www.wikidata.da-dk.nina.az

Bohuslen eller Bohuslän svensk Bohuslän norsk Båhuslen er et svensk landskap nord for Göteborg svensk Bohuslän DataLands

Bohuslen

Bohuslen eller Bohuslän (svensk: Bohuslän; norsk: Båhuslen) er et svensk landskap nord for Göteborg.

Bohuslen
(svensk: Bohuslän)

Data
Landsdel: Götaland
Län: Västra Götalands län
Areal: 4.616 km²
Indbyggere: 287.304
(2006)
Befolkningstæthed: 60 indbyggere pr. km²
Højeste punkt: Björnerödspiggen
Største sø: Bullaresjöarna

Bohuslen har siden 1998 været en del af Västra Götalands län; i perioden 1700–1998 indgik Bohuslän i Göteborgs och Bohus län. Bohuslen ligger i landsdelen Götaland.

Historie Rediger

Forhistorisk tid Rediger

Helleristing fra Tanum

Bohuslen har været beboet i meget lang tid. Arkæologer har fundet spor fra Hensbackakulturen (ca. 8000-7000 f.Kr.), Sandarnakulturen (ca. 8000-6000 f.Kr.) og Lihultskulturen (ca. 6000-4200 f.Kr.).

Fra bondestenalderen (ca. 4000-1800 f.Kr.) findes rige spor efter alle de tre kulturer tragtbægerkultur, stridsøksekultur og senneolitikum. Under den første periode opførtes mindst 44 dysser og 30 ganggrifter, hvoraf mange på Orust. Desuden findes ca. 120 hellekister fra periodens senere del registrerede.

Fra bronzealderen (1700 f.Kr. - 500 f.Kr.) er et stort antal helleristninger kendte, frem for alt fra den nordlige del af landskabet. Fra især ældre bronzealder stammer 2.200 røser.

Vikingetiden Rediger

Bohuslen omtales indirekte som dansk landskab, da Ottar fra Hålogaland i 880'erne sejlede fra Skiringssal i Vestfold til Hedeby. I tre dage havde Ottar og hans mænd Danmark til venstre for sig, hvilket kan tyde på, at store dele af Østfold og Bohuslen var dansk. Ifølge Snorre hed landskabet Alvheim.

I 1000-tallet, under kongerne Magnus Olavsson og Harald Sigurdsson Hardråde, udvidede Norge sit territorium gennem Bohuslen til Göta älv. Landskabet blev en del af Viken, som indbefattade kystområderne omkring Oslofjorden og øst for Skagerrak. Området omtales blandt andet i de islandske sagaer sammen med Østfold under navnet Alvhemmen.

Ifølge en teori fremsat af blandt andre Dag Stålsjö i bogen Svearikets Vagga er begrebet "vikinger" afledt af betydningen "en mand fra Vikens rige", men det er en omtvistet teori.

Tidlig middelalder Rediger

Hertug Erik Magnusson (fra hans segl).

I middelalderen var Bohuslen en vigtig del af Norge. Her lå hele tre av Norges otte byer: Kongungahella (nu Konghelle), Malstrand (nu Marstrand) og Oddevald (nu Uddevalla), og i lenet boede omkring 10 % av Norges samlede befolkning. Omkring år 1200 dannedes det, som senere blev Bohuslen lagmandsdømmet Viken. Ved kong Sverres (ca. 1150-1202) inddeling af Norge i sysler i slutningen af 1100-tallet, deltes det nuværende Bohuslen i Ranrikesyssel og Älvsyssel. Ved kong Håkon Magnussons (1270-1319) inddeling i fehirdsler (dvs. fogderier) i begyndelsen af 1300-tallet blev de to sysler i Båhus fehirdsel lagt sammen. Fra denne tid begyndte Viken mere nøjagtigt at betegne det nordlige Bohuslen.

