www.wikidata.da-dk.nina.az

Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral 1 I den moderne

Filosofi

Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral. I den moderne vestlige verden er filosofi således overvejende akademisk fagfilosofi, der er et teoretisk universitetsfag. Det varetager faguddannelse af universitetsfilosoffer og består i det teoretiske studie af generelle problemer omkring især etik, erkendelse, sprog og bevidsthed.

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633

Emneområde

Afgrænsningen af den akademiske fagfilosofis emneområde er i sig selv et stående fagfilosofisk spørgsmål. Der er dog en del kernediscipliner, der i dag er mere eller mindre centrale for fagfilosofien som universitetsfag:

Disciplinerne er afhængige af hinanden, sådan at f.eks. et metafysisk synspunkt kan have erkendelsesteoretiske konsekvenser og omvendt. Ligeledes kan et sprogfilosofisk synspunkt have metafysiske konsekvenser.

Den akademiske fagfilosofi beskæftiger sig desuden specifikt med alle de andre videnskabelige fagområder, hvori man f.eks. både undersøger de erkendelsesteoretiske og metafysiske problemstillinger for emnet.

Eksempelvis:

Selvforståelse og afgrænsning

Moderne vestlig akademisk fagfilosofi er videnskabelig og har strikte krav til argumentation, begrebsdefinition, udredning af forudsætninger og korrekt logik. Fagfilosofi er dermed afgrænset fra andre former for filosofi som især visse antikke filosofier, moderne livsfilosofier, arabisk filosofi og østlige filosofier, der ofte har fokus på samfundsstrukturer, naturforståelse, spiritualitet eller konkret liv frem for begrebslig præcision og altomspændende nærgennemgang af ting i forhold til logiske aksiomer. Betegnelsen fagfilosof anvendes tilsvarende gerne om en person, der er faguddannet i videnskabelig filosofi, eller specialist i et filosofisk universitetsfag, på kandidatniveau eller forskerniveau.

Opdelinger af underdiscipliner

Skellet imellem praktisk filosofi og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Trods navnet er den praktiske fagfilosofi dog en lige så intellektuel disciplin som den teoretiske fagfilosofi, idet den praktiske fagfilosofi beskæftiger sig rent teoretisk med handling.

Den teoretiske fagfilosofi tæller underdiscipliner som erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske fagfilosofi tæller normativ etik, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi og æstetik, men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil. Nogle discipliner går på tværs af dette skel, det gælder f.eks. filosofisk antropologi og religionsfilosofi.

Fagfilosofiske problemer

Der er en lang række klassiske fagfilosofiske problemer:

Teoretisk fagfilosofi:

  • Problemet om viljens frihed: Har vi en fri vilje og, hvad er en sådan?
  • Det psykofysiske problem: Hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?
  • Omverdensproblemet: Hvordan kan man vide, at verden eksisterer uafhængigt af ens bevidsthed?
  • Det fremmedpsykiske problem: Hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?

Praktisk fagfilosofi:

Historisk

Igennem historien er filosofiens emneområdet skrumpet ind. Al tidlig naturvidenskab blev kaldt naturfilosofi, og f.eks. logik hørte ind filosofien, men i dag skelner man imellem filosofisk logik og matematisk logik. Andre emner som f.eks. at bevise gud er bortfaldet.

I dag kan den akademiske fagfilosofi opfattes som både førvidenskab og et generaliststudie, hvorunder der stadig er en tendens til at man putter spirende fagområder, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle fagfilosoffer og videnskabsfolk til at antage, at fagfilosofien udelukkende er et moderfag, der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv, teoretisk set, skulle ophøre med at eksistere.

Filosofiens historie

Se også: Filosofiens historie

Vestlig filosofi regnes almindeligvis for at være startet i Grækenland med de såkaldte førsokratiske tænkere. Den første af disse blev af Aristoteles regnet for at være Thales fra Milet, hvorefter Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit fulgte. Filosofi kom i den vestlige udgave oprindeligt fra det græske ord φιλοσοφία, philosophia, der betød “kærlighed til visdom“.

Hvor førsokraterne hidtil havde haft fokus på verden udadtil (jf. kosmos, matematik og ontologi), så vendte Sokrates filosofien bort fra dette og rettede den ind imod mennesket selv (jf. etik), for dermed at påbegynde den klassiske æra inden for filosofi.
Sokrates' mest kendte elev, Platon, oprettede dernæst Akademiet, hvorved han rettede filosofien imod ideerne og påbegyndte en lang tradition inden for idealisme.
Aristoteles, der endvidere var Platons elev, talte i højere grad for empirisme og oprettede sit eget akademi, Lykeion.
De tre regnes traditionelt set for at være vestens første store filosoffer.

Senere udviklinger i den græske filosofi var epikuæismen og Stoicismen. Stoicismen dominerede romernes tænkning i århundreder, og har ligeledes haft en stor indflydelse på vestlig tænkning. Menneskerettigheder kan f.eks. spores til dem.

