www.wikidata.da-dk.nina.az

Sygeplejerske En sygeplejerske er et menneske som udfører leder formidler og udvikler sygepleje Sygeplejens kerneområde

Sygeplejerske

En sygeplejerske er et menneske som udfører, leder, formidler og udvikler sygepleje. Sygeplejens kerneområde er omsorgen til de syge. Dette opnås primært gennem bevidst brug af de mellemmenneskelige relationer. Sygeplejerskens virksomhedsfelt er bredt defineret og kan lige så vel foregå uden for hospitalets rammer som inden for. En af de mest almindelige definitioner af sygepleje er formuleret af sygeplejeteoretikeren Virginia Henderson:

To polske sygeplejersker hjælper en patient med et sengebad. Billede fra 1993.
Sygeplejersken skal bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden dertil.
V. Henderson

Sygeplejerskernes uddannelse Rediger

Grunduddannelse Rediger

Frivillige Røde Kors-sygeplejersker ved en parade i Italien, 2007.

Uddannelsen til sygeplejerske er en mellemlang videregående uddannelse, der er normeret til 3 ½ år. Sygeplejerskeuddannelsen læses på en professionshøjskole og fører frem til betegnelsen professionsbachelor i sygepleje.

Adgangskravet for at blive optaget på sygeplejestudiet er enten:

Omkring årtusindskiftet ændrede Undervisningsministeriet betegnelsen "sygeplejeelev" til "sygeplejestuderende" – hvilket betød, at den tidligere elevløn er erstattet af SU under hele uddannelsen.

Sygeplejerskeuddannelsens 7 semestre veksler mellem teoriperioder på professionshøjskolen og praktikperioder på for eksempel sygehusafdelinger eller i hjemmeplejen.

Praktikperioderne er tilrettelagt, således at hver sygeplejestuderende i løbet af uddannelsen vil komme til at stifte bekendtskab med kirurgisk, medicinsk og psykiatrisk sygepleje, sundhedspleje og hjemmepleje/plejehjem.

Teorien giver de studerende grundlaget for at virke i praktikken, og indeholder et bredt udvalg af relaterede emner, herunder sygepleje, anatomi, fysiologi, pædagogik, psykiatri, farmakologi, sygeplejeteori, sociologi, jura, videnskabsteori og ergonomi.

Kompetencer Rediger

Efter endt uddannelse har sygeplejersker selvstændige kompetencer til blandt andet at:

  • Udføre kompleks sygepleje, herunder avanceret sårpleje samt palliativ sygepleje til alvorlige syge eller døende mennesker.
  • Planlægge og koordinere sygepleje, for eksempel sørge for, at kræftpatienter får et godt forløb, både under indlæggelse samt efter udskrivelse fra hospitalet.
  • Formidle sygepleje, for eksempel rådgive diabetespatienter om, hvordan de kan mestre deres livsstil med henblik på at forebygge komplikationer.
  • Udvikle sygepleje, herunder medvirke til at den udførte sygepleje hviler på evidensbaseret viden.

Sygeplejeskoler Rediger

Den første sygeplejeskole blev oprettet i 1860 ved det daværende St. Thomas Hospital i London; den fungerer stadig i dag som Florence Nightingale Faculty of Nursing, Midwifery and Palliative Care ved King's College London.

I 2019 var der 23 danske sygeplejeskoler, som hver var underlagt en professionshøjskole.


Disse sygeplejeskoler udbyder uddannelsen som netuddannelse

  • VIA University College i Viborg
  • UC SYD i Aabenraa


Videreuddannelse Rediger

Sygeplejeeksamen giver adgang til udvalgte diplomuddannelser på professionshøjskolerne og til udvalgte masteruddannelser på landets universiteter. Bestået dansk sygeplejeeksamen giver adgang til det akademiske 2-årige cand.cur.-studium (kandidat i sygeplejevidenskab), som kan læses på Afdeling for Sygeplejevidenskab ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Efter bestået embedseksamen i sygeplejevidenskab kan man tage en ph.d.-grad i sygeplejevidenskab.