Frem til midten af 1200-tallet grænsede de norske og danske kongeriger op til hinanden gennem Bohuslen og Halland. Grænsen gik ved Göta älv. I midten af 1200-tallet tog Birger Jarl kontrol over et lille landområde mellem de to landskaber, Askims herred, Vättle herred og Sävedals herred, de såkaldte Utlanden, der gav Sverige adgang til Kattegat. Byen Lödöse (senere Gamla Lödöse), 40 km nordøst for Göteborg, havde været den svenske by, der lå nærmest ved Götaälvens munding.

I 1304 blev Älvsyssel forlenet til hertug Erik Magnusson af Södermanland (ca. 1282-1318) af Håkon Magnusson, efter at den 20-årige svenske hertug var blevet trolovet med den norske konges datter, spædbarnet Ingebjørg Håkonsdatter (1301-61). Efter at Håkon skiftede side i "brødrestriden" mellem hertugerne Erik og Valdemar Magnusson (1280'erne - 1318) på den ene side og deres ældre bror kong Birger Magnusson (ca. 1280-1321) på den anden, belejrede han Eriks opholdssted Konghelle og Ragnhildsholmen. Ved freden i Helsingborg i 1310 måtte hertug Erik afstå Älvsyssel. Det er dog ikke kendt, om området blev tilbagegivet til Norge.

Fra 1319 forlenedes Älvsyssel til Eriks enke, hertuginde Ingebjørg, som en del af hendes livgeding i forbindelse med, at sønnen Magnus Eriksson (1316-1374) som treårig var blevet konge i både Norge og Sverige. I 1327 måtte Ingebjørg forlade sine norske len.

Bohus fæstning 1658.

Bohuslens første og vigtigste købstad i middelalderen var Konghelle ved borgen ved Ragnhildsholmen. Borgen ødelagdes af en brand og erstattedes i begyndelsen af 1300-tallet med Bohus fæstning. Foruden Konghelle fandtes Marstrand fra 1200-tallet.

Den Sorte Død omkring 1349 hærgede Bohuslen alvorligt. Næsten halvdelen af befolkningen døde, og 50 % af gårdene blev lagt øde. Desuden var 1300- og 1400-tallet periodevis meget kolde, og befolkningsvæksten gik i stå. Jordbruget kom sig først igen i 1600-tallet.

Unionstiden Rediger

Da Karl Knutsson Bondes (1408 eller 1409 - 1470) lod Sverige bryde ud af Kalmarunionen 1448-1457, besatte han fra 1455 Bohuslen bortset fra Bohus fæstning. I forbindelse hermed opførtes Karlsborg ved Ranrikes traditionelle tingsted lige syd for det senere Hamburgsund under marsken Tord Karlsson Bondes ledelse. Allerede i 1456 blev Tord Bonde myrdet af sin slotsfoged, og Bohuslen vendte tilbage til unionen.

Ved rigsforstanderen Sten Sture den ældres (ca. 1440-1503) og Svante Nilsson Stures (1460-1512) oprør 1501 mod unionskongen Hans (1455-1513) blev Bohuslen på ny krigsskueplads. Den svensksindede frälsemand Nils Ragvaldsson (død 1505) kontrollerede størstedelen af landskabet og besad blandt andet Åby säteri og Kastelle kloster. I 1503 fik han Dalsland i forlening af Svante Nilsson. Hovedsæde blev det nyopførte Olsborg ved Södra Bullaresjön. Året efter blev Olsborg dog indtaget under ledelse af Otte Rud (død 1510), høvedsmand på Bohus.

Bohuslens tredje købstad, Uddevalla, fik sine købstadsrettigheder i 1498.

