www.wikidata.da-dk.nina.az

Rønne For alternative betydninger se flertydig Se også artikler som begynder med er den største by på Bornholm og kommun

Rønne

Rønne er den største by på Bornholm og kommunesæde for Bornholms Regionskommune. Byen har 13.798 indbyggere (2023) og hører til Rønne Sogn, hvor Sankt Nicolai Kirke (Bornholm) er sognekirke. Foruden Folkekirken findes Pinsekirken, Baptistkirken og Jehovas Vidner i byen.

Rønne
Købstadsvåben Herredsvåben

Rønne med Skt. Nicolai Kirke set fra vandsiden
Overblik
Land  Danmark
Motto "Bornholms hovedby"
Region Region Hovedstaden
Kommune Bornholms Regionskommune
Sogn Rønne Sogn
Grundlagt 1300–1400
Postnr. 3700 Rønne
Demografi
Rønne by 13.798 (2023)
Kommunen 39.602 (2023)
 - Areal 588,53 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.roenne.ws
Oversigtskort
Rønne
Rønne - hovedbyen på Bornholm 55°6′N 14°42′Ø / 55.100°N 14.700°Ø / 55.100; 14.700Koordinater: 55°6′N 14°42′Ø / 55.100°N 14.700°Ø / 55.100; 14.700

Rønne har mange vigtige funktioner: Bornholms Hospital, Campus Bornholm, forsyningsselskabet Bornholms Energi og Forsyning, avisen Bornholms Tidende, slagteriet og administrationsbygninger for regionskommunen.

Trafik Rediger

Rønne Havn med færgen Villum Clausen

Rønne er Bornholms vigtigste havneby mod vest i Østersøen. Der er indenlandsk færgeforbindelse til Køge samt udenlandsruter til Ystad i Sverige, Sassnitz i Tyskland og Swinoujscie i Polen. Køgeruten erstattede 1. oktober 2004 den gamle rute Rønne-København.

Bornholms Lufthavn (Rønne Lufthavn) er nu den eneste på Bornholm. Den hører direkte under Statens Luftfartsvæsen. Lufthavnen er international med ruter til bl.a. Tyrkiet (Antalya) og Tyskland (Berlin); de internationale ruter kun i sommerhalvåret, mens lufthavnen er åben hele året for transport til København og Billund.

Historie Rediger

Det er muligt at der allerede i Vikingetiden har ligget et fiskerleje ved den naturlige havn. I slutningen af det 13. århundrede blev grundstenen lagt til Skt. Nicolai Kirke: et kapel til ære for de søfarendes helgen Skt. Nicolai.

Rønne (gammel form Rothnæ, Rotnæby, Rotne, Rodne, Rødne) er en meget gammel by og var i middelalderen en ret anselig handelsplads. I 1277 kaldtes Vester Herred efter byen Rotne Herred.

I 1327 fik byen købstadsrettigheder. Det viser, at den var blevet Bornholms vigtigste og største by. Rønne var en vigtig brik i spillet om magten i Østersøen, hvorfor den jævnligt skiftede ejerskab mellem den danske konge, biskopper, tyske fyrster og Hansestæderne. Købmænd fra hansebyen Greifswald havde omkring år 1400 en handelsstation i byen.

I 1490 udstedte ærkebisp Jens Brostrup brev til indbyggerne i Rotne, som klagede over ægterne til Hammershus; de skulle fremtidig kun køre "efter gammel Sædvane"), og fra den nyere tid er de meget sparsomme. Den 29. maj 1502 udfærdigedes af kardinalerne i Rom 100 dages aflad for de bodfærdige, som besøgte byens kirke og gav noget til dens bygning og prydelse.

I 1525 blev Bornholm overgivet til lübeckerne som pant, fordi kongen ikke kunne betale, hvad han skyldte. Tyskerne udskrev skatter fra Hammershus og fik alle øens indtægter. Lübeckerne bragte en hel del handel med sig, og perioden var ikke ugunstig for Rønne, der kunne profitere af større markeder. I 1576 kom Bornholm tilbage til Den Danske Krone. Med en generel nedgang i østersøhandelen gik udviklingen i Rønne også noget i stå.

Renæssancen Rediger

Byen fik 4. december 1562 kongelig tilladelse til at føre et byvåben med 3 hvide torsk i blåt felt, da byen "hidtil ikke har haft noget Vaaben, men har brugt et Segl, hvori der staar 3 Fisk".

