www.wikidata.da-dk.nina.az

Den Nordiske Syvårskrig blev udkæmpet mellem 1563 og 1570 Begge parter gik i krig med stor entusiasme På den ene side Da

Den Nordiske Syvårskrig

Den Nordiske Syvårskrig blev udkæmpet mellem 1563 og 1570. Begge parter gik i krig med stor entusiasme: På den ene side Danmark-Norge (med deres allierede Polen og Lübeck); på den anden side Sverige.

Den Nordiske Syvårskrig

Den dansk-norske konge Frederik 2. erobrer Älvsborg i 1563
Dato 1563 - 1570
Sted
Resultat Status quo ante bellum
Parter
Danmark-Norge

Hansestaden Lübeck
Polen-Litauen

 Sverige
Ledere
Frederik 2. Erik 14. af Sverige
Johan 3. af Sverige

Baggrund Rediger

Begge parter havde et ønske om at blive dominerende i Norden. Sverige ønskede at åbne søvejen gennem Østersøen, Øresund, og Danmark havde et ønske om at genskabe Kalmarunionen.

Krigens årsager var dels rivninger i Livland, dels personligt fjendskab imellem de to unge konger, særlig Erik 14.s vægring ved at tillade Frederik 2. at føre de 3 kroner i sit våben og hans optagelse af det danske og norske våben i sit segl, da Frederik 2. ikke ville opgive de 3 kroner. Krigen førtes gennemgående med held for de dansk-norske våben. Lubeck og Polen var Danmark-Norges allierede. Krigen blev ført med især tyske og skotske lejesoldater – på dansk side næsten 25.000 landsknægte.

Krigen bryder ud Rediger

Den begyndte uden krigserklæring med et sammenstød under Bornholm den 30. maj 1563 mellem en dansk-norsk eskadre under Jacob Brockenhuus og en langt overlegen svensk flåde. En dansk flådeafdeling ud for Bornholm skød varselsskud for at få en svensk flådeenhed til at stryge topsejlet som tegn på accept af dansk overherredømme i Østersøen. Skuddet ramte det svenske admiralskib, og det kom til en kamp mellem de ni danske og 19 svenske skibe. Svenskerne erobrede fire danske skibe med næsten 500 mand. Brockenhuus blev fanget og ført ind i Stockholm i et forsmædeligt optog. I juni indgik Danmark en alliance med hansestaden Lübeck og i oktober forbund med Polen. Den 31. juli blev de danske og lybske fejdebreve (krigserklæringer) afleveret i Stockholm.

Elfsborg erobres Rediger

Den 4. september 1563 kapitulerede den svenske fæstning Elfsborg (Älvsborg) til en hær under Frederik 2.s egen befaling. Älvsborgs betydning lå i, at den da var Sveriges eneste adgang til havet i vest (Kattegat) og beliggende mellem det norske Bohuslen i nord og det danske Halland i syd og beherskende landforbindelsen mellem de danske og norske landsdele. Mere udrettedes ikke dette år, vistnok på grund af mangel på penge og proviant og vanskelighederne ved en længere fremrykning i Sverige så sent på året.

Svenske hærgningstogter Rediger

Eriks tropper begyndte i efteråret 1563 systematisk at ødelægge Blekinge for at skabe en forsvarszone til Danmark. Det førte den 3. september 1564 til en massakre på Rønnebys indbyggere. Alle byens indbyggere, 2.000 børn, kvinder og mænd, blev hugget ned. Erik 14. skrev til det svenske rigsråd: Rødt som blod farvedes vandet i rendestenene. Forsvarerne havde nu tabt modet i den grad, at vi stak dem ihjel som en flok svin. Ingen skånedes undtagen nogle kvinder og børn, som finnerne slog ihjel. Erik 14.'s mål var en total udryddelse af Blekinges befolkning, som skulle fjernes fra jordens overflade for at gøre plads for en rent svensk kolonisation. Overlevende blekinger skulle føres i samlet trop til Kalmar og videre til Stockholm. For det er bedre at have et øde land end et fjendeland, skrev den svenske konge.

Gøngernes snaphanekorps Rediger

I 1563 fik skåningen Mikkel Pedersen Gønge og hans hageskytter, der havde dannet et frivilligt korps for at forsvare deres hjemstavn, ordre til at vogte Grænserne i Gønge, Willands og Nørre-Åsbo hærreder og i Grænseegnene gøre Fjenden den Afbræck, han mægtede. Hér brugte svenskerne for første gang på ordet snaphane; et skældsord mod Mikkel Pedersen og hans hageskyttekompagni. Siden blev det brugt for al modstand, de mødte i form af bevæbnede bondeskarer.