1500-tallet Rediger

I forbindelse med tronskiftet mellem Christian 2. (1481-1559) og Frederik 1. (1471-1533) besattes Viken 1523 af en svensk styrke under ledelse af Ture Jönsson Tre Roser (død 1532) og Nils Olofsson Vinge (1486-1529). Ved Malmö recess 1524 anerkendtes Viken som svensk. Frem til 1526 styredes lenet fra Olsborg, derefter fra Karlsborg, begge i det nordlige Bohuslän. Da Christian 2. i 1531 forsøgte at genvinde den danske trone, faldt Karlsborg for hans angreb, men da han året efter blev besejret og fængslet, gik Viken tilbage til Danmark-Norge.

Under Den Nordiske Syvårskrig angreb Sverige flere gange især den sydlige del af landskabet; Konghelle blev afbrændt i 1563 og Uddevalla året efter. Båhus fæstning belejredes flere gange mellem 1564 og 1567, men stod imod alle angreb.

En sildeperiode indtraf fra ca. 1556 til ca. 1589, hvilket befolkningen nød godt af.

1600-tallet Rediger

Karl 10. Gustav - erobrede Bohuslän fra Danmark-Norge 1658

1600-tallet var en urolig tid i Bohuslen. Provinsen hærgedes og afbrændtes under de talrige krige. Under Kalmarkrigen 1612 (i Bohuslen kaldt Brännefejden) nedbrændte Uddevalla og Kungahälla. Nu flyttedes Konghelle til selve fæstningsholmen for at få beskyttelse af Bohus fästning, og byen skiftede navn til Kungälv. Under Hannibalsfejden 1643-1645 afbrændtes Uddevalla og Konghelle igen til grunden.

Krabbefejden 1657-1658 medførte flere hærgninger i Bohuslen. Konflikten afsluttedes med freden i Roskilde 1658, hvor hele provinsen med undtagelse af Enningdalen blev afstået til Sverige.

Overgangen til Sverige medførte en stærk regulering af handelen. Den skulle koncentreres til Göteborg. Blandt andet forbød svenskerne den gamle bondesejlads, og Uddevalla og Kungälv mistede deres stapelrettigheder. Reguleringen lindredes noget i 1680- og -90-erne. Som modvægt til Fredrikshald anlagdes köpingen Strömstad i 1667. Nogle år senere fik den købstadsrettigheder.

Under Gyldenløvefejden 1675-1679 hærgedes landskabet på ny. I 1679 afbrændtes Uddevalla til grunden. Skønt Bohuslen kun havde været svensk i 20 år, var det få bohuslændinge, som sluttede sig til den dansk-norske hær.

Administrativt blev Bohuslen snart domineret af Göteborg. Sammen med Göteborg og herrederne Sävedal, Askim og Östra Hising dannede det Göteborgs och Bohus län 1680.

1700-tallet Rediger

Peder Tordenskjold

1700-tallet var relativt fredeligt for Bohuslens befolkning. Under den Store nordiske krigs sidste del 1716-1720 var Bohuslen indblandet i Karl 12.s angreb på Norge. Den 8. juli 1716 stod slaget i Dynekilen uden for Strömstad, hvor en dansk-norsk flåde under Peder Tordenskjolds ledelse erobrede en svensk provianteringsflåde. Nogle år senere i 1719 efter den svenske konges død indtog Tordenskjold Marstrand. Samtidig tog en norsk styrke Strömstad. Begge byer blev dog givet tilbage til Sverige.

Anden gang i århundredet, hvor Bohuslän var inddraget i kamphandlinger, var i 1788. En norsk styrke trængte ind i landskabet fra nord og indtog blandt andet Uddevalla, Åmål og Vänersborg og truede med at angribe Göteborg. Angrebet var et svar på det svenske angreb på Rusland samme år, eftersom Danmark-Norge havde indgået en traktat med Rusland. Efter trusler fra både England og Preussen om at gribe ind, vendte hæren tilbage til Norge. Den korte krig kaldtes Teaterkrigen.