I middelalderen beskæftigede filosofferne sig mest med teologiske spørgsmål, og om at forene arven fra den græske filosofi med kristendommen. Augustin og Thomas Aquinas regnes her for at være de største, middelalderlige filosoffer.

Ved renæssancen gjorde en række filosoffer op med den middelalderlige kristendom samt skolastikken og påbegyndte den moderne filosofi. Disse inkluderer Francis Bacon, Thomas Hobbes, John Locke, René Descartes, Baruch de Spinoza, Gottfried Wilhelm Leibniz, Blaise Pascal, Nicolas Malebranche, Christian Wolff, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Pierre Bayle, Thomas Reid, Adam Smith, David Hume, Jean-Jacques Rousseau og Immanuel Kant. Selve disciplinen filosofihistorie stammer fra renæssancen.

Kant repræsenterer samtidigt et sammenbrud for metafysikken og den klassiske rationalisme. Efter ham blev filosofien præget af tysk idealisme. Johann Gottlob Fichte, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, og Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling tog udgangspunkt i Kants filosofi, mens Arthur Schopenhauer var stærkt kritisk overfor Kant.

En anden udvikling i denne periode var naturalismen, repræsenteret af John Stuart Mill, Karl Marx og Auguste Comte.

Den største, danske filosof, Søren Kierkegaard, udformede en del af sin filosofi ud fra en kritik af Hegel. Kirkegaard og Friedrich Nietzsche blev endvidere væsentlige inspirationskilder til det tyvende århundredes filosofi, bl.a. for Martin Heidegger og for den franske eksistentialist Jean-Paul Sartre. Omkring anden verdenskrig blev Simone de Beauvoir en vigtig eksistentiel filosof inden for eksistentialismen. Hun blev især kendt for bogen Det andet køn, der ser på kvindens eksistens. Sidst i 1800-tallet grundlagde Edmund Husserl endelig fænomenologien.

Analytisk og kontinental filosofi

I dag skelnes ofte imellem analytisk og kontinental filosofi. Skellet er imidlertid kunstigt, analytisk filosofi antages dog i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør. Måske kan man tale om en helt tredje gruppe af logikere og fagfilosoffer, der bedriver formel fagfilosofi, altså arbejder inden for eksempelvis modallogikkens område. Analytisk filosofi og positivistisk indstillede filosoffer glemmer imidlertid ofte at deres udgangspunkt er kontinentalt: Auguste Comte, Gottlob Frege, Wienerkredsen, Ludwig Wittgenstein og Karl Popper m.fl.

Se også

Litteratur om vestlig fagfilosofi

Oversigtslitteratur på dansk

  • Bukdahl, Jørgen (1982): Filosofien efter Hegel. København: Gyldendal
  • Collin, Finn (2003): Engelsk og amerikansk filosofi. København: Politiken
  • Gaarder, Jostein (2017): Sofies verden - en roman om filosofiens historie. Høst
  • Hartnack, Justus (1969): Filosofiens historie. København: Gyldendal
  • Hartnack, Justus (1996): Filosofiens filosofi. København: CA Reitzel
  • Hartnack, Justus (1997): Filosofiske problemer og filosofiske argumentationer. København: CA Reitzel
  • Husted, Jørgen & Poul Lübcke (2001): Politikens filosofihåndbog. København: Politiken
  • Johansen, Karsten Friis (1998): Den europæiske filosofis historie. Antikken. København: Gyldendal
  • Koch, Carl Henrik (1983): Den europæiske filosofis historie i nyere tid - fra renæssancen til oplysningstiden. København: Gyldendal
  • Larsen, Kasper og Christoffer Boserup Skov (2013): Grundbog til filosofi. Systime
  • Lübcke, Poul (1982): Vor tids filosofi. Engagement og forståelse. Politiken
  • Lübcke, Poul (1982): Vor tids filosofi. Sprog og videnskab. Politiken
  • Lübcke, Poul (2014): Politikens filosofi leksikon. Politiken
  • Myrup, Jesper (2002): Temaer i nyere fransk filosofi. Philosophia
  • Næss, Arne (1967): Filosofiens historie 1-3. Vinten. Oversat fra norsk af Ane Munk-Madsen.
  • Olesen, Søren Gosvig (2021): Filosofien i Frankrig. Wunderbuch.
  • Rendtorff, Jacob Dahl (2003): Fransk filosofi. Politiken
  • Russel, Bertrand (2000): Vestens filosofi. Rosinante, oversat af Elsa Gress.
  • Svendsen, Lars & Simo Säätelä (2008): Indføring i filosofien. Klim. Oversat af: Joachim Wrang
  • Thielst, Peter (2002): Man bør tvivle på alt - og tro på meget. Det lille forlag