Rønne Latinskole går tilbage til det 16. århundrede: i 1578 fik lensmanden på Bornholm befaling til at våge over, at skolemesteren i Rønne årligt fik 1 skilling af hver af øens indbyggere til hjælp til hans underholdning. Skolen var dog tidligere meget lille og hørte til de skoler, der ikke havde dimissionsret.

I 1600-tallet forfaldt Hammershus og Rønne blev militært og administrativt centrum. En del huse i Rønne er delvist bygget af sten fra Hammershus. Ved freden i Roskilde i 1658 blev Bornholm underlagt svenskerne, men bornholmske oprørere skød den svenske kommandant Johan Printzensskjold på Storegade i Rønne og tog de svenske styrker til fange. Bornholm vendte tilbage til Danmark.

Under enevælden Rediger

Byen blev ramt af pesten i 1618, hvor 291 mennesker døde, og i 1654, hvor 304 døde, og af en ildebrand i 1666.

En større plan til udbygning af byens befæstning og volde blev planlagt i 1700-tallet, men senere droppet. Efter at en plan om at befæste byen var opgivet, blev der atter i 1744 taget fat på en befæstning, men den blev heller ikke til noget. Da havnen udvidedes i 1761, anlagdes der nord og syd for den to batterier til dens beskyttelse. En brand ramte byen den 23. juni 1760, da 27 gårde brændte.

Ifølge forordningen af 12. december 1806 indskrænkedes latinskolen til "middelskole",det vil sige, at disciplene skulde have den undervisning, der gaves i de fuldstændige skolers nederste klasser. Den 8. maj 1818 ophævedes atter denne bestemmelse, og skolen fik dimissionsret.

I Rønne var der 1816—20 et skolelærerseminarium, mens Laurits Andreas Hjorth var sognepræst her og selv var bestyrer af det.

Rønne Theater blev bygget i 1823. Teateret holder stadig til i de oprindelige bindingsværksbygninger.

Bornholms Avis blev grundlagt i byen i 1828.

Rønne omkring 1900

Den 14. april 1852 omdannedes latinskolen til en højere realskole, som dog vedblivende var statsskole, hvori der gaves undervisning i latin og græsk, så at disciplene derfra kunne gå over til de lærde skolers afgangsklasser.

I slutningen af 1800-tallet dannede lærerne ved realskolen et privat artiumskursus med tilskud fra stat, amt og kommune, der styredes og betragtedes som en del af skolen (de første studenter dimitteredes 1885). Ved lov af 12. maj 1892 blev skolen atter lærd skole med dimissionsret. En tredjedel af eleverne var gratister.

Den tidlige industrialisering Rediger

Rønnes befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 4.717 i 1850, 5.239 i 1855, 5.435 i 1860, 5.505 i 1870, 6.471 i 1880, 8.281 i 1890, 9.292 i 1901, 9.142 i 1906 og 9.494 i 1911.

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 2 hvidtølsbryggerier (det ene anlagt 1862, det andet stiftet 1875 af et aktieselskab), 1 mineralvandsfabrik, 1 brændevinsbrænderi, 1 fællesmejeri, 1 andelsmejeri, 2 dampmøller (1 er aktieselskab, oprettet 1896), 3 møller, 1 andelssvineslagteri (opført 1890—91, udvidet 1897 til det dobbelte, så at det var beregnet til at slagte 24.000 svin, i forbindelse med et kreaturslagteri og et tarmrenseri), 1 klædefabrik (anlagt 1872), 2 større bygningsforretninger, 1 skibs- og bådebyggeri, 2 jernstøberier og maskinfabrikker (i alt over 120 arbejdere, begge under eet aktieselskab oprettet 1880; i 1895 påbegyndte jernstøberiet bygning af jernskibe), 3 stenhuggerier (i alt omtrent 180 arbejdere), der var sammensluttede til "De forenede Granitbrud og Stenhuggerier ved Rønne" (Aktieselskab, stiftet 1896), 7 fajancefabrikker (med i alt 70—80 arbejdere), 3 terrakottafabrikker (30 arbejdere), 3 pottemagerier, 3 teglværker (hvoraf det ene er et aktieselskab, oprettet 1890 som "Bornholmsk Lervarefabrik", fra 1891 kaldet "Danish Firebricks Company limited"), 1 cementfabrik, 1 garveri, 1 lakserøgeri og virksomhed for saltning og hermetisk tilberedning af sild, flere silderøgerier, 1 stentrykkeri, 4 bogtrykkerier, m.m.

Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 492 levede af immateriel virksomhed, 3.928 af håndværk og industri, 1.042 af handel og omsætning, 690 af søfart, 322 af fiskeri, 248 af jordbrug, 45 af gartneri, mens 816 fordeltes på andre erhverv, 585 levede af deres midler, 108 nød almisse, og 5 var i fængsel. Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 9.142, heraf ernærede 516 sig ved immateriel virksomhed, 298 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 189 ved fiskeri, 4.732 ved håndværk og industri, 1.106 ved handel med mere, 982 ved samfærdsel, 836 var aftægtsfolk, 279 levede af offentlig understøttelse og 204 af anden eller uangiven virksomhed.

De Bornholmske Jernbaner Rediger

Rønne H

Rønne havde hovedstation og administration for De Bornholmske Jernbaner (DBJ). Den første og vigtigste strækning var Rønne-Nexø banen (1900-68), som havde 3 standsningssteder i byen: Rønne H, Rønne N og Rønne Ø.

Rønne H havde 2 perronspor og 1 læssespor, og som endestation havde den mange spor til værksted, drejeskive og rundremise for lokomotiverne, men også halvåbne vognskure, hvor det øvrige rullende materiel kunne stå under tag og være lidt beskyttet mod den salte luft. Den næste strækning Rønne-Allinge-Sandvig (1913-53) grenede fra ved Rønne N, som fra starten kun var et billetsalgssted, men nu blev Rønne Nordre Station udbygget til 3 spor, hvoraf 2 ved perron. Alle tog på Allingebanen kørte til og fra Rønne H. Da Gudhjembanen blev åbnet i 1916, blev Rønne Østre trinbræt opgraderet til billetsalgssted med et hus, der også var bolig for en baneformand. Her var omløbs-/læssespor samt sidespor til et teglværk.

Overfor Rønne H opførtes i 1913 DBJ's administrationsbygning, som nu huser det offentlige trafikselskab BAT's administration og drift. Rønne H er bevaret som restaurant på Munch Petersens Vej 3, Rønne N er revet ned og Rønne Ø er bevaret på Grønvangen 16. Fra Gartnervangen, hvor Rønne Nord lå, går den 2 km lange Østre Jernbanesti, der følger Nexøbanens tracé forbi Rønne Ø til Brovangen i den østlige ende af byen, og den 6 km lange Nordre Jernbanesti, der følger Allingebanens tracé til Nyker.

Mellemkrigstiden Rediger

Gennem mellemkrigstiden var Rønnes indbyggertal jævnt voksende: i 1916 havde byen 9.629 indbyggere, i 1921 10.336 indbyggere, i 1925 10.518 indbyggere, i 1930 10.537 indbyggere, i 1935 10.898 indbyggere og i 1940 11.012 indbyggere. Nogen forstadsudvikling skete ikke.

Ved folketællingen i 1930 havde Rønne 10.537 indbyggere, heraf ernærede 714 sig ved immateriel virksomhed, 4.244 ved håndværk og industri, 1.387 ved handel mm, 1.273 ved samfærdsel, 409 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 832 ved husgerning, 1.578 var ude af erhverv og 100 havde ikke oplyst indkomstkilde.

Besættelsen Rediger

Hovedartikel: Bornholms besættelse.

Den tyske besættelse på Bornholm forløb nogenlunde fredeligt sammenlignet med det øvrige land. Både tyskerne og danskerne havde brug for ro på øen: Tyskerne havde her lytteposter til hemmelige forsøg med V1- og V2 bomber samt u-både, og den danske modstandsbevægelse brugte Bornholm til transporter til Sverige af flygtninge og efterretninger og den anden vej af våben og anden udrustning. Men befrielsen på Bornholm blev meget dramatisk: Øen var af stor betydning for tyskernes tilbagetrækning fra Østfronten, så den tyske kommandant Gerhard von Kamptz havde ordre til kun at overgive sig til de vest-allierede og ikke kapitulere til russerne. Da Tyskland overgav sig til Vestmagterne den 4. maj 1945, og det øvrige Danmark fejrede befrielsen, var der omkring 20.000 tyske soldater og civile på Bornholm. Rønne og Nexø blev bombet af russerne den 7. og 8. maj 1945. Det første bombardement kom uden varsel, og der omkom ti bornholmere og et ukendt antal tyskere og baltiske flygtninge. Næste dag var de to byer evakueret. Efter bombardementerne besatte russerne Bornholm den 9. maj 1945, og de forlod øen den 5. april 1946.

Bornholmerne modtog hjælp fra mange forskellige steder til genopbygningen af de to byer; bl.a. skænkede den svenske stat 300 træhuse, der står den dag i dag og er meget eftertragtede.