Slaget ved Mared Rediger

Den svenske konge Erik 14. sendte en hær ind i Halland og belejrede Halmstad, som blev heltemodig forsvaret af Povl Hvitfeld. Da Frederik 2. rykkede til hjælp, drog svenskerne bort, og Erik ilede forud hjem. Frederik 2. indhentede den svenske hær under Charles de Mornay ved Marekjær (Mared), 15 km nordøst for Halmstad, slog den fuldstændigt den 9. november 1563 og fratog den 45 kanoner. Kongen viste selv stort personligt mod og dygtighed.

I Østersøen havde den dansk-norsk-lybske flåde under Peder Skram overtaget. Den dansk-norsk-lybske flåde under Herluf Trolle sejrede den 30. maj mellem Øland og Gulland over den svenske og fangede overadmiralen Jakob Bagge. Siden kæmpede Herluf Trolle igen heldigt mod Clas Kristersson Horn og hævdede herredømmet på søen sommeren igennem.

Kampe i Norge Rediger

I Norge blev derimod Herjedalen og Jämtland erobrede af svenskerne.

Svenskerne under franskmanden Claude Collart indtog og holdt Trondheims len i Norge. Angrebet blev slået tilbage af en norsk styrke under Erik Munk, og de svenske styrker overgav sig den 22. maj 1564.

Daniel Rantzau, dansk kommandant

1564 lå den danske hær længe uvirksom på grund af pengemangel og slet førelse; der foretoges kun blodige hærgningstog fra begge sider; navnlig myrdede og brændte Erik 14. på det grusomste i Blekinge og ødelagde Lykkeby, Rønneby og Sølvisborg, samt Åhus i Skåne.

Svenskerne belejrede forgæves Bohus. Trondhjems Len blev tabt og atter genvundet. 1565 havde Daniel Rantzau sammen med Frands Brockenhuus fået kommandoen over hæren, men pengemangel lammede dens kraft. Svenskerne forsøgte forgæves at tage Elfsborg tilbage; derimod lykkedes det dem at erobre Varberg slot. Da svenskerne havde indtaget fæstningen og byen Varbjerg, lod de foranstalte et blodbad blandt forsvarerne. Hele besætningen med undtagelse af kommandanten Hans Holck og nogle andre adelsmænd blev likvideret. Da Daniel Rantzau og Frans Brockenhuus senere belejrede dette slot, rykkede en langt overlegen svensk hær frem og truede dem i ryggen. Raskt afbrød de belejringen, vendte sig mod den ny fjende og vandt den 20. oktober på Axtorna hede ved Svarteraa en af de berømmeligste sejre, den nordiske krigshistorie kender. Med 8-9.000 danske og tyske soldater slog de henved 20.000 svenske og fratog dem alt deres artilleri, 48 Stykker.

Flåden svækkes Rediger

Til søs fik Herluf Trolle sit ulivssår i et uafgørende søslag mellem Femern og Wismar den 4. juni. Hans efterfølger, Otte Rud, blev såret og fanget i et ligeledes uafgjort slag den 7. juli. Herredømmet på søen var således omstridt.

7 juli 1565: Søslaget mellem Rygen og Bornholm. Rediger

Den danske flåde under kommando af nyudnævnte admiral Otte Rud kom nordfra for nordvestlig vind, den svenske flåde under admiral Klas Kristersson Horn stod ud fra Tromper Wiek på Rygen med vinden for bagbord halse.

Otte Rud holdt af med sit flagskib "Jægermesteren",84 kanoner og 1000 mand, men fulgtes kun af 5-6 danske skibe i denne manøvre. Han gik selv straks i kamp med Klas Horns flagskib "St. Erik", 120 kanoner, og dette uanset svenskerne også havde et overtal på 13 skibe.

I begyndelsen af slaget blev det svenske skib "Gripen" skudt i sænk, svenske "Hector" blev oversejlet og sank, og svenskeren "Leyonet" blev skudt i brand. Det danske skib "Kristoff" under kommando af admiral Niels Trolle ( broder til Herluf Trolle) havde også fået en hård medfart; helt galt gik det for "Kristoff" da det søgte læ under "Jægermesteren" som i tykningen af krudtrøg og brand troede det var en svensker og gav ham hele bredsiden på få meters afstand. "Kristoff" sank hurtigt, med den dræbte Niels Trolle om bord. Næstkommanderende, som nu var chef på "Kristoff", fik folkene i bådene, roede ufortrødent over og entrede det nærmeste svenske skib "Sankt Jørgen", som de overtog efter en morderisk nærkamp.