Autorisation Rediger

Det er ifølge autorisationsloven forbudt at betegne sig 'sygeplejerske' uden Sundhedsstyrelsens autorisation. I Danmark bærer både mænd og kvinder betegnelsen 'sygeplejerske', eftersom der er tale om en statsautorisation med én titelbetegnelse. Den engelske titel "nurse" og den norske "sykepleier" er fx ikke beskyttet på samme måde. 97 procent af danske sygeplejersker er kvinder, mens ca. 3 procent er mænd.

Organisation, erhverv og løn Rediger

En canadisk sygeplejerske ved en kuvøse på Toronto Western Hospital i 1955.

Organisation Rediger

Sygeplejersker kan organiseres i forskellige fagforeninger, herunder Dansk Sygeplejeråd (DSR) med Grete Christensen som formand. Sygeplejestuderende har også mulighed for at melde sig ind i DSR, som er medlem af Sundhedskartellet. Sygeplejestuderende har tillige mulighed for at blive medlem af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) under studietiden. Det er ikke en forudsætning for arbejdet som sygeplejerske (eller -studerende) at være medlem af disse organisationer.

Erhverv Rediger

Sygeplejersker, der er ansat i lægepraksis som lægesekretærer, benævnes praksissygeplejersker. Hvis sådanne sygeplejersker også har konsultationsopgaver med patienter, benævnes de konsultationssygeplejersker.

Løn Rediger

Den månedlige basisløn for sygeplejersker, der er offentligt ansatte af regionerne på sygehusene, er i gennemsnit 23.953,- kr. brutto.

Den månedlige basisløn for sygeplejersker, der er kommunalt offentligt ansat af KL, er i gennemsnit 25.187,- kr. brutto.

Den månedlige gennemsnitsløn for privatansatte sygeplejersker er 36.320,- kr. inkl. pension.

Teoretisk grundlag Rediger

Florence Nightingale, engelsk sygeplejerske, der banede vejen for et teoretisk grundlag for sygeplejen.

Definerende for sygeplejen er hovedsageligt den humanistiske tilgang, der blandt andet rummer sygepleje- og omsorgsteori, sygeplejebegreber og -modeller, kliniske metoder i sygeplejen. Essentielle områder som smerte, angst, død, sorg og håb kan betragtes som sygeplejerskens spidskompetencer i forhold til forebyggelse og sygdom. Der undervises for eksempel i fagene psykologi, kommunikation, filosofi og etik, sociologi og antropologi, organisation og ledelse samt jura. Den naturvidenskabelige del af uddannelsen nødvendiggør den objektive del af sygeplejen, hvor der således undervises i sundhedsvidenskabelige fag, for eksempel folkesundhedsvidenskab, sygdomslære samt videnskabsteori og forskningsmetode, biokemi, mikrobiologi og anatomi og fysiologi.

Sygeplejeteoretikere, som har betydet meget i udviklingen af sygeplejen som fag gennem sidste halvdel af 1900-tallet er Dorothea Orems egenomsorgsteori, Kari Martinsens værker og danskeren Merry Scheel, som bidrog til yderligere forståelse af begrebet omsorg.

På grundlag af uddannelsen som sygeplejerske kan der læses til kandidat i Sygepleje, der giver ret til titlerne cand.cur. og Master of Science (MSc) in Nursing. Der undervises i sygeplejejens teoriudvikling og kernefaglighed, kvalitativ forskning og metode, epidemiologi og biostatistik, relationer og interaktioner, sygepleje og samfund, etc.

Sygeplejens historie Rediger

Sygeplejen er gennem den vestlige verdens historie blevet varetaget af mange forskellige. Som regel har den almindelige, lettere sygepleje været udført i hjemmene af huset kvinder, mens den sværere sygepleje har været religiøst betinget; især de kristne munke har haft en stor indflydelse på sygeplejen gennem sidste årtusinde.