En af russernes betingelser for at forlade Bornholm var, at Danmark uden deltagelse af fremmede tropper var i stand til med egne styrker at besætte øen. Så forud for den russiske tilbagetrækning var der kommet danske militære enheder til øen. I første omgang blev de indkvarteret i teltlejre eller barakker, som tyskerne eller russerne havde efterladt.

Så lykkedes det Rønne Byråd at erhverve Store Almegård nord for byen, og 1946-1948 opbyggedes Almegårdslejren, som 1. april 1952 skiftede navn til Almegårds Kaserne efter at de sidste enheder "ovrefra" havde forladt den, og der kun var det nyoprettede Bornholms Værn tilbage.

Efterkrigstiden Rediger

Efter 2. verdenskrig fortsatte Rønne sin befolkningsudvikling. I 1945 boede der 11.497 indbyggere i købstaden, i 1950 12.696 indbyggere, i 1955 13.160 indbyggere, i 1960 13.195 indbyggere og i 1965 13.216 indbyggere. Samtidig udviklede der sig to forstadsbebyggelser, Strandmarken og Søndermarken, i Knudsker Kommune.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Rønne købstad 11.497 12.696 13.160 13.195 13.216
Strandmarken - 151 349 455 709
Sandemandsgård (Søndermarken) - - - 991 1.236
Rønne med forstæder 11.497 12.847 13.509 14.641 15.161

Rønne Kommune Rediger

Ved kommunalreformen i 1970 bortfaldt begrebet købstad, men Rønne blev kommunesæde for Rønne Kommune, der bestod af købstaden og Knudsker Sogn. Den var øens største i befolkningstal, men den mindste i areal (29,11 km²). Efter en folkeafstemning i 2001 blev Rønne Kommune ved årsskiftet 2002/03 lagt sammen med øens 4 andre kommuner og Bornholms Amt til Bornholms Regionskommune, der fungerede både som kommune og amtskommune til og med 2006. Også efter kommunalreformen i 2007, hvor den kom til at høre til Region Hovedstaden, beholdt den visse opgaver, som i resten af landet varetages af regionerne. Rønne Kommunes sidste borgmester Thomas Thors blev regionskommunens første borgmester.

Befolkningstal Rediger

De seneste tyve år har befolkningstallet i Rønne været faldende:

Indbyggertal for byen:

  • 1710: 1.447
  • 1769: 2.058
  • 1801: 2.436
  • 1850: 4.717
  • 1901: 9.292
Karnaphuset i Østergade stammer fra 1753.

Seværdigheder Rediger

Venskabsbyer Rediger

Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Noter Rediger

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  3. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 22
  4. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 21
  5. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 12
  6. "EVP (Erik V. Pedersen): Rønne-Neksø Jernbane - RNJ". fra originalen 11. oktober 2016. Hentet 11. oktober 2016.
  7. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 66
  8. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3
  9. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 169
  10. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 169
  11. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 120
  12. Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 137
  13. Hjemmeværnet om Almegårds Kaserne (Webside ikke længere tilgængelig)
  14. Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 65
  15. Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 126