Det brændende svenske skib "Leyonet" drev nu mod klyngen af kæmpende danske skibe, og tvang dem derved til at forlade "Jægermesteren", som stadig var i hidsig kamp med "St. Erik" og flere andre mindre svenske skibe. Det danske skib "Svenske Jomfru", (erobret ved Elfsborg i 1563) nu med broderen Erik Ruds flag! var nu også kommet i brand, og måtte holde af for at slukke ilden.

Fra da af vendte lykken sig fra Otte Rud. Han signalerede adskillige gange til de øvrige danske og lybske skibe om at komme til undsætning, men grundet personlig modvilje og måske fejhed undlod flere af skibscheferne at komme deres nye admiral til hjælp , og svigtede derved både deres Ære og Pligt.

Otte Rud kæmpede heltmodigt videre trods overmagten og at han selv var blevet såret, men måtte stryge flaget ca. kl 2230 da der kun var ca. 100 kampdygtige mænd tilbage af de oprindelige 1000 mand. Han blev taget til fange, og om bord på "Jægermesteren" ført til Stockholm hvor han sammen med de andre overlevende under stor ydmygelse, lagt i lænker og med hvide stokke, blev ført i triumftog gennem gaderne til ære for kong Erik XIV .

Erik XIV tiltalte Otte Rud groft og hånligt, sandsynligvis fordi Rud trods alt havde tilføjet den svenske flåde store skader. Rud svarede frimodigt: " Jeg har slået for Konge og Fødeland til det Yderste, men Lykken er ustadig; i gaar lå hun for min Dør, i dag for min Fiendes". I raseri greb Kong Erik sin kårde for at støde den i Otte Rud, men det lykkedes dog Klas Horn at holde sin konge tilbage med ordene, at "Otte Rud snarere fortiente Ros end Dadel for det giæve Forhold"

Otte Rud kom aldrig tilbage til Danmark, han døde senere af pest under sit fangenskab i Stockholm. Slaget må mest betegnes som en svensk sejr, men med enorme tab på begge sider, i alt ca 6.000 mand.

Danske tab: Ca. 4.000 mand, 2 større skibe (Jægermesteren erobret og Kristoff sunket)

Svenske tab: Ca. 2.000 mand, 1 stort skib og 4 mindre (St. Jørgen erobret, Hector, Gripen, Leyonet og Kalmar Barken alle sunkne)

Kampe i 1567 Rediger

1567 faldt svenskerne ind i Norge og belejrede forgæves Akershus: ved hjælp fra Danmark blev de atter drevne ud. Hen på efteråret, i oktober, tiltrådte Daniel Rantzau og Frans Brockenhuus det berømmelige tog langs Nisaa frem til Jonkoping og derfra gennem Holavedens snævringer ind på Östergötlands sletter, hvor de under en række glimrende kampe, sidst ved Norrbyhus den 15. januar 1568, holdt sig til ind i det ny år, og da der ingen hjælp kom, førte de hæren tilbage til Skåne med lige så meget mod og snille som under optoget. Svenskerne hærgede siden i Halland og Blekinge.

Erik 14. afsættes, freden i Stettin Rediger

Erik 14. blev 1568 afsat i Sverige, den 18. november blev der sluttet en fred i Roskilde, som dog ikke blev bekræftet af den ny svenske konge Johan 3. Felttoget 1569 bragte atter Varberg slot i danske hænder, men både Daniel Rantzau og Frans Brockenhuus faldt under belejringen. Krigen indskrænkedes derefter til planløse hærgningstog.