Oversigtslitteratur på engelsk

  • Coppleston, Frederick (2003): History of Philosophy 1-9. Bloomsbury
  • Cottingham, John. Western Philosophy: An Anthology. 2nd ed. Malden, MA: Blackwell Pub., 2008. Print. Blackwell Philosophy Anthologies.
  • Dummett, Michael (1993): The Origins of Analytical Philosophy. Cambridge, MA: Harvard University Press
  • Glendinning, Simon (2006). The idea of continental philosophy: a philosophical chronicle. Edinburgh: Edinburgh University Press Ltd
  • Grayling, A. C. (2019): History of Philosophy. Penguin
  • Schrift, Alan D. (2010). The History of Continental Philosophy. Chicago; Illinois: University of Chicago Press Press.
  • Soames, Scott (2003): Philosophical Analysis in the Twentieth Century: Volume 1, The Dawn of Analysis. Princeton: Princeton University Press

Centrale værker på dansk fra antikken og middelalderen

  • Alighieri, Dante (2020): Monarkiet. Forlaget Multivers. Oversat og kommenteret af Ditlev Tamm. Forord af Jens Christian Grøndahl
  • Aquinas, Thomas (1963): Teologiens system. København. Oversat af Thure Hastrup.
  • Aristoteles (1999): Forelæsning over fysik. Gyldendal. Oversat med indledning og noter af Poul Helms.
  • Aristoteles (1999): Statslære. Gyldendal, oversat af William Norvin og Peter Fuglsang.
  • Aristoteles (2000): Etikken. DLF
  • Aristoteles (2021): Metafysik. Klim. Oversat af Michael Vernersen med forord af Thomas Schwarz Wentzer
  • Augustin: “Bekendelser”. Skt Ansgar, 1988. Oversat af Torben Damsholt
  • Augustin (2002): Om Guds stad. Aarhus Universitetsforlag. Oversat til dansk og med forord og kommentarer af Bent Dalsgaard Larsen
  • Bonaventura (2007): Livstræet - betragtninger over Jesu liv, hans død og opstandelse. Katolsk Forlag
  • Platon (1997-2014): Samlede værker i ny oversættelse. Gyldendal
  • Platon (1999): Staten. Museum Tusculanum