Eksterne kilder/henvisninger Rediger

wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.
Udgivelsesdato:
For alternative betydninger se Ronne flertydig Se ogsa artikler som begynder med Ronne Ronne er den storste by pa Bornholm og kommunesaede for Bornholms Regionskommune Byen har 13 798 indbyggere 2023 1 og horer til Ronne Sogn hvor Sankt Nicolai Kirke Bornholm er sognekirke Foruden Folkekirken findes Pinsekirken Baptistkirken og Jehovas Vidner i byen RonneKobstadsvaben HerredsvabenRonne med Skt Nicolai Kirke set fra vandsidenOverblikLand DanmarkMotto Bornholms hovedby RegionRegion HovedstadenKommuneBornholms RegionskommuneSognRonne SognGrundlagt1300 1400Postnr 3700 RonneDemografiRonne by13 798 1 2023 Kommunen39 602 1 2023 Areal588 53 km AndetTidszoneUTC 1Hjemmesidewww roenne wsOversigtskortRonneRonne hovedbyen pa Bornholm 55 6 N 14 42 O 55 100 N 14 700 O 55 100 14 700 Koordinater 55 6 N 14 42 O 55 100 N 14 700 O 55 100 14 700Ronne har mange vigtige funktioner Bornholms Hospital Campus Bornholm forsyningsselskabet Bornholms Energi og Forsyning avisen Bornholms Tidende slagteriet og administrationsbygninger for regionskommunen Indholdsfortegnelse 1 Trafik 2 Historie 2 1 Renaessancen 2 2 Under enevaelden 2 3 Den tidlige industrialisering 2 4 De Bornholmske Jernbaner 2 5 Mellemkrigstiden 2 6 Besaettelsen 2 7 Efterkrigstiden 2 8 Ronne Kommune 2 9 Befolkningstal 3 Sevaerdigheder 4 Venskabsbyer 5 Noter 6 Eksterne kilder henvisningerTrafik Rediger nbsp Ronne Havn med faergen Villum ClausenRonne er Bornholms vigtigste havneby mod vest i Ostersoen Der er indenlandsk faergeforbindelse til Koge samt udenlandsruter til Ystad i Sverige Sassnitz i Tyskland og Swinoujscie i Polen Kogeruten erstattede 1 oktober 2004 den gamle rute Ronne Kobenhavn Bornholms Lufthavn Ronne Lufthavn er nu den eneste pa Bornholm Den horer direkte under Statens Luftfartsvaesen Lufthavnen er international med ruter til bl a Tyrkiet Antalya og Tyskland Berlin de internationale ruter kun i sommerhalvaret mens lufthavnen er aben hele aret for transport til Kobenhavn og Billund Historie RedigerDet er muligt at der allerede i Vikingetiden har ligget et fiskerleje ved den naturlige havn I slutningen af det 13 arhundrede blev grundstenen lagt til Skt Nicolai Kirke et kapel til aere for de sofarendes helgen Skt Nicolai Ronne gammel form Rothnae Rotnaeby Rotne Rodne Rodne er en meget gammel by og var i middelalderen en ret anselig handelsplads I 1277 kaldtes Vester Herred efter byen Rotne Herred I 1327 fik byen kobstadsrettigheder Det viser at den var blevet Bornholms vigtigste og storste by Ronne var en vigtig brik i spillet om magten i Ostersoen hvorfor den jaevnligt skiftede ejerskab mellem den danske konge biskopper tyske fyrster og Hansestaederne Kobmaend fra hansebyen Greifswald havde omkring ar 1400 en handelsstation i byen I 1490 udstedte aerkebisp Jens Brostrup brev til indbyggerne i Rotne som klagede over aegterne til Hammershus de skulle fremtidig kun kore efter gammel Saedvane og fra den nyere tid er de meget sparsomme Den 29 maj 1502 udfaerdigedes af kardinalerne i Rom 100 dages aflad for de bodfaerdige som besogte byens kirke og gav noget til dens bygning og prydelse I 1525 blev Bornholm overgivet til lubeckerne som pant fordi kongen ikke kunne betale hvad han skyldte Tyskerne udskrev skatter fra Hammershus og fik alle oens indtaegter Lubeckerne bragte en hel del handel med sig og perioden var ikke ugunstig for Ronne der kunne profitere af storre markeder I 1576 kom Bornholm tilbage til Den Danske Krone Med en generel nedgang i ostersohandelen gik udviklingen i Ronne ogsa noget i sta Renaessancen Rediger Byen fik 4 december 1562 kongelig tilladelse til at fore et byvaben med 3 hvide torsk i blat felt da byen hidtil ikke har haft noget Vaaben men har brugt et Segl hvori der staar 3 Fisk Ronne Latinskole gar tilbage til det 16 arhundrede i 1578 fik lensmanden pa Bornholm befaling til at vage over at skolemesteren i Ronne arligt fik 1 skilling af hver af oens indbyggere til hjaelp til hans underholdning Skolen var dog tidligere meget lille og horte til de skoler der ikke havde dimissionsret I 1600 tallet forfaldt Hammershus og Ronne blev militaert og administrativt centrum