Der blev så holdt fredsmøde på den tyske kejsers initiativ den 15. juli 1570 i Stettin. Mødet resulterede i Freden i Stettin den 13. december samme år. Frederik 2. godkendte fredsaftalen den 25. januar 1571. Alle erobringer tilbagegaves, og alle krav på naboens lande blev frafaldet. Sverige betalte Danmark-Norge 150.000 daler som løsen for Elfsborg.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Den Nordiske Syvarskrig blev udkaempet mellem 1563 og 1570 Begge parter gik i krig med stor entusiasme Pa den ene side Danmark Norge med deres allierede Polen og Lubeck pa den anden side Sverige Den Nordiske SyvarskrigDen dansk norske konge Frederik 2 erobrer Alvsborg i 1563Dato 1563 1570StedResultat Status quo ante bellumParterDanmark NorgeHansestaden Lubeck Polen Litauen SverigeLedereFrederik 2 Erik 14 af Sverige Johan 3 af Sverige Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Krigen bryder ud 3 Elfsborg erobres 4 Svenske haergningstogter 5 Gongernes snaphanekorps 6 Slaget ved Mared 7 Kampe i Norge 8 Fladen svaekkes 9 7 juli 1565 Soslaget mellem Rygen og Bornholm 10 Kampe i 1567 11 Erik 14 afsaettes freden i Stettin 12 Eksterne henvisningerBaggrund RedigerBegge parter havde et onske om at blive dominerende i Norden Sverige onskede at abne sovejen gennem Ostersoen Oresund og Danmark havde et onske om at genskabe Kalmarunionen Krigens arsager var dels rivninger i Livland dels personligt fjendskab imellem de to unge konger saerlig Erik 14 s vaegring ved at tillade Frederik 2 at fore de 3 kroner i sit vaben og hans optagelse af det danske og norske vaben i sit segl da Frederik 2 ikke ville opgive de 3 kroner Krigen fortes gennemgaende med held for de dansk norske vaben Lubeck og Polen var Danmark Norges allierede Krigen blev fort med isaer tyske og skotske lejesoldater pa dansk side naesten 25 000 landsknaegte Krigen bryder ud RedigerDen begyndte uden krigserklaering med et sammenstod under Bornholm den 30 maj 1563 mellem en dansk norsk eskadre under Jacob Brockenhuus og en langt overlegen svensk flade En dansk fladeafdeling ud for Bornholm skod varselsskud for at fa en svensk fladeenhed til at stryge topsejlet som tegn pa accept af dansk overherredomme i Ostersoen Skuddet ramte det svenske admiralskib og det kom til en kamp mellem de ni danske og 19 svenske skibe Svenskerne erobrede fire danske skibe med naesten 500 mand Brockenhuus blev fanget og fort ind i Stockholm i et forsmaedeligt optog I juni indgik Danmark en alliance med hansestaden Lubeck og i oktober forbund med Polen Den 31 juli blev de danske og lybske fejdebreve krigserklaeringer afleveret i Stockholm Elfsborg erobres RedigerDen 4 september 1563 kapitulerede den svenske faestning Elfsborg Alvsborg til en haer under Frederik 2 s egen befaling Alvsborgs betydning la i at den da var Sveriges eneste adgang til havet i vest Kattegat og beliggende mellem det norske Bohuslen i nord og det danske Halland i syd og beherskende landforbindelsen mellem de danske og norske landsdele Mere udrettedes ikke dette ar vistnok pa grund af mangel pa penge og proviant og vanskelighederne ved en laengere fremrykning i Sverige sa sent pa aret Svenske haergningstogter RedigerEriks tropper begyndte i efteraret 1563 systematisk at odelaegge Blekinge for at skabe en forsvarszone til Danmark Det forte den 3 september 1564 til en massakre pa Ronnebys indbyggere Alle byens indbyggere 2 000 born kvinder og maend blev hugget ned Erik 14 skrev til det svenske rigsrad Rodt som blod farvedes vandet i rendestenene Forsvarerne havde nu tabt modet i den grad at vi stak dem ihjel som en flok svin Ingen skanedes undtagen nogle kvinder og born som finnerne slog ihjel Erik 14 s mal var en total udryddelse af Blekinges befolkning som skulle fjernes fra jordens overflade for at gore plads for en rent svensk kolonisation Overlevende blekinger skulle fores i samlet trop til Kalmar og videre til Stockholm For det er bedre at have et ode land end et fjendeland skrev den svenske konge Gongernes snaphanekorps RedigerI 1563 fik skaningen Mikkel Pedersen Gonge og hans hageskytter der havde dannet et frivilligt korps for at forsvare deres hjemstavn ordre til at vogte Graenserne i