www.wikidata.da-dk.nina.az

Livgeding ty leibgedinge kaldtes i ældre tid de godser og landområder i et kongerige som en enkedronning fik til underho

Livgeding

Livgeding (ty. leibgedinge) kaldtes i ældre tid de godser og landområder i et kongerige, som en enkedronning fik til underhold. De var len under kronen, men forvaltedes af indehaveren efter forgodtbefindende. Der er ikke altid blevet skelnet mellem livgeding og morgengave – især ikke i de tilfælde, hvor dronningen som enke er blevet forsørget af lenet. Det franske reine douairé betegner en dronning, som lever på livgeding.

Livgeding i Danmark Rediger

I Danmark er det især øerne Lolland og Falster med Aalholm Slot og Nykøbing Slot, som gentagne gange er anvendt som livgeding. De danske dronninger, som har haft livgeding, er:

Livgeding i Sverige Rediger

I Sverige var livgeding et len under kronen, som indehaveren rådede over. De indgående områder hørte ikke under de lokale myndigheder, men forvaltedes af en generalguvernør, udpeget af enkedronningen.

Følgende enkedronningar havde livgeding:

Hedvig Eleonoras livgeding var det sidste. I 1720 blev tildeling af livgeding i form af len og land forbudt.

Også Liuksiala kongsgård i Finland kan nævnes; i 1577 fik Erik XIV's enke Karin Månsdotter gården i forlening mod til gengæld at afstå fra fremtidige krav på kronen.

Spire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Livgeding ty leibgedinge kaldtes i aeldre tid de godser og landomrader i et kongerige som en enkedronning fik til underhold De var len under kronen men forvaltedes af indehaveren efter forgodtbefindende Der er ikke altid blevet skelnet mellem livgeding og morgengave isaer ikke i de tilfaelde hvor dronningen som enke er blevet forsorget af lenet Det franske reine douaire betegner en dronning som lever pa livgeding Livgeding i Danmark RedigerI Danmark er det isaer oerne Lolland og Falster med Aalholm Slot og Nykobing Slot som gentagne gange er anvendt som livgeding De danske dronninger som har haft livgeding er Agnes af Brandenburg 1257 1304 enke efter Erik Klipping ca 1249 1286 Lolland og Falster Richardis af Sachsen Lauenburg dod 1360 ogsa Rixa enke efter Valdemar III 1314 1364 oen Als med Sonderborg og flere herreder i Sonderjylland Christine af Sachsen 1461 1521 enke efter kong Hans 1455 1513 Naesbyhoved Slot ved Odense Sophie af Pommern 1498 1568 enke efter Frederik I 1471 1533 foruden Lolland og Falster havde hun slottene i Kiel og Plon med tilhorende amter Dorothea af Sachsen Lauenburg 1511 1571 enke efter Christian III 1503 1559 godserne Akaer syd for Odder og Dronningborg ved Randers Sophie af Mecklenburg 1557 1631 enke efter Frederik II 1534 1588 Lolland og Falster Sophie Amalie af Braunschweig Luneburg 1628 1685 enke efter Frederik III 1609 1670 foruden Lolland Aalholm og Falster havde hun Maribo Kloster pa Lolland samt Horsholm og Dronninggard i Nordsjaelland og Sophie Amalienborg i Kobenhavn som braendte 1689 Charlotte Amalie af Hessen Kassel 1650 1714 enke efter Christian V 1646 1699 foruden Falster havde hun godserne Frederiksdal Bagsvaerd og Gentoftegard nord for Kobenhavn Anna Sophie Reventlow 1693 1743 enke efter Frederik IV 1671 1730 Slottet Clausholm Livgeding i Sverige RedigerI Sverige var livgeding et len under kronen som indehaveren radede over De indgaende omrader horte ikke under de lokale myndigheder men forvaltedes af en generalguvernor udpeget af enkedronningen Folgende enkedronningar havde livgeding Katarina Stenbock 1535 1621 Gustav Vasas enke som 1563 fik Stromsholms slot med Snevringe harad Fiholms gard med Saby og Stora Rytterne sogne Tynnelso og Magero garde med Aspo Overselo og Ytterselo sogne samt Tostero i Strangnas socken Kungsberga gard med Fogdo Vanso og Helgaro sogne Gunilla Bielke 1568 1597 Johan III s enke som 1585 fik Bjorneborgs stad og gard med visse tilliggende sogne Kumo gard og sogn Saris gard med visse sogne altsammen i Finland samt Branas gard i Ostergotland med Dagsbergs Steneby og Konungsunds sogne samt hundrede kongelige arvegods de som la naermest Branas Christina 1573 1625 Karl IX s enke som fra 1612 havde Veckholms og Tynnelso slotte med len Gavle by og slot samt Gastrikland Orbyhus med Tierps og Tolfta sogne Vendels harad Alvkarleby og Vastlands sogne samt laksefiskeriet i Alvkarleby Maria Eleonora af Brandenburg 1599 1655 Gustav II Adolfs enke som i 1620 fik Gripsholm Tynnelso Rafsnas Eskilstunahus Stromsholm Fiholm Orbyhus og Gavleborgs hus samt byerne Strangnas Mariefred Torshalla og Gavle og 9 herreder med 65 sogne Hedvig Eleonora af Slesvig Holsten Gottorp 1636 1715 Karl X Gustavs enke som fra 1660 havde Gripsholms Eskilstuna Stromsholms og Vadstena lan De kom tilbage til kronen 1715 men forst 1719 blev de inddraget under den almene forvaltning Hedvig Eleonoras livgeding var det sidste I 1720 blev tildeling af livgeding i form af len og land forbudt Ogsa Liuksiala kongsgard i Finland kan naevnes i 1577 fik Erik XIV s enke Karin Mansdotter garden i forlening mod til gengaeld at afsta fra fremtidige krav pa kronen nbsp SpireDenne historieartikel er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Hentet fra https da wikipedia org w index php title Livgeding amp oldid 10821796