En del huse i Ronne er delvist bygget af sten fra Hammershus Ved freden i Roskilde i 1658 blev Bornholm underlagt svenskerne men bornholmske oprorere skod den svenske kommandant Johan Printzensskjold pa Storegade i Ronne og tog de svenske styrker til fange Bornholm vendte tilbage til Danmark Under enevaelden Rediger Byen blev ramt af pesten i 1618 hvor 291 mennesker dode og i 1654 hvor 304 dode og af en ildebrand i 1666 En storre plan til udbygning af byens befaestning og volde blev planlagt i 1700 tallet men senere droppet Efter at en plan om at befaeste byen var opgivet blev der atter i 1744 taget fat pa en befaestning men den blev heller ikke til noget Da havnen udvidedes i 1761 anlagdes der nord og syd for den to batterier til dens beskyttelse En brand ramte byen den 23 juni 1760 da 27 garde braendte Ifolge forordningen af 12 december 1806 indskraenkedes latinskolen til middelskole det vil sige at disciplene skulde have den undervisning der gaves i de fuldstaendige skolers nederste klasser Den 8 maj 1818 ophaevedes atter denne bestemmelse og skolen fik dimissionsret I Ronne var der 1816 20 et skolelaererseminarium mens Laurits Andreas Hjorth var sognepraest her og selv var bestyrer af det Ronne Theater blev bygget i 1823 Teateret holder stadig til i de oprindelige bindingsvaerksbygninger Bornholms Avis blev grundlagt i byen i 1828 nbsp Ronne omkring 1900Den 14 april 1852 omdannedes latinskolen til en hojere realskole som dog vedblivende var statsskole hvori der gaves undervisning i latin og graesk sa at disciplene derfra kunne ga over til de laerde skolers afgangsklasser I slutningen af 1800 tallet dannede laererne ved realskolen et privat artiumskursus med tilskud fra stat amt og kommune der styredes og betragtedes som en del af skolen de forste studenter dimitteredes 1885 Ved lov af 12 maj 1892 blev skolen atter laerd skole med dimissionsret En tredjedel af eleverne var gratister Den tidlige industrialisering Rediger Ronnes befolkning var stigende i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet 4 717 i 1850 5 239 i 1855 5 435 i 1860 5 505 i 1870 6 471 i 1880 8 281 i 1890 9 292 i 1901 9 142 i 1906 og 9 494 i 1911 2 Af fabrikker og industrielle anlaeg havde byen ved arhundredeskiftet 2 hvidtolsbryggerier det ene anlagt 1862 det andet stiftet 1875 af et aktieselskab 1 mineralvandsfabrik 1 braendevinsbraenderi 1 faellesmejeri 1 andelsmejeri 2 dampmoller 1 er aktieselskab oprettet 1896 3 moller 1 andelssvineslagteri opfort 1890 91 udvidet 1897 til det dobbelte sa at det var beregnet til at slagte 24 000 svin i forbindelse med et kreaturslagteri og et tarmrenseri 1 klaedefabrik anlagt 1872 2 storre bygningsforretninger 1 skibs og badebyggeri 2 jernstoberier og maskinfabrikker i alt over 120 arbejdere begge under eet aktieselskab oprettet 1880 i 1895 pabegyndte jernstoberiet bygning af jernskibe 3 stenhuggerier i alt omtrent 180 arbejdere der var sammensluttede til De forenede Granitbrud og Stenhuggerier ved Ronne Aktieselskab stiftet 1896 7 fajancefabrikker med i alt 70 80 arbejdere 3 terrakottafabrikker 30 arbejdere 3 pottemagerier 3 teglvaerker hvoraf det ene er et aktieselskab oprettet 1890 som Bornholmsk Lervarefabrik fra 1891 kaldet Danish Firebricks Company limited 1 cementfabrik 1 garveri 1 lakserogeri og virksomhed for saltning og hermetisk tilberedning af sild flere silderogerier 1 stentrykkeri 4 bogtrykkerier m m 3 Efter naeringsveje fordeltes folkemaengden 1890 i folgende grupper omfattende bade forsorgere og forsorgede 492 levede af immateriel virksomhed 3 928 af handvaerk og industri 1 042 af handel og omsaetning 690 af sofart 322 af fiskeri 248 af jordbrug 45 af gartneri mens 816 fordeltes pa andre erhverv 585 levede af deres midler 108 nod almisse og 5 var i faengsel 4 Ifolge en opgorelse i 1906 var indbyggertallet 9 142 heraf ernaerede 516 sig ved immateriel virksomhed 298 ved landbrug skovbrug og mejeridrift 189 ved fiskeri 4 732 ved handvaerk og industri 1 106 ved handel med mere 982 ved samfaerdsel 836 var aftaegtsfolk 279 levede af offentlig understottelse og 204 af anden eller uangiven virksomhed 5 De Bornholmske Jernbaner Rediger nbsp Ronne HRonne havde hovedstation og administration for De Bornholmske Jernbaner