Centrale værker på dansk fra nyere tid

Centrale værker på dansk fra moderne tid

Eksterne kilder og henvisninger

  1. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=filosofi Den Danske Ordbog. Hentet d. 7 januar 2020.
  2. A.C. Grayling, Philosophy 1: A Guide through the Subject (Oxford University Press, 1998), p. 1: "The aim of philosophical inquiry is to gain insight into questions about knowledge, truth, reason, reality, meaning, mind, and value."
  3. Sellars, Wilfrid (1963). Empiricism and the Philosophy of Mind (PDF). Routledge and Kegan Paul Ltd. pp. 1, 40.
  4. "Arkiveret kopi". fra originalen 7. august 2018. Hentet 7. august 2018.
  5. Høgel, Christian og Saer El-Jaichi (2020): Arabisk filosofi. Systime. ISBN 978-87-616-9224-5
  6. ^ Böwadt, P. R. (2006). Kampen om filosofien i kristendomskundskab: Livsfilosofi, fagfilosofi eller religionsfilosofi? I M. Buchardt (red.), Religionsdidaktik Gyldendal.
  7. “Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet”. Anders Dræby, Akademisk Forlag, 2018
  8. https://www.revolvy.com/page/Vietnamese-philosophy
  9. https://paradoks.nu/2021/07/15/filosofi-og-fagfilosofi/
  10. Platons samlede værker. Forlaget Gyldendal
  11. "Arkiveret kopi". fra originalen 31. januar 2020. Hentet 31. januar 2020.
  12. "Arkiveret kopi". fra originalen 11. juni 2018. Hentet 28. november 2019.
  13. "Arkiveret kopi". fra originalen 8. august 2019. Hentet 28. november 2019.
  14. "Arkiveret kopi". fra originalen 17. oktober 2019. Hentet 28. november 2019.
  15. Smith, 2013, Nationernes velstand, Information
  16. Rousseau, 2014, Emile, Gyldendal
  17. Kant, 2002, Kritik af den rene fornuft, Det lille Forlag
  18. "Arkiveret kopi". fra originalen 14. november 2019. Hentet 28. november 2019.
  19. "Arkiveret kopi". fra originalen 30. april 2019. Hentet 28. november 2019.
  20. "Arkiveret kopi". fra originalen 22. februar 2020. Hentet 28. november 2019.
  21. "Arkiveret kopi". fra originalen 17. december 2019. Hentet 28. november 2019.
  22. "Arkiveret kopi". fra originalen 12. maj 2020. Hentet 20. januar 2021.
  23. [www.sks.dk Søren Kirkegaards Skrifer]
  24. Heidegger (2014), Væren og tid, Philosophia
  25. Sartre, 2014, Eksistentialisme er en humanisme, Hans Reitzels
  26. Edmund Husserl (2019). Fænomenologi. Mindspace
  27. "Arkiveret kopi". fra originalen 20. januar 2020. Hentet 28. november 2019.
  28. Poul Lübcke (1982): Vor Tids Filosofi - Engagement og forståelse, Politiken, ISBN 87-567-3540-5
  29. Søren Gosvig Olesen (2021): Filosofien i Frankrig. Forlaget Wunderbuch
  30. Soames, Scott. Philosophical Analysis in the Twentieth Century: Volume 1, The Dawn of Analysis. Princeton: Princeton University Press, 2003.; Hylton, Peter. Russell, Idealism, and the Emergence of Analytic Philosophy. Oxford: Oxford University Press, 1990.
  31. Weitz, Morris, ed. Twentieth Century Philosophy: The Analytic Tradition. New York: Free Press, 1966.
  32. Dummett, Michael. The Origins of Analytical Philosophy. Cambridge, MA: Harvard University Press, 1993.
  33. Glendinning, Simon (2006). The idea of continental philosophy: a philosophical chronicle. Edinburgh: Edinburgh University Press Ltd
  34. Leiter, Brian; Rosen, Michael, eds. (2007). The Oxford Handbook of Continental Philosophy. Oxford; New York: Oxford University Press.
  35. Schrift, Alan D. (2010). The History of Continental Philosophy. Chicago; Illinois: University of Chicago Press Press.
wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrorende de grundlaeggende vilkar for erkendelse og moral 1 I den moderne vestlige verden er filosofi saledes overvejende akademisk fagfilosofi der er et teoretisk universitetsfag Det varetager faguddannelse af universitetsfilosoffer og bestar i det teoretiske studie af generelle problemer omkring isaer etik erkendelse sprog og bevidsthed 2 3 Rembrandts maleri Filosoffen fra 1633Denne artikel omhandler hovedsageligt vestlig eller europaeisk filosofi med afsaet i det akademiske og videnskabelige Indholdsfortegnelse 1 Emneomrade 1 1 Selvforstaelse og afgraensning 1 2 Opdelinger af underdiscipliner 1 3 Fagfilosofiske problemer 1 4 Historisk 2 Filosofiens historie 2 1 Analytisk og kontinental filosofi 3 Se ogsa 4 Litteratur om vestlig fagfilosofi 4 1 Oversigtslitteratur pa dansk 4 2 Oversigtslitteratur pa engelsk 4 3 Centrale vaerker pa dansk fra antikken og middelalderen 4 4 Centrale vaerker pa dansk fra nyere tid 4 5 Centrale vaerker pa dansk fra moderne tid 5 Eksterne kilder og henvisningerEmneomrade RedigerAfgraensningen af den akademiske fagfilosofis emneomrade er i sig selv et staende fagfilosofisk sporgsmal Der er dog en del kernediscipliner der i dag er mere eller mindre centrale for fagfilosofien som universitetsfag 4 Metafysik Erkendelsesteori Etik Videnskabsteori Politisk