduisme er stort set alle af brahamana-varna, dvs præstslægt/stand. De er født til præstegerningen som går i arv fra far til søn.

Islam Rediger

Inden for Islam kaldes den person, der leder bønnen, en imam. Dette kræver ikke nogen speciel uddannelse eller stilling. En imam kan også betegne en uddannet retslærd, der fungerer som leder af en moske.

Jødedom Rediger

Inden for jødedommen kaldes menighedens leder en rabbiner. Det kræver normalt en særlig uddannelse at blive rabbiner. Rabbinerens vigtigste opgave er undervisning og vejledning af menigheden, både i religiøse og praktiske spørgsmål, bl.a. i forbindelse med korrekt livsførelse. Ved gudstjenesten i synagogen prædiker rabbineren og udlægger de religiøse skrifte.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Kirkelige embederPave PatriarkKardinalAErkebiskop MetropolitBiskop Superintendent KoadjutorPraest Sognepraest KannikDiakonKateketPraest af graesk presbytos der betyder aeldre var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken I vore dage betegner praesten en religios embedsmand hvis opgave er at lede en religions gudstjenester og forrette dens riter bonner og religiose ceremonier og ritualer Praester eller praestelignende embeder findes i storstedelen af verdens religioner En dansk praest blev tidligere tiltalt med tiltaleformen aervaerdighed Engelsk praest Dansk praest Tage Schack Kinesisk taoistpraest En katolsk praest under en dab Indholdsfortegnelse 1 Kristendommen 1 1 Kvindelige praester 2 Buddhisme og Sikhreligion 3 Hinduisme 4 Islam 5 Jodedom 6 Eksterne henvisningerKristendommen RedigerIndenfor den kristne kirke er der stor forskel pa opfattelsen af praesteembedet Storst forskel er mellem den katolske kirkes opfattelse og de protestantiske kirkers Efter katolsk tankegang er grundlaget for praestens autoritet og virke den indvielse der saetter ham i stand til at varetage kulten og foresta messen gudstjenesten hvorimod enhver kristen efter protestantisk opfattelse i princippet har ret til at fungere som praest Apostolsk succession apostolsk efterfolgelse eller raekkefolge betegner en laere i den Romersk katolske kirkes om at de katolske biskopper kan fore deres indvielse ved handspalaeggelse helt tilbage til apostlene som har faet overdraget deres fuldmagt af Jesus selv jf Matthaeusevangeliet 16 16 19 og 18 18 I den danske folkekirke ordineres praester til deres embede af en biskop De fleste praester i folkekirken er desuden kandidater i teologi og har gennemfort et ophold pa pastoralseminariet Kvindelige praester Rediger Det teoretiske grundlag for kristne kvindelige praester har eksisteret lige sa laenge som den lutherske og reformatoriske arv Praestens ordination funktion og person er alt andet end sakramental eller At enhver borger kan foretage de kirkelige handlinger Traditionelt har i den kristne kirke kun maend bestridt praesteembedet som det stadig er tilfaeldet i de storste kristne trossamfund men en stigende raekke protestantiske kirker har dog indenfor det sidste arhundrede tilladt kvindelige praester Saledes blev den 28 april 1948 de forste tre kvindelige praester i Danmark ordineret af biskop Hans Ollgaard Dette var afslutningen pa en hed debat fra forslaget om kvinders adgang til offentlige stillinger blev fremsat i 1919 og vedtaget i Rigsdagen i 1947 med loven om at kvinder kunne fa adgang til praesteembeder Johanne Andersen kom til Nr Orslev pa Falster Edith Brenneche Petersen kom til Norre Aby pa Fyn og Ruth Vermehren blev praest ved kvindefaengslet i Horserod Ordinationen foregik i Sct Knuds Kirke i Odense Med stotte i bispefrihedsloven af 1948 naegter et mindretal af protestantiske kirker herunder mandlige praester i den danske folkekirke at samarbejde med kvindelige praester Den katolske kirke samt den ortodokse kirke anerkender heller ikke kvindelige praester Buddhisme og Sikhreligion RedigerI flere religioner deriblandt buddhisme og sikhreligion er der ikke plads til en praest i frelsesforstaelserne da frelsen anses for en individuel proces Dvs en praest som mellemmand eller formidler mellem enkelt mennesket og det transcendente vil kun slore vejen for den der soger Det betyder dog ikke at der ikke findes vejledere inden for de to religioner sasom laerere munke eller guruer som den enkelte pa eget initiativ kan opsoge for at blive retledt pa vejen Hinduisme RedigerPraester indenfor Hinduisme er stort set alle af brahamana varna dvs praestslaegt stand De er fodt til praestegerningen som gar i arv fra far til son Islam RedigerInden for Islam kaldes den person der leder bonnen en imam Dette kraever ikke nogen speciel uddannelse eller stilling En imam kan ogsa betegne en uddannet retslaerd der fungerer som leder af en moske Jodedom RedigerInden for jodedommen kaldes menighedens leder en rabbiner Det kraever normalt en saerlig uddannelse at blive rabbiner Rabbinerens vigtigste opgave er undervisning og vejledning af menigheden bade i religiose og praktiske sporgsmal bl a i forbindelse med korrekt livsforelse Ved gudstjenesten i synagogen praediker rabbineren og udlaegger de religiose skrifte Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Praest Almuens syn pa praesten Arkiveret 28 september 2007 hos Wayback Machine artikel pa Dansk Folkemindesamlings site www dagligliv dk Praesteforeningen dansk fagforening for praester og teologer Hentet fra https da wikipedia org w index php title Praest amp oldid 10997819