I 1700-tallets seneste del oplevede landskabet en blomstringsperiode takket være den store sildeperiode (ca. 1747–1808). Befolkningen voksede kraftigt, og mange små fiskelejer voksede frem. Samtidig forandredes naturen, idet en stor del af skovene blev fældet til huse, både og i fiskeindustrien, men tillige til nyopdyrkning. Tilbage blev klipper, som fortsat giver landskabet dets karakter. Store dele af skoven i indlandet blev først beplantet igen i begyndelsen af 1900-tallet.

Koster, nord i Bohuslen.

Landskabssymboler Rediger

Bohusläns våben viser en fæstning mellem et sværd og en løve, landskabsdyr er den spættede sæl, Phoca vitulina, og landskabsblomst er ægte kaprifolie, Lonicera caprifolium.

Andre symboler er:

  • Landskabsfugl: Strandskade, Haematopus ostralegus
  • Landskabssvamp: Eng-vokshat, Hygrocybe pratensis
  • Landskabssten: Bohusgranit
  • Landskabsfisk: Makrel, Scomber scombrus
  • Landskabsmos: Voksmos, Douinia ovata
  • Landskabsinsekt: Moskusbuk, Aromia moschata
  • Landskabsæblesort: Vese-æble
  • Landskabsgrundstof: Klor (Cl)

Galleri Rediger

Noter Rediger

  1. Folkmängd i landskapen den 31 december 2006
  2. Begagnade böcker, kurslitteratur. Antikvariat | Bokbörsen (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. . Arkiveret fra originalen 20. april 2012. Hentet 15. juli 2020.
  4. Upptäck historien | Historiska Museet
  5. Svensk vikingatid - endast i Mälardalen och på Gotland?
  6. Vemund Skard: Norsk språkhistorie bind 1 (s. 157), Universitetsforlaget 1973, ISBN 82-00-02287-0
  7. Ingebjørg Håkonsdatter
  9. Clara Nevéus & Vladimir A. Sagerlund: Våra landskapssymboler, Historiska Media, Lund 2007, ISBN 978-91-85507-15-3