filosofi AEstetik Logik Sprogfilosofi Historiefilosofi Filosofihistorie ikke at forveksle med idehistorie der ikke er en fagfilosofisk disciplin men dog ofte et filosofisk studie Argumentationsteori ikke at forveksle med retorisk argumentation der ikke er en fagfilosofisk disciplin TeknologifilosofiDisciplinerne er afhaengige af hinanden sadan at f eks et metafysisk synspunkt kan have erkendelsesteoretiske konsekvenser og omvendt Ligeledes kan et sprogfilosofisk synspunkt have metafysiske konsekvenser Den akademiske fagfilosofi beskaeftiger sig desuden specifikt med alle de andre videnskabelige fagomrader hvori man f eks bade undersoger de erkendelsesteoretiske og metafysiske problemstillinger for emnet Eksempelvis Politisk filosofi for statskundskab Biologiens filosofi for biologi Fysikkens filosofi for fysik Historiens filosofi for historie Matematikkens filosofi for matematik Medicinsk filosofi for laegevidenskab Paedagogisk filosofi for paedagogik Retsfilosofi for retsvidenskabSelvforstaelse og afgraensning Rediger Moderne vestlig akademisk fagfilosofi er videnskabelig og har strikte krav til argumentation begrebsdefinition udredning af forudsaetninger og korrekt logik Fagfilosofi er dermed afgraenset fra andre former for filosofi som isaer visse antikke filosofier moderne livsfilosofier arabisk filosofi og ostlige filosofier der ofte har fokus pa samfundsstrukturer naturforstaelse spiritualitet eller konkret liv frem for begrebslig praecision og altomspaendende naergennemgang af ting i forhold til logiske aksiomer 5 6 7 8 Betegnelsen fagfilosof anvendes tilsvarende gerne om en person der er faguddannet i videnskabelig filosofi eller specialist i et filosofisk universitetsfag pa kandidatniveau eller forskerniveau 6 9 Opdelinger af underdiscipliner Rediger Skellet imellem praktisk filosofi og teoretisk filosofi gar tilbage til Aristoteles De praktiske videnskabers mal er handling mens de teoretiske videnskabers mal er viden Trods navnet er den praktiske fagfilosofi dog en lige sa intellektuel disciplin som den teoretiske fagfilosofi idet den praktiske fagfilosofi beskaeftiger sig rent teoretisk med handling Den teoretiske fagfilosofi taeller underdiscipliner som erkendelsesteori metafysik og videnskabsfilosofi Den praktiske fagfilosofi taeller normativ etik metaetik anvendt etik politisk filosofi og aestetik men ogsa mindre omrader af den anvendte filosofi f eks paedagogisk filosofi kan regnes hertil Nogle discipliner gar pa tvaers af dette skel det gaelder f eks filosofisk antropologi og religionsfilosofi Fagfilosofiske problemer Rediger Der er en lang raekke klassiske fagfilosofiske problemer Teoretisk fagfilosofi Problemet om viljens frihed Har vi en fri vilje og hvad er en sadan Det psykofysiske problem Hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed Omverdensproblemet Hvordan kan man vide at verden eksisterer uafhaengigt af ens bevidsthed Det fremmedpsykiske problem Hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed Praktisk fagfilosofi Hvad er et godt menneske Hvad er kunst Findes der moralske egenskaber ude i verden Hvad er meningen med livet Hvordan er den gode stat indrettet Findes der retfaerdige krige Findes der menneskerettigheder og i sa fald hvilke Historisk Rediger Igennem historien er filosofiens emneomradet skrumpet ind Al tidlig naturvidenskab blev kaldt naturfilosofi og f eks logik horte ind filosofien men i dag skelner man imellem filosofisk logik og matematisk logik Andre emner som f eks at bevise gud er bortfaldet I dag kan den akademiske fagfilosofi opfattes som bade forvidenskab og et generaliststudie hvorunder der stadig er en tendens til at man putter spirende fagomrader hvis man er i tvivl om hvor de ellers skulle placeres Dette har faet nogle fagfilosoffer og videnskabsfolk til at antage at fagfilosofien udelukkende er et moderfag der foder alle andre akademiske fag hvorefter det selv teoretisk set skulle ophore med at eksistere Filosofiens historie RedigerSe ogsa Filosofiens historieVestlig filosofi regnes almindeligvis for at vaere startet i Graekenland med de sakaldte forsokratiske taenkere Den forste af disse blev af Aristoteles regnet for at vaere Thales fra Milet hvorefter Anaximander Heraklit Parmenides og Demokrit fulgte Filosofi kom i den vestlige udgave oprindeligt fra det graeske ord filosofia philosophia der betod kaerlighed til visdom Hvor forsokraterne hidtil havde haft fokus pa verden udadtil jf kosmos matematik og ontologi sa vendte Sokrates filosofien bort fra dette og rettede den ind imod mennesket selv jf etik for dermed at pabegynde den klassiske aera inden for filosofi Sokrates mest kendte elev Platon oprettede dernaest Akademiet hvorved han rettede filosofien imod ideerne og pabegyndte en lang tradition inden for idealisme 10 Aristoteles