Gonge Willands og Norre Asbo haerreder og i Graenseegnene gore Fjenden den Afbraeck han maegtede Her brugte svenskerne for forste gang pa ordet snaphane et skaeldsord mod Mikkel Pedersen og hans hageskyttekompagni Siden blev det brugt for al modstand de modte i form af bevaebnede bondeskarer Slaget ved Mared RedigerDen svenske konge Erik 14 sendte en haer ind i Halland og belejrede Halmstad som blev heltemodig forsvaret af Povl Hvitfeld Da Frederik 2 rykkede til hjaelp drog svenskerne bort og Erik ilede forud hjem Frederik 2 indhentede den svenske haer under Charles de Mornay ved Marekjaer Mared 15 km nordost for Halmstad slog den fuldstaendigt den 9 november 1563 og fratog den 45 kanoner Kongen viste selv stort personligt mod og dygtighed I Ostersoen havde den dansk norsk lybske flade under Peder Skram overtaget Den dansk norsk lybske flade under Herluf Trolle sejrede den 30 maj mellem Oland og Gulland over den svenske og fangede overadmiralen Jakob Bagge Siden kaempede Herluf Trolle igen heldigt mod Clas Kristersson Horn og haevdede herredommet pa soen sommeren igennem Kampe i Norge RedigerI Norge blev derimod Herjedalen og Jamtland erobrede af svenskerne Svenskerne under franskmanden Claude Collart indtog og holdt Trondheims len i Norge Angrebet blev slaet tilbage af en norsk styrke under Erik Munk og de svenske styrker overgav sig den 22 maj 1564 nbsp Daniel Rantzau dansk kommandant1564 la den danske haer laenge uvirksom pa grund af pengemangel og slet forelse der foretoges kun blodige haergningstog fra begge sider navnlig myrdede og braendte Erik 14 pa det grusomste i Blekinge og odelagde Lykkeby Ronneby og Solvisborg samt Ahus i Skane Svenskerne belejrede forgaeves Bohus Trondhjems Len blev tabt og atter genvundet 1565 havde Daniel Rantzau sammen med Frands Brockenhuus faet kommandoen over haeren men pengemangel lammede dens kraft Svenskerne forsogte forgaeves at tage Elfsborg tilbage derimod lykkedes det dem at erobre Varberg slot Da svenskerne havde indtaget faestningen og byen Varbjerg lod de foranstalte et blodbad blandt forsvarerne Hele besaetningen med undtagelse af kommandanten Hans Holck og nogle andre adelsmaend blev likvideret Da Daniel Rantzau og Frans Brockenhuus senere belejrede dette slot rykkede en langt overlegen svensk haer frem og truede dem i ryggen Raskt afbrod de belejringen vendte sig mod den ny fjende og vandt den 20 oktober pa Axtorna hede ved Svarteraa en af de berommeligste sejre den nordiske krigshistorie kender Med 8 9 000 danske og tyske soldater slog de henved 20 000 svenske og fratog dem alt deres artilleri 48 Stykker Fladen svaekkes RedigerTil sos fik Herluf Trolle sit ulivssar i et uafgorende soslag mellem Femern og Wismar den 4 juni Hans efterfolger Otte Rud blev saret og fanget i et ligeledes uafgjort slag den 7 juli Herredommet pa soen var saledes omstridt 7 juli 1565 Soslaget mellem Rygen og Bornholm RedigerDen danske flade under kommando af nyudnaevnte admiral Otte Rud kom nordfra for nordvestlig vind den svenske flade under admiral Klas Kristersson Horn stod ud fra Tromper Wiek pa Rygen med vinden for bagbord halse Otte Rud holdt af med sit flagskib Jaegermesteren 84 kanoner og 1000 mand men fulgtes kun af 5 6 danske skibe i denne manovre Han gik selv straks i kamp med Klas Horns flagskib St Erik 120 kanoner og dette uanset svenskerne ogsa havde et overtal pa 13 skibe I begyndelsen af slaget blev det svenske skib Gripen skudt i saenk svenske Hector blev oversejlet og sank og svenskeren Leyonet blev skudt i brand Det danske skib Kristoff under kommando af admiral Niels Trolle broder til Herluf Trolle havde ogsa faet en hard medfart helt galt gik det for Kristoff da det sogte lae under Jaegermesteren som i tykningen af krudtrog og brand troede det var en svensker og gav ham hele bredsiden pa fa meters afstand Kristoff sank hurtigt med den draebte Niels Trolle om bord Naestkommanderende som nu var chef pa Kristoff fik folkene i badene roede ufortrodent over og entrede det naermeste svenske skib Sankt Jorgen som de overtog efter en morderisk naerkamp Det braendende svenske skib Leyonet drev nu mod klyngen af kaempende danske skibe og tvang dem derved til at