Eksterne henvisninger Rediger


Koordinater: 58°14′53″N 11°53′13″Ø / 58.248°N 11.887°Ø / 58.248; 11.887

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Bohuslen eller Bohuslan svensk Bohuslan norsk Bahuslen er et svensk landskap nord for Goteborg Bohuslen svensk Bohuslan DataLandsdel GotalandLan Vastra Gotalands lanAreal 4 616 km Indbyggere 287 304 1 2006 Befolkningstaethed 60 indbyggere pr km Hojeste punkt BjornerodspiggenStorste so BullaresjoarnaBohuslen har siden 1998 vaeret en del af Vastra Gotalands lan i perioden 1700 1998 indgik Bohuslan i Goteborgs och Bohus lan Bohuslen ligger i landsdelen Gotaland Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Forhistorisk tid 1 2 Vikingetiden 1 3 Tidlig middelalder 1 4 Unionstiden 1 5 1500 tallet 1 6 1600 tallet 1 7 1700 tallet 2 Landskabssymboler 9 3 Galleri 4 Noter 5 Eksterne henvisningerHistorie RedigerForhistorisk tid Rediger nbsp Helleristing fra TanumBohuslen har vaeret beboet i meget lang tid Arkaeologer har fundet spor fra Hensbackakulturen ca 8000 7000 f Kr Sandarnakulturen ca 8000 6000 f Kr og Lihultskulturen ca 6000 4200 f Kr Fra bondestenalderen ca 4000 1800 f Kr findes rige spor efter alle de tre kulturer tragtbaegerkultur stridsoksekultur og senneolitikum Under den forste periode opfortes mindst 44 dysser og 30 ganggrifter hvoraf mange pa Orust Desuden findes ca 120 hellekister fra periodens senere del registrerede Fra bronzealderen 1700 f Kr 500 f Kr er et stort antal helleristninger kendte frem for alt fra den nordlige del af landskabet Fra isaer aeldre bronzealder stammer 2 200 roser Vikingetiden Rediger Bohuslen omtales indirekte som dansk landskab da Ottar fra Halogaland i 880 erne sejlede fra Skiringssal i Vestfold til Hedeby I tre dage havde Ottar og hans maend Danmark til venstre for sig hvilket kan tyde pa at store dele af Ostfold og Bohuslen var dansk Ifolge Snorre hed landskabet Alvheim I 1000 tallet under kongerne Magnus Olavsson og Harald Sigurdsson Hardrade udvidede Norge sit territorium gennem Bohuslen til Gota alv Landskabet blev en del af Viken som indbefattade kystomraderne omkring Oslofjorden og ost for Skagerrak Omradet omtales blandt andet i de islandske sagaer sammen med Ostfold under navnet Alvhemmen Ifolge en teori fremsat af blandt andre Dag Stalsjo i bogen Svearikets Vagga 2 er begrebet vikinger afledt af betydningen en mand fra Vikens rige men det er en omtvistet teori 3 4 5 Tidlig middelalder Rediger nbsp Hertug Erik Magnusson fra hans segl I middelalderen var Bohuslen en vigtig del af Norge Her la hele tre av Norges otte byer Kongungahella nu Konghelle Malstrand nu Marstrand og Oddevald nu Uddevalla og i lenet boede omkring 10 av Norges samlede befolkning 6 Omkring ar 1200 dannedes det som senere blev Bohuslen lagmandsdommet Viken Ved kong Sverres ca 1150 1202 inddeling af Norge i sysler i slutningen af 1100 tallet deltes det nuvaerende Bohuslen i Ranrikesyssel og Alvsyssel Ved kong Hakon Magnussons 1270 1319 inddeling i fehirdsler dvs fogderier i begyndelsen af 1300 tallet blev de to sysler i Bahus fehirdsel lagt sammen Fra denne tid begyndte Viken mere nojagtigt at betegne det nordlige Bohuslen Frem til midten af 1200 tallet graensede de norske og danske kongeriger op til hinanden gennem Bohuslen og Halland Graensen gik ved Gota alv I midten af 1200 tallet tog Birger Jarl kontrol over et lille landomrade mellem de to landskaber Askims herred Vattle herred og Savedals herred de sakaldte Utlanden der gav Sverige adgang til Kattegat Byen Lodose senere Gamla Lodose 40 km nordost for Goteborg havde vaeret den svenske by der la naermest ved Gotaalvens munding I 1304 blev Alvsyssel forlenet til hertug Erik Magnusson af Sodermanland ca 1282 1318 af Hakon Magnusson efter at den 20 arige svenske hertug var blevet trolovet med den norske konges datter