der endvidere var Platons elev talte i hojere grad for empirisme og oprettede sit eget akademi Lykeion De tre regnes traditionelt set for at vaere vestens forste store filosoffer Senere udviklinger i den graeske filosofi var epikuaeismen og Stoicismen Stoicismen dominerede romernes taenkning i arhundreder og har ligeledes haft en stor indflydelse pa vestlig taenkning Menneskerettigheder kan f eks spores til dem I middelalderen beskaeftigede filosofferne sig mest med teologiske sporgsmal og om at forene arven fra den graeske filosofi med kristendommen Augustin 11 og Thomas Aquinas regnes her for at vaere de storste middelalderlige filosoffer Ved renaessancen gjorde en raekke filosoffer op med den middelalderlige kristendom samt skolastikken og pabegyndte den moderne filosofi Disse inkluderer Francis Bacon Thomas Hobbes John Locke Rene Descartes Baruch de Spinoza Gottfried Wilhelm Leibniz Blaise Pascal Nicolas Malebranche 12 Christian Wolff 13 Charles Louis de Secondat Montesquieu Pierre Bayle Thomas Reid 14 Adam Smith 15 David Hume Jean Jacques Rousseau 16 og Immanuel Kant 17 18 Selve disciplinen filosofihistorie stammer fra renaessancen Kant repraesenterer samtidigt et sammenbrud for metafysikken og den klassiske rationalisme Efter ham blev filosofien praeget af tysk idealisme Johann Gottlob Fichte Georg Wilhelm Friedrich Hegel 19 og Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling 20 tog udgangspunkt i Kants filosofi mens Arthur Schopenhauer var staerkt kritisk overfor Kant En anden udvikling i denne periode var naturalismen repraesenteret af John Stuart Mill 21 Karl Marx 22 og Auguste Comte Den storste danske filosof Soren Kierkegaard udformede en del af sin filosofi ud fra en kritik af Hegel 23 Kirkegaard og Friedrich Nietzsche blev endvidere vaesentlige inspirationskilder til det tyvende arhundredes filosofi bl a for Martin Heidegger 24 og for den franske eksistentialist Jean Paul Sartre 25 Omkring anden verdenskrig blev Simone de Beauvoir en vigtig eksistentiel filosof inden for eksistentialismen Hun blev isaer kendt for bogen Det andet kon der ser pa kvindens eksistens Sidst i 1800 tallet grundlagde Edmund Husserl endelig faenomenologien 26 Analytisk og kontinental filosofi Rediger I dag skelnes ofte imellem analytisk 27 og kontinental filosofi 28 29 Skellet er imidlertid kunstigt analytisk filosofi antages dog i hojere grad at vaere logisk og kontekstuafhaengig 30 31 32 mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret 33 34 35 Analytisk filosofi interesserer sig ikke sa meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant f eks Hegel mens kontinental filosofi gor Maske kan man tale om en helt tredje gruppe af logikere og fagfilosoffer der bedriver formel fagfilosofi altsa arbejder inden for eksempelvis modallogikkens omrade Analytisk filosofi og positivistisk indstillede filosoffer glemmer imidlertid ofte at deres udgangspunkt er kontinentalt Auguste Comte Gottlob Frege Wienerkredsen Ludwig Wittgenstein og Karl Popper m fl Se ogsa RedigerFilosofiens historie Matematikkens filosofi Medicinsk filosofi Etik Erkendelsesteori Kontinental filosofi Kvindelige filosoffer Feministisk filosofi Retsfilosofi Eksistentiel filosofi Paedagogisk filosofi Metafysik Filosofi med born Filosofisk paedagogik Idehistorie Livsfilosofi Livskunst Dansk filosofi Fransk filosofi Tysk filosofi Amerikansk filosofi Nederlandsk filosofi Kinesisk filosofi Norsk filosofi Italiensk filosofi Spansk filosofi Slovensk filosofi Russisk filosofi Latinamerikansk filosofi Koreansk filosofi Indisk filosofi Islamisk filosofi Svensk filosofi Britisk filosofi Buddhisme Kristendom Afrikansk filosofiLitteratur om vestlig fagfilosofi RedigerOversigtslitteratur pa dansk Rediger Bukdahl Jorgen 1982 Filosofien efter Hegel Kobenhavn Gyldendal Collin Finn 2003 Engelsk og amerikansk filosofi Kobenhavn Politiken Gaarder Jostein 2017 Sofies verden en roman om filosofiens historie Host Hartnack Justus 1969 Filosofiens historie Kobenhavn Gyldendal Hartnack Justus 1996 Filosofiens filosofi Kobenhavn CA Reitzel Hartnack Justus 1997 Filosofiske problemer og filosofiske argumentationer Kobenhavn CA Reitzel Husted Jorgen amp Poul Lubcke 2001 Politikens filosofihandbog Kobenhavn Politiken Johansen Karsten Friis 1998 Den europaeiske filosofis historie Antikken Kobenhavn Gyldendal Koch Carl Henrik 1983 Den europaeiske filosofis historie i nyere tid fra renaessancen til oplysningstiden Kobenhavn Gyldendal Larsen Kasper og Christoffer Boserup Skov 2013 Grundbog til filosofi Systime Lubcke Poul 1982 Vor tids filosofi Engagement og forstaelse Politiken Lubcke Poul 1982 Vor tids filosofi Sprog og videnskab Politiken Lubcke Poul 2014 Politikens filosofi leksikon Politiken Myrup Jesper 2002 Temaer i nyere fransk filosofi Philosophia Naess Arne 