DBJ Den forste og vigtigste straekning var Ronne Nexo banen 1900 68 som havde 3 standsningssteder i byen Ronne H Ronne N og Ronne O Ronne H havde 2 perronspor og 1 laessespor og som endestation havde den mange spor til vaerksted drejeskive og rundremise for lokomotiverne men ogsa halvabne vognskure hvor det ovrige rullende materiel kunne sta under tag og vaere lidt beskyttet mod den salte luft Den naeste straekning Ronne Allinge Sandvig 1913 53 grenede fra ved Ronne N som fra starten kun var et billetsalgssted men nu blev Ronne Nordre Station udbygget til 3 spor hvoraf 2 ved perron Alle tog pa Allingebanen korte til og fra Ronne H Da Gudhjembanen blev abnet i 1916 blev Ronne Ostre trinbraet opgraderet til billetsalgssted med et hus der ogsa var bolig for en baneformand Her var omlobs laessespor samt sidespor til et teglvaerk 6 Overfor Ronne H opfortes i 1913 DBJ s administrationsbygning som nu huser det offentlige trafikselskab BAT s administration og drift Ronne H er bevaret som restaurant pa Munch Petersens Vej 3 Ronne N er revet ned og Ronne O er bevaret pa Gronvangen 16 Fra Gartnervangen hvor Ronne Nord la gar den 2 km lange Ostre Jernbanesti der folger Nexobanens trace forbi Ronne O til Brovangen i den ostlige ende af byen og den 6 km lange Nordre Jernbanesti der folger Allingebanens trace til Nyker Mellemkrigstiden Rediger Gennem mellemkrigstiden var Ronnes indbyggertal jaevnt voksende i 1916 havde byen 9 629 indbyggere i 1921 10 336 indbyggere 7 i 1925 10 518 indbyggere 8 i 1930 10 537 indbyggere 9 i 1935 10 898 indbyggere 10 og i 1940 11 012 indbyggere 11 Nogen forstadsudvikling skete ikke Ved folketaellingen i 1930 havde Ronne 10 537 indbyggere heraf ernaerede 714 sig ved immateriel virksomhed 4 244 ved handvaerk og industri 1 387 ved handel mm 1 273 ved samfaerdsel 409 ved landbrug skovbrug og fiskeri 832 ved husgerning 1 578 var ude af erhverv og 100 havde ikke oplyst indkomstkilde 12 Besaettelsen Rediger nbsp Hovedartikel Bornholms besaettelse Den tyske besaettelse pa Bornholm forlob nogenlunde fredeligt sammenlignet med det ovrige land Bade tyskerne og danskerne havde brug for ro pa oen Tyskerne havde her lytteposter til hemmelige forsog med V1 og V2 bomber samt u bade og den danske modstandsbevaegelse brugte Bornholm til transporter til Sverige af flygtninge og efterretninger og den anden vej af vaben og anden udrustning Men befrielsen pa Bornholm blev meget dramatisk Oen var af stor betydning for tyskernes tilbagetraekning fra Ostfronten sa den tyske kommandant Gerhard von Kamptz havde ordre til kun at overgive sig til de vest allierede og ikke kapitulere til russerne Da Tyskland overgav sig til Vestmagterne den 4 maj 1945 og det ovrige Danmark fejrede befrielsen var der omkring 20 000 tyske soldater og civile pa Bornholm Ronne og Nexo blev bombet af russerne den 7 og 8 maj 1945 Det forste bombardement kom uden varsel og der omkom ti bornholmere og et ukendt antal tyskere og baltiske flygtninge Naeste dag var de to byer evakueret Efter bombardementerne besatte russerne Bornholm den 9 maj 1945 og de forlod oen den 5 april 1946 Bornholmerne modtog hjaelp fra mange forskellige steder til genopbygningen af de to byer bl a skaenkede den svenske stat 300 traehuse der star den dag i dag og er meget eftertragtede En af russernes betingelser for at forlade Bornholm var at Danmark uden deltagelse af fremmede tropper var i stand til med egne styrker at besaette oen Sa forud for den russiske tilbagetraekning var der kommet danske militaere enheder til oen I forste omgang blev de indkvarteret i teltlejre eller barakker som tyskerne eller russerne havde efterladt Sa lykkedes det Ronne Byrad at erhverve Store Almegard nord for byen og 1946 1948 opbyggedes Almegardslejren som 1 april 1952 skiftede navn til Almegards Kaserne efter at de sidste enheder ovrefra havde forladt den og der kun var det nyoprettede Bornholms Vaern tilbage 13 Efterkrigstiden Rediger Efter 2 verdenskrig fortsatte Ronne sin befolkningsudvikling I 1945 boede der 11 497 indbyggere i kobstaden i 1950 12 696 indbyggere i 1955 13 160 indbyggere i 1960 13 195 indbyggere 14 og i 1965 13 216 indbyggere 15 Samtidig udviklede der sig to forstadsbebyggelser Strandmarken og