Først i 1860 oprettedes den første egentlige, verdslige sygeplejeskole af Florence Nightingale, der under Krimkrigen drog sig en mængde erfaringer, der førte til et stort skridt fremad for sygeplejefaget. Dette har ført til, at sundhed og sygeplejen i dag er et selvstændigt erhverv, ligesom sygeplejen har etableret sig som en uddannelse, der kan føre til kandidatgrad samt videnskabelig forskning inden for sygeplejen.

I 1950 blev de første syv mandlige sygeplejeelver optaget ved Rigshospitalets Sygeplejeskole. Det første hold mandlige sygeplejersker blev således færdiguddannet i år 1954. I år 2014 var andelen af mandlige sygeplejersker i Danmark 3,4-3,5 % af den samlede mængde sygeplejersker; dette tal har ligget rimeligt stabilt igennem de seneste årtier, og befinder sig således under gennemsnittet med for eksempel England (10,2 %), Tyskland, Norge (6 % i år 2013) og Italien (25 % i år 2013).

Berømtheder med relation til sygeplejen Rediger

Georgina Pope, amerikansk-canadisk oversygeplejerske omkring år 1898.
En moderne, tysk sygeplejerske. Billede fra 2005.

Kendte danske sygeplejersker Rediger

Udenlandske sygeplejersker Rediger

Sygeplejeteoretikere Rediger

Fra fiktion og litteratur Rediger

Se også Rediger

Referencer Rediger

  1. ^ "sygeplejerske". ucn.dk. 2021. Hentet 2021-01-04.
  2. Florence Nightingale Faculty of Nursing, Midwifery and Palliative Care på King's College London's hjemmeside.
  3. Placeringen af danske sygeplejeskoler.
  4. https://www.via.dk/uddannelser/netuddannelser/sygeplejerske
  5. https://www.ucsyd.dk/uddannelse/sygeplejerske/laes-til-sygeplejerske-paa-nettet
  6. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, § 54.
  7. ^ Olesen, Mikkel Søren Bødker (17. oktober 2014). "Hvor blev mandsmodet fra 1954 af?". Sygeplejersken. Dansk Sygeplejeråd. 12/2014: s. 22-23.
  8. ^ Olesen, Mikkel Søren Bødker (17. oktober 2014). "Hvor blev mandsmodet fra 1954 af?". Sygeplejersken. Dansk Sygeplejeråd. 12/2014: s. 18-20.
  9. Hvad tjener en sygeplejerske? Fra Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.
  10. UddannelsesGuiden - Om uddannelsen. Set den 9. juli 2018.
  11. ^ Sygepleje - Aarhus Universitet. Hentet den 9. juli 2018.
  12. Studieordningen for kandidatuddannelsen for sygepleje (2015). Set den 9. juli 2018.
  13. Søndergaard, Britta. "Mændene skal redde sygeplejen". Sygeplejersken. Dansk Sygeplejeråd. 11/2008: s. 38-39. Hentet 24. januar 2015.
  14. Beezy Marsh. "More men than ever work as hospital nurses" (engelsk). Daily Mail. Hentet 24. januar 2015.
  15. Grete Christensen. . Dansk Sygeplejeråd. Arkiveret fra originalen 28. januar 2015. Hentet 24. januar 2015.
  16. ^ Kristine Korsgaard (27. april 2013). "Sygeplejersker vil have mænd i hvidt". Politiken. Hentet 24. januar 2013.
  17. Om Grete Christensen, fra DSR's hjemmeside.