1967 Filosofiens historie 1 3 Vinten Oversat fra norsk af Ane Munk Madsen Olesen Soren Gosvig 2021 Filosofien i Frankrig Wunderbuch Rendtorff Jacob Dahl 2003 Fransk filosofi Politiken Russel Bertrand 2000 Vestens filosofi Rosinante oversat af Elsa Gress Svendsen Lars amp Simo Saatela 2008 Indforing i filosofien Klim Oversat af Joachim Wrang Thielst Peter 2002 Man bor tvivle pa alt og tro pa meget Det lille forlagOversigtslitteratur pa engelsk Rediger Coppleston Frederick 2003 History of Philosophy 1 9 Bloomsbury Cottingham John Western Philosophy An Anthology 2nd ed Malden MA Blackwell Pub 2008 Print Blackwell Philosophy Anthologies Dummett Michael 1993 The Origins of Analytical Philosophy Cambridge MA Harvard University Press Glendinning Simon 2006 The idea of continental philosophy a philosophical chronicle Edinburgh Edinburgh University Press Ltd Grayling A C 2019 History of Philosophy PenguinSchrift Alan D 2010 The History of Continental Philosophy Chicago Illinois University of Chicago Press Press Soames Scott 2003 Philosophical Analysis in the Twentieth Century Volume 1 The Dawn of Analysis Princeton Princeton University PressCentrale vaerker pa dansk fra antikken og middelalderen Rediger Alighieri Dante 2020 Monarkiet Forlaget Multivers Oversat og kommenteret af Ditlev Tamm Forord af Jens Christian Grondahl Aquinas Thomas 1963 Teologiens system Kobenhavn Oversat af Thure Hastrup Aristoteles 1999 Forelaesning over fysik Gyldendal Oversat med indledning og noter af Poul Helms Aristoteles 1999 Statslaere Gyldendal oversat af William Norvin og Peter Fuglsang Aristoteles 2000 Etikken DLF Aristoteles 2021 Metafysik Klim Oversat af Michael Vernersen med forord af Thomas Schwarz Wentzer Augustin Bekendelser Skt Ansgar 1988 Oversat af Torben Damsholt Augustin 2002 Om Guds stad Aarhus Universitetsforlag Oversat til dansk og med forord og kommentarer af Bent Dalsgaard Larsen Bonaventura 2007 Livstraeet betragtninger over Jesu liv hans dod og opstandelse Katolsk Forlag Platon 1997 2014 Samlede vaerker i ny oversaettelse Gyldendal Platon 1999 Staten Museum TusculanumPlaton 2007 Theaitetos Museum Tusculanum Forlag Oversat af Fritz Saaby Pedersen Scotus Johannes Duns 2005 Afhandling om det forste princip Oversat af Claus Asbjorn Andersen Frederiksberg Det lille forlag ISBN 87 91220 33 5 Seneca Lucius Annaeus 1997 Livets korthed Gyldendal oversat af Villy SorensenCentrale vaerker pa dansk fra nyere tid Rediger Descartes Rene 2006 Meditationer over den forste filosofi Kobenhavn Det lille Forlag Oversaetter Niels Henningsen Hobbes Thomas 2015 Leviathan eller materie form amp magt i et almenvel civilt og kirkeligt Informations Forlag oversat til dansk af Claus Bratt Ostergaard Hume David 2010 Undersogelser erkendelsesteori amp moralfilosofi Information Oversat af Claus Brat Ostergaard Kant Immanuel 2000 Kritik af den praktiske fornuft HRF Pa dansk ved Tom Bogeskov Kant Immanuel 2002 Kritik af den rene fornuft Det lille forlag Oversat af Claus Brat Ostergaard Kant Immanuel 2005 Kritik af dommekraften Det lille Forlag ISBN 9788791220234 Oversat af Claus Brat Ostergaard Locke John 1996 Anden afhandling om styreformen Det lille Forlag oversaettelse indledning og noter ved Niels Henningsen Montaigne Michel de 1992 Essays I III oversat af Else Henneberg Pedersen Gyldendal Rousseau Jean Jacques 2007 Samfundskontrakten DLF Oversat af Mogens Chrom Jacobsen Smith Adam 2014 Nationernes Velstand I II Informations Forlag Oversaetter Claus Bratt Ostergaard Spinoza Baruch de 2010 Etik Det lille forlag Oversaetter S V Rasmussen forord redaktor Carl Henrik Koch Centrale vaerker pa dansk fra moderne tid Rediger Austin John Langshaw 1997 Ord der virker Gyldendal Oversaettelse og indledning af John E Andersen og Thomas Bredsdorff Beauvoir Simone de 2019 Det andet kon Gyldendal Oversat af af Karen Stougaard Hansen Svend Johansen og Mette Olesen Dewey John 2005 Demokrati og uddannelse Klim oversat af Joachim Wrang Foucault Michel 2005 Vidensarkaeologien Philosophia oversat af Mogens Chrom Jacobsen indledning ved Ejvind Hansen Frege Gottlob 2002 Filosofiens sprogets og matematikkens grundlag Aarhus Philosophia Forord ved Lars Binderup Hegel G W F 2005 Andens faenomenologi Gyldendal Med forord af og oversat af Claus Bratt Ostergaard Heidegger Martin 2007 Vaeren og tid Forlaget Klim Dansk oversaettelse ved Christian Rud Skovgaard Efterskrift af Thomas Schwarz Wentzer Horkheimer Max amp Theodor W Adorno 1993 Oplysningens dialektik Gyldendal Oversat af Per Ohrgaard Husserl Edmund 2019 Faenomenologi Mindspace Oversat af Peer F Bundgaard indledning ved Anders Draeby Kierkegaard Soren 2010 Frygt og baeven Det lille Forlag Udgave i moderne retskrivning og med forklarende noter Kierkegaard Soren 2013 Kaerlighedens gerninger SKK Udgave i nudansk Marx