forlade Jaegermesteren som stadig var i hidsig kamp med St Erik og flere andre mindre svenske skibe Det danske skib Svenske Jomfru erobret ved Elfsborg i 1563 nu med broderen Erik Ruds flag var nu ogsa kommet i brand og matte holde af for at slukke ilden Fra da af vendte lykken sig fra Otte Rud Han signalerede adskillige gange til de ovrige danske og lybske skibe om at komme til undsaetning men grundet personlig modvilje og maske fejhed undlod flere af skibscheferne at komme deres nye admiral til hjaelp og svigtede derved bade deres AEre og Pligt Otte Rud kaempede heltmodigt videre trods overmagten og at han selv var blevet saret men matte stryge flaget ca kl 2230 da der kun var ca 100 kampdygtige maend tilbage af de oprindelige 1000 mand Han blev taget til fange og om bord pa Jaegermesteren fort til Stockholm hvor han sammen med de andre overlevende under stor ydmygelse lagt i laenker og med hvide stokke blev fort i triumftog gennem gaderne til aere for kong Erik XIV Erik XIV tiltalte Otte Rud groft og hanligt sandsynligvis fordi Rud trods alt havde tilfojet den svenske flade store skader Rud svarede frimodigt Jeg har slaet for Konge og Fodeland til det Yderste men Lykken er ustadig i gaar la hun for min Dor i dag for min Fiendes I raseri greb Kong Erik sin karde for at stode den i Otte Rud men det lykkedes dog Klas Horn at holde sin konge tilbage med ordene at Otte Rud snarere fortiente Ros end Dadel for det giaeve Forhold Otte Rud kom aldrig tilbage til Danmark han dode senere af pest under sit fangenskab i Stockholm Slaget ma mest betegnes som en svensk sejr men med enorme tab pa begge sider i alt ca 6 000 mand Danske tab Ca 4 000 mand 2 storre skibe Jaegermesteren erobret og Kristoff sunket Svenske tab Ca 2 000 mand 1 stort skib og 4 mindre St Jorgen erobret Hector Gripen Leyonet og Kalmar Barken alle sunkne Kampe i 1567 Rediger1567 faldt svenskerne ind i Norge og belejrede forgaeves Akershus ved hjaelp fra Danmark blev de atter drevne ud Hen pa efteraret i oktober tiltradte Daniel Rantzau og Frans Brockenhuus det berommelige tog langs Nisaa frem til Jonkoping og derfra gennem Holavedens snaevringer ind pa Ostergotlands sletter hvor de under en raekke glimrende kampe sidst ved Norrbyhus den 15 januar 1568 holdt sig til ind i det ny ar og da der ingen hjaelp kom forte de haeren tilbage til Skane med lige sa meget mod og snille som under optoget Svenskerne haergede siden i Halland og Blekinge Erik 14 afsaettes freden i Stettin RedigerErik 14 blev 1568 afsat i Sverige den 18 november blev der sluttet en fred i Roskilde som dog ikke blev bekraeftet af den ny svenske konge Johan 3 Felttoget 1569 bragte atter Varberg slot i danske haender men bade Daniel Rantzau og Frans Brockenhuus faldt under belejringen Krigen indskraenkedes derefter til planlose haergningstog Der blev sa holdt fredsmode pa den tyske kejsers initiativ den 15 juli 1570 i Stettin Modet resulterede i Freden i Stettin den 13 december samme ar Frederik 2 godkendte fredsaftalen den 25 januar 1571 Alle erobringer tilbagegaves og alle krav pa naboens lande blev frafaldet Sverige betalte Danmark Norge 150 000 daler som losen for Elfsborg Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Den Nordiske Syvarskrig Laurs Laursen Nordiske Syvarskrig den i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XVII s 1099 1100 Arkiveret 13 marts 2012 hos Wayback Machine Troels Dahlerup De gamle maends krig Historie Jyske Samlinger Ny raekke Bind 14 1981 Arkiveret 4 marts 2016 hos Wayback Machine Frede P Jensen Frederik II s militaere politik 1569 70 Historisk Tidsskrift 12 raekke Bind 6 1973 Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback Machine Cecil W Lebahn De danske nationale troppers deltagelse i syvaarskrigen 1563 70 Historie Jyske Samlinger Ny raekke Bind 3 1954 Arkiveret 5 marts 2016 hos Wayback Machine W Mollerup Bidrag til den nordiske Syvaarskrigs Historie Historisk Tidsskrift 5 raekke Bind 2 1880 Arkiveret 4 marts 2016 hos Wayback Machine Olof Teinnaes Slaget ved Axtorna 20 Okt 1565 Historisk Tidsskrift 10 raekke Bind 1 1930 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Den Nordiske Syvarskrig amp oldid 11226342