Eksterne henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
En sygeplejerske er et menneske som udforer leder formidler og udvikler sygepleje Sygeplejens kerneomrade er omsorgen til de syge Dette opnas primaert gennem bevidst brug af de mellemmenneskelige relationer Sygeplejerskens virksomhedsfelt er bredt defineret og kan lige sa vel forega uden for hospitalets rammer som inden for En af de mest almindelige definitioner af sygepleje er formuleret af sygeplejeteoretikeren Virginia Henderson To polske sygeplejersker hjaelper en patient med et sengebad Billede fra 1993 Sygeplejersken skal bista den enkelte syg eller rask med at udfore de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig dod som han ville udfore pa egen hand hvis han havde den fornodne styrke vilje eller viden dertil V HendersonIndholdsfortegnelse 1 Sygeplejerskernes uddannelse 1 1 Grunduddannelse 1 2 Kompetencer 1 3 Sygeplejeskoler 1 4 Videreuddannelse 2 Autorisation 3 Organisation erhverv og lon 3 1 Organisation 3 2 Erhverv 3 3 Lon 4 Teoretisk grundlag 5 Sygeplejens historie 6 Beromtheder med relation til sygeplejen 6 1 Kendte danske sygeplejersker 6 2 Udenlandske sygeplejersker 6 3 Sygeplejeteoretikere 6 4 Fra fiktion og litteratur 7 Se ogsa 8 Referencer 9 Eksterne henvisningerSygeplejerskernes uddannelse RedigerGrunduddannelse Rediger nbsp Frivillige Rode Kors sygeplejersker ved en parade i Italien 2007 Uddannelsen til sygeplejerske er en mellemlang videregaende uddannelse der er normeret til 3 ar Sygeplejerskeuddannelsen laeses pa en professionshojskole og forer frem til betegnelsen professionsbachelor i sygepleje 1 Adgangskravet for at blive optaget pa sygeplejestudiet er enten en gymnasial uddannelse social og sundhedsassistentuddannelsen eller fire enkeltfag pa gymnasialt niveau samt 9 maneders relevant erhvervserfaring 1 Omkring artusindskiftet aendrede Undervisningsministeriet betegnelsen sygeplejeelev til sygeplejestuderende hvilket betod at den tidligere elevlon er erstattet af SU under hele uddannelsen Sygeplejerskeuddannelsens 7 semestre veksler mellem teoriperioder pa professionshojskolen og praktikperioder pa for eksempel sygehusafdelinger eller i hjemmeplejen Praktikperioderne er tilrettelagt saledes at hver sygeplejestuderende i lobet af uddannelsen vil komme til at stifte bekendtskab med kirurgisk medicinsk og psykiatrisk sygepleje sundhedspleje og hjemmepleje plejehjem Teorien giver de studerende grundlaget for at virke i praktikken og indeholder et bredt udvalg af relaterede emner herunder sygepleje anatomi fysiologi paedagogik psykiatri farmakologi sygeplejeteori sociologi jura videnskabsteori og ergonomi Kompetencer Rediger Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit hvilket er et problem Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Du kan hjaelpe ved at angive kilder til de pastande der fremfores Hvis ikke der tilfojes kilder vil artiklen muligvis blive slettet oktober 2020 Laer hvordan og hvornar man skal fjerne denne skabelon besked Efter endt uddannelse har sygeplejersker selvstaendige kompetencer til blandt andet at Udfore kompleks sygepleje herunder avanceret sarpleje samt palliativ sygepleje til alvorlige syge eller doende mennesker Planlaegge og koordinere sygepleje for eksempel sorge for at kraeftpatienter far et godt forlob bade under indlaeggelse samt efter udskrivelse fra hospitalet Formidle sygepleje for eksempel radgive diabetespatienter om hvordan de kan mestre deres livsstil med henblik pa at forebygge komplikationer Udvikle sygepleje herunder medvirke til at den udforte sygepleje hviler pa evidensbaseret viden Sygeplejeskoler Rediger Den forste