Karl 1970 Kapitalen kritik af den politiske okonomi bind 1 3 Rhodos oversat af Kjeld O Nielsen Marx Karl amp Friedrich Engels 2014 Det kommunistiske manifest Den tyske ideologi Det lille forlag oversat af Sven Bruel og Peter Thielst Mill John Stuart 1985 Om friheden Apostrof oversat af Jesper Tang Mill John Stuart 2008 Utilitarisme Det lille Forlag oversat af Helge Norgaard Madsen Nietzsche Friedrich 1999 Moralens oprindelse Det Lille Forlag Popper Karl 2001 Det abne samfund og dets fjender Spektrum oversat af Christian Svendsen Sartre Jean Paul 2014 Eksistentialisme er en humanisme Hans Reitzels Forlag Oversat af Anders Thuborg med forord af Jacob Dahl Rendtorff Sartre Jean Paul 2014 Vaeren og intet Philosophia Oversat af Mogens Chrom Jacobsen med efterskrift af Sune Liisberg Schopenhauer Arthur 2005 Verden som vilje og forestilling oversat af Soren Fauth ISBN 87 02 02162 5 Steiner Rudolf 2012 Frihedens filosofi Klim med et efterskrift af Oskar Borgman Hansen som ogsa har oversat Tillich Paul 1995 Mod til livet Anis H C Wind har skrevet efterskrift til bogen der er oversat af Anne Marie Lervad Thomsen Wittgenstein Ludwig 1993 Tractatus logico philosophicus Gyldendal pa dansk ved og med noter af David Favrholdt Wittgenstein Ludwig 1994 Filosofiske undersogelser Munksgaard Oversat af Jes Adolphsen og Lennart Norreklit forord af Peter SeebergEksterne kilder og henvisninger Rediger https ordnet dk ddo ordbog query filosofi Den Danske Ordbog Hentet d 7 januar 2020 A C Grayling Philosophy 1 A Guide through the Subject Oxford University Press 1998 p 1 The aim of philosophical inquiry is to gain insight into questions about knowledge truth reason reality meaning mind and value Sellars Wilfrid 1963 Empiricism and the Philosophy of Mind PDF Routledge and Kegan Paul Ltd pp 1 40 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 7 august 2018 Hentet 7 august 2018 Hogel Christian og Saer El Jaichi 2020 Arabisk filosofi Systime ISBN 978 87 616 9224 5 a b Bowadt P R 2006 Kampen om filosofien i kristendomskundskab Livsfilosofi fagfilosofi eller religionsfilosofi I M Buchardt red Religionsdidaktik Gyldendal Livskunsten Filosofien om at vagne op til livet Anders Draeby Akademisk Forlag 2018 https www revolvy com page Vietnamese philosophy https paradoks nu 2021 07 15 filosofi og fagfilosofi Platons samlede vaerker Forlaget Gyldendal Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 31 januar 2020 Hentet 31 januar 2020 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 11 juni 2018 Hentet 28 november 2019 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 8 august 2019 Hentet 28 november 2019 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 17 oktober 2019 Hentet 28 november 2019 Smith 2013 Nationernes velstand Information Rousseau 2014 Emile Gyldendal Kant 2002 Kritik af den rene fornuft Det lille Forlag Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 14 november 2019 Hentet 28 november 2019 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 30 april 2019 Hentet 28 november 2019 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 22 februar 2020 Hentet 28 november 2019 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 17 december 2019 Hentet 28 november 2019 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 12 maj 2020 Hentet 20 januar 2021 www sks dk Soren Kirkegaards Skrifer Heidegger 2014 Vaeren og tid Philosophia Sartre 2014 Eksistentialisme er en humanisme Hans Reitzels Edmund Husserl 2019 Faenomenologi Mindspace Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 20 januar 2020 Hentet 28 november 2019 Poul Lubcke 1982 Vor Tids Filosofi Engagement og forstaelse Politiken ISBN 87 567 3540 5 Soren Gosvig Olesen 2021 Filosofien i Frankrig Forlaget Wunderbuch Soames Scott Philosophical Analysis in the Twentieth Century Volume 1 The Dawn of Analysis Princeton Princeton University Press 2003 Hylton Peter Russell Idealism and the Emergence of Analytic Philosophy Oxford Oxford University Press 1990 Weitz Morris ed Twentieth Century Philosophy The Analytic Tradition New York Free Press 1966 Dummett Michael The Origins of Analytical Philosophy Cambridge MA Harvard University Press 1993 Glendinning Simon 2006 The idea of continental philosophy a philosophical chronicle Edinburgh Edinburgh University Press Ltd Leiter Brian Rosen Michael eds 2007 The Oxford Handbook of Continental Philosophy Oxford New York Oxford University Press Schrift Alan D 2010 The History of Continental Philosophy Chicago Illinois University of Chicago Press Press Wikimedia Commons har flere filer relateret til Filosofi Fransk Wikisource Bibliotheque Philosophique Philosophia Arkiveret 1 oktober 2009 hos Wayback Machine Webside om filosofi Hentet fra https da wikipedia org w index php title Filosofi amp oldid 11516042