spaedbarnet Ingebjorg Hakonsdatter 7 1301 61 Efter at Hakon skiftede side i brodrestriden 8 mellem hertugerne Erik og Valdemar Magnusson 1280 erne 1318 pa den ene side og deres aeldre bror kong Birger Magnusson ca 1280 1321 pa den anden belejrede han Eriks opholdssted Konghelle og Ragnhildsholmen Ved freden i Helsingborg i 1310 matte hertug Erik afsta Alvsyssel Det er dog ikke kendt om omradet blev tilbagegivet til Norge Fra 1319 forlenedes Alvsyssel til Eriks enke hertuginde Ingebjorg som en del af hendes livgeding i forbindelse med at sonnen Magnus Eriksson 1316 1374 som trearig var blevet konge i bade Norge og Sverige I 1327 matte Ingebjorg forlade sine norske len nbsp Bohus faestning 1658 Bohuslens forste og vigtigste kobstad i middelalderen var Konghelle ved borgen ved Ragnhildsholmen Borgen odelagdes af en brand og erstattedes i begyndelsen af 1300 tallet med Bohus faestning Foruden Konghelle fandtes Marstrand fra 1200 tallet Den Sorte Dod omkring 1349 haergede Bohuslen alvorligt Naesten halvdelen af befolkningen dode og 50 af gardene blev lagt ode Desuden var 1300 og 1400 tallet periodevis meget kolde og befolkningsvaeksten gik i sta Jordbruget kom sig forst igen i 1600 tallet Unionstiden Rediger Da Karl Knutsson Bondes 1408 eller 1409 1470 lod Sverige bryde ud af Kalmarunionen 1448 1457 besatte han fra 1455 Bohuslen bortset fra Bohus faestning I forbindelse hermed opfortes Karlsborg ved Ranrikes traditionelle tingsted lige syd for det senere Hamburgsund under marsken Tord Karlsson Bondes ledelse Allerede i 1456 blev Tord Bonde myrdet af sin slotsfoged og Bohuslen vendte tilbage til unionen Ved rigsforstanderen Sten Sture den aeldres ca 1440 1503 og Svante Nilsson Stures 1460 1512 opror 1501 mod unionskongen Hans 1455 1513 blev Bohuslen pa ny krigsskueplads Den svensksindede fralsemand Nils Ragvaldsson dod 1505 kontrollerede storstedelen af landskabet og besad blandt andet Aby sateri og Kastelle kloster I 1503 fik han Dalsland i forlening af Svante Nilsson Hovedsaede blev det nyopforte Olsborg ved Sodra Bullaresjon Aret efter blev Olsborg dog indtaget under ledelse af Otte Rud dod 1510 hovedsmand pa Bohus Bohuslens tredje kobstad Uddevalla fik sine kobstadsrettigheder i 1498 1500 tallet Rediger I forbindelse med tronskiftet mellem Christian 2 1481 1559 og Frederik 1 1471 1533 besattes Viken 1523 af en svensk styrke under ledelse af Ture Jonsson Tre Roser dod 1532 og Nils Olofsson Vinge 1486 1529 Ved Malmo recess 1524 anerkendtes Viken som svensk Frem til 1526 styredes lenet fra Olsborg derefter fra Karlsborg begge i det nordlige Bohuslan Da Christian 2 i 1531 forsogte at genvinde den danske trone faldt Karlsborg for hans angreb men da han aret efter blev besejret og faengslet gik Viken tilbage til Danmark Norge Under Den Nordiske Syvarskrig angreb Sverige flere gange isaer den sydlige del af landskabet Konghelle blev afbraendt i 1563 og Uddevalla aret efter Bahus faestning belejredes flere gange mellem 1564 og 1567 men stod imod alle angreb En sildeperiode indtraf fra ca 1556 til ca 1589 hvilket befolkningen nod godt af 1600 tallet Rediger nbsp Karl 10 Gustav erobrede Bohuslan fra Danmark Norge 16581600 tallet var en urolig tid i Bohuslen Provinsen haergedes og afbraendtes under de talrige krige Under Kalmarkrigen 1612 i Bohuslen kaldt Brannefejden nedbraendte Uddevalla og Kungahalla Nu flyttedes Konghelle til selve faestningsholmen for at fa beskyttelse af Bohus fastning og byen skiftede navn til Kungalv Under Hannibalsfejden 1643 1645 afbraendtes Uddevalla og Konghelle igen til grunden Krabbefejden 1657 1658 medforte flere haergninger i Bohuslen Konflikten afsluttedes med freden i Roskilde 1658 hvor hele provinsen med undtagelse af Enningdalen blev afstaet til Sverige Overgangen til Sverige medforte en staerk regulering af handelen Den skulle