Sondermarken i Knudsker Kommune Ar 1945 1950 1955 1960 1965Ronne kobstad 11 497 12 696 13 160 13 195 13 216Strandmarken 151 349 455 709Sandemandsgard Sondermarken 991 1 236Ronne med forstaeder 11 497 12 847 13 509 14 641 15 161Ronne Kommune Rediger Ved kommunalreformen i 1970 bortfaldt begrebet kobstad men Ronne blev kommunesaede for Ronne Kommune der bestod af kobstaden og Knudsker Sogn Den var oens storste i befolkningstal men den mindste i areal 29 11 km Efter en folkeafstemning i 2001 blev Ronne Kommune ved arsskiftet 2002 03 lagt sammen med oens 4 andre kommuner og Bornholms Amt til Bornholms Regionskommune der fungerede bade som kommune og amtskommune til og med 2006 Ogsa efter kommunalreformen i 2007 hvor den kom til at hore til Region Hovedstaden beholdt den visse opgaver som i resten af landet varetages af regionerne Ronne Kommunes sidste borgmester Thomas Thors blev regionskommunens forste borgmester Befolkningstal Rediger De seneste tyve ar har befolkningstallet i Ronne vaeret faldende 1985 15 343 1995 15 220 1999 15 148 2006 14 043 2010 13 924 2014 13 568Indbyggertal for byen 1710 1 447 1769 2 058 1801 2 436 1850 4 717 1901 9 292 nbsp Karnaphuset i Ostergade stammer fra 1753 Sevaerdigheder RedigerBornholms Museum Bornholms Forsvarsmuseum Erichsens Gard Karnaphuset Kastellet syd for byen Svenskehusene Skt Nicolai Kirke Ronne Theater Danmarks aeldste fungerende teater De talrige lave bindingsvaerkshuse i byen og omegnenVenskabsbyer Rediger nbsp Hovedartikel Venskabsbyer i Danmark nbsp Kuressaare Estland nbsp Mantta Finland nbsp Neustadt Tyskland nbsp Wolgast Tyskland nbsp Hoyanger Norge nbsp Darlowo Polen nbsp Wladyslawowo Polen nbsp San Marino San Marino nbsp Karlshamn Sverige nbsp Ronneby Sverige nbsp Simrishamn Sverige nbsp Solvesborg SverigeNoter Rediger a b c Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel BY1 Folketal 1 januar efter byomrade alder og kon Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 37 bind Folkemaengden 1 Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1911 s 2f J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 22 J P Trap Kongeriget Danmark 3 Udgave 3 Bind Bornholms Maribo Odense og Svendborg Amter Kjobenhavn 1899 s 21 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 28 bind Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketaellingen den 1 Februar 1906 Kobenhavn 1908 s 12 EVP Erik V Pedersen Ronne Nekso Jernbane RNJ Arkiveret fra originalen 11 oktober 2016 Hentet 11 oktober 2016 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 63 bind 1 haefte Folkemaengden 1 Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1921 s 66 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 76 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1927 s 3 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 86 bind 2 haefte Folkemaengden 5 November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1931 s 169 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 101 bind 1 haefte Folkemaengden 5 November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1936 s 169 Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser 4 raekke 113 bind 3 haefte Folkemaengden 5 November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger Kobenhavn 1941 s 120 Danmarks Statistik Statistisk Tabelvaerk 5 rk litra A nr 20 Folketaellingen i Kongeriget Danmark den 5 November 1930 Kobenhavn 1935 s 137 Hjemmevaernet om Almegards Kaserne Webside ikke laengere tilgaengelig Statistiske Undersogelser Nr 10 Folketal areal og klima 1901 60 Kobenhavn 1964 s 65 Statistiske Meddelelser 1968 3 Folkemaengden 27 september 1965 og Danmarks administrative inddeling Kobenhavn 1968 s 126Eksterne kilder henvisninger Rediger nbsp Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ronne Ronne pa Den Digitale Byport fra Dansk Center for Byhistorie Byportal Ronne Arkiveret 25 februar 2009 hos Wayback Machine Karl Blemsted En oversigt over udviklingen af Ronnes industri Geografisk Tidsskrift Bind 52 1952 Ronne i J P Trap Kongeriget Danmark udarbejdet af H Weitemeyer 3 udgave 3 bind 1899 Ronne kobstad i 650 ar 1977 ISBN 87 87021 24 2 Wikidata Q51168787 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Ronne amp oldid 11499960