sygeplejeskole blev oprettet i 1860 ved det davaerende St Thomas Hospital i London den fungerer stadig i dag som Florence Nightingale Faculty of Nursing Midwifery and Palliative Care ved King s College London 2 I 2019 var der 23 danske sygeplejeskoler som hver var underlagt en professionshojskole 3 I Nordjylland findes Professionshojskolen University College Nordjylland der har sygeplejeskoler i Aalborg Hjorring og Thisted I Midtjylland findes VIA University College der har sygeplejeskoler i Aarhus Holstebro Viborg Randers Silkeborg og Horsens I Sydjylland og Sonderjylland og pa Fyn findes University College Lillebaelt og University College Syddanmark der har sygeplejeskoler i Odense Svendborg Esbjerg Vejle og Aabenraa Pa Sjaelland og Lolland Falster findes Professionshojskolen Absalon der har sygeplejeskoler i Roskilde Slagelse Holbaek hvor skolen blev nedlagt i 1998 men genopstod i 2017 Naestved og Nykobing Falster I Hovedstadsomradet inklusiv Nordsjaelland og Bornholm findes Kobenhavns Professionshojskole der har sygeplejeskoler i i Hillerod Ronne og Kobenhavn Tagensvej 86 Disse sygeplejeskoler udbyder uddannelsen som netuddannelse VIA University College i Viborg 4 UC SYD i Aabenraa 5 Videreuddannelse Rediger Sygeplejeeksamen giver adgang til udvalgte diplomuddannelser pa professionshojskolerne og til udvalgte masteruddannelser pa landets universiteter Bestaet dansk sygeplejeeksamen giver adgang til det akademiske 2 arige cand cur studium kandidat i sygeplejevidenskab som kan laeses pa Afdeling for Sygeplejevidenskab ved Institut for Folkesundhed pa Aarhus Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet Efter bestaet embedseksamen i sygeplejevidenskab kan man tage en ph d grad i sygeplejevidenskab Autorisation RedigerDet er ifolge autorisationsloven forbudt at betegne sig sygeplejerske uden Sundhedsstyrelsens autorisation 6 I Danmark baerer bade maend og kvinder betegnelsen sygeplejerske eftersom der er tale om en statsautorisation med en titelbetegnelse 7 Den engelske titel nurse og den norske sykepleier er fx ikke beskyttet pa samme made 7 97 procent af danske sygeplejersker er kvinder mens ca 3 procent er maend 8 Organisation erhverv og lon Rediger nbsp En canadisk sygeplejerske ved en kuvose pa Toronto Western Hospital i 1955 Organisation Rediger Sygeplejersker kan organiseres i forskellige fagforeninger herunder Dansk Sygeplejerad DSR med Grete Christensen som formand Sygeplejestuderende har ogsa mulighed for at melde sig ind i DSR som er medlem af Sundhedskartellet Sygeplejestuderende har tillige mulighed for at blive medlem af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning SLS under studietiden Det er ikke en forudsaetning for arbejdet som sygeplejerske eller studerende at vaere medlem af disse organisationer Erhverv Rediger Sygeplejersker der er ansat i laegepraksis som laegesekretaerer benaevnes praksissygeplejersker Hvis sadanne sygeplejersker ogsa har konsultationsopgaver med patienter benaevnes de konsultationssygeplejersker Lon Rediger Den manedlige basislon for sygeplejersker der er offentligt ansatte af regionerne pa sygehusene er i gennemsnit 23 953 kr brutto Den manedlige basislon for sygeplejersker der er kommunalt offentligt ansat af KL er i gennemsnit 25 187 kr brutto Den manedlige gennemsnitslon for privatansatte sygeplejersker er 36 320 kr inkl pension 9 Teoretisk grundlag Rediger nbsp Florence Nightingale engelsk sygeplejerske der banede vejen for et teoretisk grundlag for sygeplejen Definerende for sygeplejen er hovedsageligt den humanistiske tilgang der blandt andet rummer sygepleje og omsorgsteori sygeplejebegreber og modeller kliniske metoder