koncentreres til Goteborg Blandt andet forbod svenskerne den gamle bondesejlads og Uddevalla og Kungalv mistede deres stapelrettigheder Reguleringen lindredes noget i 1680 og 90 erne Som modvaegt til Fredrikshald anlagdes kopingen Stromstad i 1667 Nogle ar senere fik den kobstadsrettigheder Under Gyldenlovefejden 1675 1679 haergedes landskabet pa ny I 1679 afbraendtes Uddevalla til grunden Skont Bohuslen kun havde vaeret svensk i 20 ar var det fa bohuslaendinge som sluttede sig til den dansk norske haer Administrativt blev Bohuslen snart domineret af Goteborg Sammen med Goteborg og herrederne Savedal Askim og Ostra Hising dannede det Goteborgs och Bohus lan 1680 1700 tallet Rediger nbsp Peder Tordenskjold1700 tallet var relativt fredeligt for Bohuslens befolkning Under den Store nordiske krigs sidste del 1716 1720 var Bohuslen indblandet i Karl 12 s angreb pa Norge Den 8 juli 1716 stod slaget i Dynekilen uden for Stromstad hvor en dansk norsk flade under Peder Tordenskjolds ledelse erobrede en svensk provianteringsflade Nogle ar senere i 1719 efter den svenske konges dod indtog Tordenskjold Marstrand Samtidig tog en norsk styrke Stromstad Begge byer blev dog givet tilbage til Sverige Anden gang i arhundredet hvor Bohuslan var inddraget i kamphandlinger var i 1788 En norsk styrke traengte ind i landskabet fra nord og indtog blandt andet Uddevalla Amal og Vanersborg og truede med at angribe Goteborg Angrebet var et svar pa det svenske angreb pa Rusland samme ar eftersom Danmark Norge havde indgaet en traktat med Rusland Efter trusler fra bade England og Preussen om at gribe ind vendte haeren tilbage til Norge Den korte krig kaldtes Teaterkrigen I 1700 tallets seneste del oplevede landskabet en blomstringsperiode takket vaere den store sildeperiode ca 1747 1808 Befolkningen voksede kraftigt og mange sma fiskelejer voksede frem Samtidig forandredes naturen idet en stor del af skovene blev faeldet til huse bade og i fiskeindustrien men tillige til nyopdyrkning Tilbage blev klipper som fortsat giver landskabet dets karakter Store dele af skoven i indlandet blev forst beplantet igen i begyndelsen af 1900 tallet nbsp Koster nord i Bohuslen Landskabssymboler 9 RedigerBohuslans vaben viser en faestning mellem et svaerd og en love landskabsdyr er den spaettede sael Phoca vitulina og landskabsblomst er aegte kaprifolie Lonicera caprifolium Andre symboler er Landskabsfugl Strandskade Haematopus ostralegus Landskabssvamp Eng vokshat Hygrocybe pratensis Landskabssten Bohusgranit Landskabsfisk Makrel Scomber scombrus Landskabsmos Voksmos Douinia ovata Landskabsinsekt Moskusbuk Aromia moschata Landskabsaeblesort Vese aeble Landskabsgrundstof Klor Cl Galleri Rediger nbsp Bahus faestning nbsp Marstrandsholmarna i Bohuslen nbsp Bohus klippekyst nbsp Nedlagt granitbrud i Ed Lysekil kommuneNoter Rediger Folkmangd i landskapen den 31 december 2006 Begagnade bocker kurslitteratur Antikvariat Bokborsen Webside ikke laengere tilgaengelig Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 20 april 2012 Hentet 15 juli 2020 Upptack historien Historiska Museet Svensk vikingatid endast i Malardalen och pa Gotland Vemund Skard Norsk sprakhistorie bind 1 s 157 Universitetsforlaget 1973 ISBN 82 00 02287 0 Ingebjorg Hakonsdatter Den svenske brodrestrid Clara Neveus amp Vladimir A Sagerlund Vara landskapssymboler Historiska Media Lund 2007 ISBN 978 91 85507 15 3Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bohuslen Oscar Alb Johnsen Bidrag til oplysning om befolkningsforholdene og almuens okonomiske stilling i Bohuslen for afstaaelsen 1528 1658 Norsk Historisk Tidsskrift 1905 s 187 247 Arkiveret 3 april 2016 hos Wayback MachineKoordinater 58 14 53 N 11 53 13 O 58 248 N 11 887 O 58 248 11 887 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Bohuslen amp oldid 11312236