i sygeplejen Essentielle omrader som smerte angst dod sorg og hab kan betragtes som sygeplejerskens spidskompetencer i forhold til forebyggelse og sygdom Der undervises for eksempel i fagene psykologi kommunikation filosofi og etik sociologi og antropologi organisation og ledelse samt jura Den naturvidenskabelige del af uddannelsen nodvendiggor den objektive del af sygeplejen hvor der saledes undervises i sundhedsvidenskabelige fag for eksempel folkesundhedsvidenskab sygdomslaere samt videnskabsteori og forskningsmetode biokemi mikrobiologi og anatomi og fysiologi 10 Sygeplejeteoretikere som har betydet meget i udviklingen af sygeplejen som fag gennem sidste halvdel af 1900 tallet er Dorothea Orems egenomsorgsteori Kari Martinsens vaerker og danskeren Merry Scheel som bidrog til yderligere forstaelse af begrebet omsorg Pa grundlag af uddannelsen som sygeplejerske kan der laeses til kandidat i Sygepleje 11 der giver ret til titlerne cand cur og Master of Science MSc in Nursing Der undervises i sygeplejejens teoriudvikling og kernefaglighed kvalitativ forskning og metode epidemiologi og biostatistik relationer og interaktioner sygepleje og samfund etc 12 Sygeplejens historie RedigerSygeplejen er gennem den vestlige verdens historie blevet varetaget af mange forskellige Som regel har den almindelige lettere sygepleje vaeret udfort i hjemmene af huset kvinder mens den svaerere sygepleje har vaeret religiost betinget isaer de kristne munke har haft en stor indflydelse pa sygeplejen gennem sidste artusinde Forst i 1860 oprettedes den forste egentlige verdslige sygeplejeskole af Florence Nightingale der under Krimkrigen drog sig en maengde erfaringer der forte til et stort skridt fremad for sygeplejefaget Dette har fort til at sundhed og sygeplejen i dag er et selvstaendigt erhverv ligesom sygeplejen har etableret sig som en uddannelse der kan fore til kandidatgrad samt videnskabelig forskning inden for sygeplejen 11 I 1950 blev de forste syv mandlige sygeplejeelver optaget ved Rigshospitalets Sygeplejeskole Det forste hold mandlige sygeplejersker blev saledes faerdiguddannet i ar 1954 7 I ar 2014 var andelen af mandlige sygeplejersker i Danmark 3 4 3 5 af den samlede maengde sygeplejersker dette tal har ligget rimeligt stabilt igennem de seneste artier 8 13 og befinder sig saledes under gennemsnittet med for eksempel England 10 2 14 Tyskland 15 Norge 6 i ar 2013 16 og Italien 25 i ar 2013 16 Beromtheder med relation til sygeplejen Rediger nbsp Georgina Pope amerikansk canadisk oversygeplejerske omkring ar 1898 nbsp En moderne tysk sygeplejerske Billede fra 2005 Kendte danske sygeplejersker Rediger Birgitte Josefsen tidligere folketingsmedlem for Venstre Birte Tove dansk skuespillerinde Charlotte Munck dansk sygeplejerske med stor betydning for DSR og sygeplejeuddannelsen i samtiden Christiane Reimann dansk sygeplejerske med betydeligt internationalt engagement Stifter af Christiane Reimann Prisen Flemming Moller Mortensen folketingsmedlem for Socialdemokratiet Gitte Aaen dansk handboldspiller Grete Christensen Dansk Sygeplejerads formand 17 Kirsten Stallknecht formand for DSR 1968 1996 og praesident for International Council of Nurses 1996 2001 Inspiration til Kirsten Stallknecht Prisen Lene Lund Nielsen dansk handboldspiller Pernille Klovedal Norgaard dansk forfatterinde Rikke Skov dansk handboldspiller Thyra Frank tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance Valborg Hjort dansk sygeplejerske under 1 verdenskrig og den Spanske Syge Vivi Kier tidligere folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti Ozlem Sara Cekic tidligere folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti Udenlandske sygeplejersker Rediger Cecilie Skog norsk opdagelsesrejsende Edith Cavell engelsk sygeplejerske under 1 verdenskrig Elsa Brandstrom svensk sygeplejerske under 1 verdenskrig Harriet Tubman afroamerikansk abolitionist Julie Ege norsk model og skuespillerinde Liliane Juchli schweizisk nonne Marie Fikackova tjekkisk seriemorder Mary Ann Cotton engelsk seriemorder Mary Kingsley engelsk forfatter og opdagelsesrejsende Odette Hallowes britisk hemmelig agent under 2 verdenskrig Samora Machel Mozambiques forste praesident Vigdis Sigmundsdottir faerosk kunstmaler Sygeplejeteoretikere Rediger Florence Nightingale sygeplejens moder Joyce Travelbee amerikansk sygeplejeteoretiker Merry Elisabeth Scheel dansk sygeplejeteoretiker Virginia Henderson amerikansk sygeplejeteoretiker Fra fiktion og litteratur Rediger Agatha Christie engelsk forfatterinde Annie Wilkes en hovedperson fra Stephen King s roman Misery Madame Poppy Pomfrey en sygeplejekyndig heks i Harry Potter bogerne Margaret Hot Lips Houlahan oversygeplejerske ved felthospitalet 4077 MASH spilles af Sally Kellerman i filmen MASH og Loretta Swit i serien M A S H Sankt Agathe en skytshelgen for sygeplejersker Se ogsa RedigerVeterinaersygeplejerske om den veterinaere dyrerelaterede sygeplejerske Referencer Rediger a b sygeplejerske ucn dk 2021 Hentet 2021 01 04 Florence Nightingale Faculty of Nursing Midwifery and Palliative Care pa King s College London s hjemmeside Placeringen af danske sygeplejeskoler https www via dk uddannelser netuddannelser sygeplejerske https www ucsyd dk uddannelse sygeplejerske laes til sygeplejerske paa nettet Bekendtgorelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 54 a b c Olesen Mikkel Soren Bodker 17 oktober 2014 Hvor blev mandsmodet fra 1954 af Sygeplejersken Dansk Sygeplejerad 12 2014 s 22 23 a b Olesen Mikkel Soren Bodker 17 oktober 2014 Hvor blev mandsmodet fra 1954 af Sygeplejersken Dansk Sygeplejerad 12 2014 s 18 20 Hvad tjener en sygeplejerske Fra Dansk Sygeplejerads hjemmeside UddannelsesGuiden Om uddannelsen Set den 9 juli 2018 a b Sygepleje Aarhus Universitet Hentet den 9 juli 2018 Studieordningen for kandidatuddannelsen for sygepleje 2015 Set den 9 juli 2018 Sondergaard Britta Maendene skal redde sygeplejen Sygeplejersken Dansk Sygeplejerad 11 2008 s 38 39 Hentet 24 januar 2015 Beezy Marsh More men than ever work as hospital nurses engelsk Daily Mail Hentet 24 januar 2015 Grete Christensen Maend kan blive gode sygeplejersker Dansk Sygeplejerad Arkiveret fra originalen 28 januar 2015 Hentet 24 januar 2015 a b Kristine Korsgaard 27 april 2013 Sygeplejersker vil have maend i hvidt Politiken Hentet 24 januar 2013 Om Grete Christensen fra DSR s hjemmeside Eksterne henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sygeplejerske Bekendtgorelse af 24 januar 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje sygeplejerskeuddannelsen Bekendtgorelse af 22 maj 2006 af lov om autorisation af sundhedspersoner m m 54 gaeldende fra 1 januar 2007 Lov af 14 november 1990 om sygeplejersker gaeldende indtil 1 januar 2007 Bliv sygeplejerske et job med udfordringer pjece udgivet af Dansk Sygeplejerad februar 2003 Webside ikke laengere tilgaengelig Afdeling for Sygeplejevidenskab Aarhus Universitet Arkiveret 6 april 2008 hos Wayback Machine Dansk Sygeplejerads hjemmeside Arkiveret 18 august 2007 hos Wayback Machine Sundhedskartellets hjemmeside Arkiveret 9 august 2007 hos Wayback Machine Helbredsprofilen Sygeplejerske hvad kan en sygeplejerske hjaelpe dig med Arkiveret 22 maj 2018 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Sygeplejerske amp oldid 11552298